Objektiv. Dansk Fotohistorisk Selskab. Se hjemmesiden HER. 1976-1981
PS. Jeg er medlem af selskabets billedgruppe - jeg er "billednørd" - derfor er fokus her - lidt enøjet - på fotograferne.
Objektiv, første nummer - #1 - udkom i august 1976
|
#1-4
|
Objektiv, 1. ultimo august 1976.
|
Samtlige numre af tidsskriftet Objektiv finder du online på foreningens hjemmeside. De første numre 1-4 (blot oplysninger, 11 sider) finder du HER.
Foreningen "står på to ben" samlere og interesserede af/i fotoudstyr og billeder. Af arrangementer vil jeg godt slå ned på den udstilling, der i tidsrummet 14.-20. september 1976 blev vist i Sparekassens Lokaler, Vimmelskaftet 47 på Strøget. Der er nogle få billeder af udstillingen, som jeg har lånt af Peter Randløv - og i Objektiv fortælles det, at foreningen havde lånt nogle plancher af Kongelige Bibliotek, som fortalte fotografiets udvikling i tekst og billeder. Fra Dansk Fotohistorisk Selskabs første udstilling i 1976.
|
Dansk Fotohistorisk Selskabs første udstilling på Strøget i København, 14.-20 september 1976 i Sparekassens Lokaler. På det midterste billede ses på øverste hylde samlinger fra - "billedgruppen" - som de, der fortrinsvis interesserer sig for det, kameraerne fik skab, nu kalder sig.
Billederne er stillet til rådighed af Peter Randløv.
Billederne er stillet til rådighed af Peter Randløv.
Den engelske ubåd E13 løb på grund i Øresund
"EN BESØGENDE PÅ VOR UDSTILLING (14.-20 september 1976) i Sparekassens Lokaler (på Strøget) hr. Kristian Poggensee, har skænket DFS fem glasplader i formatet 9x12 cm.
Det drejer sig om optagelser af den engelske u-båd E13, der i begyndelsen af den første Verdenskrig løb på grund i Øresund, og som, inden den kunde komme fri af grunden, blev observeret af tyske torpedojagere, der beskød den og gjorde den ukampdygtig. Episoden vakte i sin tid stor opmærksomhed i Danmark, da det var første gang ,vi havde verdenskrigen på nært hold. Billederne er taget efter at E13 var blevet beskudt. Optagelserne blev gjort af Kristian Poggensees broder, der var gast på det danske Orlogsfartøj ”Søridderen”, der må have befundet sig ret nær ved u-båden. Uvist af hvilken grund blev Poggensees fotografiapparat beslaglagt af hans befalingsmand, men da var det allerede lykkedes ham at tage nogle meget gode billeder og at bringe kassetterne med pladerne i sikkerhed. Giveren havde ønsket at få kopier af de fem plader, (de to billeder næsten identiske) og Peter Randløv har lavet disse aftryk, som jeg afleverede til den 79-årige Kristian Poggensee. Broderen, der var noget ældre, døde for et par år siden." |
Billederne er stillet til rådighed af Peter Randløv.
Objektiv #5-12 udkom i 1977
Blandt andet holdt fotohandler i Herning, Sigfred Løvstad foredrag om sin store kamerasamling. Syv år senere lykkedes det ham at grundlægge Danmarks Fotomuseum i Herning, som desværre lukkede i 2017. Det vender jeg tilbage til.
I januar 1977 var Selskabet inviteret indenfor på Kongelige Bibliotek, hvor man fik en gennemgang af "Samlingens forunderlige Verden, der omfatter nogle af de største Sjældenheder paa Fotografiens Omraade" som der står i referatet. I dag er disse sjældenheder tilgængelige online, og det man dengang var allermest optaget af var et fotoalbum. Referenten var en ældre herre tror jeg, han skrev: "Det flotteste Værk var dog maaske et Album fra 1869, som den norsk-svenske Prinsesse Lovisa medbragte til Danmark ved sin Formæling med den danske Kronprins Frederik, den senere Frederik VIII. Dette album, der indeholder et stort antal portrætfotografier af kendte Svenskere og Nordmænd, er saa raffineret i sin Udførelse at man fristes til at benytte det gamle Revyrefræn ”det kan ej beskrives, det maa ses”." (Link i kommentarerne til albummet, som kunne være det, der er omtalt her.)
