KIRKER I KØBENHAVN OG PÅ SJÆLLAND - ROSKILDE - FREDERIKSBORG - SORØ mv.
|
Budtz Müller synes at have fotograferet kirkerne i Indre København: Jeg har her:
Holmens Kirke, Trinitatis, Frelsers Kirke, Helliggeists Kirke (Helligånd), Vor Frue Kirke, St. Petri Kirke, Garnisons Kirken, Vartorv. Frederiksborg Slotskirke. Roskilde Domkirke. Herlufsholm Kirke. Klosterkirken i Sorø. Nørrebro: Sct. Johannes Kirken. |
Et af vore tidlige fotograffirmaer hed Budtz Müller & Co. Det havde ansat fotograf Frederik Emil Rørvig og han må sikkert have haft flere hjælpere, firmaets store produktion taget i betragtning. Det startede i 1863, Rørvig kom til i 1865 og fra da af gik det hurtigt. Ikke alene de sædvanlige portrætfotograferinger (dem var der mange af), men mange fornemme topografiske billeder, måske optaget til udstillingsbrug og formentlig solgt til et velhavende publikum. Adresse i Bredgade, København, ikke langt fra Kongens Nytorv. Jeg har fået fat på en stak interiørbilleder af kirker og slotte, fortrinsvis i København, store, 18x24 glasplader og albuminkopier i smukke brunlige nuancer.
|
Holmens Kirke, København
|
"Holmens Kirke. Det Indre" som Budtz Müller & Co. kaldte dette billede i stort format, 18x24 cm glasplade. Det findes på Nationalmuseet. Budtz-Müller blev Kgl. dansk hoffotograf i 1870 (som der står på billedet), så det er fra 1870'erne. (Det kan også være et ældre fotografi, man har genbrugt i en serie). Måske er det fra en serie til udstillingsbrug, incl. fotografier af kirkernes eksteriører. Der findes næppe mange ældre fotografier af kirkens indre? Man begyndte først at kopiere sine billeder på papir sidst i 1850'erne. (Billedet er gengivet i kirkeværket).
|
Det er forresten et spændende og tæt pakket kirkerum, bl.a. med pulpiturer, vist på begge sider. Jakob Seerup fortæller: Det er et pragtfuldt fotografi af interiøret som det så ud før den store ombygning i 1870. Bemærk at gavlvinduerne blev blændet ved den lejlighed. Kongestolen til venstre i billedet forsvandt og blev erstattet af en ny til højre. Pulpiturerne blev væsentlig reduceret. Billedet er enestående vigtigt for vores forståelse af, hvor store forandringerne egentlig var. Og det er en påmindelse om, hvor meget, der blev forandret i mange andre kirker i de samme år, men hvor vi desværre ikke har så gode billeder til at vise os det forsvundne. ES.
|
Holmens Kirkes indre. Stereoskopbillede af Budtz Müller. Privateje. RODS/PR3090.
Trinitatis Kirke, København
Trinitatis Kirke. Det Indre. Foto Budtz Müller, efter 1870. Den eneste i hvert fald umiddelbare forskel der er på kirkerummet dengang og i dag er, at de store messinglysekroner mangler. Kirkeværket (Nationalmuseet) fortæller, at kirken ejer to gamle lysekroner. De blev flyttet fra skibet efter en restaurering i 1870. I stedet blev rummet oplyst af de små gaslamper, der er monteret på stolestaderne. I 1909 fik kirken elektrisk lys og så kom de to gamle lysekroner tilbage, sammen med fire nye. Det store standur til højre er fremstillet af københavnerurmageren Peter Michael Abel i 1757. Det har urskiver til tre sider. ES.
