Johannes Hauerslev, Fælledvej 9, Kjøbenhavn. (1860-1921). Fotograf 1887-1918.
|
NAVN: Johannes Hauerslev
DATA: Født i Aalborg 5.5.1860, død i København 21.10.1921 AKTIV: 1887-1918 ADRESSER: Pr. 1. september 1887 Fælledvej 9, København N. UDDANNELSE: Lærte fotografiet af sin kone fra 1887, Georgine Alexandersen, 16.3.1854-28.9.1941. Hun var søster til fotograf Georg W. Alexandersen. Ægteparret købte P.TH. Olsens 1.9.1865 grundlagte atelier, og da det gik godt, gik Johannes Hauerslev i lære hos sin kone. De var fælles om arbejdet i atelieret. PORTRÆTFOTOS: ja - over 60.000 numre GRUPPEFOTOS: ja REPORTAGEFOTOS: ja TOPOGRAFISKE FOTOS:ja, Hauerslev har mange topografiske optagelser, "gerne i gråvejr med regnvåde gader" (Ochsner). STEREOFOTOS: ja POSTKORT: ? UDSTILLINGER: ? FAGLIG FORENING: ? FORGÆNGER: EFTERFØLGER: ? ARKIV: Hauerslevs portrætnegativer med protokoller 1897-1954 (minus 1898-99, 1899-1900, 1923 og 1951 findes i KB. Negativerne til de topografiske billeder er på Nationalmuseet og Københavns Museum. Portrætnegativer og protokoller fra 1955 incl. gik tabt vedb en brand Amagertov 33 i maj 1973. (Se nederst på siden). Kongelige Bibliotek har mindst et par hundrede af firmaets originalkopier. KOMMENTARER: Eneret (protokol i Rigsarkivet): 13.5. 1902, Hauerslev, Johannes, Præstebilleder. 1914, Hauerslev, Johannes. København. KILDER: Ochsner 1986. 
Socialdemokraten 27. januar 1903. Hauerslev
|
Johannes Hauerslev (5. maj 1860 i Aalborg – 21. oktober 1921) var en særdeles produktiv fotograf, alsidig, arbejdede gerne inden for flere genrer, særligt interiør- og arkitekturfotografi - og for arbejderbevægelsen, (se længere nede på siden).
Mange af hans københavnerbilleder er optaget umiddelbart inden en forestående nedrivning og dokumenterer dermed nu forsvundne steder og huse. 
Dannebrog 20. januar 1904. Hauerslev.
|
Nationaltidende 7. september 1887. Olsen - Hauerslev.
|
|
|
Bente Højgaard Gardarsson: Fotografiet er fra 1964 og fotografen er Keld Helmer-Petersen og billedet er fra kb.dk. Såvidt jeg kan se må det være indgangen til Johannes Hauerslevs atelier på Fælledvej 9.
MEN - Hauerslevs efterfølger fik atelier på Amagertorv 33 i 1933. |
Hauerslev arbejdede primært København og havde atelier på adressen Fælledvej 9 på Nørrebro i perioden 1887-1918. Hans arbejder blev belønnet med medalje på Industri-, sløjd- og kunstudstillingen i Malmø 1896. (WP)
Hans atelier blev i 1918 overtaget af Alfred Andersen, fra ca. 1933 Alfred Munk-Andersen. Johannes Hauerslev fotograferet af Albert Schou, junior. (WP). |
Johannes Hauerslev var fra november 1887 medlem af Dansk Fotografisk Forening
|
|
|
Johs. Hauerslevs eget bilelde af Fotografernes Stiftelse i Ryesgade, København, som han selv i høj grad havde æren for gennemførelsen af. Kongelige Bibliotek.
