L. Bodnær, i Helsingør 1873, i København 1874, derefter i Norge og Ålandsøerne

NAVN: Ludvig Bodnær
DATA: født 1830'erne i Ungarn, døde i Mariehamn 5.10.1909
AKTIV: ca. 1873-1874 i Danmark, Porsgrund og Langesund i Norge sidst i 1870'erne, senere på Ålandsøerne (Jvnf. Preuss Museum).
ADRESSER: 1873Brostræde No. 10, Helsingør.
1874, St. Kongensgade No. 21., København
Sidst i 1870'erne Porsgrund og Langesund i Norge.
ff. på Ålandsøerne (Jvnf. Preuss Museum).
UDDANNELSE:
PORTRÆTFOTOS: ja
GRUPPEFOTOS: 
REPORTAGEFOTOS: ?
TOPOGRAFISKE FOTOS: ?
STEREOFOTOS: ?
POSTKORT: ?
UDSTILLINGER: ?
FAGLIG FORENING: ?
FORGÆNGER:
EFTERFØLGER: ?
ARKIV: ?
KOMMENTARER:
KILDER: Ochsner 1986.

Preuss Museum (Norge):

"Lars Bodnar". Kan muligens være L. Bodnær, som ifølge Ochsner hadde atelier i Helsingør i 1870-årene. Ifølge "Valo kuvauksen vuosikirja" 1972 arbeidet han i Mariehamn på Ålandsøene 3.6 -2.9.1891 og l5.6 1895. En annen kilde opplyser, at fotograf L(udvig) Bodnar, født i 1830-årene (i Ungarn) døde i Mariehamn 5.10.1909 etter å ha vært fotograf der et par decennier. En lang rekke av hans fotografier fra Brevik er brukt av C. S. Schilbred i "Brevik gjennom tidene", B. 1, 1946. Virkested: 1878: Brevik. 1878: Langesund, Porsgrunn.

Kilder: Bonge, Susanne: Eldre norske fotografer. Norske fotosamlinger, 1989

Kgs. Nytorv nr. 24. 1874 (?) Foto: L. Bodnær. KB.
Vi er i Nordre hjørne af Kongens Nytorv og kigger ned ad Store Kongensgade, hvor fotografen havde sit atelier i nr. 21, en ejendom lige overfor Palægade, men som for længst er erstattet af en ny bygning.
Mon ikke fotografen har været oppe i Hovedvagten (der lå ud for nuværende Hovedvagtsgade) for at tage dette fotografi? Den blev revet ned i 1874.

Men vi er også i en periode, hvor den fotografiske teknik gjorde, at fotografen enten skulle have et transportabelt mørkekammer med - eller være meget tæt på sit fotoatelier. Det er "vådkollodiumtiden". Til gengæld var bileldernes skarphed, hvis fotografens optik var god, den allerbedste.
Fotograferhvervet havde tiltrukket alt for mange fotografer til København i 1860'erne. Konkurrencen blev for stor og vi ser også, at mange slog sig ned i provinsen især fra midten af 1860'erne. Der var også flere, der rejste nordpå til Sverige, Norge og Finland, som vi ser her.
Lars eller Ludvig Bodnær er ikke umiddelbart til at finde i danske kilder. Heller ikke i vejvisere 1874-1875, hvor atelieret i St. Kongensgade i 1874 tilhørte fotograf C.C. Hansen (far til bl.a. Georg E. Hansen), i 1874 (fra 1874-1875) fotograf N.P.C. Jørgensen. Formentlig har Bodnær lejet sig ind hos en kollega.

Portræt fra Buskerud Fylkesarkiv.
Ukendt kvinde, 1870'erne.