Johan Frederik Busch's 18 prospekter fra Bornholm ca. 1880
DU ER HER: > Sjælland > A-B Sjælland >Busch, J.F
Hovedsiden om J.F. Busch HER. Personalia HER. Næstved HER. København HER
Min artikel om Landskabsfotograf Busch på Bornholm 1880 i Bornholmske Samlinger 2020 - se den HER.  Danske Minder HER.
Jeg har været så heldig at erhverve et rødt charteque med "Bornholm" i guldtryk indeholdende 18 gamle fotografier. Fotografen er Johan Frederik Busch, 1825-1883. Han var fra Næstved, men opholdt sig i København i to år fra 1872-1874 og igen fra 1875 til sin død. Han var maler, elev af Eckersberg, men fik lært sig at fotografere og begyndte som fotograf i 1859 i Næstved. Han regnes for en fremragende dansk eksteriørfotograf og tog serier af billede, af Næstved selvfølgelig, men også bl.a. "Danske, Skånske og Slesvigske prospekter" (Han nåede desværre ikke at tage billeder i Skåne og Slesvig, men tanken var god). Og altså også Bornholm. Han solgte sine glasplader (negativer) til en fotografkollega med forlag, Vilhelm Tillge. Men - hvornår var han på Bornholm? (Jeg har søgt i digitale Bornholms Tidende 1866-1883 uden held). Han er kommet sejlende til Rønne tænker jeg, så derfor viser jeg først hans billede fra Øens hovedstad. Kirken, Sankt Nikolaj, selvfølgelig med Søndre Bådehavn. At det er den gamle, senmiddelalderlige Rønne Kirke vi ser er klart, den blev først revet delvis ned og bygget op i større udgave ca. 1915-1917. Jeg skal lige bemærke, at jeg aldrig har set et eneste af hans billeder før, og jeg har dog set MANGE gamle billeder fra Bornholm.
Her er et par detaljer: Her er man ved at reparere fiskerbådene; den midterste båd hedder vist endda "Jens Kofod". På billedet til højre kommer vi lidt tættere på livet i den lille havn, som også blev kaldt Sønderkås. Huset med kvisten næsten i tstrandkanten ligger der endnu, karakteristisk med sit udskud ("hodda") til højre. De andre huse er der også endnu, blot ombyggede og hullet mellem bygningerne er blevet udfyldt. (Modsat Nørrekås).
Kanondalen i Rønne med badeanstalten. Den da lille, beskedne Sankt Nikolaj Kirke troner over byen og fortæller i virkeligheden, hvor lille byen var dengang. Det var før fyret på Havnebakken blev bygget i 1880. Foto J.F. Busch, Vilh. Tillge's Forlag. Rønnes egen fotograf, Gottlieb Støckel, har efterladt sig to billeder af dette motiv, og oven i har hans søn, Johan Støckel, som var Tøjhusmuseets første direktør, fortalt om kanonerne og badehuset: "Det var støbejerns forladekanoner af meget stort kaliber støbt i 1801. De blev slået i stykker og solgt ved århundredskiftet (1900) til et jernstøberi til nedsmeltning. Søbadehuset (før en udvidelse i 1888) havde smalle afklædningsrum mod nord, vest og syd, men foruden disse var et rum indrettet til bruse- og styrtebad og to-tre store rum med nedsænkede kasser, i hvilke børn kunne bunde og således få havbad."
Et par forladekanoner - og mon ikke det er fotografens lille søn? Ham kan vi finde på rigtig mange af prospekterne fra Bornholm. J.F. Busch og hustru Ane Marie fik i 1861 sønnen Peter Busch (som senere blev kunstmaler og skrev en selvbiografi, Jorden rundt i 80 Aar. Af en Kunstners Erindringer, 1939. Han døde i 1942). Men drengen her er en lillebror, han hed Johannes Herluf Busch og var blot otte år gammel.
Badehuset ved Kanondalen. Dørene ind til badehuset er åbne og det kunne se ud som om der ligger håndklæder på rækværket. Vi ser ikke nogen bade, hvilket kan skyldes den lange eksponeringstid, man havde dengang. Den lille by med de mange røde tegltage aner man i baggrunden.

I Vestermarie Sogn - og i Almindingen

Nu går turen med Johan Frederik Busch og hans familie eller venner, fra Rønne ud på øen, hvor han vil forevige seværdighederne. Som en af de meget få fotografer, gjorde han ophold i Vestermarie og så på bautastenene på den fredede Bjergebakke ved Store og Lille Bjergegård. Der er mange. Ved Store Bjerregård: 14 stående og tre væltede bautasten og ved Lille Bjerregård: seks bautasten, hvoraf kun en har stået oprejst frem til vor tid. De lokale fotografer, Johan Hansen fra Nexø og Gottlieb Støckel fra Rønne havde allerede foreviget bautastenene i 1869 på den arkæologiinteresserede amtmand Emil Vedels initiativ. Se de tidligste billeder af den bornholmske natur - og bautastenene - HER.

