Christian og Jenny Nyholm-Olsen, fotografer i Løgstør 1908-1916, i Svaneke 1916-1918
NAVN: Christian Nyholm Olsen.
DATA: Født i Spøttrup 26.6.1880, død i Svaneke 1918
AKTIV: 1906-1918
ADRESSER: 1906-1908, Holstebro
1908-1916, Jernbanegade matr. 240, Løgstør
1916-1918 Storegade, Svaneke.
UDDANNELSE:
PORTRÆTFOTOS: ja
GRUPPEFOTOS:
INTERIØRBILLEDER:
GENRE/REPORTAGEFOTOS: ?
TOPOGRAFISKE FOTOS: ?
STEREOFOTOS: ?
POSTKORT: ?
UDSTILLINGER: ?
FAGLIG FORENING: ?
FORGÆNGER:
EFTERFØLGER: ?
ARKIV: Bornholms Museum og Byforeningen Svanekes Venner.
KOMMENTARER: Se/læs mere om fotograferne Nyholm-Olsen i Svaneke på min hjemmeside om bornholmske fotografer HER.
KILDER: Ochsner 1986.
DATA: Født i Spøttrup 26.6.1880, død i Svaneke 1918
AKTIV: 1906-1918
ADRESSER: 1906-1908, Holstebro
1908-1916, Jernbanegade matr. 240, Løgstør
1916-1918 Storegade, Svaneke.
UDDANNELSE:
PORTRÆTFOTOS: ja
GRUPPEFOTOS:
INTERIØRBILLEDER:
GENRE/REPORTAGEFOTOS: ?
TOPOGRAFISKE FOTOS: ?
STEREOFOTOS: ?
POSTKORT: ?
UDSTILLINGER: ?
FAGLIG FORENING: ?
FORGÆNGER:
EFTERFØLGER: ?
ARKIV: Bornholms Museum og Byforeningen Svanekes Venner.
KOMMENTARER: Se/læs mere om fotograferne Nyholm-Olsen i Svaneke på min hjemmeside om bornholmske fotografer HER.
KILDER: Ochsner 1986.
Christian og Jenny Nyholm Olsen var fotografer i Løgstør fra 1908 til 1916. Her har de fotograferet deres atelier i Jernbanegade i Løgstør 1912. Tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Løgstør og Omegn.
Philip Kofoed, Bornholm, har fremskaffet følgende oplysninger fra en efterkommer af familien Nyholm Olsen (se også HER). Christian Nyholm Olsen blev født 26.6 1880 i Spøttrup, Halling sogn i Århus amt. Han døde 4.1 1917 i Svaneke. Jenny Emilie Hansen blev født 5.5 1883 i Svaneke. Hun døde 5.4 1918 i forældrenes hjem i Storegade, Svaneke. De blev gift i Svaneke 16/8 1908, de fik børnene: Inger, født 16.1 1910. Else, født 25.10 1911. Jens, født 3.2 1913. Sønnen Jens blev senere fotograf i Ringsted på Sjælland (Iflg. Ingrid Larsson, se nedenfor).
|
Et meget dejligt helportræt, glasplade 13x18 cm. af Jenny Hansen, fotograferet (antagelig) af Christian Nyholm Olsen i Holstebro, 1906 eller 1907. Det er som en overdådig blomsterinstallation med Jenny i centrum. Fra Karen Hansens samling, BM.
Kvindeportræt. Jenny Nyholm Olsen, formentlig fotograferet af hendes mand Christian Nyholm Olsen i Holstebro eller Løgstør. Fra Karen Hansens negativsamling.
|
Portræt af Christian Nyholm Olsen, 1880-1917. fotograf i Holstebro fra ca. 1906, i Løgstør 1908-1916, i Svaneke 1916-1917. Død af tuberkulose. Tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Løgstør og Omegn.
|
Jernbanegade, Løgstør, en oversvømmelse i Limfjordsbyen. Fotograf Nyholm Olsen. Lokalhistorisk Arkiv for Løgstør og Omegn.
