Hans Christian Ørsted, 1777-1831
Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger (1759-1854). 20. okt. 1842.
Familien Ørsted daguerreotyperet, antagelig i anledning af Birgitte Ørsteds 60-års-fødselsdag i 1849. På forreste række sidder fra venstre Hans Christian Ørsteds datter Sophie, gift Dahlstrøm. Derefter H.C. Ørsted og hans hustru Birgitte født Ballum samt hans bror, Anders Sandøe Ørsted. Bagerst står H.C. Ørsteds søn Anders, svigersønnen F. Dahlstrøm, datteren Karen Scharling, svigersønnen E.A. Scharling og sønnen Nikolaj. Daguerreotypiet måler 18x24 cm (meget stort af et daguerreotypi). Ukendt "fotograf". Det tilhører Danmarks tekniske Højskole.
|
|
|
H.C. Ørsted, født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København) kom til at spille en betydelig rolle for introduktionen af daguerreotypien i Danmark. Jeg kender kun til den store daguerreotypi af H.C. Ørsted og familie, den er på Teknisk Museum, Helsingør. Billederne herover er dels to affotograferinger af den samme daguerreotypi, hele billedet af Julie Laurberg & Gad. udsnit af Hansen, Schou & Weller. Begge på KB. Portrættet til højre skulle befinde sig i privat samling i USA?
Bertel Thorvaldsen, 1770-1844
|
A.C.T. Neubourg: The Thorvaldsens daguerreotype seen in its mount. July 1840, reversed.
Left original. Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, daguerreotyperet af Aymard Charles Théodore Neubourg i juli 1840. Thordvaldsens Museum. Fra Dansk Fotografi Historie, Kbh. 2004, red. Mette Sandbye.
Kilde: Marie Louise Berner: Bertel Thorvaldsen. A Daguerreotype Portrait from 1840. Kbh. 2005. |
Oversigt over danske daguerreotypister: HER
|
En tegning af et daguerreotypiatelier i en hovedstad.
Det har været en stor illustration (tegners signatur i nederste højre hjørne ulæselig). I montren har der være forskellige daguerreotypier og andre tidlige fotografier. På væggen til højre prospekter i store størrelser. Til højre ses det fotografi, ovenstående er et udsnit af. Desværre er der ikke særlige oplysninger, andet end at det er fra en udstilling i Industriforeningen selvfølgelig i København. Fotograf og årstal ukendt.
Fra Det Kongelige Bibliotek. |
|
Hvordan det hele begyndte - kan du læse dig til utallige steder .... fx HER
|
|
De fleste fotohistorikere holder på at det første foto i verden er Joseph Nicéphore Niépce's "View from the Window at Le Gras." omkring 1826. Det findes i Gernsheim Collection Harry Ransom Center / University of Texas, Austin. Fotograferet af J. Paul Getty Museum. Det kan googles ned i mindste detalje.
|
Louis Jacques Mandé Daguerre, 1787-1851, blev den person, der præsenterede verdens første fotografiske teknik, kaldt ”daguerreotypiet”. Det var et direkte billede, fikseret på en forsølvet kobberplade. Men englænderen William Henry Fox Talbot, 1800-1877, offentliggjorde kort tid efter, at han arbejdede med en anderledes fotografisk teknik, (den kom til at hedde kalotypiet), en negativmetode, der kom til at danne basis for den videre udvikling af ”fotografiet”. Man strides om, hvem der opfandt ordet “fotografi”, enten englænderen, naturvidenskabsmanden John Herschel, eller tyskeren, astronomen Johann von Maedler. Ordet kommer fra det græske, fotos lys og grafé, tegning og betyder således lystegning. Fotografiet udvikledes hurtigt i 1840-50erne. Den første pionertid afløstes omkring 1860 af vådkollodiumteknikken, opfundet af englænderen Scott Archer. Første generation fotografer brugte denne krævende teknik, som dog ikke var så kostbar, så rigtig mange mennesker fik råd til at få ”aftaget” deres portræt. I 1880erne kom de færdigfremstillede tørplader. Det betød at det blev nemmere at være fotograf og at amatørerne også kunne være med. Efterfølgende udvikledes fotografien med rullefilm, farvefilm, levende billeder etc. Med det digitale billede er vi gået over i en helt ny, fotografisk æra.