Helligåndskirken, København
Helliggeistes Kirke. Det Indre. Helligåndskirken. Budtz Müller & Co. foto før 1878. Kirken blev restaureret 1878-1879, bl.a. åbnede man det tilmurede vindue bag alteret, ligesom man udskiftede prædikestolen der ses her (fra 1846), med en ny i renæssancestil efter arkitekt Storck's tegning (han restaurerede kirken). Barokalteret af marmor er fra 1727 og stod oprindelig i Christiansborgs gamle slotskapel, men blev flyttet hertil allerede i 1732. Tavlen blev først helt færdig i 1747. Døbefonten, der ses her forrest i koret, blev i 1939 erstattet af en font hugget af Bertel Thorvaldsen i 1827, købt af kirken på en auktion i London. Ligesom i andre kirker er pulpiturerne mere eller mindre forsvundet. Billedet motivet findes identisk som stereoskopbillede og kabinetkort.
Helligånds Kirke: interiør set mod koret Budtz Müller. KB.
Vor Frue Kirke
Portalen, facaden på Vor Frue Kirke. Nørregade. Privateje. RODS/PR3091.
Vor Frue Kirke, Kbh. Budtz Müller. Privateje. RODS/PR3124.
|
|
Vor Frue Kirke, Budtz Müller. Øverst med en ældre montering ES, nederst samme foto med senere montering. Privateje RODS/PR3099.
Sct. Petri Kirke, København
"St. Petrikirke. Det Indre". 1860'erne. Budtz Müller & Co. Firmaets fotograf hed Frederik Emil Rørvig og var ligesom ejerne af fotofirmaet uddannet som apoteker. Kirken blev ødelagt under englændernes bombardementerne i 1807, så bl.a. altertavle og prædikestol er efter den tid, o. 1815. Døbefonten midt i koret er fra 1830. Kirken blev restaureret vist ret meget i 1865-1866. Stolestaderne er tegnet af arkitekt Stilling i nygotisk stil. ES.
Garnisonskirken på Sct. Annæ Plads i København
Garnisons Kirke. Det Indre. Budtz Müller & Co. Ved Sct. Annæ Plads. Kirkerummer har vist ikke ændret sig så meget siden dette fotografi blev taget sikkert i 1870erne. Inventaret er vist især fra 1700-tallet, kirken var færdigbygget i 1706.
Vor Frelser Kirke på Christianshavn
Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Et smukt udstyret og højloftet rum, velegnet til filosofiske og åndelige tanke og fordybelse. Jeg ved ikke om det er gaslamper, de hvide lampetter på stolestaderne, man fik gas o. 1860 i København. Glaspladen har været knækket, og man har forsøgt med lidt retouche på det originale aftryk. Det har ikke været "bare lige" at tage et nyt billede, så man har levet med det. Foto o. 1865-1870, Budtz Müller & Co. København. 18x24 cm. albumin. ES.
Vartorv Kirke i Løngangsstræde, København
Vartorv Kirke, bygget 1755 i Løngangsstræde i København. Foto Budtz Müller & Co. o. 1865-1870. N.F.S. Grundtvig var kirkens præst fra 1839 til sin død i 1872. Som den så ud efter en istandsættelse i 1858. ES.
Frederiksborg Slotskirke i Hillerød
|
Frederiksborg Slotskapel, Christian IV's Slotskirke, med alter og prædikestol. Slotskirken blev genindviet i 1864. (Nationalmuseet, Danmarks Kirker). Et overdådigt, rigt og imponerende rum. Set mod altertavle anskaffet 1606, og prædikestol. Sammenlignet med lidt yngre billeder mangler orgel (?) på pulpituret over alteret og alterbord foran det. I 1859 ødelagde en brand store dele af slottet, men kirken gik dog næsten fri. Det betød at det oprindelige inventar, der omfatter alter, prædikestol og de indlagte stolestader blev reddet.