Fotograferne Nyholm Olsens stuer i Løgstør. Nr. 1 fra venstre Jenny Nyholm Olsen (med datteren Else (?), nr. 6 Christian Nyholm Olsen. Kvinden ved bordet måske Louise Myhre (?) med fotograffamiliens ældste datter Inger (?). Det er jul, det tændte træ er i stuen ved siden af. Personerne kan være brødre og en svigerinde. Den lille Else blev døbt anden juledag 1911 i Løgstør Kirke. Louise Myhre var en af fadderne. Læg mærke til Svaneke Stubmølle over døren og dejlige fotografier af familien til højre. Til venstre under uret bornholmske terracottaplatter.
Nyholm Olsens hjem i Løgstør. Til venstre er det Karen Hansen, Jenny Nyholm Olsens søster, til højre Christian Nyholm Olsen. Portrættet af hustruen Jenny hænger i en oval ramme over Christian Nyholm Olsens hoved.
1914-1915. Familien Nyholm Olsen i Løgstør. 1 fra venstre Inger Nyholm Olsen 2 fra venstre Else Nyholm Olsen, 3 mor Jenny Nyholm Olsen, 4 Jens Chr. Nyholm Olsen, 5 Karen Hansen med den lille dreng på skødet. Foto Christian Nyholm Olsen. Bornholms Ø-arkiv.
Følgende er meddelt af Ingrid Larsson, Skanör, barnebarn af Nyholm Olsen:
Christian Nyholm Olsens første 4-5 år var hos forældrene i Halling. Faderen var fra Sverige og forsvandt, vistnok til Amerika. Hans mor flyttede i 1885 alene med børnene til Frederiksberg, hvor hun forsøgte at tjene til sig selv og de fem børn som vaskekone. Det blev dog nødvendigt at sætte de tre yngste børn i pleje, blandt dem Christian Nyholm Olsen. I 1889 kom Nyholm Olsen derfor tilbage til Halling, hvor han var plejebarn hos skrædder Thomas Jensen. I 1904-1905 var han på Ry Folkehøjskole. Nyholm Olsen havde tænkt sig at blive journalist, og arbejdede kortvarigt på en avis, muligvis i Århus. Arbejdstiderne kunne han dog ikke klare, så han valgte at blive fotograf. Hvor han er udlært vides ikke, det har sikkert været i Århus. Nyholm Olsen drev fotografisk atelier i Skolegade i Holstebro i en kort periode. Tidligst fra marts 1906 til senest november 1907. På disse to tidspunkter boede han i Århus. I 1906 mødte han Jenny Emilie Hansen fra Svaneke. Hun havde fra 1901 arbejdet for forskellige fotografer, og fra da de blev gift, 16.8 1908 (i Svaneke) drev de i fællesskab atelier i Løgstør. Familiens tre børn blev født i Løgstør. I årene 1913-1916 arbejdede Jennys søster Karen også i atelieret. |
Christian Nyholm Olsen fik tuberkulose, og vidste i 1916, at han ikke havde lang tid tilbage. Familien flyttede derfor i august 1916 til Svaneke, hans kones hjemby. Byens eneste og meget dygtige fotograf, Valdemar Myhre, var da netop død, og familien Nyholm Olsen kunne overtage deres atelier. Det var meningen, at Jenny Nyholm Olsen skulle drive atelieret videre efter mandens død. De slog sig ned i forældrenes store hus i Storegade 12, hvor også Karen Hansen fortsatte som fotograf efter svogerens og søsterens død.
