Daguerreotypier i privat- og offentlig eje, kendte personer, ukendte daguerreotypister

Se Høegh-Guldberg HER
I den fine "Kongernes samling" findes denne unikke daguerreotypi:
Det er Kronprins Frederik (VII) med hofkavalerer.
Kronprins Frederik (VII) med højpuldet, lys hat (uden fipskæg), siddende, omgivet af fire stående herrer: livlæge J. J. G. Lund, kabinetssekretær H. M. W. Lunding, adjudant, major P. M. W. Bülow og senere generaladjudant C. L. C. Irminger.
Daguerreotypiet tilskrives Mads Alstrup, ca. 1845.
Det interessante er også, at Lennart Weber har gengivet det samme daguerreotypi i sin bog om "Fotografer i Hillerød". Det har han lånt på Frederiksborg Slot.
Men identiske er de ikke. Kronprinsen har skiftet benklæder, hvide til sorte eller omvendt, herrerne har flyttet sig lidt. Der mangler en hat. Ville man have flere kopier måtte man tage flere daguerreotypier, som ikke kunne kopieres dengang.
Kilde: "Den Kongelige Fotografisamling, H. M. Dronningens Håndbibliotek, Kongernes Samling".
Daguerreotypi af Frederik 7. som kronprins. Tilhører Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Min kilde: Lennart Weber, Fotografer i Hillerød 1840-1920. 2019.

Efternavne - A - Adolph - Andersen -

Maria Camilla Adolph, g.m. grosserer og reder Johan Adolph, København, 1815-1902.
Daguerreotypi o. 1846 i lyserødt fløjlsetui. Maria Camilla Adolph f. Fanø, 20.10 1815, d. 1.5.1902 i en fornem, sjællandsk bondedragt. Formentlig med ældste søn Frantz Thestrup Adolph f. 1844, som overtog faderens store virksomhed i København. 1/4 plade. ES.

Gregers Andersen g.m. Gunder f. Christensen, f. 1766 og 1769.
Denne daguerreotypi (en affotografering) er da fantastisk. Med de to gamle, der for en sikkerhedsskyld holder hinanden i hånden. Og selvfølgelig er de iført deres allerfineste tøj, hun med det smukke kniplingshovedtøj med silkebånd og silketørklæde. Det er ægteparret Gunder Christensen f. ca. 1769 og Gregers Andersen, kromand i Ribe, f. ca. 1766. Vi kan følge ægteparret i folketællingerne, i 1801 var de kromandspar, 1834, 1840 og 1850, boede de i Grydergade i Ribe og ernærede sig af at binde fiskegarn. I 1850 var de 85 og 81 år gamle, og dobbeltportrættet er formentlig taget på det tidspunkt. Slægtninge må have haft daguerreotypien med til Amerika (?), hvor den er kopieret af "Studers San Antonio, Texas".
Jeg har for sjov skyld set på, hvem der kunne have daguerreotyperet disse to mennesker. Daguerreotypisterne satte annoncer i aviserne, så folk kunne se, at de nu tilbød deres arbejde. I 1843 kom den første daguerreotypist til Ribe, det var selveste Mads Alstrup, som var Danmarks første professionelle fotograf. I 1846 - igen andre imellem - kom Rudolph Striegler, der var dygtig og endte som kgl. hoffotograf i København. I 1852 kom der fire daguerreotypister forbi Ribe, en af dem var J. Ussing, snedker på Fanø. Han kom igen i 1854 og samme år kom den første kvindelige daguerreotypist, Wilhelmine Meyer, og hun boede endda i Grydergade - mon det er hende, der har overtalt de to gamle til at blive daguerreotyperet. Sædvanligvis var de ældste daguerreotypier sat i en tegnet passepartout som det ses her, senere var det sorte rammer med guldkanter. Så - denne daguerreotypi vil man nok datere til 1840'erne. Men - det behøver ikke være så firkantet.
Tak til Niels Godballe som viser sine dejlige familiebilleder frem.

