Objektiv, Dansk Fotohistorisk Selskabs medlemsblad HER.

1982-1984
Tilbage til indledende side HER.
Objektiv 1982-1984.
Objektiv #23, 1982. HER. Artikler om Nellerødmanden, fotograf Martinus Petersen i Hadsund, Daguerres  optegnelser fra 1839 - og Sigfred Løvstad, som skrev om Kylle Topps fars autocromer og farvefotografering.
Bogen: Kylle Topp "Dengang i Odense. Min barndoms by i ord og billeder. Odense 1981. Bogen rummer fotohistorie og bandomserindringer. Kylle Topps far har taget samtlig fotografier i den dejlige bog, datteren Kylle Topp fortæller, og hvilken fortæller!
Marius N.Topp var en af de første fotoamatører i Odense og i årene 1912-1915 optog han omkring 60 autocromer, de allerførste farvebilelder. 30 af dem er gengivet i bogen. Bogen har en rigitg god indledning ved Jørgen Thomasen, Odense Stadsarkiv.
Objektiv #24, september 1982. DFS. HER.
En prægtig forside  med et flot selvportræt af Frederikshavns første fastetablerede fotograf, Diderich Christian Blicher, 1815-1887. Han var en fættersøn ti1 digterpræsten Steen Steensen Blicher. Artiklen er skrevet af Peter Haagen: "De gamle fotografer i Frederikshavn. Lidt om fotohistorisk forskning".
Foto D. Blicher, Nytorv i Frederikssund med købmand G.W. Mørchs ejendom og fotograf Blichers atelier til højre, bag børnene. Kilde Erik S. Christensen, Objektiv #157. (En artikel kun om fotograf Blicher HER.)
Peter Hagen beretter især om W. Steen-Møller, lidt om de daguerreotypister, der var de første fotografer i byen og endelig har han en alfabetisk liste over alle fotografer i Frederikshavn og en liste over fotografer på adressen Danmarksgade 53, Frederikshavn.

Andre artikler i Objektiv #24: Jørgen Gregersen om at samle på gamle billeder og Fl. Berendt om Daguerre, Niepche og daguerreotypiens efterfølger: de våde plader. (Samt artikler om fotogrejet, isenkrammet)
Objektiv #25, december 1982. DFS. HER.
Forsiden prydes af et af snedker i Nellerød, Poul Andersens filmkameraer, som Sigfred Løvstad fortæller om med stor viden. Det er et lille filmkamera, måske inspireret af globetrotteren Holger Rosenbergs små kameraer. (I dag ved vi endnu mere om historierne om disse kameraer, idet Lennart Weber har skrevet bøgerne "Geniet fra Nellerød" og "Holger Rosenberg" som blev årets historiebog 2022.) 
Bladet rummer flere artikler om kameraer og bladets redaktør fortæller om de tørre plader og fremstilling af kollodium, det er artikler sammensat af viden fra forskellige navngivne kilder. 

Jeg har bemærket nogle boganmelderser af tre bøger, hvor Peter Haagen, medlem af DFS og storsamler af fotografika, var den dygtige fotograf: "Hirsholmene", "Frederikshavn Jernbanestation" og "Købstadsliv - i det gamle Sæby". Peter Haagen, der desværre døde i 2018, har illustreret flere bøger.

Flemming Berend anmeldte bøgerne og om jernbanebogen skrev han:
"Fotografierne, som er af Peter Haagen, er et stykke fotoreportage af meget høj karat. Hvert billede er velkomponeret og viser præcist det, som er meningen. P.H. må siges et være en mester i brug af linser med forskellig brændvidde - denne evne til at fornemme, hvornår der skal være bredde eller dybde er et medfødt talent. Beskæringen af motiverne er sublimt. Er man bidt af jernbaner, så er dette BOGEN".
Objektiv #26, april 1983, DFS. HER.
Det er et godt nummer af Objektiv, med flere gode artikler, noget for enhver smag: Fx:
Sigvart Werner Min far. Af Else Holst. En eminent amatørfotograf.
Marthinus Petersen 1876-1953. Af Fl. Berendt. Fotografhistorie.
Norka Hansen 1876-1971. Af F1. Berendt. Kamerahistorie.
Panoramafotografiens historie. Af Niels Resdahl Jensen.
(Foto) Sigvart Werner fotograferet i sit hjem, med det til dels hjemmebyggede kamera.
Objektiv #26.
Datterens Else Holsts skildring af sin elskede far er nok værd at læse.
Blandt hendes fortælling om, hvordan han fra 1907-1908 tog fine farve autocromer af deres hjem. Hun skildrer også faderens engagement i Naturfredningsforeningen og hans samarbejde med et par af datidens kendte fotografer (Wilse, Norge) (Goodwin, Stockholm) og danske amatørfotografer. At selveste Stauning hædrede faderen får Else også med.
Hvis man synes, at Sigvart Werners naturskildringer er et stereotypisk produkt af en bestemt tid, så anbefaler jeg at man læser Sarah Giersing: NATURSYN Sigvart Werners arkiv mellem landskabsfotografi og aktivisme. Kongelige Bibliotek.
Objektiv #27, september 1983, DFS. HER.
Fra 1983 er tidsskriftet Objektiv ved at blive mere fyldigt, og teknikken nemmere at gå til. Bedre kvalitet. Der er absolut flere artikler man skal kaste sig over! Sigfred Løvstads beretning om Andres Luftfærd 1897 er et must - om luftballonen der forsvandt, om det kameraudstyr ekspeditionen havde med, om fundet i 1930 af de tre omkomne, deres dagbog og film - hvoraf en del var eksponeret. Og kunne fremkaldes og kopieres. Enforrygende historie!
Her vil jeg fokusere kort på det som bladets omslag handler om: historien om fundet af 40 glasplader og om det runde Stirn-kamera, der var blevet benyttet.
Køkkenpersonalet på Raadegaard ved Næstved.
Fotografen var G. Barfred Petersen, som ejede Raadegaard i årene 1882-1905 og han opførte gårdens nuværende hovedbygning i 1888-1889.

