Harald Lønborgs fotos 1934, af en bolig i Overgade 3, Odense
|
Retur til hovedsiden om Harald Lønborg HER.
|
Nyd Harald Lønborgs følsomme og indlevede evne til at gengive et intakt 1800tals hjem. Billederne tilhører Odense Bys Museer. Se odensebilleder.dk
Ruinen - i Odense - var en del af Overgade 3, der oprindelig var en to-etagers bygning. Huset blev somme tider kaldt Simon Haibles hus efter husets sidste ejer. Huset var af mursten og blev formentlig opført som købmandsgård i 1400-årene efter en brand. Forhusets største attraktion var dog den middelalderlige kælder, som var bygget i munkesten. Kælderen, der oprindelig var beregnet til magasin, er interessant, da den er et af landets ældste bevarede rum beregnet til handelsvirksomhed.
Huset blev i 1851 af instrumentmager Caspar Haible, der dog døde kort efter, hvorfor stueetagen blev lejet ud til en købmand, indtil instrumentmagerens søn, Simon Haible, i 1879 tog over. Han havde stor veneration for huset og nød at vise den gamle kælder frem for gæster og venner. Da købmand Simon Haible døde i 1935, havde han indsat Odense By som universalarving, og dermed blev Overgade 3 en af de første ejendomme, som Odense Kommune erhvervede med henblik på Thomas B. Thriges Gade-gennembruddet. I øvrigt skulle købmandens efterladenskaber henlægges til en fond, der skulle anvendes i kulturelt eller forskønnelsesmæssigt øjemed. I forbindelse med anlæggelse af Thomas B. Thriges Gade fik Odense Bys Museer i sommeren 1970 mulighed for at undersøge huset og den krydshvælvede middelalderlige kælder under forhuset, der havde været fredet siden 1919. På grund af det nye gadegennembrud søgte Odense Kommune om at få fredningen ophævet. I første omgang fik kommunen ja, men da nedrivningen af huset begyndte, fandt man mere middelalderligt murværk. Undersøgelserne viste, at den østlige væg ind mod Overgade 5 stammede fra 15-1600-tallet, mens hele vestmuren stammede fra det middelalderlige hus, så der var bevaret næsten halvdelen af det gotiske hus, der hørte sammen med den krydshvælvede kælder. Derfor blev nedbrydningen udsat. De følgende forhandlinger om at bevare kælderen endte i 1971 med en ret speciel løsning: Hele ruinen blev flyttet et lille stykke, så den ikke stod i vejen for Thomas B. Thriges Gade. Efter flere måneders forberedelser holdt ruinen med kælder flyttedag 8. juni 1971. Der var foretaget omfattende udgravninger og lagt en skinnevej fra den gamle beliggenhed ind til det nye sted. Og sådan blev den rullet til sit nye hjem, der lå 16 meter længere væk. Kilde HER. |
Købmand Simon Conrad Haible, f. 16 dec. 1851, Odense, d. 1935.
Far: Johan Caspar Haible, f. 27 sep. 1819, Tèuttlingen, Tyskland, d. 16 dec. 1858, Odense (39 år). Mor: Maren Kirstine Hailble, f. 1 dec. 1816 Rosine Regine Haible, f. 5 nov. 1849, d. 13 nov. 1849, Odense Augusta Frederikke Haible, f. 24 feb. 1853, d. 28 feb. 1853, Odense |
Samtlige meget smukke fotos er optaget af Harald Lønborg. Han har fotograferet forretningen, stuerne og heldigvis også køkkener, kamre og trapper og det er sidste billeder, der står stærkest og vidner om en fotograf med en stor kunstnerisk nerve.
I skrivende stund er Odense by ved at reetablere bygennembruddet, og man kan jo kun ærgre sig over, at dette kulturklenodie forsvandt. Hjemmet kunne man ikke have bevaret, ikke på anden måde end med denne følsomme gennemfotografering.
I skrivende stund er Odense by ved at reetablere bygennembruddet, og man kan jo kun ærgre sig over, at dette kulturklenodie forsvandt. Hjemmet kunne man ikke have bevaret, ikke på anden måde end med denne følsomme gennemfotografering.
Simon Haibles manufakturbutik i Overgade 3, Odense
Simon og Maren Kirstines Haibles stuer i Overgade 3 i Odense
Maleriet over sofaen forestiller Simon Haible som dreng. På bagsiden er skrevet: Tegnet 1855 den 25 December 4 Aar gammel. Arv efter købmand Simon Haible, Odense. Odense Bys Museer.
Maren Kirstine Haibles køkken i Overgade 3 i Odense
Simon Haible var en stor dreng, da faderen døde og han levede hele livet, dels alene med sin mor, Maren Kirstine Haible, og siden alene, han blev aldrig gift.
Maren Kirstine Haibles soveværelse
Simon Haibles mors soveværelse. Hun var født 1. December 1816 i Odense og er omtalt i ewn folketælling 1901. Så hun blev en gammel dame.
Ude i gården i Overgade 3 i Odense, under træerne - med retiraderne
Tænk på disse billeder, når du ser den flyttede middelalderkælder i Odense. Det var ikke sket i dag - eller?
Instrumentmager Johan Caspar Haibles (1820-1857) gravsted. Foto J. Wahlmann, Odense 1860. 1850 (ft) Casper Haible, 31, chirugisk instrumentmager, fra Tullingen, Würtenberg. Gift med Maren Kirstine Pedersen, f. 1. December 1816 i Odense. Ft. 1901).