Marie Louise Thomsen, f. Molbech, 1823-1907
NAVN: Fotograf Marie Louise Thomsen, født Molbech,
DATA: Født 26.2.1823, død 16.6.1907. I følge Bjørn Ochsner blev Louise Molbech gift med maleren Frederik (Fritz) Gotfred Thomsen i 1856. AKTIV: ? ADRESSER: UDDANNELSE: PORTRÆTFOTOS: ja GRUPPEFOTOS: INTERIØRBILLEDER: GENRE/REPORTAGEFOTOS: ? TOPOGRAFISKE FOTOS: ? STEREOFOTOS: ? POSTKORT: ? UDSTILLINGER: ? FAGLIG FORENING: ? FORGÆNGER: EFTERFØLGER: ? ARKIV: Se mere i Hellebæk-Aalsgaarde arkiv HER KOMMENTARER: Ægteparret slog sig bl.a. ned i Hellebæk (læs mere på ovennævnte hjemmeside). I Helsingør Avis 10. august 1864 og flere gange i den følgende tid, finder man denne annonce: "Portraiter. I den forhenværende Skovfogedbolig i Hellebæk aftages Photografphier til Nutidens billige priser". Det kongelige Bibliotek har portrætter af Marie Louise Thomsen. Bagpå er stemplet: Photogr. af L. Thomsen, Hellebæk. Marie Louise Thomsen hører til blandt de tidligste kvindelige fotografer og jeg håber at komme til at se nogle af hendes fotografiske arbejder. At hun befandt sig i kunstnermiljøet fik mig til at tænke på den jævnaldrende kvindelige fotograf, Thora Hallager HER. KILDER: Ochsner 1986. Læs: Fotografen Louise Thomsen 1823-1907 af Jesper Godvin Hansen, udgiver Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske forening, 2010, 47 sider, illustreret. Egnshistoriske beretninger (Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening. |
Fotograf Marie Louise Thomsen, født Molbech, portræt malet af hendes mand, maleren Frederich Gottfried Thomsen. Billedet tilhører en slægtning, Ib Molbech, og du kan læse mere om hende og hendes mand på Ib Molbechs hjemmeside HER. Det er ganske usædvanligt også at have et portræt af den kvindelige fotograf.
|
Eksempler på Louise Thomsens fotografier fra siden HER.
Lars Bjørn Madsen anmeldelse 1911:
Er der en skønnere plet på jorden end Hellebæk? Det er der vel nok, men dette prægtige, skov- og søomkransede gamle industrisamfund i vor kommune har ikke uden grund fået sin lokale berømmelse. Og takket være den altid aktive Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening er snart alle hjørner og kroge af stedets forunderlige historie beskrevet i foreningens årbøger. Sidste skud på stammen er historikeren Jesper Godvin Hansens skrift om fotografen Louise Thomsen, der fornylig er udkommet som foreningens årbog nr. 39 i rækken. ANMELDELSE: Det spændende ved Louise Thomsen er hendes tidlige virke heroppe, nemlig i 1860’erne, hvor hun fra 1864 boede fast i den gamle skovfogedbolig på Roevej i Hellebæk Skov ved den nu genskabte Pernille Sø. Huset er i dag kendt som »Thomsens Hus« og er vist stadig beboet. Kendt er især husets fine staldbygning med de for området engang så typiske gavle af flettede eneris, som vi også finder ved den tidligere skovriderbolig Valdemarslund ved Gurre. Bogen beskriver Louise Thomsen, der blev født i Sorø i 1823 som datter af teologen Carl Frederik Molbech og Catharina Maria. Hun blev i 1856 gift med den syv år ældre dyremaler, Friederich Thomsen, kaldet Fritz, men det synes ikke at have været et ubetinget lykkeligt ægteskab, da han udviklede en sindssygdom. Ægteparret bosatte sig som nævnt i skovfogedboligen fra 1864, og her ernærede de sig blandt andet ved pensionatsvirksomhed, for Hellebæk var jo allerede dengang blevet kendt helt ind i hovedstaden for sin skønne beliggenhed. Louise Thomsen var også en god fotograf, og hun fotograferede gerne pensionærerne, hvilket gør hendes hus til et af de mest fotograferede i Hellebæk. Hun bevægede sig dog heldigvis gerne udenfor sit domicil, hvilket betyder, at Hellebæk er foreviget på ganske mange af hendes bevarede fotografier. |
Bogen er selvsagt en billedbog, da det er Louise Thomsens næsten 50 billeder, der styrer historiens gang, og Jesper Godvin Hansens store viden om Hellebæk giver sig udslag i fyldige billedtekster, der giver læseren et godt indtryk af de forskellige motiver. I alt for mange bøger af den slags går forfatteren alt for let henover beskrivelsen af billederne, måske af mangel på større viden? Det gælder i sandhed ikke den her foreliggende bog.
Lidt af en skam, at foreningen ikke har haft midlerne til at trykke billederne i flere nuancer, så mest muligt hives ud af de bevarede aftryk, hvortil glaspladerne (negativerne) for længst er gået tabt. Resultatet er dog blevet ganske imponerende trods denne mangel. Hist og her har der desværre indsneget sig fejl, ikke mindst alt for mange trykfejl samt løsrevne billedinventarnumre (hvorfor er der ikke læst korrektur?). Og så skal Bymuseets gamle arkitekturhistoriker lige give sit bud på, at »sneen« på Hellebækgaards tag med stor sandsynlighed er en forskelling, altså en fugning af taget udefra, hvilket ofte var nemmere end at lave en understrygning af taget. Det beskriver forfatteren også korrekt under andre af hendes billeder, hvor husene næsten ligner Skagens-huse. De mange tyrkfejl forstyrrer heldigvis ikke indtrykket af et herligt, stærkt inspirerende værk, hvor man dårligt kan lade være med at gribe fat i cyklen og styrte derud straks i vinterkulden. Men vent til hylden blomstrer, så man fornemmer den vidunderlige stemning, der leveres af fotografiet på bogens side 21. Fakta om bogen: Jesper Godvin Hansen: Louise Thomsen. Udgives af Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening som årbog nr. 39. |
I 1862 lejede familien Thomsen huset som kaldes Skovhuset i Hellebæk og her boede de til deres død.