Kongemindet i Almindingen. Rytterknægten - hedder Bornholms højeste punkt i Almindingen. En klippeknold, opkaldt efter en Rytterknægt, en høj sten på en gårdsplads eller ved en port, som blev brugt af de ridende, når de skulle stige op på hesten. På Rytterknægten byggede man 1856 "Kongemindet" (til minde om Frederik VII's besøg i 1851), opført efter tegninger af M.G. Bindesbøl, 12,6 meter højt, 162 meter over havets overflade. Der blev aldrig råd til at sætte gesimsen med tilhuggede konsoller mv. og støbejernsornamenter i form af løvehoveder. Kongemindet blev forhøjet med en etage i 1899.
Busch's to rejseledsagere er med på billedet, hans yngste søn og hans veninde - og måske hans kommende hustru, Jensine Johanne Marie Dyrhauge. Se HER.
Rokkestenen i Almindingen, som måske kunne rokke den dag? Med Johan Frederik Busch's to rejseledsagere, yngste søn Johannes Herluf Busch og en ung dame. Foto J.F. Busch.

En ung kvinde, vist blot i tyverne, en slægtning eller barnepige måske - og sønnen Johannes Herluf, blot en stor dreng.
Dengang - som nu - var en tur i Ekkodalen et must. Og dejligt er der jo. Jeg tror ikke man var så fikserede på hav og strand, som vi er i dag. Sejlturen til Bornholm var sikkert rigeligt. Busch's billeder er alle smukt komponerede, ingen tvivl om hans baggrund på Kunstakademiet i København. Enkelte af hans malerier findes i dag på danske Kunstmuseer.
Udsnit af billedet. Kunne man forestille sig, at det er far og søn? Det kan jeg i hvert fald påstå, og at det er den unge , kvindelige ledsager, der eksponerer billedet, efter at alt er gjort klart. Johan Frederik Busch var født i 1825 og altså i 50'erne, da han tog med familie og venner på denne tur til Bornholm.

I Østermarie Sogn

Louisenlund i Østermarie blev købt af Frederik VII ved et besøg på Bornholm i 1851. Stedet blev opkaldt efter hans gemalinde Louise Danner, og hun sikrede vedligeholdelsen. I dag er det Jægersprisstiftelsen, der ejer og plejer stedet. Nu skulle man kunne finde 50 bautasten, tidligere var der flere. Dette er det første billede fra 1800tallet, jeg har set af dette sted. Det var/er vist ikke nogen stor turistseværdighed, men er et fint og overraskende sted at gå en tur. Oven over Bølshavn. Foto J.F. Busch.
Busch's rejseselskab, måske vognmanden og så den unge kvinde. Jeg tror hun har en lille, hvid puddelhund hos sig. Og fotografens søn, Johannes Herluf Busch. Hans storebror, Peter Busch, som blev kunstmaler som faderen, har skrevet om sit liv. Jeg har lånt bogen og her fortæller han om sin barndom i Næstved og København, om den fattigdom, der åbenbart fulgte med tilværelsen som en af de første fotografer i Danmark, om tuberkulosen, som var de fattiges svøbe. Peter Busch fortæller, at han mistede tre af sine søskende, de døde af "brystsyge". Han fortæller også, at moderen døde af "blodstyrtning", som også er tuberkulose, i 1877. Og at han selv led af tuberkulose og var tæt på at dø af det flere gange. Han var ikke med på turen til Bornholm.
Der er ikke langt fra Louisenlund til Randkløveskåret, så lad os også se Busch's billede derfra. Her kan man undres over, at han ikke har fotograferet det dramatiske skår (vi ser det som en skygge til venstre), som vi ellers altid ser. Måske opdagede han det ikke? Hans lokale "guide" har ikke kendt til det? Vi er jo på et tidspunkt, hvor det var småt med informationer om de bornholmske seværdigheder. Måske var negativet med billedet af Skåret ikke godt nok? Rejsende som Rawert havde ellers foreviget det pittoreske sted først i 1800tallet. Busch har tydeligvis været imponeret af de bornholmske klipper, han nu var nået frem til på sin rejse. Her mangler vi den lille dreng, som ellers er Busch's "varemærke", også på hans billeder fra Næstved og København.

I fiskerlejet Gudhjem

Fotograf J.F. Busch kom også forbi Gudhjem og igen synes han at være fascineret af klipperne, der er synlige alle vegne i det lile fiskerleje. Havnen, kysten, havet interesserer ham ikke. "Gadeparti i Gudhjem", kalder han sit fotografi. Hvor er vi i Gudhjem? Vi har et bud: "Det er et meget vigtigt billede, som jeg mener han må have taget ud for Holkavej 14 og 19 med 16 i midten. Det er blevet ombygget siden. Nr. 19 havde lige fået tilbygget en smedie 1874-1875 i grundmur, som nu har påmalet "bindingsværk". Virkelig fint billede." (Jens Riis Jørgensen).

