Danske Minder - 15 prospekter af Johan Frederik Busch midten af 1860'erne
Retur til hovedsiden om J.F. Busch, HER
Mappen tilhører Kongernes Fotografisamling. H. M. Dronningens Håndbibliotek - Fotografisamlingen.
J.F. Busch modtog sølvmedalje "For Landskabsphotographier af udmærket Klarhed" på den landøekonomiske og industrielle udstilling i Slagelse 1867. Medaljen er gengivet på samtlige fotografier i mappen. Selve mappen er fremstillet i årene efter, - men billeder måske i forbindelse med udstillingen - og da Busch angiver sin adresse som Kjøbenhavn, må mappen være efter 1875, hvor han flyttede fra Næstved til København.

Rødt album med Christian 9.'s monogram indeholder opklæbede fotos., 15 stk.
En rørende detalje - J.F. Busch havde - stort set - altid sine børn med sig, når han fotograferede, og de optræder, en eller to, næsten altid på hans billeder (bortset fra når han er inde i kirkerne). Tilstedeværelsen af en lille søn - eller datter - er nærmest et kendetegn for Busch - man kan sige det er Busch's signatur. Læg selv mærke til det - find sønnen på disse billeder.

Gisselfeldt omtales alt i det 14de Aarhundrede som tilhørende Slægten Gøye; Kjøbenhavns tapre Forsvarer 1523; - gik 1597 over til Slægten Oxe; - den berømte Rigshofmester, Peder Oxe lod 1547 det gamle nedbryde og et nyt opføre; samt anlagde blandt Andet i det smukke couperede Terrain betydelige Karpefiskerier, som ere vedligeholdte indtil vore Dage. - Efter forskjellige Omskiftelser blev Grev Christian Gyldenløve - Stamfader til Greverne Danneskjold Samsø - Ejer heraf; og ved testamentariske Bestemmelser af 1701 & 2 oprettede han Gisselfeldt til et Kloster for 16 danske Jomfruer af Adel - ifølge senere Bestemmelser for "Døttre af de tre første Rangklasser". - Besidderen af Grevskabet Samsø er bestandig Klosterets Overdirecteur. Gisselfeldt Klosters smukke Have og yndige idylliske Søer ere i Sommertiden stærkt besøgte, og det vil forhaabentlig være Mange kjært her at gjensee:
Gisselfeldt
Foto J. F. Busch, "Gisselfeldt Slot med den ny Fløi, opført aldeles som den gamle, for saa vidt det udvendige angaar". Den Kongelige Fotografisamling. H. M. Dronningens Håndbibliotek - Fotografisamlingen.
Udsigt fra Villa Galina i Hesede Skov, over en af Peder Oxes skjønne, fiskerige Søer.
Næstved
Næstved. St. Peders Kloster, anlagt 1135, er Oprindelsen til Næstved Kjøbstad. - Det stod i 126 Aar, men forgik ved Ildsvaade tredie Paaskenat 1261; hvornæst Munkene flyttede til den nærliggende Skov og byggede "Skovkloster" (Herlufsholm). Næstved har endvidere havt: Graabrødrekloster, stiftet 1242 - nu en Stiftelse for 12 Enker - og Helligaandskloster, som nu er Hospital. - Adskillige hvælvede Kjældere og betydelige Rester af Mure, som findes overalt i Byens Grund, vise tilfulde, at Klosterbygningerne her i sin Tid have havt meget store Dimensioner. - For denne Byes Vedkommende tillade vi os at fremlægge følgende Billeder:
St. Mortens Kirke var for nogle og tyve Aar siden dømt til Nedbrydning, fordi, som man sagde, "den ikke kunde staa længere". - Det lykkedes imidlertid at redde den fra Undergang, og deels ved frivillige Bidrag, men hovedsagentlig ved enkelte Hædersmænds virksomme Assistance (specielt nævnes Hr. Etatsraad Worsaa) blev Kirken smukt restaureret og staaer fremdeles fast og sikker, som et skjønt Minde om Middelalderens Bygningskunst.
"Parti af samme Kirkes Indre med den for sit skjønne og rige Billedkjærerarbeide saa berømte Altertavle".
