Iklædt danske egnsdragter -
Se det store danske værk om egnsdragter/folkedragter HER Danske Nationaldragter.
Der er to "slags" dragtbilleder: de der er taget af ældre mennesker, der bruger deres traditionelle, 1800-tals festtøj, når de skal til fotografen - og de der har lånte dragter på, når de fotograferes. Lånt af fotografen - eller familien.
Der er to "slags" dragtbilleder: de der er taget af ældre mennesker, der bruger deres traditionelle, 1800-tals festtøj, når de skal til fotografen - og de der har lånte dragter på, når de fotograferes. Lånt af fotografen - eller familien.
Amagerdragter
|
En familie - hun i sin fine "egnsdragt", der får mig til at tro, at hun og familien - er fra Store Magleby eller en anden større gård på Amager. Hun bærer endnu en dragt, som var almindelig på den egn i 1800årenes første del. Hovedtøjet er bundet med silkesløjfe under hagen, hun har fint skuldertørklæde, forklæde med to lange silkebånd. Fin var hun, og farvestrålende har det set ud. Fotografen - sikkert en af Københavns dygtige - er desværre ukendt, men kan teoretisk identificeres på atelierinventaret. Billedet må være fra 1870-1880erne. Albuminkopi, 14x18 cm. Samling avk.
|
Foto Charles Riis, Kbh, 1879-1881. Kvinde i amagerdragt, håndkoloreret. cdv, bagsidetryk. Samling Gerhard Ryding.
|
Dragter fra Falster
Se en lille samling dragtbilleder fra Falster HER.
Sjælland
|
Det er et fornemt portræt af en sjællandsk bondepige, der er kommet ind til hovedstaden for at blive foreviget. Hun er iklædt en meget fint syet hvergarnskjole med løst liv og meget store ærmer. Mønstret silkeforklæde og bælte med fint sølv-bæltespænde. Hovedtøj bundet og pyntet med fine brogede silkebånd. Samling avk.
|
Bondekone i sin traditionelle påklædning fra midten af 1800-tallet. Specielt hovedtøjet, der er bundet under hagen formentlig med silkesløjfer. Skuldertørklæde med frynser, krinoline skørt og vide kjoleærmer. Hvis krave opg hvide manchetter. Hun er gået til fotografen i sit fineste støj. Desværre ved vi ikke hvem fotografen er - eller hvorfra i Danmark hun kommer. Blank bagside. Albumin, 1860'erne. ES.
|
#25403. Foto Jeppesen, Kalundborg, Kvinde i Røsnæsdragt. Kabinetstørrelse, blank bagside, samling Gerhard Ryding.
Jylland
|
Foto - eller snarere affoto - H. Chr. Friis-Sløk i Lemvig. Den ældre kvinde har taget sit allerfineste tøj på, cdv, bagsidetryk. Samlig Gerhard Ryding.
Kvinde i en "egnsdragt" fra Lemvigkanten. Billedet synes at være taget i 1860'erne, inventar, portiere, og fx affotograferet i 1890'erne (den violette kopitone, aristo-papir.) |
En bonde blev fotograferet
|
Originaltegning af Nis, 1830. Kildegården, Kildebjerg. Museum Sønderjyllands Mediearkiv. B110849.
|
Fotograf ukendt En herre i folkedragt. Fra Lokalhistorisk Arkiv for Nørager og Omegn. B5069. Det er ikke dette fotografi, der blev resultatet, men det er fra 1860-1870'erne og Nørager ligger ikke langt fra Hobro.
En anekdote:
Medens Preusserne forfulgte General Hegermanns flyvende Korps gjennem Jylland, havde de dog Tid til at foretage ethnographiske Studier, hvorom allerede mange komiske Fortællinger ere i omløb. En af disse er fortalt mig af en nær Slægtning, som i flere Dage opholdt sig ved Vognparken i Hobro: En gammel, hvidhaaret Gaardmand fra den lille By Hjerritsdal var kommen ind til Hobro for at hente Kaalplanter. I den Anledning havde han iført sig sine Kisteklæder, som rimeligviis vare fra Aarhundredets begyndelse og bestode af: Kort Frakke og Fløjsknæbuxer med Sølvknapper samt en meget lang Vest med do. Knapper, lange, hvide Uldstrømper, Sko og paa Hovedet en stor laaden Hue, der i Form havde megen Lighed med Preussernes Pikkelhuer. Næppe var han kommen ind i Byen, før han anholdes af et Par Preussere, der førte ham i Arrest, hvor han maatte forblive til henimod Aften, da han paa Forbøn og mod Kaution af sin Købmand, til hvem han i sin store Nød og Angst havde sendt Bud, løslodes, men kun med Paalæg om atter at indfinde sig næste Formiddag i Arresten, iført samme Kostume. Man tænke sig Mandens Forbauselse, da han næste Dag møder og befinder sig ligeoverfor en Fotografs Objektiv med Anmodning om af staa stille et Øieblik. Han skulde fotograferes, og Preusserne forærte ham siden med udsøgt Artighed hans eget Billede som Erstatning for hans udstandne Angst. Lolland-Falsters Stifts-Tidende 30. august 1864.
Etnografisk fotografi. Hobro, Hjerritsdal. |
Der var to tyske fotografer, der fulgte i preussernes spor gennem Jylland i 1864, det var Charles Junod og Friedrich Brandt.
Fanø
Foto J.N. Kromann, Nordby, Fanø - kvinder i fanødragter, lejede dragter hos fotografen, - de to piger helt til højre er brudepiger.
Bornholm
To bornholmske kvinder i lokale dragter, til venstre med "Nølle" (foto Th. Spelling) til højre med "Påsigbundet" (ukendt fotograf). Samling avk og Bornholms Ø-arkiv, 1998-45. 1860erne.
Folkedanserdragter - nogle få eksempler - der er mange af disse fotos
|
Foto Bodil Hauschildt, Ribe. Lille folkedanserpige, med vævet forklæde, snøreliv, tørklæde og spids hue ala den svenske "Rättvik-hue. cdv, blank bagside, samling Gerhard Ryding.
|
Foto M.A. Caprani, Kolding og Middelfart. To unge kvinder og en ung mand i folkedanserdragt. cdv, trykt bagside. Samling Gerhard Ryding.
|