Gustaf (Gustav) Ingebret Amandus Bjerknæs, 1877-1962, fotograf i Esbjerg 1904-1953

Født 22.7.1877 i Skien i Norge, død 12.11.1962 i Esbjerg. Han blev gift med en kvinde fra Hjørring. Han var først uddannet et halvt år som fotograf i Norge, kom 1896 til Danmark og virkede bl.a. i Hørsholm, Frederikshavn, Næstved og Aarhus inden han i 1904 etablerede sig i Esbjerg.

Fotograf Gustav Bjerknæs var født i Skien i Norge i 1877, hvor faderen var fotograf. Bjerknæs kom til Esbjerg i 1904, hvor han overtog Henrik Ejlert Steffensen atelier i Kongensgade 65. De følgende år oparbejdede han en forretning, der blev velkendt i byen. Det var fx fotograf Bjerknæs, der fotograferede de lokale byrådsmedlemmers officielle portrætter. Han var også selv politisk interesseret. Allerede fra 1904 var han at finde i den socialdemokratiske partiorganisation. Han sad tillige i Esbjerg byråd i flere omgange.

Ca. 1954 afstod han sin forretning og flyttede ind i jubilæumsstiftelsen, hvor han døde i november 1962.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv skriver: vi har en database, som indeholder oplysninger fra fotograf Bjerknæs' negativprotokoller. Den indeholder 42.960 motiver fotograferet i perioden 04.01.1902-05.02.1953. 

Esbjerg Byhistoriske Arkiv er kun i besiddelse af en meget lille del af negativerne, men databasen kan bl.a anvendes til at undersøge om ukendte negativer med et negativnr. kunne være fra fotograf Bjerknæs.

Ligeledes kan databasen bruges til at tidsbestemme et fotografi. Har man et foto, som Bjerknæs har taget, kan man prøve at finde oplysninger her. Der kan søges efter et negativnr., hvis det f.eks. står på bagsiden af fotoet, eller søg efter et navn, hvis man f.eks. ved, hvem der kunne have bestilt billedet. Kilde HER.

Portrættet til venstre er fra Carl E. Aagaard Dansk fotografisk Forening 1879-1926, s. 72.

Bjerknæs' atelier i Esbjerg. Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Sypiger i Esbjerg: Fotografisk postkort (tilhører Jens Peter Lund Hansen). Fotograf Bjerknæs, Kongensgade 65, Esbjerg i blindskrift.

---

Fotograf Gustav Bjerknæs født i Skien i Norge den 22 juli 1877, fortæller:
(Den 13.8.1956 hos fotograf Gustav Bjerknæs.)

Min Fader var Fotograf, og Bedstefader paa Mødrenesiden var Bogbinder. Min Barndom gled rolig og stille hen, da jeg var eneste Barn. Moder var meget kristeligt indstillet, og det blev naturligvis meget bestemmende, eller havde stor Indflydelse paa mine Tanker og Væremaade.

Efter min Konfirmation skulle der til at tages en Bestemmelse om min Fremtid, hvad jeg skulle lære. Uden store Vanskeligheder blev det bestemt, at jeg skulle lære til Fotograf, og kom i Lære hos en Fotograf i Skien som den Gang var en By paa ca. 10.000 Indbyggere.

I 1896 den 25 juli kom jeg til København og søgte straks Arbejde der, jeg fik det i Hørsholm, hvor jeg var en Tid, og derefter arbejdede jeg i forskellige Byer. Jeg har arbejdet i Frederikshavn, Næstved, Aarhus m.v.

I 1904 overtog jeg H. Ejler Steffensens Fotografforretning Esbjerg, det var en lille Forretning, men jeg var ung og havde Tro paa Byen og dens Fremtid som Handelsplads (som ogsaa er sket, eller gaaet i Opfyldelse).

I Esbjerg fra 1904
Hvornår kom De til Esbjerg hr. Bjerknæs? Jeg kom til Esbjerg den 1. marts 1904 og da overtog jeg fotograf H. Ejler Steffensen's forretning, Kongensgade 65. Hvor gammel var De dengang? Da har jeg været 27 år. I den forretning var der ret primitive forhold.

Hvordan var de fotografiske apparater dengang? De fotografiske linser er hurtigere i dag, men ellers er det jo det samme princip, der går igen også med hensyn til det tekniske udstyr, der også er hurtigere i dag.

Hvor lang tid tog det at fotografere en mand, dengang? Når vi skulle fotografere et barn, kunne vi ikke, som nu, eksponere på en fyrretyvende del af et sekund. Vi måtte iagttage, hvor længe vi kunne fastholde Barnet i ro, og i det Øjeblik, hvor man havde Fornemmelsen, at nu gik den ikke længere, så holdt man op, så eksponerede man. Den almindelige Teknik var den, at naar man fotograferede, saa talte man. Dengang blev alle jo taget i Dagslys, man var jo afhængig af Solen, som havde sin indflydelse på eksponeringstiden.

