Førfotografiet i Danmark - tidlige visitkort affotografier af ældre afbildninger
|
Daguerreotypier, medaillonportrætstik, pasteltegninger, sortkridttegninger, silhuetter, malerier, miniaturer etc.
På siden her: 1. Affotograferinger af silhuetklip 2. Affotograferinger af akvareller, miniaturer, mv. HER 3. Affotograferinger af daguerreotypier. 4. Physionotracier Silhuet, kvindeportræt i rund egetræsramme. Bag på står "Tante Mathilde". Diameter 10 cm. Originalt klip. Fra Marianne Knudsens samling.
|
|
1. Affotograferinger af silhuetklip
|
|
|
|
Jeg er fascineret af billederne, når førfotografiet møder det tidlige fotografi, eller man kan sige, når ældre teknikker sikrer endnu ældre teknikker for eftertiden.
Her er fx et fantastisk klip, foreviget af fotograf R. Gaudenzi, i København. Det er et silhuetklip af Elisabeth Margrethe Boeck, 1724-1807. Det ser fantasifuldt ud, men det er klippet af Johann Adolf Bendix Rohtermundt, 1780-1816, som kom fra Slesvig, var omrejsende silhuettør, en dygtig klipper, og kendt for at bemale sine silhuetklip. Og kendt for silhuetklip i denne stil med kvindernes vejende hovedprydelser. Familien Boeck kom, som jeg læser det, fra Jylland, syd for Kolding. |
Et andet medlem af Boeck-familien er blevet foreviget på samme måde, altså affotografering af et silhuetklip.
Fotografen er J. Petersen & Søn, København, og det mere enkle silhuetklip er af major Wulff Diederich von Boeck, 1769-1837. Begge er visitkortbilleder. Fra Kongelige Bibliotek. 
|
Her er det selveste N.F.S. Grundtvig, hvis bemalede silhuetklip er blevet affotograferet af fotograf Frederikke Eckardt, Aarhus, fotograf 1884-1907.
Bag på billedet står: "Dette Fotografi er taget efter et Billede i omtr. samme Størrelse, som Grundtvig i Begyndelsen af Fyrrerne forærede Pastor L.C. Hagen, og som nu ejes af Pastor Jensen i Storring [vest for Aarhus], der er gift med en datterdatter af Hagen. Originalen er en koloreret Silhuet. Holger Begtrup. Til Hr. Oberst Thorkelin. Det må være et kabinetkort. Fra Kongelige Biblioteks samling. |
Silhuet foreviges af fotografiet. Her er det fotograf Richard Hansen fra Sorö, der har fået til opgave af affotografere et silhuetklip af familien Schøning - som der står på silhuetternes indramning. Lige præcis hvem denne familie Schøning er, ved jeg ikke, de behøver jo ikke være fra Sorø.
Visitkortbillede. Fra Kongelige Biblioteks samling.
Visitkortbillede. Fra Kongelige Biblioteks samling.
|
|
Foto Chr. Neuhaus, Kbh. Affotografering af et silhouetklip af ukendt kvinde. 1860'erne. Kongelige Biblioteks visitkortsamling.
3. Affotograferinger af daguerreotypier
|
|
|
|
|
Foto af Hans Hansen, Næstved. Kopi af daguerreotypi. Halvorsen, Kathrine Marie f. Christoffersen (13.04.1815-22.04.1903). Ægtefælle: Halvorsen, Fritz, krigsråd, overlærer (1817-1905). KB.
|
Bornholms kvinde med det typiske bornholmske hovedtøj, "påsigbundet" (Er formentlig en kopi af en daguerreotypi). Ukendt proveniens. Affoto 1863-1869,Niels Willumsen, Holmens Canal, Kbh. Det er fra et album i Bornholms Ø-arkivs samling. 2014-08, album i foliostørrelse.
|
Barbara Kirstine Jespersen, f. Bohn, 1781-1864. Fotograf J.E. Wunderlich, Kjøbenhavn. Kopi af daguerrreotypi.
|
Ukendt fotograf, affotografering af en daguerreotypi. Kvinde med bornholmsk hovedtøj, påsigbundet. Blank bagside. Fr. Hjorts album, BØA.
|
|
|
|
|
Fotograf ukendt, daguerreotypist ukendt, person ukendt!