I januar 1977 var Selskabet inviteret indenfor på Kongelige Bibliotek, hvor man fik en gennemgang af "Samlingens forunderlige Verden, der omfatter nogle af de største Sjældenheder paa Fotografiens Omraade" som der står i referatet. I dag er disse sjældenheder tilgængelige online, og det man dengang var allermest optaget af var et fotoalbum. Referenten var en ældre herre tror jeg, han skrev: "Det flotteste Værk var dog maaske et Album fra 1869, som den norsk-svenske Prinsesse Lovisa medbragte til Danmark ved sin Formæling med den danske Kronprins Frederik, den senere Frederik VIII. Dette album, der indeholder et stort antal portrætfotografier af kendte Svenskere og Nordmænd, er saa raffineret i sin Udførelse at man fristes til at benytte det gamle Revyrefræn ”det kan ej beskrives, det maa ses”." (Link i kommentarerne til albummet, som kunne være det, der er omtalt her.)
Objektiv #13-16 1978
Selskabets første "præsident" hed Torben Lind. En af hans store interesser var daguerreotypiet.
I 1978 tog man fat i fotohistoriens rødder. ”Fotografiens begyndelse og udvikling” i Skandinavien, med hovedvægt på Danmark. (Efter søsterforeningen Norsk Fotohistorisk Journal 4/1976.) Vi får at vide, at den første artikel om foto i Danmark blev bragt i C.F. Ursins "Nyt Magasln for Kunstnere og Haandverkere”. Dette tidsskrift, der udkom hver torsdag, bragte den 15. august 1839 følgende artikel: ”Om photogenlske Billeder, i Anledning af Daguerres Opfindelser”. I 1978 var Danmark meget langt fra den digitalisering vi har i dag. Artikler blev afskrevet eller affotograferet, avisernes indhold skulle man møjsommeligt gennemgå side for side. Alt er blevet lettere, informationsmængden nærmest uendelig. Ursins Magasin er nu online på Kongelige Bibliotek. C.W. Eckersbergs portræt af matematikeren og astronomen G.F. Ursin, er fra 1836. Han var da knap 40 år gammel. Maleri i familiens eje. Kilde: wikipedia. |
Objektiv #17-18 1979
Objektiv #18, september 1979.
Medlemsbladet havde fra 1979 fået et lidt mere "professionelt" udseende, men indholdet havde man stadig lidt problemer med. Derfor udlovede man en præmie til den bedste artikel: EFTERLYSNING Redaktøren efterlyser små og store artikler til OBJEKTIV. Mange medlemmer har interessante ting i deres samlinger eller måske et interesseområde, som vi alle kunne have glæde af at høre om. Derfor - fat pennen og gå i gang! Det er forbløffende så meget man kan lære ved at skrive om et emne, som man allerede ved en del om. For yderligere at stimulere kommende forfattere og forskere - udlover redaktøren af OBJEKTIV en præmie for sæsonens bedste artikel. Bedømmelsen heraf foretages af bestyrelsen, og præmien overrækkes på landsmødet. Redaktionen forbeholder sig retten til at bedømme, om indsendte artikler egner sig til optagelse i bladet. Objektiv reklamerede på forsiden for fotohandler Sigfred Løvstads fotohistoriske udstilling på Herning Museum, 10. maj 1979 og året ud. Af arrangementer kan fremhæves en stereoaften ved Peter Randløv (som er manden bag databasen RODS - Registrant over Danske Stereobilleder.)
En foredragsaften i 1979 handlede om Pariserkommunen.
Det var et foredrag med lysbilleder af Flemming Anholm. Her blev vist en samling fotografier optaget i marts-april 1871, hvor Paris var underlagt et revolutionære styre. "Et berømt kapitel i Frankrigs historie, som vi, takket være fotografien som reportage, fornemmer på en helt anden måde end blot ved skriftlige andenhåndsberetninger”. |
Kilde: H. M. Dronningens Håndbibliotek - Fotografisamlingen: Les ruines de Paris et ses environs 1870-71 : I-II; Cent photographies par A. Liébert, Paris, 1871. Paris efter den fransk-tyske krig og Pariser-Kommunen. På for- og bagperm det svensk-norske rigsvåben. Formentlig gave til Karl XV, Dronning Lovisas far. To store og tunge fotoalbums i rødt skind med blindtrykte, sorte og forgyldte rammer og 3-sidet guldsnit. Indeholder monterede fotos. Fx:
Foto 1: Kommunard-barrikade ved Place Vendôme på rue Castiglione. Foto 2: Le Ministère des Finances Incendié. HER.