40 glasnegativer med 6 runde fotos på hver, alt 240 billeder, dog af forskellig kvalitet.
Fundet blev gjort af Objektivs redaktør, Flemming Berendt og det fortalte han om i senere numre af Objektiv (#30, 1984, HER. #62 1993 HER. )
Men i dette blad bliver der fortalt om det lille, flade, runde "spionkamera" hvormed man kunne tage fine billeder på runde glasnegativer.
Kameraet og pladerne havde tilhørt Georg Barfred Pedersen, godsejer på Raadegaard ved Næstved. Billederne blev kopieret af Flemming Berendt og givet som gave til det i 1984 nyåbnede Dansk Fotomuseum i Herning.
Dansk Fotomuseum i Herning. Stirn kamera og cirkelrunde glasnegativer. Foto Niels-Holger Larsen 2017.
Objektiv # 28, december 1983. HER.
Fotograf Herdis Jacobsen (og hendes mand Herman Jacobsen) hædres i en mindeudstilling i Kerteminde og på Kongelige Bibliotek i 1983. Artikel ved Flemming Berendt.

I 1985 er der en artikel af Ib Rønne Kejlbo i Objektiv #32, april 1985.
Læs i Objektiv HER.
Objektiv # 28, december 1983. HER. 
"Fotografier fixereret fortid med negativ fremtid".

1. del af artikel af Mogens Koch og Jesper Johnsen. 2. del  kan du læse i april nummeret af Objektiv #29, HER.

To af vores allerdygtigste konservatorer fortæller om de gamle fotografier, om teknikken, kemien, materialerne og hvordan de skal bevares. Og hvorfor de skal bevares!

Og jeg skulle hilse og sige, at det ikke bare er ligetil. De to forfattere slutter således - og det gælder vel - desværre - stadig:

"Med de få menneskelige og utilstrækkelige økonomiske ressourcer, der i dag er til rådighed for b e v a r i n g s a r b e j d e t , er der en lang - men farbar vej igen, før man med god samvittighed kan beskrive fotoqrafiske samlinger som "fixeret fortid med positiv fremtid".

Ja!
Bertel Budtz Müller blev gift 4.12.1863 i Kbh. med Maren Christine Petersen, født 7.4.1840, død 17.6.1878 i Kbh. (Garn.), plejedatter af farver Hans Nikolaj Edinger Grundtvig (1807-1887) og Anna Marie Petersen (1804-1865).
Om Budtz Müllers fotohistorie, se mere  HER. Med flere supplerende sider.
Objektiv # 29, april 1984. HER.
Flemming Berendt fortæller om den meget respekterede fotograf Aage Remfeldt, 1889-1983. (Se også HER) Desuden giver han en introduktion til englænderen Fox Talbot, der samtidig med Niepche og Daguerre var med til at opfinde en metode til at fastholde et fotograferet motiv på papir. Flemming Berendt fortæller desuden om daguerreotypikameraets historie, incl. den danske historie. Endelig fortæller Flemming Berendt om KODAK-kameraet og det at være klapsamler! Den historie fortsættes i Objektiv #30.
Per Ask Nielsen, medlem af Dansk Fotohistorisk Selskab, boghandler og fotograf havde af en efterkommer af kongelig hoffotograf BerteI Christian Budtz Müller, 1837-1884, fået lov til at låne to store portrætter, 50x70 cm.) af hoffotografen og hans yndige hustru, Christine Budtz Müller født Petersen, 1840-1878. Portrætter fra 1860'erne er i efterkommernes eje. (Christine Budtz Müller var ikke datter af N.F.S. Grundtvig, som det påstås i artiklen).
De to portrætter er ikke, som påstået i artiklen, taget med et meget stort kamera, med tilsvarende store glasnegativer som portrætterne, men er senere forstørrelser, hvilket underbygges af rammerne, der var almindeligt benyttet fra 1890'erne og frem.
En anden godbid i Objektiv #29 er fotohandler Ib Helsted Larsen, Kameraspecialistens dobbeltgængerbillede.
"Den umulige opgave", skriver han "det er os!".
Foto Carl Sonne, Kgl. Hoffotograf, 1845-1919.
Livgardens 1ste Kompagni. 1913-1914. Stor opklæbet kopi: 45x35 cm. Samling avk.

