Henrik Ludvig Galster, 1826-1901, miniaturemaler og fotograf, Kbh.

Galster, H. L. (22.01.1826-24.06.1901) portrætmaler, fotograf, foto ca. 1865 Theodor Find.
Galster, H. L. (22.01.1826-24.06.1901) 1899, portrætmaler, fotograf, kabinetfoto, foto C. Hüttemeier.
H.L. Galster. Visitkortfoto. Museet for Søfart. Christiansborg Slot og Thorvaldsens Museum.
Henrik Ludvig Galster ville være maler. Efter 1859 blev han imidlertid afvist på Charlottenborgudstillingerne og måtte imod sin vilje arbejde som fotograf. Højt oppe i årene fik han åbenbart også tid til at forsøge sig som cykelopfinder!
Kunstmaler og fotograf H.L Galster søgte i 1884 patent på det, han kaldte for et tohjulet køretøj, der drives med hænder og fødder. I Rigsarkivets Patentarkiv kan man se hans projekt, og her er et stort udbud af forskellige ideer til cyklernes udformning. Der var mange, der ville have patent på enestående cykelopfindelser med et, to, tre eller fire hjul. "I cyklens barndom er alt i spil. Udformningen af sædet, antallet og størrelsen af hjulene og hvorvidt den kan konstrueres uden kæde" Således har arkivar og historiker Jørgen Mikkelsen udtrykt sig, da han sammen med Videnskab.dk bladrede igennem dokumenter i kasser, der indeholdt korrespondancerne til patenter på cykelopfindelser. KILDE HER:

Men én tyk mappe med ansøgninger indeholder korrespondancerne mellem den ihærdige fotograf H.L. Galster, folk fra Polyteknisk Læreanstalt og Patentmyndigheden. Undervejs i konstruktionen af cyklen løb Galster gang på gang ind i problemer. Han indsendte talrige nye patentansøgninger på løsninger, han udtænkte, blandt andet på cyklens balanceproblem og på små forbedringer, der skulle gøre cyklen billigere.
Polyteknisk Læreanstalt som skulle bedømme opfindelsens tekniske kvaliteter, var akademikere og vel mest vant til sproget hos de ingeniører, de selv uddannede. Kunstnerens sprog i de talrige ansøgninger sprang dem i øjnene: "En virkelig klar Beskrivelse turde der være ringe Haab om at faae, da Ideerne øjensynlig mylre frem hos Ansøgeren, og han har ondt ved at udtrykke sig tydeligt", skriver de om Galster til Patentmyndigheden.

Efter at have modtaget talrige (men ikke så velformulerede) tekster med forbedringer til Balancegiggen mistede ekspertpanet ved Polyteknisk Læreanstalt tålmodigheden med den opfindsomme kunstner.
De skrev: "Störstedelen af de nu fremkomne Variationer maa henregnes til dem, man kan foretage i meget stort Antal, naar man har saa stor en Mængde Ideer som Ansögeren. Vi kunne ikke udtale os imod, at ogsaa disse Former af balancegiggen medoptages i Patentet, men det forekommer os unægteligt önskeligt, at den Sag bliver endelig afsluttet."

Galster sendte ikke flere ansøgninger før en måneds tid inden fristen på de to år, han havde fået til at konstruere cyklen, udløb. Men da bad han om  længere tid. Han kunne ikke nå at have cyklen færdig, fordi han ikke kunne skaffe sig alle delene så hurtigt, forklarede han. Galster fik heldigvis et halvt år mere. Og det havde han brug for. Kun tre dage før den sidste frist udløb, sendte han en triumferende meddelelse til Patentmyndigheden:
"Den Gig, jeg holder eneret paa, staar i Frederiksberg Smallegade No 38, og kan tages i Eftersyn til enhver Tid, naar man i Forveien meddeler mig Underretning herom." Galster var endelig i mål, og hans tandem med de uhyre store hjul var en realitet. Tekst af Jørgen Mikkelsen KILDE HER.
I ansøgningen til fremstilling af en cykel fremhævede Galster, at det var muligt at forøge hastigheden så meget, man ville, ved at forstørre hjuldiameteren og ændre på tandhjulenes størrelse. En anden fordel ved giggen var, at det ifølge Galster var næsten umuligt at vælte, fordi tyngdepunktet lå så lavt.
Fra familiearkiv HER: (henvisninger til malerier på siden)
Af hjemmesiden www.kid.dk, Kulturarvsstyrelsens "Kunst Indeks Danmark" fremgår, at Henrik Ludvig Galster, døde 24.06.1901. Det fremgår tillige, at han var fotograf, maler og miniaturemaler. - På hjemmesiden fra Nordjyllands Kulturhistoriske Søgebase omtales oliemaleri af maleren Henrik Ludvig Galster, 1826-1900, søn af agent og fabrikant Johan Georg Galster, Nørresundby, "Aalborg set fra Skovbakken, 1882" (29.5 cm. x 44.0 cm.). Oliemaleri på lærred, signeret HG 1882. - Billedet er i forgyldt fyrretræsramme og bag på rammen er der skrevet med blyant: "Malet af Galster", og bag på lærredet er der skrevet med blæk: "Aalborg 1882". (Aalborg Historiske Museum, 14391-)
[Selvportræt af Henrik Ludvig Galster], miniaturemaleri malet bagfra på glas. - Miniaturemaleriet måler 4½ x 6 cm. - I privat eje i familien.
Foto af [maleri af Johan Georg Galster], malet af sønnen Henrik Ludvig Galster. Maleriet er malet på træ og måler 8½ x 12 cm. På bagsiden står med blyant: "Agent Kjøbmand Johan Georg Galster Nørre Sundby & Aalborg. Junior(?) H. L. Galster". - I privat eje i familien.
Maleri af [Udsigt over Nørre Sundby] ned mod den gamle pontonbro mellem Aalborg og Nørre Sundby. Maleriet er malet af Henrik Ludvig Galster. Det er malet på træ og måler 14 x 18 cm. - I privat eje i familien.
Henrik Galster skriver om foto: [Maleri fra Dyrehaven] af Henrik Ludvig Galster. - Jeg erhvervede det for nogle år siden. Jeg gik i mine egne tanker på Gl. Kongevej på Frederiksberg og kiggede på butiksvinduer. Og jeg kom forbi denne her butik, der sælger malerier, og jeg så teksten til det lille maleri: 'Malt af Henrik Galster i 1876'. - Og jeg tænker, det er f..... løgn, det har jeg ikke gjort! - Det ser iøvrigt ud til, at det er malet i 1881. - Det fortæller bagsiden.