Julius Dorius G. Folkmann, 1864-1948. Fotograf fra 1887 Kbh., Jyderup, Odense HER.

NAVN: Julius Dorius G. Folkmann
DATA: Født i Rønne 24.12.1864, død 29.1.1948 i Holte
AKTIV: 1887-1948
ADRESSER: 1887-1894 København. Østergade 38
1894-1910 Odense, Vestergade 12
1910-1914 København, Frederiksberggade 1
1914-1928 København, Amagertorv 33
1928-1948 København, Vesterbrogade 63
UDDANNELSE: Uddannet som kunstmaler og udstillede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1890. Lærte fotografi hos Viggo A. Larsen,København. Mester september 1887.
PORTRÆTFOTOS: ja
GRUPPEFOTOS: 
REPORTAGEFOTOS: ?
TOPOGRAFISKE FOTOS: ?
STEREOFOTOS: ?
POSTKORT: ?
UDSTILLINGER: ?
FAGLIG FORENING: ?
FORGÆNGER:
EFTERFØLGER: ?
ARKIV: ?
KOMMENTARER: Dansk Fotografisk Forenings sølvmedalje 1902. 1912 kom han ind i bestyrelsen for den 1879 stiftede Dansk fotografisk forening; allerede s.å. blev han næstformand, og 1921 blev han formand. Filmfotograf. Æresmedlem af Dansk Fotografisk Forening. Han var også æresmedlem af den svenske og norske fotografiske forening. 1923 var han blevet Ridder af Dannebrog.
København til 1894
Folkmann blev uddannet som kunstmaler og udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling i 1890, men på det tidspunkt havde han allerede kastet sig over fotografiet, idet han i 1887 havde åbnet et fotografisk atelier i København.
Odense fra 1895
I 1895 flyttede han til i Odense, hvor han virkede på adressen Vestergade 12 og blev medlem af Fyns fotografiske Forenings bestyrelse. I denne fynske periode var hans speciale genre- og landskabsfotografi, og hans billeder vandt stor udbredelse gennem reproduktioner i Frem, Illustreret Tidende, Illustreret Familie Journal, Hver 8. Dag og Die Woche.
KILDER: Ochsner 1986.
Julius Folkmann, Dansk Portrætgalleri II, 1905.
Julius Doris Folkmann, 24.12.1864-29.1.1948, fotograf. Født i Rønne, søn af møller Hans Peter Folkmann, stubmølle på Møllegades forlængelse i Rønne. Uddannet som snedker. Død i Holte.
København igen fra 1910
Fra 1910 udøvede han imidlertid sit fag som portrætfotograf i København, hvor hans kunstneriske finesse satte ham på niveau med fx Peter Elfelt. Hans forretning lå på Østergade 38.
Folkmann blev tilkendt Dansk Fotografisk Forenings sølvmedalje 1902.
Han blev her en søgt portrætfotograf. Hans portrætter udmærker sig ved naturligt liv og ved hans særlige bestræbelser for at gengive det der er karakteristisk for den enkelte person.

Tillidsposter
På de tillidsposter der blev betroet Folkmann har han været meget virksom for sin stands interesser og for dens højnelse. 1912 kom han ind i bestyrelsen for den 1879 stiftede Dansk fotografisk forening; allerede s.å. blev han næstformand, og 1921 blev han formand (han blev først valgt ved generalforsamlingen 1922, men tiltrådte 1921 efter J. Hauerslevs død) og beholdt denne post til 1940. Folkmann havde væsentlig del i oprettelsen af foreningens fagskole, og han var formand for den fra dens stiftelse 1916 indtil han overtog formandsstillingen i landsforeningen. 1934, efter Niels Chr. Bangs død, blev Folkmann atter formand for fagskolen og ledede den til 1944. Fagskolen havde han selv været en af drivkræfterne bag, og på hans foranledning blev der udgivet en lærebog til undervisningen, som også blev anvendt ved Norsk fotografisk Landsforenings fagskole i Trondhjem.