Parti af den middelalderlige Bygning i Riddergade, Kaldet: "De 12 Apostle", idet disse findes fiint udskaarne paa Husets Stolper. - Dette Slags Bygninger blive mere og mere sjældne.
Peder Syvs Huus. Levning af det fornævnte Graabrødrekloster: i Forgrunden tilhøire viser sig et Stykke af Choret til St. Peders Kirke, men dennes seneste uheldige Reparation, har desværre medført, at den ikke egner sig til at fremstilles i sin Heelhed.
Den Prægtige Prædikestol i St. Peders Kirke, der, ligesom St. Mortens Altertavle, er et Mesterstykke i Træskjærerkunsten, som i Middelalderen saa at sige har havt hjemme i Næstved og endnu indtil vore Dage har havt sine Dyrkere der.
Skovkloster
Vi gaae nu over til det omtrent en Qvartmiil fra Næstved, ved Suusaaen saa yndigt beliggende Skovkloster (Herlufsholm). I Aaret 1560 mageskiftede Kong Frederik den 2den Skovkloster til Admiral Herluf Trolle. Denne høihjærtede Adelsmand og hans ligesaa værdige Hustru, Birgitte Gjøe, oprettede af denne Eiendom en Skole for "menige Ædlinge og andre ærlige Mænds Børn i Danmarks Rige til Lærdom og gode Sæder." - Skolen fik da Navn efter denne ædle Stifter, og fra den er udgaaet mange af Danmarks dygtigste og hæderligste Mænd. - (Fundatsen er udstedt 28de Mai 1565). Herfra følgende Billeder:
Hovedbygningen hvis Facadebygning nu er af Nyt opført.
Kirken med et Stykke af den gamle Ringmur.
Den bekjendte store Poppel, ca. 25 Fod i Omkreds og over 100 Fod høi. - Om dens Størrelse kan man danne sig et Begreb ved at erfare, at der for nogle Aar siden nedfaldt af den en liden Green, indeholdende ca. 5 Favne Brænde, som ikke synes at savnes paa Træet. Sagnet fortæller, at denne Poppel, samt en Ask og et Fyrretræ, ere plantede af de tre første Disciple, som vare paa Skolen. I Baggrunden ses den alderstegne Musiklærer Brandts Bolig.
Samme Poppel seet fra den modsatte Side, med et Parti af Kirken og i Baggrunden, den ny Skolebygning.
Parti af Herlufsholm med de smukke Anlæg ned til Suusaaens Bred: - seet fra "Guldbergs Bænk" i Raadmandshaven.
I Herlufsholm Kirke, som er ualmindelig lys og skjøn, findes endeel kostbare Monumenter, hvoraf her skal fremhæves: Herluf Trolles og Birgitte Gjøes skjønne Sarkophag, samt Detaille deraf, som viser deres Portraiter. Endvidere hviler her Marcus Gjøe, Arild Hvitfeldt o. Fl.
Vi slutte dernæst dette Hæfte med den historisk bekjendte Mage Mølle, tilhørende Herlufsholm, men beliggende tæt ved Næstved. Her tog Birgitte Gjøe Bopæl, da hendes Husbond Herluf Trolle var død, for strax at opfylde hans Vilie med Hensyn til Skolen; og hun forblev dennes kjærlige Tilsynsværge indtil hendes Død 1572. - Iøvrigt syslede hun med Læsning og Haandarbeide, og hvad hun ved sin Tarvelighed sammensparede, var det hendes største Glæde at anvende til Skolens og dens Disciples Tarv.
Paa Stuehusets Facade er anbragt en Tavle med følgende Indskrift: "Magle Mølle, som siden Aar 1710 har været gandske øde og nedfalden, haver Høilærd og Velbaarne Herre Børge Trolle til Nakkebølle, Rødkilde og Lykkesholm i Fyen, Hans Kongelige Majestæts Etats- og Justits-Raad, som Skoleherre for Herlufsholms friadelige Skole. Paa Skolens Bekostning ladet opbygge Udi Hans Distelbergs Forvaltnings Tid ved Mølle-Byggeren Ib Madsen - og haver den staaed i Bygning fra Aar 1720 til Aar 1724. Gud bevare den herefter. Fra Ulykke."