Johannes Hauerslev, Fælledvej 9, Kjøbenhavn. 1860-1921. Fotograf 1887-1918.

- samt hans efterfølger fra 1918 Alfred Andersen, fra 1933 kaldte han sig Alfred Munk-Andersen. Med adresse Amagertorv 33, Kbh.
Hauerslevs portrætter HER.
Eberet (protokol Rigsarkivet): 13.5. 1902, Haurslev, Johannes, Præstebilleder. 1914, Haurslev, Johannes. København.
Johannes Hauerslev (5. maj 1860 i Aalborg – 21. oktober 1921) var en særdeles produktiv fotograf, alsidig, arbejdede gerne inden for flere genrer, særligt interiør- og arkitekturfotografi - og for arbejderbevægelsen, (se længere nede på siden).
Mange af hans københavnerbilleder er optaget umiddelbart inden en forestående nedrivning og dokumenterer dermed nu forsvundne steder og huse.
Bente Højgaard Gardarsson: Fotografiet er fra 1964 og fotografen er Keld Helmer-Petersen og billedet er fra kb.dk. Såvidt jeg kan se må det være indgangen til Johannes Hauerslevs atelier på Fælledvej 9.
MEN - Hauerslevs efterfølger fik atelier på Amagertorv 33 i 1933.
Hauerslev arbejdede primært  København og havde atelier på adressen Fælledvej 9 på Nørrebro i perioden 1887-1918. Hans arbejder blev belønnet med medalje på Industri-, sløjd- og kunstudstillingen i Malmø 1896. (WP)
Hans atelier blev i 1918 overtaget af Alfred Andersen, fra ca. 1933 Alfred Munk-Andersen.
Johannes Hauerslev fotograferet af Albert Schou, junior. (WP).
Hauerslev fotograferede på Industriudstillingen i København i 1888.
Disse prægtige vindmotorer tilhørte firmaet  Schröder & Jørgensen, Köbenhavn.

Billedet fra Uffe Mortensens samling.
En fornem bil - også fra Uffe Mortensens samling.
Andreas Trier Mørk har skrevet om Fotografernes Hus, Ryesgade 119 tæt ved Østerbrogade, i Objektiv nr. 144, april 2015. I dag er det en andelsboligforening. Huset blev indviet i 1910, grundlaget var en Bygge- og Understøttelsesfond af 1902. Formand og leder af stiftelsen var fotograf Johannes Hauerslev. Ejendommen blev vist opført i 1874 (iflg. Andelsboligforeningen) og gennemgik så en større istandsættelse i 1910. I et anlæg ved ejendommen er et mindesmærke med portrætrelief af Johannes Hauerslev, 1860-1921. De to grå bygninger til højre for huset er sporvognsremisen for linje 6
Iflg. Ochsner:

Store dele af Hauerslevs/firmaets portrætnegativer samt protokoller 1897-1954 (undtaget 1898-1899, 1899-1900, 1923 og 1953) findes på Det Kongelige Bibliotek. Topografiske optagelser findes på Nationalmuseets 3. Afdeling og Københavns Museum.
Portrætnegativer og protokoller fra 1955 gik tabt ved en brand på Amagertorv 33, København i maj 1973.

Oplysning: Hauerslev Foto, Fælledvej 9, 2200 N, fremstillede i 1960erne  samlede billeder af alle Livgardens kompagnier. Her var hver enkelt soldat samt alle kompagniets officerer afbilledet. Man kunne  købe et eksemplar, som  blev sendt til den enkelte efter hjemsendelse. (Soldaterfotografering (og skolefotografering) har alle dage været en god indtægtsmulighed for fotograferne).

Desværre er det altså på grund af branden i 1973 ikke muligt at genbestille ældre billeder.

