Christian A. Th. Piil, 1804-1884. Danmarks første, professionelle fotograf, efterår 1839
NAVN: Christian Actonius Theodorus Piil
DATA: Født 20.1.1804 ved Løjtved ved Svendborg, død 2.10.1884 i Kristianstad, Skåne AKTIV: 1840-1866 ADRESSER: 1840-1846 Aarhus 1846-1856, Leipzig, Chemnitz og Wien 1856-1858, Farvergade 130 (22) København 1861-1866, Vimmelskaftet 46, København 1867-1869, Admiralsgade, København, Lund 1870-1872. Christianstad 1872-1887. Malmø fra 1887. Lund 1887-1895. Höör 1895ff. UDDANNELSE: Guldsmed, fotograf og kemitypist PORTRÆTFOTOS: ja GRUPPEFOTOS: REPORTAGEFOTOS: ? TOPOGRAFISKE FOTOS: ? STEREOFOTOS: ? POSTKORT: ? UDSTILLINGER: ? FAGLIG FORENING: ? FORGÆNGER: EFTERFØLGER: ? ARKIV: ? KOMMENTARER: (Oplysninger fra Ochsner, Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920 - her blot uddrag): Fra 1831 guld- og sølvsmed i Aarhus, 1843-46 i København. Piil optog som en af de første danskere daguerreotypier i efteråret 1839. Læs artiklen HER. Han blev kendt for sin opfindelse i 1845 af kemitypien, en form for stregætsning på zinkplader til reproduktion af grafik og fotografi vha. bogtrykpresse. Efter ophold i Leipzig, Chemnitz og Wien 1846-1856 virkede han som fotograf i København, samarbejdede med kunsthistorikeren J.M. Thiele og skrev den første danske håndbog for fotografer, Photographisk Haandbog (1861, 2. udg. 1864). Herunder. KILDER: Ochsner 1986. Dannevirke 20. maj 1840. Piil. Daguerreotypien har hurtigere forplantet sig til vor Provinds end man havde ventet. Guldsmed C. Piil i Aarhus, bekjendt af sine tekniske Arbeider, indbyder nemlig til Subskription paa en Samling danske prospekter, optagne i Daguerreotypbilleder og raderede i Kobber, samt ledsagede af statistisk-topografiske Texter af Dr. J. R. Hüberts i Aalborg. (Fra Aalborg Avis).
|
Portræt af C. Piil, Kongl. Bibl.
Dannevirke 20. maj 1840. Piil
|
Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 24. februar 1859. Piil.
|
Sjællands-Posten 14. november 1861. Piil.
Aalborg Stiftstidende, Det Reiersenske Fond. Rejseunderstøttelse. 24. april 1866. "Photograph Piil for at gjøre sig bekjendt med de i Udlandet anvendte mechaniske Hjælpemidler ved Tilberedning af photographisk Papir til Mangfoldiggørelse af negative Billeder."
|
Aarhus. "Efter et daguerreotyp=Billede - Optaget og Stukket af C:Piil". Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod det gamle rådhus og Aarhus Domkirke efter daguerreotypi af C. Piil.
Christian Piils eget stik af hans daguerreotypi fra marts 1840 af Lille Torv i Aarhus. "Efter et Daguerretyp-Billede. Optaget og stukket af C: Piil". Det blev udgivet i "Nyt Magazin for Kunstnere og Haandværkere" i juni 1840. Kilde: Ida Haugsted: Fotografen Christian Piil. I Objektiv nr. 48, 1989. Bemærk! personerne er indsat af C. Piil på raderingen, de kunne ikke fanges på et daguerreotypi dengang. Samling avk.
Christian Piils eget stik af hans daguerreotypi fra marts 1840 af Lille Torv i Aarhus. "Efter et Daguerretyp-Billede. Optaget og stukket af C: Piil". Det blev udgivet i "Nyt Magazin for Kunstnere og Haandværkere" i juni 1840. Kilde: Ida Haugsted: Fotografen Christian Piil. I Objektiv nr. 48, 1989. Bemærk! personerne er indsat af C. Piil på raderingen, de kunne ikke fanges på et daguerreotypi dengang. Samling avk.
De første daguerreotypier, optaget i Danmark 1840
Portræt af C. Piil fra Det Kongelige Biblioteks Portrætsamling.