Affoto af daguerreotypi. Det hvide karton med skrå hjørner og indstregning er den originale montering fra 1840'erne. Herreportræt, han har en knappet kjole (frakke) med blanke messingknapper, vest, hvid skjorte, halstørklæde, det hele lettere krøllet. Ligner han en skibskaptajn? En herre, der ville være god at få en snak med! Kongelige Biblioteks visitkortsamling. I den del af samlingen, der kaldes "ubekendt" - fotograferne er ukendte - er der flere affotograferinger af akvareller, daguerreotypier, en enkelt silhuet o. lign. Affotograferinger er gerne anonyme. |
Ukendt herre. Gave fra Agnethe Bak til BM vedr. hendes tipoldefar amtmand Jespersen, død 1837, og dennes familie. Fotograf J. Wunderlich, Kbh. BØA. (Affoto af daguerreotypi).
|
Foto J. Wunderlich, Kbh. Herreportræt, ligner kopi af daguerreotypi, "Onkel Bendsen". cdv, bagsidetryk. Samling Per Christiansen min samling.dk
|
4. Physionotraceportrættet
|
|
|
Dette fornemme stik er fra Per Christiansens digitale album om professor Georg Ferdinand Borch. Det er en original, fransk physionotrace - på dansk medaillonportrætstik. Forestiller: Frederik Christian Krohn, Justitsraad, major, told og konsumtionskasserer i Frederikshavn. F. 13.3.1772 d. 24.5. 1842
Det er fremstillet af portrætstikkets franske opfinder, Gilles Louis Chrétien, 1754-1811. Det forestiller - skriver Per - justitsråd mm. Christian Krohn. Det er signeret under stikket: "Dess. p. Fournier. gr. p. Chretien inv. du physionotrace rüe Honoré vis à vis l'Oratoire Nr. 45 à Paris" som betyder, at portrættet er tegnet af Fournier, graveret af Chretien, opfinderen af physionotrace'en. Og hans adresse. |
En af kilderne til denne historie er bogen "Den lille portrætkunst" (kan varmt anbefales). Det er O.H. Clementsen der fortæller om disse stik (se også link i kommentarerne). Han skriver bl.a.: "Som et kuriosum kan nævnes, at det foruden franske er fortrinsvis danske, som er portrætterede af Chrétien, fordi Danmark på det tidspunkt var det eneste land i Europa, som ikke var i krig med Frankrig.
|
|
|
|
Historien om "førfotografiet" har mange spændende kapitler. Når et af den skal med i en bornholmsk sammenhæng skyldes det, at den meget velhavende købmand, brygger og reder på Christianshavn, var Hans Peter Koefoed, 1743-1812, som i bornholmsk sammenhæng især er kendt for at være gift med etatsrådinde (det blev hun udnævnt som efter ægtefælles død) Marie Koefoed. Velhavende og en stor mæcen varde begge to.
|
Jacob Nicolai Prahl (1761-1831). Stukket af Andreas Flint. Prahl var født i Østermarie, hvor hans far, Jacob Peter Prahl (1737-1810), var præst og ”kendt” for sin "Agerdyrknings Cathekismus efter Bornholms Agerdyrknings-Maade” fra 1777. Portrættet er fra Statens Museum for Kunst.
|
Link til historien om Chrètien's portrætstik. Tidsskrift.dk HER.
Silhuetterne
|
Bornholms Avis, Silhouet, Herrman Rabe., 10. august 1860.
|
Førfotografiet! Historien fortalt med udgangspunkt i bornholmske kilder
Artikel af Ann Vibeke Knudsen i Bornholmske Samlinger 2023.
Prospekt fra Lauritz de Thurahs Bornholmsbeskrivelse fra 1756., Rønne med sin kirke, Sct. Nicolaj, foran byens da beskedne havn. Kastelstårnet fra 1680’erne ses yderst til højre. Stubmøllerne hæver sig over den lave bebyggelse og det vi måske især lægger mærke til er de haveanlæg, der er tegnet ind . De bekræftes af Thurahs tekst og senere beretninger, idylliske haveanlæg åbnede sig ud mod havet. Det er næppe den tremastede skonnert den unge snedker har kunnet benytte til sin opgave, men den enmastede jagt foran den.