|
Andreas Trier Mørk har skrevet om Fotografernes Hus, Ryesgade 119 tæt ved Østerbrogade, i Objektiv nr. 144, april 2015. I dag er det en andelsboligforening. Huset blev indviet i 1910, grundlaget var en Bygge- og Understøttelsesfond af 1902. Formand og leder af stiftelsen var fotograf Johannes Hauerslev. Ejendommen blev vist opført i 1874 (iflg. Andelsboligforeningen) og gennemgik så en større istandsættelse i 1910. I et anlæg ved ejendommen er et mindesmærke med portrætrelief af Johannes Hauerslev, 1860-1921. De to grå bygninger til højre for huset er sporvognsremisen for linje 6
|
Hauerslevs fotografier fra København
Et godt eksempel på Hauerslevs arkitekturbilleder: Dronningensgade på hjørnet af Christianshavns Torv med Torvegade til højre. I baggrunden har vi Vor Frelsers Kirke. Hjørnebygningen lå overfor Christianshavns Straffeanstalt - det senere Kvindefængsel. I kælderen lå V. Barnsleins Hørkramhandel og over den lå Café "Argentina". Billedet er fra Københavns Museum og dateret 1905. Jeg tror dog, at billedet er fra år 1898-99, hvor Johannes Hauerslev tog flere fotografier fra Christianshavn. Hjørnebygningen blev revet ned og i 1904 opførtes en bygning tegnet af arkitekten Philip Schmidt. Bemærk Hauerslevs blindstempel i hjørnet nederst til højre. Kilde: FB "Bien" Christianshavns Filantropiske Forening.
|
|
|
Johannes Hauerslev, Store Torvegade, ulige numre med butikker, trykkeri og hotel. KB. 1890'erne. Ca. 20x30 cm, kilde KB.
|
Dronningens Tværgade 29, København. Foto Johs. Hauerslev 1898, ca. 10x15 cm. Kilde Kongelige Bibliotek.
|
Johannes Hauerslev var en gudsbenådet københavnerfotograf. Fik fanget mange miljøer i årene omkring 1900 - fotograferede meget af det, der skulle rives ned. Jeg ved ikke om og hvordan han var del af den bevægelse, der i 1907 førte til "Foreningen til gamle Bygningers Bevaring"s oprettelse og Nationalmuseets samtidige indsats, hvor det at få dokumenteret de gamle bygninger før de forsvandt var prioritering nummer to - første prioritering var at få bevaret bevaringsværdige bygninger og gennemført en bygningsfredningslov. Hauerslevs styrke er i mine øjne, at han gerne fik gadens liv foreviget i sine billeder.
Johannes Hauerslev er i toppen, når vi taler om gode københavnerfotografer. Se fx dette billede: Amagergade, København 1899, foto Johannes Hauerslev. Fra Kongelige Biblioteks samling.
|
|
|
Foto Johs. Hauerslev, Baggården til en ejendom i Pilestræde 10, København. 18
|
Hauerslev. Gårdinteriør fra Møntergade, 1898. KB.
|
Vingårdsstræde, foto Johs. Hauerslev. Vingårdsstræde mellem Asylgade og Holmensgade (senere Bremerholm). Til venstre A. Nicolaisens Café og Billard. Den fremspringende bygning midt i billedet er hjørnet af Holmensgade, længst i baggrunden Admiralgade. Periode: Ca. 1905. Foto: Johannes Hauerslev . Kilde: Københavns Museum.
|
Den del af Slotsholmen som den så ud, før man opførte det ny Kongelige Bibliotek fra 1898. Proviantgården, der ses til højre, findes endnu, men bygningen, der fylder billedet er erstattet af Det Kongelige Bibliotek. I 1906 indviedes Det Kongelige Biblioteks nye bygning på Slotsholmen, tegnet af arkitekt Hans J. Holm.
Foto sidst i 1890'erne. Her ser det vel ud til, at man har gjort klar til nedrivning og pilotering i forbindelse med det ny byggeri. Hauerslevs blindstempel ses til højre. Hauerslev tog en del billeder af det København, der forsvandt. Gad vide om han gjorde det for nogen? |
|
Herberg fo Hjemløse, København.
Dronningens Tværgade nr. 54 som et herberg for hjemløse foto Johannesd Hauerslev.