Per Ask Nielsen, Objektiv #29, april 1984, DFS. fortæller:

Dette billede er fremstillet efter en metode, der har været kendt i omkring 100 år, de enkelte portrætter er udskåret med en ovalskærer og derefter sammen med det rektangulært udskårne eksteriørfotos opklæbet på en tegnet/malet planche, hvorpå man har trykt stednavne. Derefter er hele planchen blevet affotograferet med et storformatkamera og til sidst kontaktkopieret efter den tilsvarende, store glasplade.  

Per Ask Nielsen, 1928-2004, var boghandler, fotograf/fotohandler i Tønder.
Objektiv # 30. september 1984. HER.
Indvielsen af Danmarks Fotomuseum 31. august 1984 blev en festlig begivenhed. Sigfred Løvstad var samleren der ikke gav op! Det var hans livsværk.
Dansk Fotohistorisk Selskab bakkede naturligvis helhjertet op om projektet, og overdrog sin gave til museet, en præcis kopi af Daguerres kamera fra 1839 - ses på billedet til højre. Det er beskrevet af Flemming AnhoIm i en artikel
Også en af museets første særudstillinger var tilvejebragt gennem selskabet det var de cirkelrunde stirnglasplader - med vidunderlige billeder af livet på Raadegaard på Sydsjælland. Se Objektiv #27 herover, og en lang artikel i dette nummer også af Flemming Anholm om glaspladernes historie og om Stirnkameraet.
Fra Danmarks Fotomuseum i Herning. Foto Niels Resdah Jensen. Se mange flere billeder på Objektivs hjemmeside, HER.
Objektiv # 30, september 1984. HER.
Her er en artikel, hvis første del jeg især er begejstret for. "Fotografiet som billede og historisk kildemateriale". Den er skrevet af sprogforsker, professor Gunnar O. Svane, og han fortæller om billedets komplicerede vej fra hulemalerierne til den endelige opdagelse og præsentation af fotografiet omkring 1839. Vejen dertil var i lang. Træsnittet er af Albrecht Dürer 1471–1528, "Kunstner som tegner et portræt" (med et hjælpemiddel, som beskrives udførligt i Svanes artikel). Statens Museum for Kunst.
På vejen til fotografiets "opfindelse" kommer man gennem mange spændende nyopdagelser, fx Wollastons (opkaldt efter opfinderen) prisme fra 1802, der fra 1812 udnyttes i menicus eller la n d s k a b s l i n s e n , som denne objektivtype kom til at hedde. Den afløstes i 1829 af Chevalier's akromat, der 10 år senere, i 1839, gik hen og blev det, første fotografiske objektiv.

Andet kapitel af Svanes betragtninger om fotografiet er ret tekniske, og drejer sig bl.a. om sikkerhedskopiering af glasnegativer, og hans anbefalinger vil ikke i dag kunne bruges af fotokonservatorer, da fx den digitale verden har ændret reprofotografiet.
Objektiv # 31, december 1984. HER.
Blandt artiklerne i dette nummer vil jeg især pege på historien om:
"Peter L. Petersen - Elfelt - rejsen til England 1887".
En af bladets mange artikler handler om Peter Elfelt, skrevet i et samarbejde mellem Henrik Dupont fra Kongelige Bibliotek og bladets redaktør Flemming Berendt.
Hr. fotograf Peter Lars Petersen har optaget dette stereobillede af et Kapel i Newcastle og anført det som nr. 1 i hans senere "Stereoskop-Galleri' - omfattende 8000 stereoskopplader. Kilde RODS.

Den talentfulde unge fotograf Peter L. Petersen modtog i 1887 et legat: Rejsestipendieforeningen for håndværkere og industridrivende, som havde arrangeret en tur på 16 dage til England.
I "Haandværkerbladet Nr. 27" fortalte Peter L. Petersen senere om selve rejsen (kan læses i dette nummer af Objektiv), som blev foretaget sammen med "Nellerødmanden", kamerabygger og snedkermester Jens Poul Andersen. De tos samarbejde blev siden legendarisk.
Flemming Berendt kom i de kommende år til at beskæftige sig meget med Peter Elfelt - og han gav siden stafetten videre til Lennart Weber, som i 2015 udgav sin første af indtil nu tre bøger om Peter Elfelt.
Peter Elfelt håndskrevne katalog/optegnelse over sine første 33 stereobilleder. Fra 1887. Rejsestipendieforeningens Tur til England 1887.