Charles Adolph Ludvig Abrahamsen, Fredericia, Helsingør, København 1879-1890ff.
NAVN: Charles Adolph Ludvig Abrahamsen
DATA: Født i Helsingør 17.10.1854, død? AKTIV: 1879-1890 ADRESSER: 1879-1881, Hj. af Danmarksgade og Prindsessegade, Fredericia 1881-1885, Bjergegade 17, Helsingør 1890, Ringstedgade 6, Næstved. 1891-? Kattesundet 14, København UDDANNELSE: PORTRÆTFOTOS: ja GRUPPEFOTOS: ja REPORTAGEFOTOS: ja TOPOGRAFISKE FOTOS: ? STEREOFOTOS: nej POSTKORT: ? UDSTILLINGER: ? FAGLIG FORENING: ? FORGÆNGER: EFTERFØLGER: ? ARKIV: ? KOMMENTARER: KILDER: Ochsner 1986 & Arnholtz, Svend: Gamle Næstved Fotografer. Historisk Samfund for Præstø Amt, Årbog 1954. Født den 17. Oktbr. 1854 i Helsingør (St. Mariæ S.), hvor Faderen var Skomagermester. Efterkommere (Frode Ziebell Olsen) fortæller, at "fotograf Charles Adolph Ludvig Abrahamsen den 29. august 1879 i Helsingør, blev gift med en af min tipoldefars børnebørn, Juliane Mathilde Ziebell". Fredericia. I 1879, muligvis Oktbr. Flyttedag, overtog han Fotograf L. Dinesens Atelier i Fredericia, Danmarksgade 21-25, Hj. af Prinsessegade. 1 Septbr. 1880 averterer han med, de i Kjøbenhavn meget bekjendte Gem-Fotografier (ferrotypier), som han leverer færdige paa 1/2 Time til en Pris af 1 Kr. pr. Dusin. løvrigt maa hans Priser have været ret elastiske, idet han leverer elegante Visitkort til en Pris af 3-6 Kr. pr. Dusin og Kabinetsbilleder for 12-24 Kr. pr. Dusin. Han maa have opgivet Forretningen i Foraaret 1881, idet N. Schmidts fotografiske Atelier i Juni s. A. bekendtgør at have overtaget hans Pladelager. Helsingør. Til Oktbr. Flyttedag 1881 aabnede han en ny Forretning i Bjergegade 17 i Helsingør, hvorfra han anbefalede det ærede Publikum sine elegante Portrætter, saavel med som uden Guldsnit, i enhver Størrelse. Lige saa lidt som i Fredericia synes Forretningen her at være gaaet efter Ønske; i Januar 1885 vilde han derfor gøre en Kraftanstrengelse og reklamerede med stor Prisnedsættelse paa alle Fotografier. Dog heller ikke dette hjalp, og han maa antages at have givet op faa Maaneder senere. Næstved. I Midten af Marts 1890 overtog han Müffelmanns Atelier i Ringstedgade i Næstved, som han dog atter i Maj s. A. overdrog til Fotograf P. H. Hadrup. I Næstved reklamerede han med at være tilkendt Hædersdiplom for udført fotografisk Arbejde. Hvor og naar han har faaet dette, vides ikke. København. Ifølge Vejviseren var han i 1891 bosat i Kattesundet 14, København. - Hans senere Skæbne er ukendt. |
Foto Charles Abrahamsen, Helsingør. Portræt af ung mand i oval. Samling pa/avk.
|
Topografiske billeder
Gruppebilleder
Skibsværftsarbejdere opstillet foran nybygning på bedding. I midten af billede modtager Charles Abrahamsen Københavns Hædersdiplom. Fotografi fra Industriudstillingen i Helsingør i 1883. Billedet tilhører Museet for Søfart.
Charles Abrahamsen fik hædersdiplom på Industriudstillingen i Helsingør 1883 (se ovenfor). I 1891 var han bosat i København (Ochsner). Samling avk.
Portrætfotografier.
Foto Charles Abrahamsen, Helsingør. Portræt af ung mand i oval. Samling pa/avk.
Soldat. Charles Abrahamsen, Helsingør. alb1. MV.
|
Charles Abrahamsen, Helsingør. BØA 2013-21.
|
Reportagebilleder
Model af fuldrigger fremvises i parken foran Marienlyst i Helsingør. Der sidder tre mand i den store model. Fot Charles Abrahamsen. Museet for Søfart.