Her må det være drengene fra Gudhjem, der er de små "staffagefigurer", som Busch gerne har med på sine billeder. De to af dem betragter nysgerrigt fotografen, det var absolut ikke hverdagskost, at der kom fotograf med stativ, stort kamera, hestevogn med mørkekammerudstyr og et rejseselskab forbi Gudhjem.
Og der er også en kvinde med et lille barn ved siden af "gavlhoddan" med tegltag, der kigger nysgerrigt på de fremmede. Mon ikke udhuset på gavlen har været til en gris, til høns og måske brænde. Der må være et silderøgeri i nærheden, elle der er røget sild i den åbne skorsten i huset. Det er nemlig en sildebæring, hvor de rensede sild er blevet ophængt til tørre, der står ved gavlen, og kurvene har været til sild, hentet på havnen.
Busch tog to billeder i Gudhjem med vinkler, vi ikke har set før. Og det gør dem jo nok så i interessante. Her er "Udsigt over Gudhjem". Det er sønnen Johannes Herluf Busch, der har fået besked på at sætte sig og se ud over Gudhjem. Zoomer vi ind, kan man se rigtig mange stråtage og skorsten og det er uden tvivl røg fra en skorsten, vi ser, hvad enten det er et silderøgeri eller middagsmaden, der er på vej. De to huse bagerst i billedet må kunne give et fingerpeg om, hvor vi er?

Det må have været anderledes og overvældende at komme kørende til Gudhjem i hestevogn, stå af, gå ud på klipperne og se et syn som dette. Her ser man lidt bedre den lille bys mange tage.
Vi kan efterhånden datere disse fotos til slutningen af 1870'erne, hvorefter vi nu med disse to Gudhjembilleder igen kan datere og dokumentere et par huse, som der manglede beviser for. De fleste huse havde dengang stråtag, men i yderkanten var de senest opførte bygninger med tegltag. Læg også mærke til købmand Schous afvalmede tag på Brøddegade 30, der var blevet udvidet i 1864. (Jens Riis Jørgensen).

I Rø Sogn

Et forrygende fotografi af Helligdomsklipperne i Rø. Det er en kunstner, der har forstået at komponere sit motiv.
De tre partier af Helligdomsklipperne er nærmest ikoniske motiver, som enhver fotograf med respekt for sig selv - og for de bornholmske naturseværdigheder - har fotograferet. Til højre er det selveste Helligdomsklippen, hvor man kunne sejle ind og lægge til med mindre både.

 August F. Schmidt beretter om dette særlige sted i Bornholmske Samlinger 1955:

"Fra ældgammel Tid har man også valfartet St. Hans Aften til Helligdomskilden eller Rø Kilde (Rø Sogn) nedenfor Strandskrænten i de lave Klipper ved Havkanten. Her var i den katolske Tid rejst et Alter under åben Himmel tæt ved Kilden. I 1638 nævnes, at til dette Alter var blevet ofret Menneskehår, Kors, Klude o. s. v. Her har altså været et katolsk Helligsted i det fri.

Helt til op imod Nutiden samledes Folk til Kildefest ved Rø Kilde. Syge Mennesker kom her for at finde Lægedom i det helsebringende Vand. Omkring 1850 og senere var her blevet et Forlystelsessted med Dans og Morskab. Folk fra Gudhjem og Tejn spadserede St. Hans Aften til RØ, hvor der ved Kilden var Dans og Morskab. Her opstod der ofte små Skærmydsler imellem Beboerne i RØ og Gæsterne fra Tejn og Gudhjem, der var allierede. Det hele indskrænkede sig dog kun til lidt Mundhuggeri, uden Politiets Indblanding".

En skålformet fordybning ved foden af den monumentale Helligdomsklippe var udset til at være helligkilde og vandet saliggørende. En kilde forsynede fordybningen med fersk vand. Man byggede et kapel ovenfor klipperne, som var i brug til reformationen.
Udsigt fra Amtmandsstenen over Dynddalen. Døndalen.
Selskab ved den store Amtmandssten, der ses til højre.

Hvorfor den hedder "Amtmandsstenen" ved jeg ikke. Stednavneregistret fortæller, at den tidligere hed "Kongestenen" og at det er et klippeparti i Døndalen.
Man må forestille sig, at det var på foranledning af en amtmand, at der blev ryddet og skabt adgang til dette sted med en enestående udsigt.

På Nordlandet

"Udsigt over Sandvig med Hammershus Fyrtaarn".  Billedet er ikke med til at bestemme tidspunktet for Busch's rejse til Bornholm, for det ny Hammerfyr, som vi ser her nærmest i horisonten, blev opført i 1871 på Ørnebjerg af granit fra Hammeren. (Det er 21 meter højt og blev nedlagt i 1990).
For de lokalkendte på Allingekanten. (Kommentarer ved Jens Riis Jørgensen):  Fotografen kikker forbi Sandvig i hullet over mod Langebjerg. Hen over Sahlgreneløkken og Gedeløkken.
Fotografen  står skråt for Korsbjerg og ser mod Grønbechs gård Strandvejen 121.
Fotograf Busch's tre rejsefæller i klipperne oven over Sandvig, sønnen Herluf, den unge dame og en lille hvid puddelhund (jeg ved ikke om det er en puddelhund, men hvid er den i hvert fald).
Andreas Grønbech har en høstak stående, hvor han i 1884 byggede sin otiumvilla, Strandvejen 86. Indtil da boede han i gården bagved med de store længer fra 1783. Vest for ser vi så H. P. Hammers ejendom fra 1852. Det er jo næsten et maleri. Sikke et landskab. (Jens Riis Jørgensen).
Det klassiske og meget smukke motiv af Hammers Ruiner, før Nationalmuseet og Hauberg havde taget fat på restaureringsarbejdet (hvis det ikke var sket, ville en stor del af ruinen være gået til, så tak for det. Der bruges mange ressourcer p at holde ruinen ved lige).
Fra Hammershus. Rejseselskabet: den lille dreng, måske er det vognmanden og den kvindelige bekendte i ført rejsekappe, med den lille hvide puddelhund.

