Christian A. Th. Piil, 1804-1884. Danmarks første, professionelle fotograf, efterår 1839

Christian Piils eget stik af hans daguerreotypi fra marts 1840 af Lille Torv i Aarhus. Det blev udgivet i "Nyt Magazin for Kunstnere og Haandvætkere" i juni 1840. KB. Kilde: Ida Haugsted: Fotografen Christian Piil. I Objektiv nr. 48, 1989.
12. februar 1840. Guldsmed Piil i Aarhuus har ved et Daguerrreotyp=Apparat efter Beskrivelsen i Prof. Ursins Magasin optaget et Billede ... Fyns Stiftstid.
Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling (1830-1885) 18.5.1840.
Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling (1830-1885) 18.5.1840. Tekst som herunder.
Aarhuus, den 17de Mai. Daguerreotypien har hurtigere forplantet sig til vor Provinds, end man skulde have ventet. Herværende Guldsmed C. Piil, bekjendt af flere techniske Arbeider, indbyder nemlig til Subscription paa en Samling danske Prospekter, optagne i Daguerreotypbilleder og raderede i Kobber, samt ledsagede med historisk=topographiske Texter af Dr. J.R. Hübers i Aalborg. I Hr. Piils Subscriptionsindbydelse hedder det: "Da jeg i forrige Efteraar var bleven bekjendt med Franskmanden Daguerres berømte Opfindelse, ved hjælp af camera obscura, at optage fotogeniske eller af Lyset selv frembragte Billeder, indrettede jeg mig efter de Beskrivelser over Fremgangsmaaden herved, som vare komne til min Kundskab, det dertil nødvendige Apparat, og forsøgte at frembringe lignende. Disse Forsøg lykkedes mig, som jeg troer, saa vel, at jeg fattede det Forsæt, ad denne Vei at realisere en Tanke, jeg i flere Aar havde næret, nemlig at udgive en Samling af danske Prospecter, raderede i Kobber. Enhver, som kjender noget til Daguerres Opfindelse, vil indsee, at naar Lysbillederne umiddelbart gjennem Glasset, uden anvendelse af Speil, og altsaa i omvendt Stilling, optages paa qvadraterede Plader, erholdes for Gravstikken en fuldkommen tro Original at arbeide efter." Samlingen vil udkomme i maanedlige Hefter, og et Aftryk af den første Plade, der fremstiller et Parti af Aarhuus med Domkirken og Raadhuuset i Baggrunden, er omsendt til Eftersyn i de forskellige Boglader. Vi ønske Foretagendet al mulig Held og at det maa bidrage til at vække Sandsen for kunstneriske Arbeiders Fremme i Provindsen. (Aalborg Stiftst.).
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger (1759-1854). 22. maj 1840. C. Piil.
To portrætter af C. Piil fra Det Kongelige Biblioteks Portrætsamling.

Chr. Piil "kemitypist" i Leipzig, Chemnitz og Wien ca. 1846-1856

Daguerreotypiet til venstre er fremstillet af Chr. Piil i Wien mellem 1851 og 1853. Han var da ansat på byens statslige trykkeri. Daguerreotypiet  tilhører Nationalmuseet i Norge.

Test fra Nationalbiblioteket:
Dette daguerreotypiet inngår som et av eksemplene i en boks knyttet til: AUER, Alois. Der polygraphische Apparat oder die Verschiedenen Kunstfächer der k.k. Hof- und Staatsdruckerei zu Wien. Vienna: Hof- und Staatsdruckerei, 1853.

Utsikt fra takbalkongen til Staatsdruckerei i Wien med tre personer i forgrunnen og baksiden (Nord-Vest) av det nye flotte Coburg Palasset i midten. Bygget var tegnet av arkitekten Karl Schleps i 1839 i neoklassistisk stil og bygget av Prins Ferdinand av Saxe-Coburg og Gotha i perioden 1840-1845.

Daguerreotypiet er et av flere eksempler på teknikker brukt i trykkekunsten i Østerrike. Det er lagt i den praktfulle utstillingsboksen Der Polygraphishe Apparat 1853 laget for Staatsdruckerei der Alois Auer ledet bedriften. Boksen viser den høye graden av utvikling innen trykkekunsten i Wien og inneholder flere medaljer vunnet under den store industriutstillingen i London 1851.

Utsikten er fanget opp av dansken Christian A. T. Piil fra taket til Staatsdruckerei i Singerstrasse 26, Wien. Han ble ansatt av A. Auer i begynnelsen i1851 for å utvikle teknikker å trykke bilder fra daguerreotypiplater til bøker. Dette prosjektet lyktes ikke og Piil returnerte til København i 1855.
Nasjonalbiblioteket, Norge.