Foto 1: Kommunard-barrikade ved Place Vendôme på rue Castiglione. Foto 2: Le Ministère des Finances Incendié. HER.
Objektiv #19 1980
Gå videre til DFS's hjemmeside og læs hele bladet #19 HER.
I 1980 tror jeg det er første gang, vi kan læse en historie fra Flemming Berendts hånd. Han skrev om en særlig kreativ fotograf fra Hadsund, Marthinus Petersen, og i følgende numre af Objektiv, fik han optrevlet fotografens unikke historie. Flemming Berendt blev senere og i rigtig mange år Objektivs redaktør. Fra vort medlem Flemming Berendt har vi modtaget en beretning om en opfindsom og fingernem landsbysnedker, Marthinus Petersen, der byggede sine egne, usædvanlige fotografiapparater, men i modsætning til J. P. Andersen, Nellerød, levede han ubemærket, og kun lidt af hans produktion er kendt i dag. Berendt har sat sig for at prøve at spore Petersens apparat, så vidt det kan lade sig gøre, og vi håber, at hans detektivarbejde vil bringe resultatet, som kan komme Dansk Fotohistorisk Selskab til gode. Alle kender glæden ved at finde noget nyt, anderledes og særpræget: ”Fotografiapparater bliver jo som oftest fremstillet fabriksmæssigt og i større serier, og derfor var det mig en speciel fornøjelse at finde frem til et apparat, som er unikt, idet konstruktøren så vidt vides kun har fremstillet ét eksemplar. Manden der fremstillede dette apparat, var Marthinus Petersen, født 1876 i Karby på Mors, død 1953 i Hadsund. Petersen kom i lære og blev uddannet som snedker, og som sådan ernærede han sig i sin ungdom, også efter at han omkring år 1900 slog sig ned i Hadsund. Sin interesse for fotografering som han formodentlig har dyrket ved siden af sit håndværk, gjorde ham til sidst til erhvervsmæssig fotograf. Første gang han er omtalt som fotograf er ved amtsudstillingen i Hadsund 1908, hvor han havde billeder udstillet. Nogenlunde samtidig hermed begyndte han at arbejde hos fotograf N. S. Jensen i Hadsund, og allerede omkring 1910 overtog han Hansens fotoatelier som han drev i Hadsund indtil sin død i 1953" |
Historien om fotograf Marthinus/Martinus Petersen, Hadsund, har jeg samlet på denne side HER. Flemming Berendt fortsatte sin research og skrev artikler om fotografen i Objektiv, #23 1983 & #37 1986.
Tre af Martinus Petersens fotografier, i flasken og på motorcyklen er "portrætter" af ham selv - blikkenslageren til højre et af hans håndværkerbilleder.
Objektiv # 20 1980
Gå videre til DFS's hjemmeside og læs hele bladet #20 HER.
Der er flere gode artikler i dette nummer, der er kommet mere "kød" på gryden: Bl.a. bragte redaktionen en artikel, som piller ved det traume, vi har i den danske fotohistories verden: "Fra DANSK FOTOGRAFISK TIDSSKRIFT 1912 bringer vi her i fotografisk gengivelse en artikel om Dansk Fotografisk Forenings ejendele på daværende tidspunkt. Navnlig fortegnelsen over apparater og tilbehør er interessant, og der var ting imellem, som i dag ville være højt værdsat af samlere. Man må formode, at samlingen blev betydeligt forøget i årene efter 1912 op til den skæbnesvangre dag i 1945, da alt gik til grunde i forbindelse med bombardementet af Shellhuset." Der blev også afholdt et interessant foredrag, der både drejede sig om en af fotohistoriens største opfindelser - rullefilmen - og om fotograf Hans Hansen i Odense: Medlem af DFS Per Ask Nielsen holdt et foredrag om en usædvanlig person i dansk fotohistorie, H. Hansen, der i 1880 gik ind i branchen og skabte en for danske forhold betydelig virksomhed (der blandt andet omfattede en fabrik for fotografiske plader i Bierne Mølle udenfor 0dense). Et spændende indslag i foredraget var en serie lysbilleder af H. Hansens ”Hemmelige Lommebog” med talrige opskrifter på fotografiske processer og anvisninger på fabrikation af fotografiske artikler. Bemærkelsesværdigt er det, at H. Hansen allerede omkring 1890 har indført en masse oplysninger on Eastmans produkter, bl.a. om de første rullefilm. (I et senere nummer af Objektiv #43, uddybede man historien om amerikaneren Eastmans vigtige opfindelse.) |
Fotograf Hans Hansen forretning for bog-, sten- og lystryk, Jernbanegade 19 i Odense. Kilde Odense Stadsarkiv.