I Rusker Sogn

Ruts Kirke i Rutsker Sogn. J.F. Busch.
Ruts Kirke med det endnu dengang bevarede tårn og klokketårnet til venstre. Bemærk også våbenhuset mellem buskadset, som forsvandt sammen med tårnet ved en restaurering i 1886. Tårnet blev genopført ved arkitekt Mathias Bidstrup i den tunge, grå stenbrudsgranit. Kirken har ikke længere noget våbenhus. Rejseselskabet til højre. Detaljer af prospektet af J.F. Busch.

I Nylars Sogn

Ny Lars Kirke, en idyl ved den lille sø, omgivet af store gamle træer på den indhegnede kirkegård. Læg mærke til, at stengærdet kun er kalket ud for våbenhuset.
Den gamle brønd ved Nylars Kirke - og - Busch's yngste søn, Johannes Herluf Busch. Læg mærke til det smukke, stensatte gærde omkring kirkegården.
Iflg. Danmarks Kirker blev våbenhuset på Nylars Kirke skiftet ud 1878-1879. Det kunne se ud, som om det netop er det, der er sket her. Hvis det holder stik, kunne det være en præcis datering af billederne fra Busch's tur til Bornholm. 1879.
Landskabsfotograf Busch på Bornholm 1880. Af Ann Vibeke Knudsen
Ann Vibeke Knudsen er arkitekt, var museumsinspektør på Bornholms Museum fra 1982, museumsleder samme sted 1996-2010. Forfatter, fotohistoriker og redaktør af kulturhistoriske bøger og hjemmesider.
 
En sommerdag, den 4. juli 1880, ankom Johan Frederik Busch med dampskibet Skandia til Rønne[i]. Med sig havde han en yngre slægtning, Jensine Johanne Marie Dyrhauge, hun var 24 år gammel, og Busch’s yngste søn, Johannes Herluf Busch, blot ni år gammel. Selskabet havde også en lille hund med sig, den tilhørte Johanne Marie.
Busch selv var da 54 år gammel og havde en lang karriere bag sig. Han var både maleruddannet på Kunstakademiet og en dygtig og anerkendt fotograf. Han havde fotograferet landskaber - og portrætter - nu skulle han fotografere Bornholms seværdigheder. Med sig havde han et stort kamera med stativ, det fornødne antal glasplader, nødvendigt grej og en mængde kemi for at kunne præparere glaspladerne og gøre dem lysfølsomme - samt et mørkekammer, som formentlig bestod af et telt, et bord og en skammel, for den gang skulle negativerne gøres klar lige inden optagelsen og fremkaldes med det samme, så den hinde - af vådkollodium - med lysfølsom kemi, som Busch havde benyttet hele sit liv, ikke tørrede ud[ii]. Det var en stor oppakning, foruden de rejsendes ekstra tøj og andre fornødenheder. Vi forestiller os, at det hele var pakket omhyggeligt i nogle trækasser, og at Busch allerede hjemmefra havde fået lavet aftale, både med en vognmand, der med et hestekøretøj kunne transportere selskabet og mørkekammeret rundt på Bornholm. Og at der var truffet aftale om overnatning forskellige steder på Øen. Fotografen har også fået udstukket en bestemt rute, så han vidste præcis, hvilke motiver han skulle fotografere. Vi kan forstille os, at han benyttede sin ”kollega”, maler, fotograf og museumsinspektør, Peter Haubergs vejviser: ”Bornholm i Text og Billeder af P. Hauberg”. Den var udkommet året før, i 1879.
Dampskibet ankom til Rønne, og her ventede vognmanden på selskabet og fik anbragt bagagen, så der også var plads til fotografen, hans lille søn og den unge slægtning. Og en lille hvide hund. Det var sommer og dejligt vejr. Turen kunne begynde[iii].