Efternavne B - Bissen, Busch, Bøgh

Billedsamlingen. Danske portrætter. Bissen, Emilie (1808-1850). Ægtefælle: Bissen, H. W., billedhugger (1798-1868) KB.
Billedsamlingen. Danske portrætter. Bissen, Emilie (1808-1850). Ægtefælle: Bissen, H. W., billedhugger (1798-1868) KB.
læge Jens Lassen Busch (1822-1899).
Ægtefælle: Busch, Nathalia, f. Hauschultz (1828-1894) KB.
Kopi af daguerreotypi dateret 17de juni 1845, affotograferet af Even Neuhaus.
Bøgh, Carl (11.04.1824-19.04.1900) bogbindermester, Århus. KB. Ukendt portrættør. Vitrotypi (?).
Bøgh, Betty Leocardia (1834-1911). Ægtefælle: Bøgh, Carl, bogbindermester, Århus KB vitrotypi (?).
Opdagede et spændende daguerreotypi i Kongelige Biblioteks samling. Spændende synes jeg, fordi det ser ud som om daguerreotypisten har haft en "fotobaggrund", hvilket ses sjældent på daguerreotypier. Mig bekendt. Kunne man tænke sig billedet var taget, fx på en altan? Eller er det snarere en malet fotobaggrund?
KB's tekst: Ukendt fotograf/daguerreotypist. Portræt af Margrethe Boje f. Sidenius. Hendes mand var Andreas Boye (der er også et daguerreotypi af ham), fra 1829 præst i Stadager sogn på Nordfalster, hvor han døde i 1854; han var også provst.
Daguerreotypi, guldtonet, lysmål: 61 x 48 mm. (Et meget lille daguerreotypi, 1/9- del plade). Dyb montering, mål: 110 x 93 mm.
Verso: påskrevet m. tusch på mærkat: Provstinde Margrethe / Boje født [m. blyant:] (2/4 1789- / [m. tusch:] Sidenius, gift / med Andreas / Boje (anden / Hustru) [m. blyant:] (10/5 1773- / 11/11 1854. Oxyderet. Tilhører Det Nationale Fotomuseum. Kongelige Bibliotek.

Efternavne - C - Carlsen

Carlsen, Julius Modeweg (02.12.1843-05.03.1905) proprietær. Bogstaver nederst på billedet= hallmarks, (fabrikationsmærker på den forsølvede messingplade). KB.

Efternavne - D - Dahl

Wilhelmine Dahl, født Weiby. 1845; folketælling: Teglaardsstræde 198, No 10, Kbh. Privateje, tilhører Bill Cowan.
Morten Dahl  39  Gift    Speikhødker  Frederitz  
Wilhelmine Dahl  38 ??  Gift    hans Kone  Kjøbenhavn  
Sophie Dahl  2      deres Datter  Kjøbenhavn 

Efternavne - F - Fobian

Murermester Poul Christian Fobian (1816-1857) og Christiane Cecilie Høyer Fobian (1821-1903) boede i Sorø. Den 26. december 1848 rejste de til København og fik taget disse fine daguereotypier. Jeg har rimelig styr på de informationer som han hentes fra kirkebøger og folketællinger. MEN kunne det tænkes, at der er nogen her på fb som har kendskab til nulevende efterkommere. Privateje, Lennart Weber.

Efternavne - G - Greisen

Anders Greisen og Gudrun f. Holtersen. F. 1797 og 1796.
En affotografering af et daguerreotypi fra 1850'erne (sort ramme med guldstafferinger). Forestiller Gudrun Holtersen, født i Reikjavik på Island i 1796 og Anders Greisen, gift mellem 1840 - 1850.
Anders Greisen var født 28. maj 1797 i Ribe og var først gift med Kjerstine Jørgensdatter, de fik børnene Johan Frederik, f. 1824, og Mette Sophie Frederikke, Ane Chatherine f. 1833 og Gunder f. ca. 1833 (opkaldt efter bedstemoderen).
De boede i Gråbrødregade i Ribe og var sidst med i folketællingen i 1880, hvor de jo begge var over 80 år. Håndskrevet bagpå billedet: "Det var hende som var født på Island". Ukendt daguerreotypist. Tilhører Niels Godballe.

Efternavne - H - Helms

Elisabeth Cathrine Helms, Horsens, apotekerfrue, 1796-1858.
Mærkning: En senere håndskrevet etiket bag på billedet fortæller, hvem kvinden på billedet forestiller:  ”g m Apoteker …  Helms, født Mandix fra Bisgård”. 

"En efterkommer, Jesper Ratjen, Kolding, fortæller om portrættet:
Daguerrotypiet forestiller Elisabeth Cathrine Mandix (f.1796 † 1858), som blev gift med apoteker Adam Helms, Horsens. Apotekerfruen skal have været "en dygtig, men skrap Kone i sit Hus". Apotekerparret fik 10 børn.

