Holt & Madsen, Thyra Holt og Margrethe Madsen, Amagertorv 33, Kbh. 1928-1958
NAVN: Thyra Margrethe Holt og Margrethe Madsen
DATA: Født i Sindal 10.6.1890, død i Humlebæk 17.2.1988 og født i Rask Mølle 21.12.1890, død i Kbh. 15.8.1967 AKTIV: - ADRESSER: 1.6.1921-1928, Jernbanegade 6, Kolding 1928-1958, Jul. Folkmanns atelier på Amagertorv 33 i Kbh. UDDANNELSE: Thyra Holt i lære i Sindal hos fotograf Martinus Christensen, Margrethe Madsen hos sin far, Peder Madsen, Rask Mølle HER. PORTRÆTFOTOS: ja GRUPPEFOTOS: REPORTAGEFOTOS: ? TOPOGRAFISKE FOTOS: ? STEREOFOTOS: ? POSTKORT: ? UDSTILLINGER: ? FAGLIG FORENING: ? FORGÆNGER: EFTERFØLGE Firmaets udstillingsbilleder og positiver købt af Kgl. Bibl. Se billedsamlingen fra Holt & Madsen, HER - på Kongelige Bibliotek. KOMMENTARER: KILDER: Ochsner 1986. |
Fra venstre fotograferne Thyra Holt og Margrethe Madsen samt Helga Andersen. Sidstnævnte var fotograf i Hjørring, og her havde de to andre tidligere været ansat. Thyra Holt og Margrethe Madsen havde fotoatelier i Jernbanegade 6, Kolding, i perioden 1921 til 1928.
Thyra Holt - Margrethe Madsen og Helga Andersen HER, ca. 1925. Foto på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk. |
Thyra Holt, Thyra Margrethe Holt, 10.6.1890-17.2.1988, fotograf. Faderen var lærer i anden generation, grundtvigsk præget fra sin seminarietid i Ranum, kirkesanger med stor begejstring for navnlig B. S. Ingemann og N. F. S. Grundtvig, en åben, udadrettet mand med idealer og initiativer og følgelig også med mange tillidsposter. Til embedet hørte en skolelod hvor Thyra Holts ældre bror, den senere gårdejer, politiker og statsrevisor Jens Sørensen der 1915 tog navn efter sin gård Vanggård, havde gjort sine første landbrugserfaringer.
Også Thyra Holts mor var socialt engageret; i øvrigt glad ved sit arbejde i det gæstfri hjem hvor politiske og religøse emner drøftedes og nordiske klassikere læstes højt. Thyra Holt kom i lære i Sindal hos fotograf Martinus Christensen der foruden at optage portrætter og landskaber eksperimenterede med ædeltryk (dvs. gummitryk o.lign. positivprocesser) og farvefotografi. Thyra Holt blev udlært 1908, var en vinter på Askov udvidede højskole, derpå et halvt år på fotofagskole i Dresden, og i de følgende tre år først hos Wanda von Debschitz, der dengang virkede i München, og senere bl.a. hos den franskfødte Francis de Jongh, Lausanne. Efter hjemkomsten var Thyra Holt atter et halvt år på Askov og mødte så Margrethe Madsen der efter uddannelse hos faderen, fotograf Peder Madsen, Rask Mølle, ligeledes havde videreuddannet sig i Tyskland og Schweiz og nu var ansat hos Julie Laurberg & Gad. Med hende åbnede Thyra Holt 1.6.1921 atelier i Kolding hvor de var indtil de fik tilbudt Jul. Folkmanns atelier på Amagertorv 33 i Kbh., da han selv flyttede til Vesterbrogade. Kilde: Forfatter Bjørn Ochsner. Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. |
Her på Amagertorv 33 havde Holt & Madsen atelier fra 1928 til 1958 med portrætfotografering som speciale. Men også topografiske optagelser tog de sig af. Til udstillingen på Bellahøj 1938 i anledning af 150-årsdagen for stavnsbåndets løsning, fotograferede Thyra Holt samtlige danske højskoler, landbrugsskoler og efterskoler.
Fra 1943–45 optog hun en trediedel af fotografierne til Danske Slotte og Herregaarde, Ny samling I–III, 1944–46. Thyra Holt fik, da hun optog Egeløkke, ideen til at fotografere de steder hvor Grundtvig havde boet, og fik 1955 med tekst af Ernst J. Borup udgivet Minderige Steder i Grundtvigs Liv. Fotografisk Billedbog ved Holt & Madsen. Thyra Holt propaganderede utrætteligt for at fotografelever burde lære at se dels gennem god kunst, dels ved at gå til frihåndstegning med skyggelægning på de tekniske skoler. Således ville de blive klare over kompositionens og især belysningens og tonværdiernes betydning. At Thyra Holt selv havde skolet sig på disse områder fremgik klart af Holt & Madsens jubilæumsudstilling på Charlottenborg 1953. Ved firmaets ophør blev udstillingsbillederne og andet positivmateriale købt af Det kgl. Bibliotek. En heldig disposition, da samtlige negativer der var forblevet i det gamle atelier på Amagertorv gik til grunde ved en brand 1973. Thyra Holt der 1926–31 skrev flittigt i Dansk fotografisk Tidsskrift om uddannelse og solidaritet inden for faget samt om en rejse til Østrig og Tyskland 1931 med besøg hos en række forende fotografer, var i bestyrelsen for Dansk fotografisk forenings fagskole 1929–40 og for Zontaklubben 1939–40. Thyra Holt blev født i Sindal og døde i Humlebæk; begravet på Tibirke kirkegård. Forældre: lærer Søren Jensen Sørensen (1844–1922) og Maren Sørensen (Holt) (1854–1912). Navneforandring til Holt 1960. Ugift. Thomas Holt: Selvejergårdmand Peder Jensen Holtets slægt, 1934. Carsten Emig i Dansk fotografisk t. LXXIII, 1951 227. |