Elfelt i Danmark
Tilbage til hovedsiden om Elfelt HER.
Udstillinger, produkter, emballage mv.
|
At Peter Elfelt var en dygtig fotograf og forretningsmand har vi så absolut forstået. Fra hans firma er der bevaret 100.000 'vis af gode fotografier.
Elfelt må have haft ansat mange dygtige fotografer, til at varetage firmaets mange opgaver. Her er tre lidt usædvanlige - og flotte - billeder - af simpel emballage 1904. Kurve, sække og trækasser. Billederne er fra Kongelige Bibliotek og iflg. protokollen: fra Maribo - Ny Toldbodgade 7. Ny Toldbodgade 7 er firmaet Trifolium, "Aktieselskabet Dansk Frøavls Kompagni og Markfrøkontor"s adresse i København. Så det giver god mening. Hvorfor Maribo er optegnet i protokollen ved jeg ikke. (Kan både være byen og et efternavn). Men firmaet havde lokale forhandlere på Lolland. |
Lolland-Falsters Stifts-Tidende 16. januar 1901. Trifolium. Aktieselskabet Dansk Frøavls Kompagni og Markfrøkontor.
|
Arbejdsbilleder
Arbejdsbilleder! Ja tak. Dette er i særklasse stemningsfuldt.
Fotografen er Peter Elfelt, medens han endnu hed Peter Lars Petersen og havde atelier på Kultorvet i København. Han havde en "nabo" på Kultorvet, grosserer og bogudgiver F. Zachariae, der fra 1893 udgav Kultorvets Nyheder, senere tidsskriftet Før og Nu.
Det er smedjen i den gamle husarkaserne ved Nyboder, bestilt af Zachariae i 1896. Det findes både i en papirversion og som negativ (til højre). Jeg kan bedst lide fotografens egen kopi. Kilde Kongelige Bibliotek.

Byer i Danmark.
Flakhaven i Odense med torvehandel, foto Elfelt 1898. Fra Nationalmuseets samlinger.
Fra P.K. Stibolts samling på Bornholms Ø-arkiv, 1975-35. Bag på billedet står: P. K. Stibolt krydser Gaden. Paa Fortovet Bureauchef A. Lauesgard (blød filthat) og Fru Lauesgaard. Tønder 1920. Foto P. Elfelt. (Med venlig hilsen fra P. Elfelt.). Axel Lauesgaard, 1870-1944, var chef for Rigsdagens Bureau, hvor Stibolt også var ansat som stenograf.