Aarhuus, den 17de Mai. Daguerreotypien har hurtigere forplantet sig til vor Provinds, end man skulde have ventet. Herværende Guldsmed C. Piil, bekjendt af flere techniske Arbeider, indbyder nemlig til Subscription paa en Samling danske Prospekter, optagne i Daguerreotypbilleder og raderede i Kobber, samt ledsagede med historisk=topographiske Texter af Dr. J.R. Hübers i Aalborg. I Hr. Piils Subscriptionsindbydelse hedder det: "Da jeg i forrige Efteraar var bleven bekjendt med Franskmanden Daguerres berømte Opfindelse, ved hjælp af camera obscura, at optage fotogeniske eller af Lyset selv frembragte Billeder, indrettede jeg mig efter de Beskrivelser over Fremgangsmaaden herved, som vare komne til min Kundskab, det dertil nødvendige Apparat, og forsøgte at frembringe lignende.
|
Disse Forsøg lykkedes mig, som jeg troer, saa vel, at jeg fattede det Forsæt, ad denne Vei at realisere en Tanke, jeg i flere Aar havde næret, nemlig at udgive en Samling af danske Prospecter, raderede i Kobber. Enhver, som kjender noget til Daguerres Opfindelse, vil indsee, at naar Lysbillederne umiddelbart gjennem Glasset, uden anvendelse af Speil, og altsaa i omvendt Stilling, optages paa qvadraterede Plader, erholdes for Gravstikken en fuldkommen tro Original at arbeide efter." Samlingen vil udkomme i maanedlige Hefter, og et Aftryk af den første Plade, der fremstiller et Parti af Aarhuus med Domkirken og Raadhuuset i Baggrunden, er omsendt til Eftersyn i de forskellige Boglader. Vi ønske Foretagendet al mulig Held og at det maa bidrage til at vække Sandsen for kunstneriske Arbeiders Fremme i Provindsen. (Aalborg Stiftst.).
|
Chr. Piil "kemitypist" i Leipzig, Chemnitz og Wien ca. 1846-1856
Daguerreotypiet til venstre er fremstillet af Chr. Piil i Wien mellem 1851 og 1853. Han var da ansat på byens statslige trykkeri. Daguerreotypiet tilhører Nationalmuseet i Norge.
Test fra Nationalbiblioteket: Dette daguerreotypiet inngår som et av eksemplene i en boks knyttet til: AUER, Alois. Der polygraphische Apparat oder die Verschiedenen Kunstfächer der k.k. Hof- und Staatsdruckerei zu Wien. Vienna: Hof- und Staatsdruckerei, 1853. Utsikt fra takbalkongen til Staatsdruckerei i Wien med tre personer i forgrunnen og baksiden (Nord-Vest) av det nye flotte Coburg Palasset i midten. Bygget var tegnet av arkitekten Karl Schleps i 1839 i neoklassistisk stil og bygget av Prins Ferdinand av Saxe-Coburg og Gotha i perioden 1840-1845. Daguerreotypiet er et av flere eksempler på teknikker brukt i trykkekunsten i Østerrike. Det er lagt i den praktfulle utstillingsboksen Der Polygraphishe Apparat 1853 laget for Staatsdruckerei der Alois Auer ledet bedriften. Boksen viser den høye graden av utvikling innen trykkekunsten i Wien og inneholder flere medaljer vunnet under den store industriutstillingen i London 1851. Utsikten er fanget opp av dansken Christian A. T. Piil fra taket til Staatsdruckerei i Singerstrasse 26, Wien. Han ble ansatt av A. Auer i begynnelsen i1851 for å utvikle teknikker å trykke bilder fra daguerreotypiplater til bøker. Dette prosjektet lyktes ikke og Piil returnerte til København i 1855. Nasjonalbiblioteket, Norge. Kilde HER - hvor du også kan se det omtalte skrin. |
C. Piil udgav i 1861 med Understøttelse af den Rejersenske Fond en fotografisk Haandbog (1864 i anden Udgave under Titel »Vejledning for Fotografer«). Samling avk.
Berlingske 27. november 1865. Chr. Piil.
