Bodil Hauschildt, 1861-1951, fotograf Ribe 1890-1908+1922 ff. (I Århus 1908-1922)

Se siden med Bodil Hauschildts portrætter HER.
Billeder fra Ribe HER. 
NAVN: Bodil Hauschildt
DATA: Født 9.10.1861- død 25.12.1951.
AKTIV: 1890-1939
ADRESSER: Fra 1.4.1890-1996 Alléen ved Kirkegaarden.
1899-1908, Dagmarsgade, Ribe
1908-1922, Clemensborg, Scr. Clemens Torv 10, Aarhus.
1922-1939, Dagmarsgade Ribe
UDDANNELSE: Lærer. Uddannet som fotograf hos Mathilde Bruun, Ribe og hos Sophus Juncker Jensen, Kbh.
NOTER: Byggede stort atelier i Dagmarsgade, Ribe. Filial Fanø Nordsøbad.
ARKIV: Efterladte plader og arkivalier i Ribe Antikvariske Samling.
Sølv og salte: fotografi og forskning, Det Kongelige Bibliotek 1990. Læs om Bodil Hauschildt i Tove Hansens artikel om kvindelige fotografer HER.
Der er store samlinger billeder mm. på Ribe Byhistoriske Arkiv fra Bodil Hauschildts arbejder. Se også en privat hjemmeside om B.H. HER
Bodil Hauschildts første atelier i Alléen ved den gamle Kirkegaard i Ribe. Den 1. januar 1890 overtog hun Frøken Bruuns fotografiske forretning og i 1896 byggede hun huset i Dagmarsgade inde i Ribe og forsatte forretningen der.
Hauschildt, Bodil, (9.10.1861-ca. 25.12.1951). Mathilde Bru[u]ns Efterf. Frøken. Opr. privatlærerinde. Kom 1887 i lære hos Sophus Juncker-Jensen i København.
1.4.1890 overtog hun Mathilde Bruuns Atelier i Gravsgade i Ribe. Da det var for lille lod hun bygge et hus med atelier og flyttede dertil i 1896. Hun overdrog 1939 dette atelier til frøken Anna Boisen.