Første februar 1882 åbnede første dele af Frederiks Borg Slot for publikum, men kirken på have været sat i stand næsten øjeblikeligt? Altså i årene efter branden i 1859. Foto Budtz Müller & Co. Kbh. ES. |
30. maj 1866 annoncerer firmaet Budtz Müller med en præmie i et lotteri: Et photographisk Album indeholdende 10 Blade med Prospecter og Enkeltheder fra Frederiksborg Slot.
|
Budtz Müller Frederiksborgs slotskirke. Bemærk det er senere end ovenstående, med orgel over alteret. Privateje. RODS/PR3101.
Prædikestolen i Frederiksborg Slotskirke. Opsat i 1623, fremstillet, ligesom altertavlen af sølv og ibenholt. Foto Budtz Müller & Co. Kbh. ES.
Budtz Müller. Privateje, RODS/PR3090.
Roskilde Domkirke
|
Roskilde Domkirke, stereobillede, foto Budtz Müller & Co. RODS TM. Originalbilledet er meget bleget, er fotobehandlet. Jvnf. det lidt senere billede herunder.
Per Steenholdt: Den gamle provstegård hvor H C Andersen og Weyse kom, er der endnu. En "Domkirke ekspert" har gjort opmærksom på, at søndre tårn blev restaureret i 1866. Det forklarer vel stilladset og daterer billedet.
Roskilde Avis, 14 dec. 1866 bekræfter dateringen
|
|
Foto Budtz Müller, Roskilde Domkirke. Kilde Per Steenholdt: Doktor Ryges villa er her ved at blive opført, det skete i 1868, den ses yderst til venstre. Bag den anes skorstenen til kirkens varmecentral (indviet samme år). Ombygningen af kirkens vestfacade 1871-1872 synes ikke at være gået i gang.
Roskilde Domkirke. Interiøret, set mod alteret. Budtz Müller. RODS/PR3106.
Fra Roskilde Domkirke. Budtz Müller & Co. o. 1870. ES.
Herlufsholm Kirke, Sjælland
Herlufsholm Kirke. Kirkeinteriør, albumin, 18x24 cm. monteret på karton. Fotografiet hverken stemplet eller signeret. (Budtz Müller & Co. ?) ES.
Klosterkirken i Sorø, Sjælland
Klosterkirken i Sorø. 18x24 cm. Budtz Müller & Co. Bredgade 21. Før 1869, hvor Kornerup begyndte at undersøge kirkens kalkmalerier - og delvis restaurerede/rekonstruerede dem. Ældst er korbuekrucifikset af Claus Berg fra 1527. Alter, prædikestol og korgitter er fra o. 1650. Der er meget læsestof om kirken i Nationalmuseets Kirkeværk HER. ES.
Sct. Johannes Kirke, Sct. Hans Torv, Nørrebro, indviet 1861
Sankt Johannes Kirken på Sct. Hans Torv på Nørrebro, opført som den første kirke udenfor voldene i 1861. Læs nedenfor historien om altertavlens maleri, som skulle have hængt i Vor Frue Kirke, men aldrig blev malet til det brug (Her kom Thorvaldsens Kristus). Som en kompensation malede kunstneren denne tavle nogle år senere og først efter mange år kom man i tanke om dette maleri. Foto Budtz Müller & Co. Bredgade 21, 1870'erne (?). 18x24 cm, albumin, monteret på karton med fotografens blindstempel.
Sant Johannes Kirken på Sct. Hans Torv. Privateje. RODS/PR3094
Knud Børge Pedersen er stud.theol., lic.med.vet. og dr.med.vet. og forhenværende direktør for Danmarks Fødevareforskning fortæller om altertavlen: Kilde HER.
|
I Sankt Johannes Kirke på Nørrebro i København findes en stor altertavle af maleren og professoren Johan Ludvig Lund (1777-1867). Dens motiv er Kristi himmelfart. Ifølge kunsthistorien blev altertavlen oprindeligt malet til Vor Frue Kirke i København, men den blev overflødig, da det blev besluttet at udsmykke alteret med Thorvaldsens Kristus-skulptur. Tidspunktet er begyndelsen af 1800-tallet, da man efter englændernes bombardement af København var i gang med at genopbygge en række offentlige bygninger i byen.