Adam Helms (f.1786 † 1852) og Nicolai Gotfred Helms (f.1788 †1867) var brødre og sønner af apoteker i Horsens Jacob Helms (f.1738 † 1816). De blev begge gift 3. okt.1817 på Tamdrup Bisgård med søstrene Elisabeth Cathrine Mandix (Adam) og Anna Kirstine Mandix (Nicolai). Pigernes stedfar Steen Hasselbalch, som var blevet enkemand i 1813, benyttede også lejligheden til at gifte sig: Han med pigernes lærerinde, så der den dag var 3-dobbelt bryllup på Tamdrup Bisgård. (Nicolai var ikke gårdejer i Tamdrup, men var ved vielsen "landmåler" uden fast ejendom. Han købte for sin og hustruens fædrende arv en gård i Lundumskov, som han senere udskiftede med Gedvedgård. – Gårdejerparret fik 11 børn – hvoraf den yngste er min kones oldefar).
Af Nicolai Helms findes intet Billede. De Narrestreger vilde han ikke have med at gøre", fortæller en nevø – Måske havde apoteker-broderen Adam det ligesådan, for ham kan vi heller ikke finde et foto af, men heldigvis måtte konerne gerne lade sig afbilde". ES.
Se Familien Høegh-Guldberg HER

Efternavne - Johnstrup,

Tekst på Bagsiden : "December 1849. Johs. Frederik Johnstrup", 1818-1894. (Kvinde m. bornholmsk hovedtøj fulgte med disse to portrætter, se HER.) Kandidat fra Polyteknisk Læreanstalt 1844, underviser på Sorø Akademi 1846-65, professor i mineralogi og geologi 1866-94, rektor ved universitetet 1881-82. Tilhører Henrik Petersen.
Måske familie til geologiprofessor Johannes Frederik Johnstrup; f. 12.3.1818 - d. 31.12.1894,og hans hustru, Maria Louise Johnstrup f. Dahl. Foto tilhører Henrik Petersen.
Frederik Johnstrup introducerede moderne geologi med teorien om istiderne ved universitetet. Hans accept af evolutionær geologi fik ham dog ikke til at tilslutte sig Charles Darwins teori om organisk evolution. Som hans kollega, zoologiprofessor Japatus Steenstrup, blev han aldrig evolutionist. I hans tiltrædelsesforelæsning som rektor ved universitetet i 1882 fremførte Johnstrup sine religiøse og videnskabelige reservationer over for darwinismen, og han advarede imod den ukritiske undervisning af dens doktriner på universitetet. På samme tid begyndte en ny generation af naturhistorikere såsom zoologen J.E.V. Boas og botanikeren Eugen Warming at anvende darwinistiske begreber i deres forskning. Ironisk nok blev Johnstrups tiltrædelsesforelæsning trykt på samme side som Darwins nekrolog i den konservative avis Dagbladet 21. april 1882.

Efternavne - K - Kjøller, Kofoed, Koefoed

Skibsfører Hans Kjøller, Bornholm, 4.10.1819-1899.
En historie om hvordan myter opstår: Det er ikke hver dag, man bliver præsenteret for et velbevaret daguerreotypi, uden tvivl "aftaget" i København. Desværre er etiketten med daguerreotypistens navn ikke læselig.
En efterkommer har sendt disse billeder af et familieklenodie. Et fornemt indrammet daguerreotypi af "N. Kjöller født 4.10.1818 så vidt jeg ved i Rønne". Familien fortæller videre "Min tip tip oldefar fotograferet i 1853 35 år gammel. Han hed Kjøller, var kaperkaptain, blev adlet af kongen for sin store indsats mod englænderne. I daglig tale kaldes han for sørøveren".
Nu var han jo født, da kaperkrigen (1807-1814) var overstået, så den historie holder ikke. Men han kan sagtens have været kaptajn, siden han har haft råd til at lade sig daguerreotypere i 1853. Sikkert, og formentlig i København. Jeg kiggede i kirkebøger, men umiddelbart uden resultat. Det kunne virkelig være fint, hvis man kunne finde frem til hans data, det er meget sjældent, at der er "fotografier", her et daguerreotypi, af navngivne bornholmere før 1860.
Ved at gå til både kilder og lokalhistoriske opslagsværker lykkedes det faktisk: Skipperen (det var han) hedder H.H. Kjøller, som der står: Skibsfører Hans (Hansen) Kjøller, f. 4.10.1817 (i Ibsker, der har jeg fundet ham i kirkebøgerne). (Altså var 1818 husket forkert).
Søn af ritmester - bonde og løjtnant ved dragonerne - Hans Kjøller, Brændesgård i Ibsker og hustru Christine Sophie Kofoed fra Ladegård i Klemensker. Han blev gift med købmand og skibsbygger i Svaneke, Jens Müller Nansens ældste datter af andet ægteskab, Marie Nansen f. 1826, g. 1854. Boede først i København, senere i Rønne. "Sørøver" var vel en overdrivelse.
Hans svigerfar, Nansen, blev næsten "adlet". Han var købmand Jens Müller Nansen, f. i Rønne 1796, d. i Svaneke 1864. Han blev i 1851 dekoreret med fortjenstmedaljen i guld. Så det med adlingen passer jo næsten også. Nansen var ikke hvem som helst, der er skrevet meget om ham, han er en af Svanekes store mænd, han var både købmand og skibsbygger i den store stil. Nansen byggede skibe af fornemt format til firmaet Heering på Christianshavn, hvor man stadig har oliemalerier af de skibe, han byggede. De har jo selvfølgelig også en Nansensgade i Svaneke.
Hans Kjøller døde 21.11.1899 i Rønne. I folketællingerne i 1880 og 1890 står han til at være fraskilt og partikulier.

