Hermann Nicolai Gottlieb, 1812-1880. Næstved, fotograf 1862-1879
NAVN: Hermann Nicolai Gottlieb
DATA: Født i Finderup i 7.11.1812, død i Næstved 6.7.1880. AKTIV: 1862-1879 ADRESSER: Farvegade, Farvergade 7, Næstved UDDANNELSE: Cand. Pharm. Brygger i Næstved 1853. STEREOBILLEDER: - NOTER: - ARKIV: - EFTERFØLGER: - KOMMENTARER: - |
Daguerreotypi, portræt af fotograf H.N. Gottlieb. Næstved Museum (?).
|
Kilde: Arnholtz, Svend: Gamle Næstved Fotografer. Historisk Samfund for Præstø Amt, Årbog 1954 Aabne museer: HER
Født 7. Novbr. 1812 i Finderup (Løve H., Holbæk Amt), hvor Faderen var Sognepræst. Han lærte Farmacien paa Vordingborg Apotek og tog derefter farmaceutisk Kandidateksamen 1835. I 11 Aar var han ansat paa Vajsenhusapoteket i København og lærte derpaa Bryggerfaget hos brygger, kaptajn I. C. Jacobsen, København, Grundlæggeren af det senere Carlsberg-Bryggeri. I April 1852 købte han ved Tvangsauktion Ejendommen Farvergade (eller Lille Brogade) gl. Matr. Nr. 191, paa hvilken han fik Skøde tinglyst 31. Januar 1853, og hvor han indrettede et Bryggeri for Tilvirkning af Bajerskøl, der aabnedes for Driften i Begyndelsen af samme Maaned. Han løste 3. Marts 1853 Borgerskab som Brygger og Købmand i Næstved. "Bryggeriet er indrettet paa samme Maade som de bedste Ølbryggerier i Hovedstaden," meddelte han, "og da Øllets Tilvirkning skeer efter de samme Principper som der, saa haaber jeg, at det Produkt, som jeg vil kunne tilbyde Publikum, i enhver Henseende vil kunne tilfredsstille." Haabet gik dog vist ikke i Opfyldelse; det siges, at Bajerskøllet ikke faldt i Næstvedernes Smag, og efter nogle Aars Forløb gik han over til Hvidtøls-Fabrikation. |
I 1862 indrettede han et fotografisk Atelier i Ejendommen, det 2. faste Atelier i Byen. Hans Bekendtgørelse herom lyder saaledes:
"Nyt Photographisk Atelier i Næstved Undertegnede, der har lært den photographiske kunst hos en hovedstadens største fhotographer, har her anlagt et efter de nyeste regler indrettet atelier, aftager fra den 12te ds. fra kl. 10 formiddag til kl. 6 eftermiddag portraiter og visitkort, ligesom jeg ogsaa udfører alt andet til photographien henhørende arbejde. Forsynet med de fortrinligste haaber jeg at kunne tilfredsstille enhver billig fordring. H. N. Gottlieb, Farvergade i Næstved" løvrigt averterede han ikke meget i Aarenes Løb. De første Par Aar drev han baade den fotografiske Forretning og Bryggeriet, men i Septbr. 1864 bortforpagtede han dette sidste til Bryggerne Mads Nielsen (der 1897 overtog Ejendommen) og Anders Pedersen. Gottlieb var Medunderskriver af den af de 6 Næstved Fotografer den 1. Aug. 1865 offentliggjorte fælles Priskurant. I Maj 1879 overdrog han Atelieret til Fotograf Chr. Christensen og bosatte sig i København. Han døde under et Ophold i Næstved den 6. Juli 1880. |
Portrætfotografering
To visitkortportrætter af samme, unge mand. Ung ukendt mand. H.N. Gottlieb, Nestved. ES.
Foto: H.N. Gottlieb, Næstved. Kleinsorg, Esther f. Goldschmidt (1824-02.10.1901). KB
|
H.N. Gottlieb, Nestved. Foto på forsiden. Tilhører Lene Bolton som skriver: taget omkring 1865 da min tip-oldemor, Sidse Jacobsdatter fra Bisserup var midt i 50erne.
|
Foto: H.N. Gottlieb: Boalth, Herman (31.01.1834-20.04.1920) officer, privatmand. KB
|
Ung soldat - Næstved husarerne? BØA 2004-24. Billedet kan være fra 1860erne.
|
Foto: H.N. Gottlieb, Fester, Signe (1837) og Martin Julius (22.07.1833-23.11.1915) købmand. KB.
|
Foto: H.N. Gottlieb, Næstved. Vogelsang, Valdemar (29.03.1830-14.01.1907) sekretær. KB
|
H.N. Gottlieb: Andersen, Edele Dorthea Marie f. Rudolph (21.12.1827-23.06.1906). KB
|
Ukendt ung, bornholmsk soldat, ved dragonerne i Næstved. BØA 1993-38. (Fra album, se oplysninger der).
|
Ukendt præst. H.N. Gottlieb, Nestved. Bornholms Ø-arkiv.
|
1867. Gruppebillede af 9 yngre mænd i fotografens atelier.
Siddende fra venstre: Hans Johansen, Holsted. Smed Hans Christian Madsen, Holsted. Gårdejer Ole Jensen, Stenlængegård. Gårdejer Hans Andersen, Holsted.
Stående fra venstre: Christian Jensen, Fodby, Gårdejer Hans Hansen, Duelundsgården, Holsted, Jørgen Hansen, Åederup, Smed Peter Madsen, Holsted, Niels Jensen, Hylstrup (muligvis). Tilhører Næstved Museum.
Siddende fra venstre: Hans Johansen, Holsted. Smed Hans Christian Madsen, Holsted. Gårdejer Ole Jensen, Stenlængegård. Gårdejer Hans Andersen, Holsted.
Stående fra venstre: Christian Jensen, Fodby, Gårdejer Hans Hansen, Duelundsgården, Holsted, Jørgen Hansen, Åederup, Smed Peter Madsen, Holsted, Niels Jensen, Hylstrup (muligvis). Tilhører Næstved Museum.