Den gældende forklaring på altertavlens historie er, at den blev malet af J.L. Lund i Rom i 1818. Da jeg imidlertid så, at altertavlen tydeligt er signeret og dateret af kunstneren til 1848, tænkte jeg, der måtte være et eller andet galt. Jeg satte mig derfor for at gå altertavlens historie efter i sømmene, og det viste sig meget overraskende, at historien er en helt anden. Først et par ord om Sankt Johannes Kirke, der var den første kirke, der blev opført uden for Københavns volde. Formålet var at aflaste kirkerne i den indre by, der var stærkt overbelastede, ligesom tilflytningen til brokvartererne uden for København foranledigede et stort behov for kirkelig betjening af den voksende befolkning. Grundstenen til kirken blev lagt af Frederik VII den 20. juni 1856 med inskriptionen: Til Ære for Gud og Opbyggelse for Menigheden. Ved indsamling af frivillige bidrag og offentlige bevillinger lykkedes det at skaffe penge til opførelse af kirken, der blev indviet den 25. august 1861. Kirken er opført i nygotisk stil og skulle signalere national selvbevidsthed efter Treårskrigen i 1848-1850. At der er tale om en markant kirkebygning, fremgår af, at kirken i folkemunde er blevet kaldt Nørrebros domkirke. I 1812 overgav Byggekommissionen for Vor Frue Kirkes genopbyggelse J.L. Lund at male en altertavle til Vor Frue Kirke. Motivet måtte han selv vælge, dog med den klausul, at kongen, Frederik VI, skulle godkende en skitse, inden han gik i gang med at male det store billede. Som det var sædvane dengang, drog de nyuddannede malere til Paris og Rom for at studere malerkunst, først og fremmest historiemaleri. Det gjorde Lund også, og han opholdt sig to gange i Rom. Under opholdet der indsamlede han inspiration til den prestigefyldte opgave med at male en altertavle til landets hovedkirke. Imidlertid besluttede Byggekommissionen, efter at Bertel Thorvaldsen i slutningen af 1819 var blevet kaldt hjem for at bistå med flere af de statslige genopbygningssager, at Thorvaldsen ud over apostelstatuerne til Vor Frue Kirke også skulle lave en Kristus-skulptur til alteret i kirken. Hermed bortfaldt Lunds opgave, og han var i øvrigt ikke nået længere end til at lave en tegning til den altertavle, han havde tænkt at male til Vor Frue Kirke. Lund fik med andre ord aldrig malet den altertavle, han var bestilt til at male til Vor Frue Kirke. Dokumentation af forløbet kan studeres i den omfattende korrespondance, som J.L. Lund gennem alle årene havde med prins Christian Frederik senere Christian VIII. Prinsen var præses for Kunstakademiet og var i øvrigt personligt meget optaget og engageret i kunst. J.L. Lund synes at have haft et særligt nært forhold til prinsen, og han beklagede sig da også over den store skuffelse, det var ikke at få lov til at udføre det store altermaleri, som han gennem så mange år havde forberedt sig på. Efter mange års forløb, da prins Christian Frederik i 1839 var blevet konge efter Frederik VI, bestilte han i 1845 J.L. Lund til at male en stor altertavle til 3000 rigsdaler. Da man ikke havde en kirke at anbringe alterbilledet i, blev den malet til Det Kongelige Galleri på Christiansborg Slot. Bestillingen ligner en kompensationsopgave for det alterbillede, som Lund aldrig fik malet til Vor Frue Kirke. |
Lund malede en altertavle, og den blev udstillet på Charlottenborg-udstillingen i 1849 som værk nummer tre: J.L. Lund. Christi Himmelfart. Udført ifölge allerhöiste Befaling. Herefter blev den opbevaret på Christiansborg Slot indtil den i 1862 kom til Sankt Johannes Kirke på Nørrebro.