Camera obscura som den unge mands tegnehjælp. I et camera obscure vendes motivet, der gennem oblejtivet rammer bagsiden på hovedet. Det kunne man justere ved brug af spejle.
|
”Personen, som var til den Ende fra Auctor oversendt, var et ungt Menneske, egentlig af Profession en Snedker, betjente sig af et Camera obscura portabili til alle Aftegninger”.
Den første ”fotograf” på Bornholm var som man kaldte det ”daguerreotypist”, hed Anders Olsen og bornholmerne stiftede bekendtskab med ham i en annonce i Bornholms Avis 15. juni 1847. Det var blot 8 år efter at den mand, franskmanden Louis Daguerre, 19. august 1839 havde offentliggjort sin opfindelse som blev opkaldt efter ham, daguerreotypiet. Nu kunne man med sollysets hjælp aftage billeder. Det kom til at ændre verden helt og er i sig selv en stor historie. Men hvordan anskaffede man sig prospekter, dvs. landskabsbilleder og portrætter før det? At vejen til fotografiets opdagelse var lang, ved de fleste. Og der skete meget spændende på den vej. Daguerre baserede sin ”opfindelse” på optiske og kemiske fænomener, som havde været kendt i århundreder. Camera obscura – som amtmand Urne omtalte i midten af 1700-tallet var kendt fra begyndelsen af 1000-tallet, og linser som brilleglas var kendt fra slutningen af 1200-tallet, og de to opfindelser var blevet kombineret i 1500-tallet, hvilket gjorde billedgengivelsen i et camera obscura anvendeligt. Også kemien havde man kendt til længe, nemlig at sølvnitrat bliver mørkt når det udsættes for lys – det havde man fundet ud af i begyndelsen af 1600-tallet og 100 år siden benyttede man teknikken til kopiering af genstandes konturer. Sidst i 1700-tallet opdagede man, at sølvklorid, som udsattes for lys, kunne blive uopløseligt i ammoniak – som en slags fremkaldervæske. Man siger, at de tekniske og kemiske forudsætninger for at kunne fotografere var tilstede sidst i 1700-tallet. Camera obscura Således berettede Bornholms amtmand, Johan Christian Urne, i en indberetning om købstæderne Rønne og Svaneke, og gav os på den måde et fingerpeg om, hvordan kortene til generalmajor Lauritz de Thurahs Bornholmsbeskrivelse, der udkom i 1756, blev tegnet. Det var øens byfogeder, der på Urnes foranledning, svarede ham på en slags spørgeskemaer, og de var grundlaget for Thurahs tekst. Vi må forestille os, at den unge mand var sejlet ud på havet i en lille enmastet jagt, som var de bornholmske skipperes almindeligste fartøj. Han fik placeret sig med passende afstand til byerne og kunne med sit camera ocscura fange konturerne af landskabet på kysten, få tegnet de væsentligste bygninger, kirker, møller, større gårde mv. ind på sin tegning og redskabet var således en væsentlig tegnehjælp, for selvfølgelig har den unge snedker også været god til at tegne. Men hans mange skitser af de bornholmske købstæder set fra havet, blev derefter er omsat til kobbertryk. ”I Haas fec” eller sculpis står der på trykkene. Det er den tyskfødte, danske kobberstikker, Jonas Haas, 1720-1775, som fik til opgave at bearbejde forlæggene til de resultater, man ser i Thurahs værk. I Bornholmsbeskrivelsen er der prospekter fra alle købstæder. De må være aftegnet på havet på nær prospektet af Aakirkeby, hvor tegneren af gode grunde befandt sig på en mark uden for byen. Camera obscura, (betyder 'mørkt kammer'), og er her en lystæt kasse, hvori lysstråler fra genstande udenfor, der falder gennem en linse i den ene side, danner et omvendt og formindsket billede på den modstående side. Kameraet blev også forbedret med spejle, der kastede billedet op på en flade, hvor det kunne aftegnes. Billedet af genstande, arkitektur eller landskab kunne kopieres med stor nøjagtighed og perspektivisk præcision. I 1700 og 1800-tallet vandt camera obscura stor udbredelse blandt tegnere, grafikere og malere, både i form af små kasser og større transportable rum, hvori tegneren kunne stå eller sidde og arbejde. Der er klart, at man nemt kunne få den tanke, om at man ikke med solens egen tegning og med lysfølsom kemi kunne fæstne det man så gennem et camera obscura til et stykke papir eller en anden form for plade. Bestræbelserne på at fastholde det billede, der dannes i et camera obscura, førte i 1820'erne og 1830'erne til udviklingen af fotografiet og det fotografiske kamera. |
Tegner og portrætmaler Richter Ipsen
Næbbe Odde nord for Rønne. Litografi efter tegning af Richter Ibsen, o. 1860. Mon ikke han havde en bærbar camera obscura med sig, for at få styr på perspektivet og de indbyrdes forhold i dette fornemme prospekt. Trykt ....