Et bornholmsk prospektalbum
Jeg har takket være Andreas Trier Mørck erhvervet den allerfineste, røde mappe med "Bornholm" i guldtryk, indeholdende 18 gamle fotografier af nogle af Bornholms største seværdigheder. Andreas mente, at et sådant klenodie ville jeg kunne få glæde af. Og mon ikke. Tak Andreas!
Billederne er fotograferet af en af vores bedste, tidlige fotografer, Johan Frederik Busch, monteret på karton og forsynet med trykte tekster. Men hvornår billederne er taget, melder mappen ikke noget om.[iv] Men mon ikke billederne kan afsløre det?
Busch og hans selskab er ankommet til Rønne, hvor den da lille, beskedne Sankt Nikolaj Kirke tronede over byen og fortalte, hvor lille byen faktisk var dengang. Måske er Busch’s første billede taget af Rønne fra Kanondalen - med forladekanonerne i forgrunden - og herfra kunne man dengang få et godt indtryk af havnebugten og den lille by. Det vi især lægger mærke til - for vi vil jo gerne vide, hvornår billederne er taget - er, at jernfyret på Havnebakken endnu ikke færdigbygget, men man aner et rundt, højt stillads, der hvor det står i dag. Man tog det gamle fyr ned i april 1880 (og det ses heller ikke på billedet), det nye jernfyr blev indviet i september 1880 - fortæller Bornholms Avis.
Et andet fingerpeg om, hvornår billederne blev taget får vi, når vi ser på billedet af rundkirken i Nylars. Iflg. bogværket Danmarks Kirker blev våbenhuset på kirken udskiftet 1878-1879. Det kunne se ud som om, det er det, der er sket her, våbenhuset er færdigt udvendigt, de sidste brædder skal fjernes. Tilsammen fortæller de to billeder, at Busch’s billeder med stor sandsynlighed er taget i 1880.
Jeg skal lige bemærke, at jeg aldrig har set et eneste af Busch’s bornholmske billeder før, og jeg har dog set MANGE gamle billeder fra Bornholm. Serien kan ikke være trykt i mange eksemplarer. Måske udkom den året efter, i 1881, forlæggeren var Vilh. Tillge - og ham og den historie vil jeg vende tilbage til!

Johan Frederik Busch
Fotografen er Johan Frederik Busch, 1825-1883. Han var født i Frederiksværk, men opholdt sig fra sin konfirmation i 1839 i København, medens han uddannede sig som håndværksmaler - og gik på Kunstakademiet[v].  
Han startede på akademiet i efteråret 1839. Kom først i lære som billedhugger hos H. V. Bissen, men Busch ville male og man mener, at han snart efter begyndte i C. W. Eckersbergs malerstue. Han gik i gipsskolen fra marts 1841, i modelskolen marts 1842 og her gik han til 1848. I december 1845 modtog han Akademiets lille sølvmedalje. Fra 1842 havde han også stået i lære som håndværksmaler, og han blev svend i 1845.
Som akademielev var han med til at udsmykke Thorvaldsens Museum 1844-1845, og han blev i 1844 medlem af ”Kunstnerforeningen af 18. November” (Den blev stiftet 18. november 1842), og han var her bl.a. sammen med arkitekt F. Meldahl, maleren A. P. Madsen, arkitekturmaler Jacob Kornerup og blomstermaler William Hammer, gode venner, som hjalp ham senere i livet. Han udstillede flere gange malerier på Charlottenborg og omkring 1847-1848 arbejdede han under historiemaleren Heinrich Eddelien på udsmykningen af Christian IV’s kapel i Roskilde Domkirke.
Hvorfor ved vi ikke, men han ville vel noget andet, han afbrød arbejdet i Roskilde i 1848 og nedsatte sig nogle år senere som håndværker i Næstved. Måske fik han aftjent sin værnepligt? Han påtog sig dog også at male portrætter for folk og der findes nogle få malede portrætter i Industrimuseet i Frederiksværk, hvor Busch var født. Her har man også et par farvelagte raderinger af byen, som han tegnede og fik udgivet i 1851.

Hvorfor fotograf i Næstved?
1. april 1854 nedsatte Busch sig som dekoratør og malermester i Næstved. Da mange i byen havde ytret ønske om at se hans mesterstykke, udstillede han det i klubben "Foreningen"s lokaler, og måske betød det, at han fra den følgende vinter kom til at undervise i tegning ved Næstved Tegneskole.
Hvorfor Busch valgte Næstved, ved vi ikke. Den 3. januar 1857, 32 år gammel, løste han borgerskab som malermester og i årene efter må han have lært sig at fotografere.  Af hvem? Det ved vi heller ikke, men et kvalificeret gæt kunne være, at han fik kontakt til Joseph Henschel, som fotograferede i Næstved som rejsefotograf, og som måske hjalp Busch i gang. Henschel var en af Danmarks første ”papirfotografer”, med atelier i København fra 1856. De to var jævnaldrende, og har givet kendt hinanden. Henschel flyttede til Slagelse, og Busch blev fotograf i Næstved.[vi]
I 1840’erne benyttede man endnu daguerreotypiet, dvs. et indrammet ”foto” på en forsølvet metalplade, men midt i 1850’erne vandt kollodium- eller vådpladeteknikken frem, dvs. et negativ, fremstillet af kollodium med lysfølsomt sølv, gydet på en glasplade, hvorfra man siden kunne fremstille det ønskede antal kopier. Busch reklamerede også med vitrotypier, dvs. et kollodiumglasnegativ anbragt mod en sort baggrund og et billigt alternativ til daguerreotypiet. Busch var ikke den eneste akademiuddannede kunstner, der kastede sig over ”fotokunsten” (som man bestemt endnu ikke regnede den for) og som med uddannelsen på Kunstakademiet fremstillede velkomponerede landskabs- og arkitekturbilleder[vii]. 
At Busch slog sig ned i Næstved skyldtes vel også Ane Marie Sørensdatter, som var født i Everdrup ved Næstved i 1830. For de blev gift i 1858, og i december 1859 etablerede han sig som fotograf, den første ”faste” fotograf i Næstved. Det var formentlig på det tidspunkt, at han flyttede ind i Ringstedgade 9 i Næstved. Men han fortsatte dog også for en sikkerheds skyld sin malervirksomhed. Det kostede at stifte familie.