Blev kgl. hoffotograf da Chr. IX var i Ribe 1904 til genindvielsen af den restaurerede domkirke.
Bodil Hauschildts atelier i Ribe.
Kgl. Hoffotograf Frk. Bodil Hauschildt, Dagmarsgade. 1861-1951. Datter af Købmand Hauschildt i Saltgade. Startede som lærer i Farup. Men fotograferingen var hendes store interesse. Havde atelier sammen med Anna Boisen i Alleen ved Kirkegårde ved Gravsgade. Byggede senere dette hus i Dagmarsgade. Hun er kendt for sine fine portrætter især af de kongelige i forbindelse med Domkirkens genindvielse 1904.
(Kilde: efter Uwe Dall bog. Uden for Byporten og inden for Byporten 2009). Man ser også Købmand Hans Voss på hjørnet til Sortebrødregade. Foto omkring 1920.
Rejste ca. 1908 til Aarhus; fru C. Møller og senere C. Nørgaard Nielsen overtog hendes atelier i Ribe. Kom ca. 1922 tilbage til Ribe, hvor hun i
alt havde forretning i ca. 50 år.
6 rammer à 6 fotos af Ribe i 1904, i Hans Tavsens Hus, Ribe.
KB har fotos forestillende. hende selv.
1892: anslået årlig indtægt 1000 kr. Litografi af hendes atelier 1894 bag på kabinetsfotos, se fx. foto af toldforvalter Niels Vilhelm Ravn (1824-1906). Efterladte plader og arkivalier i Ribe Antikvariske Samling. (Kilde: Ochsner).
Bodil Hauschildts ejendom med atelier i Ribe 2021. Til højre bagsiden med ateliervinduerne, som stadig er bevaret. Foto avk 2021.
Foto Bodil Hauschildt: Jacob A. Riis og familie på besøg i Ribe 1904 - ved Domkirkens genindvielse. Fra Jacob A. Riis-museet i Ribe.
Familieportræt foran Bodil Hauschildts atelier. Fotograf Bodil Hauschildt. Fra venstre: Anne Bolette Marie - Gine Marie Greisen - Mads Anton Miller - Inger Marie – Caroline Greisen - Karen Johanne - Johan Frederik Greisen - Johan Frederik - Thomas Prehn Clausen Greisen. Tilhører Niels Godballe.
Bodil Hauschildt maler ved sit staffeli. 1916. Billedet er i privateje og familien har maleriet på gulvet i midten, det var en konfirmationsgave.
Privateje, tilhører Niels Godballe.
Bodil Hauschildts hus, Dagmarsgade 9, Ribe (med "Kamtakkerne") opført 1896 efter et besøg i Rom, fotograferet af Frk. A. Bojsen - sammen med en af Ribes seværdigheder, storken.
(Frk. A. Boisen var Bodil Hauschildts assistent og højre hånd gennem hele livet).
Tilhører Niels Godballe.
Kgl. Hoffotograf Bodil Hauschildt 1861 - 1951. Portræt 1912. Bodil Hauschildt startede i skolen hos Frøken Guldberg, hvis "Institut" lå i Hundegade. Som ung blev hun privatlærerinde i Farup Præstegård hos Pastor Høgsbro og senere hos Proprietær Tingleff i Vonsild. Tilhører Niels Godballe
Fra Ribe Domkirkes Genindvielsesfest. 7. august 1904. Kongen kører fra Banegaarden. Privateje,
Ung kvinde, Karen Johanne Greisen født den 31. januar 1891 i Ribe.  "Da jeg var med til at strø Roser for e kongeliges Vogn ved Ankomsten til Ribe Domkirkes Genindvielse i 1904".   Foto Bodil Hauschildt, Ribe.
Fra ca. 1840 til 1920 var der o. 4000 fotografer i Danmark, heraf var 400 kvinder. En af de meget succesfulde var Bodil Hauschildt i Ribe. Hun overtog et atelier i byen efter en anden kvindelig fotograf, Mathilde Bruun, der var oplært af sin far.
Bodil Hauschildt havde lært hos Sophus Juncker Jensen i København, hun var dygtig og havde stor succes.
Da Ribe Domkirke blev genindviet i 1904 fotograferede hun begivenheden og blev i den anledning udnævnt som Kongelig Hoffotograf. Hun var en dygtig forretningskvinde og fik udgivet et postkort af begivenheden. Den unge kvinde er Karen Johanne Greisen født 31. januar 1891 i Ribe. Bag på har hun skrevet: "Da jeg var med til at strø Roser for de kongeliges Vogn ved Ankomsten til Ribe Domkirkes Genindvielse i 1904". Billederne er i privateje. Niels Godballe.
Fotografisk postkort: Bodil Haucshildt, Ribe Domkirke ved aftenbelysning. Foto tilhører Niels Godballe.
Sølv og salte: fotografi og forskning, Det Kongelige Bibliotek 1990. Læs om Bodil Hauschildt i Tove Hansens (Tove Thages) artikel om kvindelige fotografer. Kilde Tove Thage, Kongelige Bibliotek).
Bodil Hauschildt blev født den 9. oktober 1861 i Ribe, som datter af købmand Hauschildt i Saltgade. Bodil Hauschildts bedstefar var smed i Ribe, så man kan ikke være i tvivl om Bodil Hauschildts tilhørsforhold til denne by. Hendes far døde som 29-årig, og hendes mor blev da som enke med to små børn asylmoder ved Dronning Louises Børneasyl. Bodil Hauschildt kom i skole i Frk. Guldbergs Institut, og som ung pige var hun en tid lærerinde i Fårup Præstegård hos pastor Høgsbro, senere hos en proprietær Tingleff i Vonsild.