|
Mange mennesker vil nikke genkendende til prospekt af Rønne, set fra Næbbe Odde. Mange har sågar et litografi hængende, måske en senere kopi eller nogle postkort i gemmerne. Et særdeles yndet motiv fra en tid, hvor fotografiet endnu ikke for alvor var blevet en selvfølge. Og hvor den bornholmske dagligdag så helt anderledes ud.
Den mand, der tegnede prospektet, kom om nogen i knibe pga. det, der skulle blive en særdeles alvorlig konkurrent, fotografiet. Formentlig er dette arbejde, det sidste han udførte på Bornholm. Andreas Richter Ibsen, hed han. Han levede bl.a. af at tegne ”Pastelportraiter”, prospekter af huse, gårde, værelser med de deriværende genstande etc. etc., som han forklarede i en annonce i Bornholms Avis i maj 1863. ”Nøjagtigt og præcist efter Naturen”. Han var født i 1810, kom til Bornholm sidst i 1840'erne. Var portrætmaler og gav undervisning i frihåndstegning samt geometrisk tegning. Dertil var han amatørskuespiller og optrådte ofte på Rønne Theater; i en periode var han endog teatrets meget værdsatte førsteelsker! Men tiderne blev svære for ham efter at det blev almindeligt at lade sig fotografere; det var mere attråværdigt at ”få aftaget et Portræt” hos en ”moderne Photograf”, end at benytte sig af den mere sendrægtige portrættering hos en ”gammeldags” maler. I 1864 fik Richter Ibsen ansættelse på Den Kgl. Porcelænsfabrik, hvor han var til han døde i 1881. Men endnu i 1863 var han i Rønne. I august satte han en annonce i Bornholms Avis, hvori han fortalte, at han havde tegnet et prospekt af Rønne Torv for at lade det litografere. Han indbød til ”subskription”, så han var sikker på en rimelig afsætning. Tegningen kunne interesserede bese hos urmager Jens Marius Kofoed i Lille Magstræde i Rønne og her kunne man skrive sig på lister, for at sikre sig et litografi. Sidst i august mindede Richter Ibsen endnu en gang om muligheden for se på tegningen og sikre sig et eksemplar på forhånd. I oktober 1863 meddelte Bornholms Avis, at projektet var fuldført på Tegner & Kittendorffs lithographiske Etablissement. Avisen anbefalede det færdige tryk, som kostede fire mark, til ”enhver, der interesserer sig for et tro Billede fra sit Hjemsted og finder Glæde i at støtte en flittig og agtværdig Kunstner”. |
Lige før fotografiet - af Leif Germann Jensen i Objektiv # 92, april 2001
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fra Susie Thranegaards meget store familiearkiv.
|
Dette er en side fra Susie Thranegaards meget store familiearkiv.
Silhuetklip, medaljontryk. Herren nr. to øverst fra venstre er tegnet/fremstillet af kobberstikker Flint, Andreas (4.3.1767-19.9.1824). Forestiller Dodt, Joost Peter (18.05.1782-20.09.1828) søofficer. (Kongelige Bibliotek ejer også et eksemplar af herren). |
|