1859-1868
Bekendtgørelsen om Busch’s fotoatelier i Næstved Avis lød saaledes:

”Atelier for Photographie. Undertegnede tillader hermed at bekjendtgjøre, at jeg daglig aftager Portraiter, Tirsdag og Fredag dog undtagne, saavel efter Naturen som efter Forbilleder og saavel paa Papiir som paa
Glas; dog bemærkes, at til Papiirbilleder kun bruges lyse Dage. Snarest muligt vil et Atelier med Glastag og Varmeindretning blive færdig, saaledes at jeg under hvilke som helst Veirforhold vil kunne imødekomme Publicums Fordringer. Nestved i december 1859. Busch” [viii]

Det var hans første, men også hans længste avertissement som fotograf. Han averterede meget gennem årene i Næstved Avis, men almindeligvis kun med ganske korte, enslydende meddelelser, fx "Portraiter aftages daglig. Landskaber m.m. udføres paa Bestilling. Busch, Ringstedgade". I juli 1860 averterede han, at Atelieret "er fremdeles lukket indtil Onsdagen den lste August". Man kunne tænke sig, at lukningen skyldtes den i hans første annonce omtalte indretning af "Atelier med Glastag og Varmeindretning". Før den Tid har han formentlig kun haft et interimistisk atelier, som de blev benyttet af de rejsende fotografer.
I folketællingen 1860 finder vi ham med familie i ejendommen Ringstedgade 9 i Næstved. Familien omfattede da hans kone Ane Marie, børnene Marie på tre år og Søren på et år, to lærlinge og en tjenestepige. Året efter fødtes Peter Busch, som senere blev kunstmaler. De to ældste og en yngre bror døde som moderen af tuberkulose. En bror født 1871 var i 1885 murerlærling i København. 
Peter Busch udgav i 1939 sine erindringer ”Jorden rundt i 80 Aar”, hvori han meget kort omtalte sin far. Han mindedes det grå hus i Ringstedgade, hvor han blev født 4. maj 1861 og "hvor min Fader havde et Fotografisk Atelier". Som treårig kunne Peter Busch huske den daværende kronprins Frederik (Frederik 8), som da var i dragonregimentet i Næstved. "Prinsen kom ofte hos min Fader for at blive fotograferet til Hest. Det tog lang tid at præparere og (senere) fremkalde Pladerne, saa i Ventetiden beskæftigede Prinsen sig med os Børn. Vi fik lov at ride Ranke og undertiden fik vi ogsaa en Ridetur paa Hesten.[ix]
De første år fotograferede Busch især på Næstvedkanten og karakteristisk for ham, benyttede han sine egne sønner som en slags staffage eller målestok på billederne; på de ældste billeder var det sønnen Peter.
1865 udsendte Busch en subskriptionsindbydelse, med anbefalinger af J. D. Herholdt, F. Meldahl og J. J. A. Worsaae, til serien "Danske, slesvigske og skaanske Prospekter. Fotograferede af Maler J. F. Busch. Med tilhørende Text" (af vennen Jacob Kornerup). Tegnede man sig for et år, fik man hver sjette uge et hæfte med tre fotos og tekst for 1 rdl. 48 sk. pr. hæfte. Det blev imidlertid kun til én årgang. Allerede fra tredje hæfte droppede han "slesvigske og skaanske" på omslaget, og han nåede end ikke ud over Sjælland. I den omgang.
Men Busch var anerkendt. Han modtog en sølvmedalje "for Landskabsphotographier af udmærket Klarhed" på den landøekonomiske og industrielle udstilling i Slagelse 1867 - og mon ikke det var de fine sjællandske prospekter, han udstillede.
I 1868 fik han skøde på en ejendom ved Ringstedport i Næstved. Indtil da var alt tilsyneladende gået godt for Busch; det, at han nu indlod sig på at købe eget hus, tydede på det. Men fra da af begyndte vanskelighederne at melde sig.