Fotografiets pionertid, fra 1840erne til omkring 1860, er desværre næsten billedløs. De få billeder der findes fra denne periode, er næsten alle sammen anonyme. Det er også svært at finde oplysninger om de enkelte fotografer, som næsten alle sammen var rejsefotografer og havde en stor del af Skandinavien som deres arbejdsplads. Her er det dog ambitionen at forsøge at samle de historier, som heldigvis fra tid til anden dukker op. |
Portræt af Daguerre fra Dansk Fotografisk Forenings årbog 1879. KB.
|
|
Americans loved the daguerreotype and by 1843, it had become widely popular, remaining the dominant form of photography for the next 20 years. The process made portraiture affordable to a broader public and covered a wide stylistic spectrum. In Europe, French daguerreotypes reveal a more consistent emphasis on creativity and artistry while many British daguerreotypes are distinguished by elaborate hand-painting. In Japan, photography–relatively unknown until 1868—was a means of adopting Western culture.
The daguerreotype is like no other photographic process. Each plate is a one-of-a-kind image. For viewers of the 1840s and 1850s, daguerreotypes seemed to be magical bits of reality. More than a century later, they still hold that kind of wonder and appeal. |
Amerikanerne elskede daguerreotypi og fra og med 1843 var det blevet meget populært og forblev den dominerende form for fotografering de næste 20 år. Processen gjorde portrætter overkommelige for en bredere befolkning og havde flere forskellige udtryksformer. I Europa lagde franske daguerreotypier mere vægt på kreativitet og kunstfærdighed, mens mange britiske daguerreotypier er kendetegnet ved omfattende håndkolorering. I Japan - hvor fotografering var relativt ukendt til 1868 - var det et middel til at inddrage den vestlige kultur.
Daguerreotypiet er ulig enhver anden fotografisk proces. Hver plade er et unikum. For kunderne syntes daguerreotypierne i 1840'erne og 1850'erne at være magiske stykker af virkeligheden. Mere end halvandet århundrede senere, kan de stadig betage beskueren ved deres skønhed. |
Vist det eneste eksisterende panorama af Daguerre. Fra 1842. Findes i ÉGLISE SAINT-GERVAIS SAINT-PROTAIS (Bry-sur-marne 94360) i Paris. Det er blevet restaureret i 2014.
|
21. september 1839.
Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende (1839-1855). Den franske brig Malouine. Louis Edouard Bouët-Willaumez (24 April 1808 – 9 September 1871) var kaptajnen og han blev senere fransk admiral. Om der kom noget ud af fotograferingen, daguerreotyperingen, kunne være interessant at finde ud af. |
Camera Comics 1945, nr. 5.
|
|
|
|
Tidsbestemmelse af daguerreotypier ved deres indfatning
Fra Bjørn Ochsner: Fotografi på tryk, essays og artikler. Kongelige Bibliotek 1996.
"Er det et daguerreotypi, man har for sig, er billedet dermed tidsfæstet så nogenlunde til 1840'eme eller 1850'erne. Hvilket af disse årtier, det drejer sig om, kan ofte skønnes ud fra kartonen, der, under glasset, indfatter billedfeltet. Ligger billedet umiddelbart under denne karton, og er åbningen i kartonen rektangulær, eventuelt med knebent afrundede hjørner, eller ottekantet, er det formentlig fra 184O'rne; ligger billedfladen derimod et stykke under den da oftest sorte, med guld stafferede karton, forbundet med denne ved en skråt eller vinkelret på billedfladen gående strimmel forgyldt karton, der danner et billedfelt, som er ovalt eller rektangulært med afrundede hjørner, er der al mulig chance for, at daguerreotypiet er fra 1850'erne".
Hvis daguerreotypien er nærmest stålgrå kunne det være en tidlig daguerreotypi (bedømmes i sammenhæng med en original indfatning). Senere begyndte man at anvende guldklorid, som gjorde billederne mere varme i farven.
"Er det et daguerreotypi, man har for sig, er billedet dermed tidsfæstet så nogenlunde til 1840'eme eller 1850'erne. Hvilket af disse årtier, det drejer sig om, kan ofte skønnes ud fra kartonen, der, under glasset, indfatter billedfeltet. Ligger billedet umiddelbart under denne karton, og er åbningen i kartonen rektangulær, eventuelt med knebent afrundede hjørner, eller ottekantet, er det formentlig fra 184O'rne; ligger billedfladen derimod et stykke under den da oftest sorte, med guld stafferede karton, forbundet med denne ved en skråt eller vinkelret på billedfladen gående strimmel forgyldt karton, der danner et billedfelt, som er ovalt eller rektangulært med afrundede hjørner, er der al mulig chance for, at daguerreotypiet er fra 1850'erne".
Hvis daguerreotypien er nærmest stålgrå kunne det være en tidlig daguerreotypi (bedømmes i sammenhæng med en original indfatning). Senere begyndte man at anvende guldklorid, som gjorde billederne mere varme i farven.