Magniumpulver
Man kendte altsaa overhovedet ikke til Lamper? Jo da kendte man ogsaa til kunstigt Lys og dengang var det Magniumpulver. Det var et primitivt System, som man brugte om Aftenen, ikke om Dagen. I mit Atelier var der lavet et Hul i Glastaget og derigennem gik der en Skorsten op. Neden for den, i en Afstand af en halv Meter, havde man anbragt en Plade med Magniumpulver. I Magniumpulveret havde man anbragt en Lunte og der under stod der en Spritlampe med en Væge i. Naar man saa fotograferede, trak man i den og førte Pladen hen over Spritflammen, idet Lunten naaede Spritflammen fængede den og i samme øjeblik eksploderede det.

Gav det saa et ordentligt Knald? Det gjorde det, men efterhaanden blev Pulveret saa forbedret, at det ikke knaldede saa meget. Det var det første man havde her i Byen. Derimod ved jeg, at der i Aarhus var en Fotograf der brugte Auerbrændere, dem kan jeg ikke huske Kvaliteten af, selv om jeg har brugt dem. Magniummet var på sin Vis godt, men det var bare noget forfærdeligt Griseri og det knaldede som sagt. Man kunne maaske kun tage et billede af et Barn, fordi det blev bange? Dengang tog man ikke mere end et Billede, for havde et barn hørt det Knald en Gang, saa var det færdigt.

Amatørfotografien
Fordringerne var heller ikke så store dengang. Folk lod sig maaske ikke saa meget fotografere dengang. Nu er det vanskeligt at skønne, om man lod sig fotografere mere eller mindre, for dengang havde Amatørfotografien slet ikke den Udvikling, som den har i dag.

Da havde Fotograferne ikke den Konkurrence som Amatørfotografien giver, ikke fordi jeg mener, at de ville konkurrere med Fotograferne, men de har gjort det, at man nu selv fotograferer og som følge deraf har Fotograferne mindre at lave. Erhvervsfotografi i det hele taget, er inde i en Krisesituation ikke bare her i Danmark, men i hele Verden.

Deres første Atelier, hvor laa det henne? Det laa paa Hjørnet af Jyllandsgade og Kongensgade, med indgang fra Kongensgade, altsaa i Boghandler Hansen's ejendom. Boede De der hele Tiden? Der boede jeg, til jeg i fjor, den 1. juli, lukkede min Forretning.

Den raske Arbejderby passede rigtig til min Natur. Jeg var hjemme fra Norge meget stærkt politisk interesseret. (Norges Politik og Selvstændighedstrang var Sprængstof i alle Nordmænds Tanker og Tale den Gang).

Min politiske Interesse førte med sig, at jeg gled ind i Partipolitikken. I 1920 kom jeg ind i Byraadet, og sad der en Periode, kom atter i Byraadet i 1930 som Suppleant for afdøde Hattemager Carl Jensen, og sad derefter i Byraadet i to Perioder.

Esbjerg ligner ikke andre Byer, jeg mener dermed, at Befolkningen ikke er saa trofaste Kunder som i andre gamle Købstæder i Danmark, og det skyldes sikkert, at Byen bestaar af en blandet Befolkning, fra saa godt som hele Danmarkm,  og derfor findes der ikke i Byen som i andre Byer en gammel Slægtsblok med faste Traditioner.

Jeg har altid syntes godt om Esbjergs Befolkning, som er flinke og friske i Tonen, og der er ingen Standsforskel. Og saa er det en dejlig By ved Havet med den friske Vestenvind. En Gang kendte alle hverandre. Nu er Byen vokset saa stor at den enkelte kan leve ukendt og ubemærket i Esbjerg, ligesom i andre store Byer.

Som anført købte jeg i sin Tid den lille Fotografforretning her i Esbjerg. Arbejdet som Fotograf var den Gang saaledes, at Kunderne kunne komme paa næsten alle mulige Tider i Døgnet, ogsaa om Søndagen. Frihed til privatliv var ukendt, ofte ønskede min Kone at gaa en Tur, men det kunne ikke tillades, da der jo kunne komme en Kunde. Søndagene kunne være gode, men ofte sad vi ventende og skuffede Søndagen igennem. Vi ønskede da i Stedet, at have været ude i Solen og Blæsten, og der føle os som frie Mennesker.

Paa den Maade gik der mange Aar, - og det glædede mig da, at jeg efterhaanden fik en god Forretning, og dermed meget at bestille. Min Forretning begyndte smaat og endte ligesaa. 

Jeg glemte at der stadig vokser en ny Slægt op, og jeg burde stadig have fortalt i Annoncer at Bjerknæs stadig lavede gode Fotografier og var paa højde med Tiden.

Jeg besluttede fuldstændig at lukke og flyttede i 1954 til Jubilæumsstiftelsen, som ligger saa smuk paa den høje Skraaning i Boldesager. I Førstningen følte jeg mig ensom og fremmed, og det er ganske naturlig, naar jeg tænker paa, at have boet 50 Aar paa samme Sted midt i Esbjerg. Nu ar jeg glad for at bo her.

Uddrag af optegnelse 13.8.1956 ved Karl Bjarne Provst. Vestkysten. Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Kilde HER.

Optog gennem Kongensgade i anledning af Danmarks Afholdsforenings Årsmøde i Esbjerg i 1909. Foto Bjerknæs.