1868-1872
Sidst i 1860’erne flyttede malermester og fotograf Busch så først sit atelier og værksted og senere også sin privatbolig til Ringstedport, Ringstedgade 31 i Næstved. En gammel bygning i bindingsværk var blevet revet ned i løbet af sommeren 1868, et nyt hus på otte fag og i grundmur blev opført i stedet. Men indretningen af det ny atelier, som blev taget i brug i november 1868, og de andre arbejder på ejendommen, kostede ham sikkert en del penge, og muligvis gik forretningen det nye sted ikke så godt som forventet. Han kan også være blevet plaget af andre genvordigheder, fx sygdom, tuberkulosen var hård ved hans familie. Han pådrog sig åbenbart stadig større og større gæld.
Allerede i september 1868 - et halvt år efter overtagelsen af ejendommen - gjorde en kreditor udlæg i ejendommen for et beløb, Busch ikke kunde betale, men hans hovedkreditor, skomagermester Ferdinand Fischer og ti fremtrædende borgere i Næstved trådte til, så en berammet tvangsauktion blev aflyst. I efteråret 1869 var der igen fare for, at han måtte ud af sit atelier, for han averterede i avisen, at han fra ”Oktober Flyttedag” agtede at ophøre med at være portrætfotograf; men endnu en gang drev faren over, og han kunne i begyndelsen af november meddele, at han "formedelst indtrufne Omstændigheder" vedblev som hidtil, daglig at aftage portrætter i atelieret ved Ringstedport.
Fotografere kunne han. I januar 1870 indbød han igen til subskription, denne gang på ”Nestved i 12 fotografiske Billeder med Text at levere med ét per Maaned á 12 Mk”. Ikke mindst billederne fra Næstved fortæller, hvor god en fotograf Busch var. Han havde det særlige kunstneriske blik for motivet, udviklet i tiden på Kunstakademiet, og hans håndværksmæssige og tekniske dygtighed var i top.
Men - i 1872 måtte han lade huset gå på tvangs­auktion. Det var skomager Fischer, der overtog ejendommen for de beløb, han havde til gode med påløbne skatterestancer og omkostninger.

1872-1877
I 1872 - efter tvangsauktionen - flyttede Busch med sin familie til København og bosatte sig på Frederiksberg, hvor han indrettede sig med atelier. I de følgende år høstede han - heldigvis må man sige - flere udmærkelser. 1872 fik han endog sølvmedaljen for sine fotografier på den Nordiske Industri- og Kunstudstilling i København.
I 1873 udgav han - med anbefalinger af billedhuggerne Harald Conradsen, Adolf Jerichau og Carl Peters - en mappe med 24 optagelser af og fra Thorvaldsens Museum, en meget fin samling, som han også modtog stor anerkendelse for. Han udgav også andre serier i de første år i København, blandt andet med københavnske - og altså nogle år senere bornholmske - prospekter.
 I 1874 var han dog tilbage i Næstved, måske på sin gamle adresse, Ringstedgade 9, måske uden et egentligt atelier, men samme år modtog han en udmærkelse for sine billeder på Næstved og Slagelses Industriforeningers Udstilling:  ”Fortrinlig Anerkjendelse (har ved tidligere Udstillinger erholdt Sølvmedalje), Fotograf Busch, Frederiksberg, for Fotografier af Thorvaldsens Værker”. Formentlig allerede ved nytårstid 1876 vendte han dog igen tilbage til København, og her udgav han ”Tegnebog til Skolebrug for Viderekomne efter Pennetegninger af J.F.B.”, I, Næstved 1876 (med 14 litografier). 
Familiemæssigt havde Busch det hårdt. I maj 1877 mistede han sin kone, Ane Marie Busch, af ”Phthisis”, altså tuberkulose, som også havde taget livet af ægteparrets datter og to sønner. Hun blev bragt til Næstved, hvor hun blev begravet fra Sankt Mortens Kirke.

1877- 1883
Busch må have haft gode bekendte som hjalp en ven i nøden, for fra oktober 1877 fik han arbejde bl.a. på Kunstakademiet som docent, fortæller sønnen Peter Busch, andre kilder fortæller, at han blev assistent ved dagundervisningen i Akademiets Forberedelsesklasse og også lærer i tegning og maling på Teknisk Skole i København.
Johan Frederik Busch boede adskillige steder i København, især på Frederiksberg. Hans sidste adresse var på Lykkesholmsvej 33 A på Frederiksberg, hvor han døde 14. januar 1883 af en blodprop i hjernen. Sønnen Peter skrev i sine erindringer, at faderen havde fået en hjernerystelse, og at han var hos sin far til det sidste. Han blev 57 år.

Bornholm
Men inden det hele var forbi, fik Busch endnu en opgave, måske sit livs sidste, som han enten selv tog initiativ til eller blev overtalt til af vennen, fotograf Vilhelm Tillge: Han rejste til Bornholm i sommeren 1880 for at fotografere nogle af Øens seværdigheder og udgive sine billeder i en mappe på Vilhelm Tillges Forlag. Det blev til 18 fine prospekter af landskaber og arkitektur på Bornholm, af de kendte seværdigheder med ”traditionelle” billeder af Helligdomsklipperne, Hammershus mv., men også billeder af knap så kendte steder og med et lidt anderledes valg af motiver.  Man kunne forestille sig, at den før omtalte guide af Peter Hauberg, har vist ham rundt til de særlige steder på Bornholm.
Busch var ikke alene på rejsen. Med sig havde han som nævnt i indledningen yngstesønnen på otte år og en ung slægtning, som vel hjalp ham med barnet og det praktiske. Hun hed Jensine Johanne Marie Dyrhauge og var født 29. april 1853 i København. Af en folketælling fra 1880 fremgår det, at hun var en slægtning og boede sammen med Busch på adressen Lille Helliggeiststræde, (nu Niels Hemmingsensgade), lige ved Gråbrødre Torv. Her boede også Buschs to sønner, Peter på 18 år og Johannes på otte år.
Vi ved, hvordan Johanne Marie så ud, for hun blev som ganske ung, 30. maj 1872, blot 19 år gammel, indført i Københavns politis protokoller som "offentligt fruentimmer". De to, den gamle maler og Johanne Marie Dyrhauge, blev gift 25. januar 1882. Måske ville han sikre sin unge slægtning? Sønnen Peter omtaler ikke ægteskabet i sine erindringer.