Bodil Hauschildt havde hele sit liv tegnet og malet og havde talent. Hun søgte ind til den kvindelige fotograf Mathilde Bruun for at lære faget, og Mathilde Bruun oplærte hende.26 Hun tog imidlertid senere til København, hvor hun kom i lære hos Sophus Juncker-Jensen (1859-1940), havde etableret sig med atelier i 1888. Ud over en solid fotografisk uddannelse i Danmark, havde Juncker-Jensen, hvem Bodil Hauschildt altid betegnede som »min gode Aand«, været i Paris for at studere fotografi, og Bodil Hauschildt fortæller, at han lærte hende alt, hvad han selv havde lært dér. Juncker-Jensen og Bodil Hauschildt havde de samme visioner som fotografer, og havde deres øjne rettet mod den internationale fotografi og mod, hvad der kunne læres.
Bodil Hauschildt overtog Mathilde Bruuns atelier i 1890, Alléen ved Kirkegaarden. Da det blev for lille fik hun et nyt atelier i Dagmarsgade, åbnet ca. 1896. I 1908 tog hun til Århus og kort tid derefter på et længere udlandsophold. Med anbefalinger, og sikkert stærkt tilskyndet dertil af Juncker-Jensen, tog hun til Italien og arbejdede i Rom hos to forskellige fotografer. Dette ophold kom til at sætte sig varige spor i hendes liv og værk. Hun indrettede sit nye hjem og atelier i Dagmarsgade i italiensk paladsstil, omend i beskeden målestok, men huset ligger der den dag i dag med brystværn for oven, som et tårn på Vatikanets mure, og med fint brændte kakler og smukt skårne søjler på facaden. Hun lod de Ribe murermestre udføre dette arbejde efter anvisninger, hun selv havde udarbejdet i Rom.

Udover at arbejde som professionel portrætfotograf opsøgte hun, fotograferede og malede sine yndlingssteder i Ribe og omegn, ofte som en art fællesopgave med den lokale maler Stephan Ussing (1868-1958), en indfødt som hun selv, med hvem hun udvekslede »gode steder«. Bodil Hauschildts optagelser fra det gamle Ribe har en sjælden atmosfære. Hendes stil er umiskendelig, hun bruger ofte utraditionelle vinkler og eksperimenterer med lys og lyskilder, som for eksempel optagelsen fra Triforiegalleriet i Ribe Domkirke, juleaften 1907. Hun var kendt i byen for sine halsbrækkende manøvrer højt til vejrs, hvor forbipasserende måtte holde vejret, medens hun med fare for liv og lemmer tog sine billeder.
11908 forlod Bodil Hauschildt Ribe og tog til Århus, hvor hun fik atelier i Clemensborg, Set. Clemenstorv 10.

Ca. 1922 rejste hun tilbage til Ribe, men inden afrejsen ødelagdes størsteparten af hendes gamle Ribe glasplader og fotografier ved en brand. Hun har selv fortalt, at hun havde gennemfotograferet Ribe, og i dag eksisterer der kun godt 2.000 plader efter Bodil Hauschildt.

Medarbejderen og fotografen Anna Bøysen, som Bodil Hauschildt havde kendt siden 1912, knyttedes officielt til atelieret fra ca. 1922. Hun drev Bodil Hauschildts atelier videre fra 1939, men Bodil Hauschildt overvågede alt lige til sin død i 1951, den 24. december.

I et interview fra Bodil Hauschildts 50 års jubilæum udtaler om deres forbilledlige samarbejde: »Jeg har jo min højre Haand, Frøken Bojsen, der har arbejdet sammen med mig i 36 Aar (sic!) Vi skilles ikke i dette liv. Hun varetager det meste af det, der hører under Fotografien, hvor vi følger med Tiden, medens jeg nærmest er en Slags Kontorchef og har det huslige Departement under mig ... "

Bodil Hauschildt blev i 1904 kgl. hoffotograf, da Christian den IX var i Ribe i forbindelse med genindvielsen af den restaurerede domkirke. Bodil Hauschildt fotograferede blandt andet begivenheden til Illustreret Tidende, og ved den lejlighed optog hun også et billede af den kongelige familie i stiftamtmandens have, og det hævdes at være det sidste fotografi, der er taget af Christian IX, der døde 29. januar 1906. Hendes originalaftryk fra denne begivenhed er historiske sjældenheder, idet mange af disse optagelser gik til ved branden i Clemensborg.
På trods af udfærden til Århus, som nok har givet Bodil Hauschildt et sikrere udkomme, særligt efter hendes udnævnelse til kgl. hoffotograf, følte hun sig som »ripenser« og hendes række af skildringer vidner om hendes kærlighed til byen, hvor hun følte sig »saa inderligt Hjemme«.

Der er en tone af intimitet over hendes fotografier, og hendes egen begejstring for motiverne stråler ud af dem. Hun er den blandt de her udvalgte kvindelige fotografer, der levede godt af sit erhverv samtidig med, at hun forfulgte sit kunstneriske kald og omsatte det i en række personlige optagelser. Det her gengivne portræt af fejekonen, Stine Mut, fortjener at blive fremhævet på grund af dets atmosfære, kombineret med de oplagte dokumentariske kvaliteter.