Filmfotograf
Folkmann debuterede som filmfotograf hos Det skandinavisk-russiske Handelshus i forbindelse med stumfilmen De Fire og medvirkede især i Vilhelm Glückstadts produktioner, fx De Dødes Ø.
På sin 70-års fødselsdag blev han æresmedlem af Dansk Fotografisk Forening. Han var også æresmedlem af den svenske og norske fotografiske forening. 1923 var han blevet Ridder af Dannebrog.

Personalia
Forældre: møller Hans Peter F. (1828-1918) og Cecilie Holm (1824-1908). Gift 1. gang 26.9.1890 i Kbh. (Johs.) med Hilda Andersson, født 16.8.1862 i Bosjö kloster, Skåne, død 12.12.1928 i Holte, d. af gårdejer Anders A. og Sophia Sjönström. Gift 2. gang 23.11.1936 i Søllerød med Anna Matilda Anderberg, født 6.2.1894 i Börringe, Skåne, d. af landmand Anders Anderson A. og Maria Sofia Fogelberg (født 1864).
Han er begravet på Søllerød Kirkegård.
Der findes et portrætmaleri af Valdemar Sichelkow fra 1905 og et selvportræt fra 1906.

Bibliografi
J.F. i Dansk fotografisk t., nov.1914. – Carl E. Aagaard sst. febr.1913. A. M. Lynged sst. dec. 1944. Bj. Bendorff sst. febr.1948 (m. fejlagtig dødsdato). Hans Waagø i Amatørfotografen, april 1912. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.
Kilder: Dansk Haandværkerstat 1, Ochsner, Dansk Biografisk leksikon, Gyldendals store, Wikipedia.
Hjørnet af Amagertorv 33 og Hyskenstræde. Kbh. (Opført 1907).
Fotografatelier i tagetagen tilhørte Julius Folkmann, en af de dygtige, han havde fotoatelier der 1914-1928. Derefter Holt & Madsen til 1958. Vinduerne stadig bevaret 2019. Foto tilhører Viveca Hagström. (FB Gamle København).

Portrætter fra første år i København 1887-1894

Foto J. Folkmann, Kbh. To jordemødre, den ene hedder åbenbart "Mariane Roelsgaard". Fra Gerhard Rydings samling.
Foto J. Folkmann, Kbh. Diakonisse. Samling Gerhard Ryding.

Se de mange billeder og omtaler fra Odense HER.

Genrebilleder fra København

Fotograf Julius Folkmann, 1864-1948, fotograf. Født i Rønne, søn af møller Hans Peter Folkmann, stubmølle på Møllegades forlængelse i Rønne. Uddannet som snedker, derefter som maler på Akademiet. Lærte fotografi hos Viggo A. Larsen, København. Blev mester september 1887. Atelierer i København og i en periode 1895-1910 i Odense og i den  periode var hans speciale genre- og landskabsfotografi. Filmfotograf. I mange år formand for Dansk fotografisk forening. ES.
Vilhelm Pacht etablerede Pacht & Crone. Arbejdede med lystryk, fototypi, fra 1872, en fotomekanisk reproduktionsmetode. Som trykemne anvendes et gelatinelag, placeret på en glasplade. Gelatinen er i forskellig tykkelse, afhængigt af hvor meget lys det har fået ved kopieringen gennem et fotografisk negativ. Ved trykningen giver de forskellige tykkelser forskellige farvetoner og dermed uden raster en næsten fotografisk kopi. Pacht & Crone overtog hans værksted 1882. Lystryk blev især anvendt i slutningen af 1800-t. og begyndelsen af 1900-t. til fremstilling af fx postkort og reproduktioner af høj kvalitet. (Den store Danske).

Bogbinder (Stenders Haandværkerbrevkort). Foto Folkmann. Nationalmuseet.

Julius Folkmanns filmoptagelser. Fra Objektiv nr. 112, 2006, HER.

Billeder fra De dødes Ø - HER.