Efterskrift
Vilhelm Tillge var blandt de dygtigste fotografer i København. Han var først fotograf i Helsingør og på Frederiksberg fra 1862, for i 1873 at flytte ind i ejendommen Købmagergade 38 i København. Her havde han bolig, atelier og forlag. Tillge var i bestyrelsen for Dansk fotografisk Forening, der blev etableret i 1879. Der var han aktiv i foreningens understøttelsesfond, hvor man bl.a. hjalp kolleger, der var kommet i nød. Tillges hjerte bankede så meget for den sag, at han, da han i 1893 trak sig tilbage som aktiv fotograf, overlod hele sit pladelager til kollegaen Chr. Neuhaus - der var formand for understøttelsesfonden - med den klausul, at han skulle lade overskuddet af genudgivelserne af Tillges billeder tilfalde fonden.
J.F. Busch’s egen store samling af glasnegativer var i 1875 blevet overtaget af Tillge, der gennem hele 1876 og 1877 i Næstvedbladene averterede med "de af Hr. Maler Busch udmærket udførte Fotografier af Næstved og Omegn". Senere overgik både Busch’s og Tillges negativer fra Chr. Neuhaus til dennes efterfølger, fotograf Oluf W. Jørgensen, København, som i mange år genudgav såvel Busch’s som Tillges topografiske fotografier.[x]
*
Vennen, arkitekt og professor Ferdinand Meldahl, der i 1865 sammen med professor Herholdt og direktør og museumsmand  Worsaae havde anbefalet Busch’s landskabsfotografier, skrev i et brev fra Rom i december1855 til Akademiet:[xi] ”Jeg kom [i Pompei] saa tidt til at tænke paa en ung Kunstner i Danemark, som nu sidder levende begravet i Nestved (Busch er hans Navn) og kunne ikke lade være at finde ham mere berettiget til at komme til Pompei end jeg og mange Andre. Han har det Talent, en Kunstner bør have, men han - ja han blev for ikke at sulte ihjel - Malermester i Nestved.”

[i] Iflg. Bornholms Avis 6. juli ankom en ”Busch” fra København 4. juli 1880. Om det faktisk var maleren og fotografen Busch, melder avisen ikke noget om, heller om hans følgeskab, frk. Dyrhauge og hans søn, men da der var en del dækspassagerer med båden, kan de have været imellem der.
[ii] De tørre plader, som ikke krævede samtidig forberedelse og var lettere at håndtere, men nok ikke af samme kvalitet som de ældre vådkollodiumplader, var fremme på det tidspunkt, men mon ikke Busch benyttede samme teknik, som han havde gjort i de tyve år, han havde været fotograf.
[iii] Denne indledning er min tolkning af historien på Bornholm, ud fra det man kan se på Busch’s billeder. Jeg har ikke kunnet finde kilder, fx avisnotitser eller andet, der med sikkerhed fortæller om fotografens besøg på Bornholm. Men vi må tro, at han besøgte Bornholm 1880.
[iv] Tak til Andreas Trier Mørch for at have overladt mig dette fornemme album.
[v] De følgende oplysninger er hentet primært i fire kilder - og i avisannoncer: Weilbachs Kunstnerleksikon ved Marie Louise Berner, Personalhistorisk Tidsskrift, Bjørn Ochsner i Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920, 1986 og
Svend Arnholtz: Gamle Næstved Fotografer. Historisk Samfund for Præstø Amt, Årbog 1954 (Henvisninger på min hjemmeside).
[vi] At Henschel skulle have lært Busch fotografien, foreslår Svend Arnholtz i sin artikel om Næstved Fotografer i 1954.
[vii] Blandt andre, tidlige, danske akademiuddannede malere, der slog sig på fotografiet er Fritz, Grundtvig, Hansen, Harboe, Hartman, Kriegsmann, Lønborg, Most, Tillge, Zehngraf, Aagaard med flere, ialt ca. 35 fotografer (Ochsner). 
[viii] Busch averterede iflg Arnholz i Næstved Avis, som (2020) endnu ikke er digitaliseret og tilgængelig i mediestream. Næstved Avis udkom16.11.1849 – 30.8.1947.
[ix] Peter Busch: Jorden rundt i 80 Aar, 1939.
[x] Se referencer, billeder, tekster mv. om Busch på min hjemmeside https://www.fotohistorie.com/busch-jf-naeligstved--kbh.html
[xi] Helga Stemann: F. Meldahl og hans Venner. Andet Bind 1854-1858. Kbh. 1927, s.154. Henvisning hos Ochsner.