I køkkenet i Herberg for Hjemløse, Dr. Tværgade 54. 1909. Johannes Hauerslev, Kbh. KB,.
|
Københavns første lufthavn (flyveplads) i Kastrup ca. 1930. Hauerslevs Atelier, Fælledvej 9, Kbh. V. Atelieret - der var startet af Johannes Hauerslev i 1887 - blev overtaget i 1918 af Alfred Andersen, fra ca. 1933 kaldt Munk-Andersen. Atelieret fortsatte hvert fald til en brand i 1973.
Kilde avk. |
Det er den oprindelige lufthavnsbygning "Træslottet" fra 1925. Københavns lufthavn var en af de første private lufthavne i verden, banen var ikke asfalteret men af græs. Kastrup Lufthavn åbnede for første gang for trafik den 20. april 1925. Her ses den oprindelige terminalbygning "træslottet", som blev erstattet af en terminal tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen i 1939. Ved samme lejlighed skiftede lufthavnen navn til Københavns Lufthavn.
|
M/S Frems stabelafløbning 18. januar 1924 på Burmeister & Wain. Med blomster er det skibets gudmor, frk. Stella Lund, datter af direktør for det bornholmske 1866-Dampskibsselskab, Thorvald Lund, som ses umiddelbart til venstre for hende. Yderst til venstre, forrest med blød hat er det Thorkild Lund, senere direktør for selskabet. Ægteparret forrest er formanden for bestyrelsen, Rønnes rektor Koefoed og hustru. BM 2610x9323. Foto Johs Hauerslevs atelier, København.
Hauerslev, fagbevægelsen og arbejderne
|
Først i slutningen af 1800-tallet fik Hauerslev kontakt med arbejdernes verden. Han fotograferede arbejdere foran deres værksteder, opstillet i det hierarki, der var en afspejling af deres plads i arbejdsprocessen.
l sjældnere tilfælde (på grund af tekniske vanskeligheder) blev arbejderne fotograferet ved arbejdet. Andre opstillingsbilleder viser kongresforsamlinger, bestyrelser o.lign. Hauerslev har en af de fotografer, der ligefrem var storleverandør af sidstnævnte type billeder til og af den danske arbejderbevægelse. Fagbevægelsen var hans gode kunde. |
Billederne, der ligger i ABA's billedsamling, er ikke optale, men den store mængde lader formode, at fagbevægelsen ikke var en hvem-som-helst-kunde for Hauerslev. Måske peger hans store engagement på foreningsområdet inden for hans eget fag på en generel interesse for faglige organisationer.
Ikke desto mindre fortjener fotografen Hauerslev at blive nævnt for med sine billeder at have fastholdt et stykke fagbevægelses-historie. Tillige fortjener eksistensen af denne store samling af billeder at blive omtalt. (kilde og delvis citat: Arbejdermuseet, årsskrift 1988). |
|
|
|
En fornem bil - også fra Uffe Mortensens samling.
|
Hauerslev fotograferede på Industriudstillingen i København i 1888.
Disse prægtige vindmotorer tilhørte firmaet Schröder & Jørgensen, Köbenhavn. Billedet fra Uffe Mortensens samling. |
Johannes Hauerslevs efterfølgers Atelier
|
Johannes Hauerslevs efterfølgers atelier, Amagertorv 33. (Hauerslev havde atelier Fælledvej 9, Kbh. N).
Fra Historiske Huse i det gamle København, 1972. Johannes Hauerslevs efterkommer, Alfred Andersen (fra 1933 Munk-Andersen) overtog atelieret i 1918. Han flyttede til Amagertorv 1933. Men noget skulle altså være bevaret på Kgl. Bibliotek iflg. Ochsner, jvnf. øverst her på siden. Oplysning: Hauerslev Foto,. efterfølger fremstillede i 1960erne samlede billeder af alle Livgardens kompagnier. Her var hver enkelt soldat samt alle kompagniets officerer afbilledet. Man kunne købe et eksemplar, som blev sendt til den enkelte efter hjemsendelse. (Soldaterfotografering (og skolefotografering) har alle dage været en god indtægtsmulighed for fotograferne). Desværre er det altså på grund af branden i 1973 ikke muligt at genbestille ældre billeder.
|