Der er således ingen direkte forbindelse mellem den altertavle, der skulle være malet til Vor Frue Kirke, og den altertavle af J.L. Lund, der i dag findes i Sankt Johannes Kirke. Historien bag denne anbringelse af en eksisterende altertavle i den nyopførte kirke på Nørrebro skal herefter kort skitseres: Ved et tilfælde blev formanden for Sankt Johannes Kirkes byggebestyrelse opmærksom på, at der på Christiansborg Slot skulle findes en stor altertavle af J.L. Lund, der muligvis kunne bruges som altertavle til den nye kirke. Altertavlen blev fundet frem af gemmerne og forevist for Frederik VII, som fandt den velegnet til den nye kirke. Da altertavlen imidlertid var statsejendom, skulle man indhente såvel kulturministerens som finansministerens tilslutning til, at altertavlen kunne skænkes til Sankt Johannes Kirke. Medens kirke- og undervisningsminister Ditlev Monrad syntes, det var en god idé at forære altertavlen til Sankt Johannes Kirke, syntes finansminister Carl Emil Fenger, efter selv at have taget altertavlen i øjesyn, at den ikke passede til den påtænkte anvendelse. En uges tid efter finansministerens afslag (den 7. juni 1861) besluttede Frederik VII, at han ønsker at den af Etatsraad Lund malede, i sin Tid til for Vor Frue Kirke betænkte Altertavle maa komme til at pryde Alteret i Skt. Johannes Kirken. Der sker imidlertid ikke yderligere i sagen, og da kirken blev indviet den 25. august 1861, var der ingen altertavle i kirken. Derfor måtte kongen igen skride til handling. Det sker i januar 1862, hvor han anmoder finansministeren om, at sagen om foræring af altertavlen til Sankt Johannes Kirke forelægges for Rigsrådet. Det sætter øjensynlig gang i sagen, og den 23. april 1862 skriver Finansministeriet til Sankt Johannes Kirke, at altertavlen kan udleveres til kirken, men vel at mærke til midlertidig anvendelse og på den betingelse, at kirkens bestyrelse pålægges at lade det være sig magt paaliggende i en ikke alt for fjern Tid at tilveiebringe et for denne smukke Kirke mere passende Alterbillede. Det er aldrig sket, og den midlertidigt udlånte altertavle kan fortsat ses i Sankt Johannes Kirke. Ikke mindre end tre konger har været involveret i altertavlens sælsomme historie. Striden om altertavlens egnethed til den nye kirke bunder formentlig i, at nogen, med finansminister Fenger i spidsen, har fundet altertavlen for udenlandsk og katolsk inspireret, medens kirkens bestyrelse, der var lægmandssammensat og vækkelsesorienteret (missionsk), har påskønnet altertavlens motiv. Altertavlen er den største og motivmæssigt mest sammensatte af J.L. Lunds altertavler og må betragtes som hans hovedværk, og et fornemt eksempel på tysk romantisk (nazarensk) alterbilledkunst i Danmark. Spørgsmålet er herefter: Hvorfor og hvornår opstår den fejlopfattelse, at der i 1818 skulle foreligge en færdigmalet altertavle til Vor Frue Kirke, og at det er den altertavle, der i dag findes i Sankt Johannes Kirke på Nørrebro? Ved gennemgangen af sagsakter tyder det på, at kilden til fejltolkningen er Sankt Johannes Kirkes 50-års-jubilæumsskrift fra 1911, hvoraf fremgår, at alterbilledet blev malet i Rom i 1818. Herfra synes misforståelsen at have spredt sig som ringe i vandet i kunsthistorien og til kirkens informationsmateriale, idet ingen tilsyneladende har fundet anledning til at konsultere primærkilderne. |