|
Prisliste fra fotograf Hans Hansen's "Hemmelige Lommebog". Atelier i Vestergade 28, 0dense (ca. 1884-ca.1896). Udlånt af fotohandler Anders Søfelde Hansen, 4. generation i Odense. Fra Objektiv #43, 1980
|
I samme Objektiv 20, 1980 er en artikel af Per Thornit om krigsfotografer i 1864.
Thornit omtaler de fire vigtigste fotografer, først og fremmest Christian Frederik Brandt, Flensburg, som om nogen har skildret krigsbegivenhederne i 1864. Også C. Jonod tog en række gode billeder af begivenheden. Begge må regnes for tyske fotografer. Af danske fotografer omtaler Thornit Jens Petersen, senere hoffotograf, og Wilhelm Schrøder, som fotograferede for senere hoffotograf Georg E. Hansen. Begges billeder blev udgivet som stereobilleder og må have fundet et stort publikum. Deres stereobilleder, negativerne, blev senere overtaget af Peter Elfelt og udgivet i hans stereobilledgalleri. I dag er en meget stor del af disse billeder tilgængelige online på Kongelige Biblioteks side, ligesom der siden er fundet flere oplysninger om billederne. Per Thornit har også i 1978 udgivet en bog: 1864 - den danske soldat i samtidige fotografier ... Til venstre: Foto Jens Petersen, fingeret kampscene i en g&rd i ruiner i Øster Dybbøl. Udsnit og hele stereobilledet. Om motivet har man fundet oplysninger i en samtidig krigsdagbog: Emil Nedergaard (den senere obersts) dagbog som chef for 15' Infanteriregiments 2' Bataillons 7' Kompagni (Hærens Arkiv) har s. 24-25 under 10. marts 1864: Kl. 8 ¼ Fdg afløstes Compagniet af Capitein Haxthausen af 6te Regiment, hvorefter jeg fægtende gik tilbage med mine 2 Feltvagter; ved Forsvaret af Ruinerne af den Gaard i Dybbøl, som jeg den 14. Februar havde belagt, stødte jeg paa Photograph Petersen fra Østergade, og opfordrede han mig nu til at blive for 1 Timestid, for at han kunde optage nogle Grupper i et veldædigt Øiemed. Jeg blev nu her med omtrent Halvdelen af Feltvagten No. 2, circa 30 Mand samt Lt Christensen, og lod Resten af Compagniet gaae tilbage til Barakkeleiren paa den Sydlige Side af Chausseen, hvor Compagniet fik 1 Officers-Barakke samt 4 Barakker (1 Række) til Underofficerer og Mandskab. Barakkerne vare kun halv færdige, utætte og til dels uden Halm. Efter Forløb af omtrent 1 ¾ Time, havde Petersen fuldendt 2 Grupper af Compagniet. Mere om dette stereobillede side 29 i Krigen 1864 af Leif Hammelev og side 122 i Tom Buk-Swienty, 1864 i billeder. |
Objektiv # 21 1981
Foredrag af Bjørn Ochsner - om Dansk Fotografi 1840-1890. DFS 17.9.1981. Samling avk.