Hauerslevs fotografier fra København

Droningens Tværgade nr. 54 som et herberg for hjemløse foto Johannesd Hauerslev.
I køkkenet i Herberg for Hjemløse, Dr. Tværgade 54. 1909. Johannes Hauerslev, Kbh. KB,.
Et godt eksempel på Hauerslevs arkitekturbilleder: Dronningensgade på hjørnet af Christianshavns Torv med Torvegade til højre. I baggrunden har vi Vor Frelsers Kirke. Hjørnebygningen lå overfor Christianshavns Straffeanstalt - det senere Kvindefængsel. I kælderen lå V. Barnsleins Hørkramhandel og over den lå Café "Argentina". Billedet er fra Københavns Museum og dateret 1905. Jeg tror dog, at billedet er fra år 1898-99, hvor Johannes Hauerslev tog flere fotografier fra Christianshavn. Hjørnebygningen blev revet ned og i 1904 opførtes en bygning tegnet af arkitekten Philip Schmidt. Bemærk Hauerslevs blindstempel i hjørnet nederst til højre. Kilde: FB "Bien" Christianshavns Filantropiske Forening.
Vingårdsstræde, foto Johs. Hauerslev. Vingårdsstræde mellem Asylgade og Holmensgade (senere Bremerholm). Til venstre A. Nicolaisens Café og Billard. Den fremspringende bygning midt i billedet er hjørnet af Holmensgade, længst i baggrunden Admiralgade. Periode: Ca. 1905. Foto: Johannes Hauerslev . Kilde: Københavns Museum.
Københavns første lufthavn (flyveplads) i Kastrup ca. 1930. Hauerslevs Atelier, Fælledvej 9, Kbh. V. Atelieret - der var startet af Johannes Hauerslev i 1887 - blev overtaget i 1918 af Alfred Andersen, fra ca. 1933 kaldt Munk-Andersen. Atelieret fortsatte hvert fald til en brand i 1973.
Det er den oprindelige lufthavnsbygning "Træslottet" fra 1925. Københavns lufthavn var en af de første private lufthavne i verden, banen var ikke asfalteret men af græs. Kastrup Lufthavn åbnede for første gang for trafik den 20. april 1925. Her ses den oprindelige terminalbygning "træslottet", som blev erstattet af en terminal tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen i 1939. Ved samme lejlighed skiftede lufthavnen navn til Københavns Lufthavn.
M/S Frems stabelafløbning 18. januar 1924 på Burmeister & Wain. Med blomster er det skibets gudmor, frk. Stella Lund, datter af direktør for det bornholmske 1866-Dampskibsselskab, Thorvald Lund, som ses umiddelbart til venstre for hende. Yderst til venstre, forrest med blød hat er det Thorkild Lund, senere direktør for selskabet. Ægteparret forrest er formanden for bestyrelsen, Rønnes rektor Koefoed og hustru. BM 2610x9323. Foto Johs Hauerslevs atelier, København.

Hauerslev, fagbevægelsen og arbejderne

Først i slutningen af 1800-tallet fik Hauerslev kontakt med arbejdernes verden. Han fotograferede arbejdere foran deres værksteder, opstillet i det hierarki, der var en afspejling af deres plads i arbejdsprocessen.
l sjældnere tilfælde (på grund af tekniske vanskeligheder) blev arbejderne fotograferet ved arbejdet.

Andre opstillingsbilleder viser kongresforsamlinger, bestyrelser o.lign.
Hauerslev har en af de fotografer, der ligefrem var storleverandør af sidstnævnte type billeder til og af den danske arbejderbevægelse. Fagbevægelsen var hans gode kunde.
Billederne, der ligger i ABA's billedsamling, er ikke optale, men den store mængde lader formode, at fagbevægelsen ikke var en hvem-som-helst-kunde for Hauerslev. Måske peger hans store engagement på foreningsområdet inden for hans eget fag på en generel interesse for faglige organisationer.

Ikke desto mindre fortjener fotografen Hauerslev at blive nævnt for med sine billeder at have fastholdt et stykke fagbevægelses-historie. Tillige fortjener eksistensen af denne store samling af billeder at blive omtalt. (kilde og delvis citat: Arbejdermuseet, årsskrift 1988).

Johannes Hauerslevs stereoskopbilleder

Rosenborg Castle, Denmark / Johannes Hauerslev (1860-1921), Copenhagen. Johannes Hauerslev (1860-1921) Hauerslev arbejdede primært i hovedstaden og havde atelier på adressen Fælledvej 9 i København i perioden 1887-1918. The Film Museum.

Johannes Hauerslevs efterfølgers Atelier

Johannes Hauerslevs efterfølgers atelier, Amagertorv 33. (Hauerslev havde atelier Fælledvej 9, Kbh. N).
Fra Historiske Huse i det gamle København, 1972.

Johannes Hauerslevs efterkommer, Alfred Andersen (fra 1933 Munk-Andersen) overtog atelieret i 1918.
Hvornår han flyttede til Amagertorv ved jeg ikke endnu.
Hauerslev protokoller mv. var i atelieret her, da det i maj 1973 blev tilintetgjort i en brand.

Men noget skulle altså være bevaret på Kgl. Bibliotek iflg. Ochsner, jvnf. øverst her på siden.