C. Piil, portrætteret i Weilbach: HER
Christian Aotonius Theodorus Piil, født den 20. Januar 1804 paa Løjtved ved Svendborg, lærte Guldsmedhaandværket og nedsatte sig som Guldsmed i Aarhus. Her fik han i 1838 Eneret paa en af ham opfunden mechanisk Pen. Da han nogen Tid efter fik en Tommelfinger knust i et Valseværk, saa at han ikke mere kunde arbejde som Guldsmed, lagde han sig efter den af Schøler opfundne nye Kobberstikmaner, Stylografi, og begyndte samtidig at granske paa et Middel til at frembringe en Tegning med ophøjede Linier i en Metalplade (Zink), saaledes at der kunde tages Aftryk af den i Bogtrykkerpressen ligesom af Træsnit. Efter flere Forsøg lykkedes det ham virkelig at opfinde en saadan Fremgangsmaade, ”Chemitypi”, hvorom han i November 1842 tilsendte Industriforeningen i Kjøbenhavn en Beretning. I Marts 1843 foreviste han Konstakademiet nogle Prøver paa sin Opfindelse; han fik en Understøttelse af Kongen og flyttede nu til Kjøbenhavn, hvor han i Vinteren 1843—1844 besøgte Kunstakademiet, ventelig for at uddanne sig til selv at arbejde i sin nye Opfindelse, og ved Industriudstillingen i 1844 udstillede han nogle Prøvearbejder, ligesom man ogsaa paa Kunstudstillingen i 1845 saa et Danmarks Kort, han havde tegnet og udført, samt en Radering af Kyhn, som han havde chemityperet. Fra 1846 til 1856 levede han i Udlandet for at gjøre sin Opfindelse frugtbar og give den Udbredelse, hvilket til en vis Grad lykkedes, og i det mindste her i Danmark hævde Kunstnerne endnu dens Fortrin fremfor andre lignende Opfindelser. l Udlandet lagde han sig efter Daguerreotypi og Fotografi og levede efter sin Tilbagekomst til Danmark som Fotograf og Chemitypist i Kjøbenhavn til 1867, sysselsat del med disse to Fag, dels med nye Opfindelser som Forfatter. Saaledes udgav han i 1861 med Understøttelse af den Rejersenske Fond en fotografisk Haandbog (1864 i anden Udgave under Titel »Vejledning for Fotografer«). I 1858 udstillede han i Forening med sin Søn, Christian Frederik Piil (født i Aarhus 1837), der ligeledes var Chemitypist, en Prøve paa en ny Opfindelse »Frederiksborg Slot«, udført i Hyalografi. I 1861 fik han Fortjenstmedaillen i Guld. Han lever i sin Alderdom hos sin nysnævnte Søn, der nu er Fotograf i Christiansstad i Sverige. (Akad. Udst. Gat. Skand. Bogtrykker Tidende, Novbr. 1875, Sp. 167-71). |
Raderet og chemityperet af C. Piil. Kunstudstillingen 1845. KB.
Parti ved Ny Kalkbrænderi / fec. C. A. Piil, 1844. Kilde: KB. (Udført efter daguerreotypi, jvnf. ovenfor.
|
Portrætfotografi af C. Piil - Vimmelskaftet 46, København, 1861-1866
Foto C. Piil, Vimmelskaftet 46, Kbh. Fotografi af "Bertel Thorvaldsen med Håbets Gudinde", Thorvaldsens Museum. Samling pa/avk.
Foto C. Piil, Kbh. Herreportræt, Kongelige Biblioteks visitkortsamling.
|
Foto Chr. Piil, Kbh. Kvindeportræt, siddende som herren på en kurvestol ved et lille bord med mønstret dug. Kvindeportræt. albumodense.avk
|
Foto fra C. Piils photogr. Atelier, Vimmelskaftet 46, Kbh. Portræt af en kvinde (med briller) med stor silkekjole, sjal og kyse med silkebånd. Mønstret du på bordet - og bræddegulv. Kongelige Biblioteks visitkortsamling. k
|
Foto fra C. Piils photogr. Atelier, Vimmelskaftet 46, Kbh. Portræt af en kvinde med stor silkekjole. Mønstret dug på bordet. Kongelige Biblioteks visitkortsamling.
|
Ida Haugsteds artikel i Objektiv #48 1989 om Christian Piil:
Vilhelm Kyhn, udkanten af en skov 1845. Chemityperet af Christian Piil . Kilde SMK.
|
C. Piil. Prøveblad med mandshoved, løvehoved mm. 1843-1847. SMK.
|