Christian Nyholm Olsen døde 4.1 1917. Hustruen driver atelieret videre sammen med søsteren Karen. I januar 1918 var Jenny Emilie for syg til at arbejde (hun havde også tuberkulose), så Karen Hansen fortsatte alene. Atelieret har sikkert først skiftet navn ved Jenny Emilies død 5.4 1918. To af de tre børn kommer i pleje hos Karen Hansen, det tredje barn hos Jenny og Karens søster Marie, der er svensk gift og bor i Sverige. Christian Nyholm Olsen var radikal og ateist. Han blev kremeret i København, og urnen sat ned uden præstens tilstedeværelse. Hans og Jenny Emilies fælles gravsten står stadig på Svaneke kirkegård. Jenny Emilies far mente at døtrene burde have en uddannelse. Da Jenny Emilie var god til at tegne, faldt valget på fotografhåndværket. Af en af hendes anbefalinger ses det da også, at hun har været beskæftiget med retouchering. Jenny Nyholm Olsen: November 1901 - november 1902 hos fotograf Karl Kristensen, Askov pr. Vejen. November 1902 - marts 1904 hos N. P. Kirkegaard, Holbæk. April 1904 til 24.12 1904 hos Sofus Christensen, Helsingør. 1905 i Vejle. (?) 1906 - 1908 hos Karl Kristensen, Hornslet. |
Christian og Jenny Nyholm Olsen fotograferet hos Karl Kristensen i Hornslet på Djursland. Anbefaling: November 1902 - marts 1904 hos N. P. Kirkegaard, Holbæk. Anbefaling April 1904 til 24.12 1904 hos Sofus Christensen, Helsingør. (Materialet er fra Philip Kofoed)
Portrætfotografering
Eksempler på portrætter fra tiden i Svaneke. Ægteparret Nyholm Olsen fik kun kort tid i Svaneke, to år i alt. Billedet til venstre forestiller Birgith Myhre, (datter af Valdemar Myhre) og det er forgængeren, Valdemar Myhres, visitkortkarton, der er benyttet, men med et præget EFT. (Tilhører familien Myhre). De tre andre visitkortkartoner er ægteparrets egne, den lille dreng hed Arne Dahl (BM 322F14), de to andre er ukendte, (Bornholms Ø-arkiv).
|
Kvinden med opsat hår til højre på siden er Hansine Kristine Bech 25 05 1878 – 29 04 1959 – datter af Peter Emilius Bech fra stubmøllen i Svaneke 12 12 1849 – 02 06 1934. Peter Emilius Hansen Bech var bror til Jennys mor Hygine Christine Emilie Hansine Bech. (Kaldet Christine).
|
Visitkortfotografiet til venstre forestiller Olga og Christian Hansen (Jennys bror og svigerinde).
Til højre Jenny Nyholm Olsen og hendes mor, Christine Bech Hansen. Hun var gift med Jens Christian Hansen 11 09 1851 – 18 06 1918. Han var snedkermester. Ægteparret ejede Storegade 12 i Svaneke. |
Jenny Nyholm Olsens mor var født Hygine Christine Emilie Hansine Bech 11 01 1856 – 21 09 1915.
Hun var datter af Peter Hansen Bech, 14 08 1817 - 26 03 1897 , kaptajnløjtnant, møller og bager, (han ejede stubmøllen i Svaneke) og Kirstine Nielsen. |
Christian Emil Peter Hansen 24 09 1887 – 24 08 1970, var bror til Jenny Emilie Hansen (Nyholm Olsen), til Karen Boldine Nicoline Hansen (også fotograf) til Marie Caroline Christine Hansen, samt Peter Bech Hansen.
N.J. Jensen, Salling. Foto Nyholm-Olsen, Løgstør. Krusealbums. ES. (Bag på med blyant: N.J. Jensen, Salling). Foto benyttet til kliche.
|
Portrættet af den lille dreng sad i en lille ramme, der stammede fra Svaneke. Tænker at det næsten kun kan være familien Nyholm Olsens søn Jens Chr. Nyholm Olsen, f. 1913. Familien flyttede til Svaneke i 1913. Han kom i begyndelsen af foråret 1930 i lære som fotograf først i Frederikshavn, senere i Roskilde og havde fotoatelier og forretning først i Søgade, senere i Tinggade i Ringsted. Han blev gift med fotograf Gudrun Pors. Jens Christian Nyholm Olsen døde i 1969.
|