Fotohistorisk Selskab - Bjørn Ochsner, 1981
”Den første mødeaften i den nye sæson lægger ud med en for os ikke helt ukendt person. Førstebibliotekar Bjørn Ochsner vil komme og holde et foredrag, med tilhørende lysbilleder over temaet: Tidlige danske fotografer. Bjørn Ochsner, der er magister i filosofi, blev efter tre år på Statens Museum for Kunst opfordret til at overtage ledelsen af det Kongelige Biblioteks Kort- og Billedafdeling i 1944. B.O. var ansat her, indtil han i 1980 faldt for aldersgrænsen. Som navnet antyder, drejer det sig dels om en samling af land og søkort, danske og udenlandske, håndtegnede og trykte, dels om en samling billeder af personer, steder og begivenheder, i 1944 hovedsagelig i form af kobberstik, træsnit og litografier. |
Bjørn Ochsner blev hurtigt klar over, at skulle en sådan dokumentarisk billedsamling videreføres, måtte man lægge hovedvægten på fotografier. Og dette har man så gjort i de sidste 35 år, således at man foruden den største samling af danske fotografier, har udenlandsk fotografi, især fra forrige århundrede, godt repræsenteret, også med klassikere som Talbot, Fenton, Nadar og Cameron op til vore dages Man Ray og Erich Salomon. Ligeledes er nyere dansk fotografi godt repræsenteret, fra Delta Photos til Viggo Rivad, for blot at nævne nogle få.
Bjørn Ochsner er i gang med forberedelsen af 3. udgave af sin fortegnelse over danske fotografer. Denne skal udvides og revideres, så den kommer til at omfatte årene 1839 - 1920. Bjørn Ochsner må siges at være en værdig repræsentant for en, som er gået på pension.
Det vil utvivlsomt blive en spændende og lærerig aften for medlemmerne. Under dette foredrag vil vi for første gang prøve at optage det på bånd, til glæde for interesserede og provinsmedlemmer. Rekvirering af bånd kan ske ved at skrive til ”Bånd-arkivet". Redaktionen”.
Bjørn Ochsner er i gang med forberedelsen af 3. udgave af sin fortegnelse over danske fotografer. Denne skal udvides og revideres, så den kommer til at omfatte årene 1839 - 1920. Bjørn Ochsner må siges at være en værdig repræsentant for en, som er gået på pension.
Det vil utvivlsomt blive en spændende og lærerig aften for medlemmerne. Under dette foredrag vil vi for første gang prøve at optage det på bånd, til glæde for interesserede og provinsmedlemmer. Rekvirering af bånd kan ske ved at skrive til ”Bånd-arkivet". Redaktionen”.
Objektiv #22 1981
I Objektiv 22, december 1981 er der - omtaler af to publikationer, med særlig interesse for "billedfolket".
Den ene bog var Kylle Topps erindringsbog "Dengang i Odense". Den rummer nogle af hendes fars helt exceptionelle fotografier, de tidligste farvebilleder der er fremstillet, de såkaldte autocromplader. Den bog vender jeg tilbage til. En anden bog, der blev omtalt i decembernummeret af Objektiv 1981 var medlem af Dansk Fotohistorisk Selskab, Jørgen M. Gregersens bog om det forsvundne Kgs. Lyngby, med billeder af meget stor lokalhistorisk interesse.
Gregersens store lokale fotosamling, ca. 4.-5.000 billeder, kom efter hans død i 2011 til Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv, medens hans store samling af portrætter, øvrige fotografier og en samling kameraer, blev doneret til Dansk Fotomuseum i Herning, hvor han var med i museets venneforening. Se også nekrolog i Objektiv #133, 2011. Udkom i to oplag, 93 sider med tilsvarende antal billeder, gengivet som man gjorde dengang i ens sort/hvid. Desværre er fotograferne kun undtagelsesvis omtalt. |
Ukendt fotograf, Jørgen Gregersen og fotomagasinet i Lyngby. Omkring 1950 (?). Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv
|
Fotograf L. Hertz og fotohandler Jørgen Gregersen, 1940'erne. Fotograferet på Lyngby Hovedgade. Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.
|
Jørgen Gregersen fortalt i Objektiv #24, september 1982 om sin kærlighed til gamle billeder og sit indsamlingsarbejde, bl.a. med de gamle visitkortbilleder. Se mere HER.
De mange visitkort- og kabinetkortbilleder blev skænket til Dansk Fotomuseum i Herning, men desværre afhændet, da museet lukkede i 2017, |