Førfotografiet i Danmark - tidlige visitkort affotografier af ældre afbildninger
Daguerreotyoier, pasteltegninger, sortkrifttegninger, silhuetter, malerier, miniaturer etc.
|
|
|
Randers album. Ukendt herre, ingen fotograf - for det er ganske sikkert affoto af ældre tegnet eller malet portræt (næppe daguerreotypi). Han ligner 1830-1840'erne. Og uden tvivl på en eller anden måde i Therchilsen-familien. Blank bagside. HER.
|
Der kan være personalhistorisk interessante ældre tegnede, malede eller klippede (silhuet) portrætter gemt som affotograferinger i familiealbums. Tag vare på dem!
Her er det Hans Nicolaus von Bülow, fuldmægtig i Københavns Centraladministration. 5.11.1798-7.3.1843. Han ejede Højbroplads 6, København i en årrække. Det er en affotografering af en tegning/akvarel af J. Møller. Affoto L. Grundtvig, Kbh. Han var oberstløjtnant Henrik Frederik Andresens svigerfar som var gift med Sophie Anina Cathrine Bülow. Oberstløjtnanten virkede i en årrække ved Bornholms Værn.J. Møller var en kendt kunstner. |
Affotograferinger af daguerreotypier
|
|
Bornholms kvinde med det typiske bornholmske hovedtøj, "påsigbundet" (Er formentlig en kopi af en daguerreotypi). Ukendt proveniens. Affoto 1863-1869 Holmens Canal. Det er fra et album i Bornholms Ø-arkivs samling. 2014-08, album i foliostørrelse.
Førfotografiet! Historien fortalt med udgangspunkt i bornholmske kilder
Artikel af Ann Vibeke Knudsen i Bornholmske Samlinger 2023.
Prospekt fra Lauritz de Thurahs Bornholmsbeskrivelse fra 1756., Rønne med sin kirke, Sct. Nicolaj, foran byens da beskedne havn. Kastelstårnet fra 1680’erne ses yderst til højre. Stubmøllerne hæver sig over den lave bebyggelse og det vi måske især lægger mærke til er de haveanlæg, der er tegnet ind . De bekræftes af Thurahs tekst og senere beretninger, idylliske haveanlæg åbnede sig ud mod havet. Det er næppe den tremastede skonnert den unge snedker har kunnet benytte til sin opgave, men den enmastede jagt foran den.
Camera obscura som den unge mands tegnehjælp. I et camera obscure vendes motivet, der gennem oblejtivet rammer bagsiden på hovedet. Det kunne man justere ved brug af spejle.
|
”Personen, som var til den Ende fra Auctor oversendt, var et ungt Menneske, egentlig af Profession en Snedker, betjente sig af et Camera obscura portabili til alle Aftegninger”.
Den første ”fotograf” på Bornholm var som man kaldte det ”daguerreotypist”, hed Anders Olsen og bornholmerne stiftede bekendtskab med ham i en annonce i Bornholms Avis 15. juni 1847. Det var blot 8 år efter at den mand, franskmanden Louis Daguerre, 19. august 1839 havde offentliggjort sin opfindelse som blev opkaldt efter ham, daguerreotypiet. Nu kunne man med sollysets hjælp aftage billeder. Det kom til at ændre verden helt og er i sig selv en stor historie. Men hvordan anskaffede man sig prospekter, dvs. landskabsbilleder og portrætter før det? At vejen til fotografiets opdagelse var lang, ved de fleste. Og der skete meget spændende på den vej. Daguerre baserede sin ”opfindelse” på optiske og kemiske fænomener, som havde været kendt i århundreder. Camera obscura – som amtmand Urne omtalte i midten af 1700-tallet var kendt fra begyndelsen af 1000-tallet, og linser som brilleglas var kendt fra slutningen af 1200-tallet, og de to opfindelser var blevet kombineret i 1500-tallet, hvilket gjorde billedgengivelsen i et camera obscura anvendeligt. Også kemien havde man kendt til længe, nemlig at sølvnitrat bliver mørkt når det udsættes for lys – det havde man fundet ud af i begyndelsen af 1600-tallet og 100 år siden benyttede man teknikken til kopiering af genstandes konturer. Sidst i 1700-tallet opdagede man, at sølvklorid, som udsattes for lys, kunne blive uopløseligt i ammoniak – som en slags fremkaldervæske. Man siger, at de tekniske og kemiske forudsætninger for at kunne fotografere var tilstede sidst i 1700-tallet. Camera obscura Således berettede Bornholms amtmand, Johan Christian Urne, i en indberetning om købstæderne Rønne og Svaneke, og gav os på den måde et fingerpeg om, hvordan kortene til generalmajor Lauritz de Thurahs Bornholmsbeskrivelse, der udkom i 1756, blev tegnet. Det var øens byfogeder, der på Urnes foranledning, svarede ham på en slags spørgeskemaer, og de var grundlaget for Thurahs tekst. Vi må forestille os, at den unge mand var sejlet ud på havet i en lille enmastet jagt, som var de bornholmske skipperes almindeligste fartøj. Han fik placeret sig med passende afstand til byerne og kunne med sit camera ocscura fange konturerne af landskabet på kysten, få tegnet de væsentligste bygninger, kirker, møller, større gårde mv. ind på sin tegning og redskabet var således en væsentlig tegnehjælp, for selvfølgelig har den unge snedker også