Kilde HER - hvor du også kan se det omtalte skrin.
(Oplysninger fra Ochsner, Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920 - her blot uddrag).
Chr. Piil var født i Løjtved ved Svendborg og døde i Kristianstad. 1804-1884.

Han var uddannet guldsmed, senere fotograf og kemitypist.
Fra 1831 guld- og sølvsmed i Århus, 1843-46 i København.
Piil optog som en af de første danskere daguerreotypier i efteråret 1839. Læs artiklen HER.

Han blev kendt for sin opfindelse i 1845 af kemitypien, en form for stregætsning på zinkplader til reproduktion af grafik og fotografi vha. bogtrykpresse.

Efter ophold i Leipzig, Chemnitz og Wien 1846-1855 virkede han som fotograf i København, samarbejdede med kunsthistorikeren  J.M. Thiele og skrev den første danske håndbog for fotografer, Photographisk Haandbog (1861, 2. udg. 1864).
C. Piil: Lille Torv i Aarhus. Radering efter daguerreotypi, 1840. Stikket bærer påskriften: "Efter et Daguerretyp-Billede. Optaget og stukket af C: Piil". Kongelige Bibliotek.
C. Piil, portrætteret i Weilbach: HER

Christian Aotonius Theodorus Piil, født den 20. Januar 1804 paa Løjtved ved Svendborg, lærte Guldsmedhaandværket og nedsatte sig som Guldsmed i Aarhus. Her fik han i 1838 Eneret paa en af ham opfunden mechanisk Pen.

Da han nogen Tid efter fik en Tommelfinger knust i et Valseværk, saa at han ikke mere kunde arbejde som Guldsmed, lagde han sig efter den af Schøler opfundne nye Kobberstikmaner, Stylografi, og begyndte samtidig at granske paa et Middel til at frembringe en Tegning med ophøjede Linier i en Metalplade (Zink), saaledes at der kunde tages Aftryk af den i Bogtrykkerpressen ligesom af Træsnit.

Efter flere Forsøg lykkedes det ham virkelig at opfinde en saadan Fremgangsmaade, ”Chemitypi”, hvorom han i November 1842 tilsendte Industriforeningen i Kjøbenhavn en Beretning. I Marts 1843 foreviste han Konstakademiet nogle Prøver paa sin Opfindelse; han fik en Understøttelse af Kongen og flyttede nu til Kjøbenhavn, hvor han i Vinteren 1843—1844 besøgte Kunstakademiet, ventelig for at uddanne sig til selv at arbejde i sin nye Opfindelse, og ved Industriudstillingen i 1844 udstillede han nogle Prøvearbejder, ligesom man ogsaa paa Kunstudstillingen i 1845 saa et Danmarks Kort, han havde tegnet og udført, samt en Radering af Kyhn, som han havde chemityperet.

Fra 1846 til 1856 levede han i Udlandet for at gjøre sin Opfindelse frugtbar og give den Udbredelse, hvilket til en vis Grad lykkedes, og i det mindste her i Danmark hævde Kunstnerne endnu dens Fortrin fremfor andre lignende Opfindelser.

l Udlandet lagde han sig efter Daguerreotypi og Fotografi og levede efter sin Tilbagekomst til Danmark som Fotograf og Chemitypist i Kjøbenhavn til 1867, sysselsat del med disse to Fag, dels med nye Opfindelser som Forfatter.

Saaledes udgav han i 1861 med Understøttelse af den Rejersenske Fond en fotografisk Haandbog (1864 i anden Udgave under Titel »Vejledning for Fotografer«).

I 1858 udstillede han i Forening med sin Søn, Christian Frederik Piil (født i Aarhus 1837), der ligeledes var Chemitypist, en Prøve paa en ny Opfindelse »Frederiksborg Slot«, udført i Hyalografi.

I 1861 fik han Fortjenstmedaillen i Guld. Han lever i sin Alderdom hos sin nysnævnte Søn, der nu er Fotograf i Christiansstad i Sverige. (Akad. Udst. Gat. Skand. Bogtrykker Tidende, Novbr. 1875, Sp. 167-71).
Raderet og chemityperet af C. Piil. Kunstudstillingen 1845. KB.
Parti ved Ny Kalkbrænderi / fec. C. A. Piil, 1844. - KB.

Christian Frederik Piil, 1837-1900. Søn af C. Piil. Fotograf ca. 1866-1900

Chr. Piil var fotograf i København, Vimmelskaftet ca. 1866-1867
København, Admiralsgade 1867-1869.
Lund 1870-1872. Christianstad 1872-1887. Malmø fra 1887. Lund 1887-1895. Höör 1895ff.
Billedet er fra bornholmsk fotoalbum, Bornholms Ø-arkiv.