Kai Uldall, museumsinspektør på Nationalmuseet. Fotograf, folkelivsskildrer

Kai Uldall, 1890-1988, dansk museumsmand, fra 1920 knyttet til Nationalmuseet som museumsinspektør, 1941-60 leder af Frilandsmuseet i Sorgenfri, som han udviklede til et af de førende i Europa. Centralt i hans alsidige kulturhistoriske forfatterskab står bøger om dansk fajance og dansk folkekunst. Uldall var pioner på flere områder; således arbejdede han allerede i 1920'erne med kulturhistorisk filmdokumentation. I 1973 udnævntes han til æresdoktor ved Lunds Universitet. (Kilde: Bjarne Stoklund: Kai Uldall i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk)
Foto Kai Uldall, folkemindeforsker, Nationalmuseet, uden år. "Snoreleg". Kilde: Nationalmuseet.
Hårlev Overdrevs gl. skole. 1919, Kai Uldall. Billedet findes på Nationalmuseets digitale side, HER.
Foto Kai Uldall. Hjørring, Vestergade. trommeslager foran hesteslagter med pyntet hest. Folk kommer ud og bestiller en steg. Film optaget til Nat.mus. 27.06.1933.5,5 x 5,5 . Historisk Arkiv Hjørring.
Kai Christian Uldall, ved dåben Kay, 14.9.1890-28.5.1988, museumsinspektør. Født i Kbh. (Matth.). U. blev student 1912 (privat dimit.), cand.phil. s.å. Samtidig med at studere historie – dog uden afsluttende eksamen – begyndte han at arbejde i Nationalmuseets 2. afdeling, fra 1916 som honorarlønnet medhjælp og fra 1920 som inspektør.
1922 blev han ansat ved museets 3. afdeling (Dansk folkemuseum) og var fra 1941 afdelingsleder (overinspektør) ved Frilandsmuseet (-1960). 1943-53 var U. leder af statens arkiv for historiske film og stemmer, 1948-58 undervisningsministeriets tilsynsførende med danske kulturhistoriske provinsmuseer og 1941-74 landbrugsministeriets tilsynsførende for Dansk landbrugsmuseum.
Som museumsmand var U. fra begyndelsen navnlig interesseret i middelalderens voldsteder og ruiner og ledede således en tid lang undersøgelsen og istandsættelsen af Vordingborg slotsruin, men gled efterhånden mere og mere over til senere tiders kulturhistorie med fastholden ved den lange tradition, som det kommer til udtryk i en række årbogsartikler om kirkelige genstande og årets og livets festskikke.
U. har været initiativtager på en række områder, således tidligt ved optagelse af kulturhistoriske film som han har gjort rede for i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1928, til nye principper for genopførelse af bygninger i frilandsmuseer, beskrevet i UNESCO-tidsskriftet Museum X, 1957, samt i udformningen af de gamle bygningers omgivelser som han har gennemført i Frilandsmuseet ved Sorgenfri med understregning af de enkelte bygningers miljø.
U. slog så tidligt som 1931 til lyd for bygningsmuseet Den fynske landsby ved Odense og medvirkede senere ved dets oprettelse.
1957 var han leder af ICOMs internationale konference vedrørende frilandsmuseer og har afholdt seminar på universiteterne i Reading 1955 og i Edinburgh 1958 om arbejdet i folke- og frilandsmuseer.
Ud over en række artikler i amtshistoriske og andre årbøger af kulturhistorisk og topografisk indhold har U.s forfatterskab hovedsagelig været koncentreret om keramik og folkekunst.
Meget nyt materiale om den danske fajenceproduktion findes i bøgerne Gammel dansk fajence. 1961 (3. rev. og forøgede udg. ved Anne-Mari Steimle, 1982), Fajencer fra fabriken i St. Kongensgade, s.m. J. Ahlefeldt-Laurvig, 1970 og i talrige mindre arbejder.
Hans omfattende kendskab til danske museers samlinger ligger til grund for hans arbejder om folkekunst, der fra en kortfattet første oversigt 1945 har givet sig udslag i Dansk folkekunst 1963 og Gammel dansk folkekunst, 1966 (samlet og rev. udg. med titlen Billeder af dansk folkekunst. 1971). – U. har beklædt en række tillidshverv som medlem af bestyrelsen for Dansk kulturhistorisk museumsforening 1929-46, for Dansk landbrugsmuseum 1940-70, for Danske museers fællesråd 1946-60, Lyngby-Tårbæk hist.-top. selskab, foreningen Danmarks folkeminder, hvor han var formand 1960-66, The British Agricultural History Society, Selskabet for dansk kulturhistorie, Dansk folkeminderåd, Selskabet for udgivelse af danske mindesmærker og Commission internationale des arts et traditions populaires. Æresmedlem af Kgl. Gustav Adolfs akademien, Samfundet for Nordiska museets främjande og Norsk folkemuseum. Dr.h.c. ved universitetet i Lund 1973.

FamilieForældre: fabrikejer Peter Christian Emmerich U. (1843-1919) og Alba Eugenie Ragnhild Nathalie Lange (1854-1914). Gift 1. gang 18.12.1920 i Søborg ved Kbh. med Ellen Regitze Krøger, født 2.2.1895 i Todbjerg, d. af forpagter Poul Caspar Theodor K. (1861-1927) og Antonia Hansine Hofmann (født 1865). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 15.12.1950 (u.v.) med Lise Schottlander, født 23.2.1902 i Kbh., d. af grosserer Carl Jacob S. (død 1925) og Anna Mannheimer (død 1945).
Udnævnelser R. 1948. R.1 1957.
Ikonografi Mal. af fru Pasternak. Tegn. af Otto Christensen, 1960 (Frilandsmus., Lyngby). Buste af Gunnar Hammerich, 1964 (sst.). Foto.
Bibliografi Folkeliv og kulturlevn. Studier tilegnet K.U., red. Bj. Stoklund, 1960 329-36 (bibliografi og fortegn, over film).
Kilde: Holger Rasmussen: Kai Christian Uldall i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk

Billeder fra Bornholm:

Peter Thorsen "hârer en Sejs" foto Kai Uldall, 1930'erne. Nationalmuseet.
Foto Kai Uldall 1931. På Bornholms Museum. Helligtrekongerstage sammen med kiste/kistesider og et kig gennem museets gamle udstillinger med 1:1 kopier af runesten mv.. 5,5x5,5 cm.
Borggård, 7. selvejergård, Pedersker. Vandmølle, foto Kai Uldall, 1932. BM 6826 ff.
Maegård, 28. selvejergård, Pedersker. Kai Uldall foto 1932.