været god til at tegne. Men hans mange skitser af de bornholmske købstæder set fra havet, blev derefter er omsat til kobbertryk. ”I Haas fec” eller sculpis står der på trykkene. Det er den tyskfødte, danske kobberstikker, Jonas Haas, 1720-1775, som fik til opgave at bearbejde forlæggene til de resultater, man ser i Thurahs værk. I Bornholmsbeskrivelsen er der prospekter fra alle købstæder. De må være aftegnet på havet på nær prospektet af Aakirkeby, hvor tegneren af gode grunde befandt sig på en mark uden for byen. Camera obscura, (betyder 'mørkt kammer'), og er her en lystæt kasse, hvori lysstråler fra genstande udenfor, der falder gennem en linse i den ene side, danner et omvendt og formindsket billede på den modstående side. Kameraet blev også forbedret med spejle, der kastede billedet op på en flade, hvor det kunne aftegnes. Billedet af genstande, arkitektur eller landskab kunne kopieres med stor nøjagtighed og perspektivisk præcision. I 1700 og 1800-tallet vandt camera obscura stor udbredelse blandt tegnere, grafikere og malere, både i form af små kasser og større transportable rum, hvori tegneren kunne stå eller sidde og arbejde. Der er klart, at man nemt kunne få den tanke, om at man ikke med solens egen tegning og med lysfølsom kemi kunne fæstne det man så gennem et camera obscura til et stykke papir eller en anden form for plade. Bestræbelserne på at fastholde det billede, der dannes i et camera obscura, førte i 1820'erne og 1830'erne til udviklingen af fotografiet og det fotografiske kamera. |
|
Physionotraceportrættet
Historien om "førfotografiet" har mange spændende kapitler. Når et af den skal med i denne bornholmske sammenhæng skyldes det, at den meget velhavende købmand, brygger og reder på Christianshavn, var Hans Peter Koefoed, 1743-1812, som i bornholmsk sammenhæng især er kendt for at være gift med etatsrådinde (det blerv hun udnævnt som efter ægtefælles død) Marie Koefoed. Velhavende og en stor mæcen varde begge to. Hans Peter Kofoed ... |
|
Silhouetterne
Bornholms Avis, Silhouet, Herrman Rabe., 10. august 1860.
|
Næbbe Odde nord for Rønne. Litografi efter tegning af Richter Ibsen, o. 1860. Mon ikke han havde en bærbar camera obscura med sig, for at få styr på perspektivet og de indbyrdes forhold i dette fornemme prospekt. Trykt ....
|
Tegner og portrætmaler Richter Ipsen
Mange mennesker vil nikke genkendende til prospekt af Rønne, set fra Næbbe Odde. Mange har sågar et litografi hængende, måske en senere kopi eller nogle postkort i gemmerne. Et særdeles yndet motiv fra en tid, hvor fotografiet endnu ikke for alvor var blevet en selvfølge. Og hvor den bornholmske dagligdag så helt anderledes ud. Den mand, der tegnede prospektet, kom om nogen i knibe pga. det, der skulle blive en særdeles alvorlig konkurrent, fotografiet. Formentlig er dette arbejde, det sidste han udførte på Bornholm. Andreas Richter Ibsen, hed han. Han levede bl.a. af at tegne ”Pastelportraiter”, prospekter af huse, gårde, værelser med de deriværende genstande etc. etc., som han forklarede i en annonce i Bornholms Avis i maj 1863. ”Nøjagtigt og præcist efter Naturen”. Han var født i 1810, kom til Bornholm sidst i 1840'erne. Var portrætmaler og gav undervisning i frihåndstegning samt geometrisk tegning. Dertil var han amatørskuespiller og optrådte ofte på Rønne Theater; i en periode var han endog teatrets meget værdsatte førsteelsker! Men tiderne blev svære for ham efter at det blev almindeligt at lade sig fotografere; det var mere attråværdigt at ”få aftaget et Portræt” hos en ”moderne Photograf”, end at benytte sig af den mere sendrægtige portrættering hos en ”gammeldags” maler. I 1864 fik Richter Ibsen ansættelse på Den Kgl. Porcelænsfabrik, hvor han var til han døde i 1881. Men endnu i 1863 var han i Rønne. I august satte han en annonce i Bornholms Avis, hvori han fortalte, at han havde tegnet et prospekt af Rønne Torv for at lade det litografere. Han indbød til ”subskription”, så han var sikker på en rimelig afsætning. Tegningen kunne interesserede bese hos urmager Jens Marius Kofoed i Lille Magstræde i Rønne og her kunne man skrive sig på lister, for at sikre sig et litografi. Sidst i august mindede Richter Ibsen endnu en gang om muligheden for se på tegningen og sikre sig et eksemplar på forhånd. I oktober 1863 meddelte Bornholms Avis, at projektet var fuldført på Tegner & Kittendorffs lithographiske Etablissement. Avisen anbefalede det færdige tryk, som kostede fire mark, til ”enhver, der interesserer sig for et tro Billede fra sit Hjemsted og finder Glæde i at støtte en flittig og agtværdig Kunstner”. |
Lige før fotografiet - af Leif Germann Jensen i Objektiv # 92, april 2001
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|