Daguerreotypisten? Måske kan han genkendes ved sammenligning med det blomstrede tæppe på gueridonen, det lille bord?
Bag på billedet står: ”Søstre til Ritmester Kofoed, Myregård, Povlsker, (den ene, til venstre, gift med Overretsprokurator Kaas, Kiöbenhavn)”.
Det er Nexø Museum, som har fået en daguerreotypi fra omkring 1850, endda med navne på de to kvinder: Det er to søstre fra Myregård i Pedersker (ikke Poulsker), til venstre Dina Kirstine Withe Koefoed (1826-1878) og Anthone Severine Cathrine Koefoed (1816-1876).
Og måske ægtefællen til den ene af de to kvinder, Andreas Jørgen Christian Kaas (født 1832) som blev gift med Dina Kirstine Withe Koefoed. (Det er en VITROTYPI, se den HER.
Portrættet af herren er en vitrotypi, forskellen: en daguerreotypi er som et spejl, når man drejer den, vitrotypiet kan ses fra alle vinkler. Det kan være lidt senere, fra midt i 1850erne, for sidst i 1850 fandt man i almindelighed ud af at fremstille kopier af negativer på papir. Hvem fotografen er? De to portrætbilleder er desværre ikke signerede og eventuelle etiketter med fotografernes navne er – hvis de har været der – forsvundet.
Daguerreotypi: "Geheimeconferensraad, Højesteretsassesser, generalauditør Hans Jacob Koefoed, f. 1785, d. 1870." Privateje i Italien. KB har portræt af ham, ligesom der er mange oplysninger på wikipedia.

Efternavne - L - Lorenzen

Dette portræt forestiller Carl Henrik Lorenzen, 1807-1859. Hvem fotografen er fremgår desværre ikke. Til gengæld er der rigtig mange oplysninger om denne herre, som bl.a. har fået udgivet to bøger, den ene "Breve fra Italien, skrevne i Aarene 1828 og 1829" og udgivet i 1837. (Online på KB).
Jeg synes portrættet er interessant, fordi det er sat i en håndtegnet passepartout, ligesom man brugte det til de tidlige daguerreotypier. Det kunne være fordi det er en kopi af en daguerreotypi. Men i anden halvdel af 1850'erne fotograferede man med vådkollodium og kopierede på albuminpapir. Jeg hælder dog til, at det er en kopi af en daguerrreotypi (er han en herre på ca. 40 år?). På Kongelige Bibliotek er der også et portræt af ham, magen til, men dog ikke helt identisk, læg mærke til håndstillingen.
Bag på billedets indramning står; "Carl Henrik Lorenzen, f. 5.11.1807, død 3.2.1859. Kontrollør ved Central Kassen i Flensborg, Adjunkt v. Sorø Akademi da min Farfader Hjort Lorenzen og min Grandonkel H.K. Hjort Lorenzen gik i Skole der. Broder til Peter Hiort Lorenzen."
Iflg. Haderslev Museum arbejdede han for billedhuggeren Thorvaldsen med organisering af dennes møntsamling.
Lorenzen var adjunkt på Sorø Akademi, brevvekslede med flere danske forfattere og kunstnere. Og så havde familie i Haderslev, hvor han efter et ophold skrev romanen "Valfred. En roman. Udgivet af C. H. L. 1840", som gengiver anekdoten, at i Haderslev føler de sig fine/finere. (Online på KB).
Sagen med Thorvaldsen er selvfølgelig interessant, men fortæller desværre en trist historie om, at Lorenzen stjal nogle mønter fra Thorvaldsen, fordi han var i pengebekneb. Historien fortæller også om Thorvaldsens storsind. (Thorvaldsens Museum).

Efternavne - M - Madsen

Museumsdirektør Karl Madsen, København, 1855-1938.
Drengen på daguerreotypien hedder Karl Madsen. Han blev født i 1855 og han er vel 2-3 år på billedet, som så må være fra 1857-58. Karl Madsen blev senere museumsdirektør på Statens Museum for Kunst i perioden fra 1911-1925. Han døde i 1938.
Daguerreotypien tilhører Jesper Bruus Pedersen og var hans hustrus oldefar. Daguerreotypien er gået i arv i slægten.

Daguerreotypien er - som det fremgår ret tydeligt - desværre noget maltrakteret. Bagpå står der, at den i 1983 har været på Det Kongelige bibliotek, hvor "de" har forsøgt at redde den, men jo ikke har kunnet gøre noget ved ridserne. Det er mig fortalt, at daguerreotypien næsten altid har hængt fremme, hvilket måske forklarer noget af tilstanden.
Zacharias Møller (1779-1861) cand. theol.

Født i 1700-tallet. Jeg bliver spurgt om, hvem der er den ældste person, der er blevet fotograferet i Danmark.

Jeg har ikke gjort så meget for at lede efter dem, men denne herre (som jeg fandt, fordi jeg ledte efter noget andet) må være en af dem - om end han levede hele sit liv i Norge. Norge var dansk da han blev født.

Portrættet er på Det Kongelige Bibliotek og synes at være en affotografering af en daguerreotypi - eller et vitrotypi. Det er et flot portræt!

Det er Zacharias Møller (1779-1861) cand. theol., ejer af herregården Thorsø ved Frederiksdal i Norge. Hans historie: Overkrigskommissær Hans Angell Gude (1771–1814) blev ejer af Thorsø i 1811. I efteråret 1814, da svenske husarer var indkvarteret på Thorsø, forsvandt Gude under mystiske omstændigheder, hvordan blev aldrig opklaret.

Hans enke blev gift med Zacharias Møller, der da var huslærer på en nærliggende herregård. Hun fik børn med begge sine mænd og det er vist stadig efterkommere, der stadig ejer gården. KB.

Efternavne - R - Rothe, Rydberg

Etatsrådinde Rothe. En af mine venner har dette fornemme daguerreotypi - som han selv har affotograferet og det er i sig selv en kunst. Det forestiller "Etatsraadinde H. Rothe 1853". Hun synes at være en elegant, sikker og begavet kvinde. Fregnet måske? Eller er det en fejl i daguerreotypien? Jeg ved desværre ikke hvem hun var. Eller hvem daguerreotypisten var. Noget bud? Tilhører Leif Germann.

En af mine fotovenner, Ole Hesager, har igen gjort et kup! En både dateret og navngivet daguerreotypi: "Carl Rydberg. Köpenhamn d. 20 August 1847. S?? till J.A. Rydberg i Christianstad".
(Grosserer Carl Johan Rydberg (ca. 1822-1883) og Hanna Sophie f. Grundfør (1830-), begge født i København. Ved folketællingen i 1880 boede familien i Tordenskjoldsgade).
Vi ved desværre ikke hvem fotografen/daguerreotypisten er. Typisk tegnet passepartout fra 1840'erne, En (for vore breddegrader), usædvanligt dekoreret ramme. Også tekst i hvert af de fire hjørner på bagsiden, ikke til at tyde.

Efternavne - W - Wind

Præsten Christen Jörgensen Wind blev inden sin død i 1858 "taget af" af ukendt daguerreotypist. Daguerreotypiet anvendtes senere til et lithographi udført af C.M.Tegner i Kbh. Bemærk at det originale spejlvendte daguerreotypi nu fremstår retvendt i lithographiet. /saml@ph, tilhører Peter Hagen.
Consistorialraad og Sognepræst til Simmerbølle Menigheder paa Langeland. Født d. 8de November 1764, død d. 1ste April 1858.  "Den ældste Præst i Danmark" 1 Petr. 4, 8 „Haver for alle Ting en bestandig Kjærlighed til hverandre; thi Kjærlighed skal skjule Synders Mangfoldighed". Ordspr. 10, 12.
Berlingske Tidende, 30. august 1858.