Ribe

Tilbage til hovedsiden om HUDE HER.

Sønderportsgade 37, "Den Rahrske Gård". Til højre: Storegade 18, Mellemdammen. Terpagersgård. ES.

Vestkysten d. 1.3.1940, af Journalist K.H. Rosenstand. Foto: Hude ca. 1900, gengivet med tak til Sydvestjyske Museer

Fra Sortebrødregade i Ribe ned mod det gamle Tvættested ved åen, der en gang benævntes med navnet ”Talkes Vandbro”, fører den dag i dag en af Ribes morsomste slipper, der bærer det ejendommelige navn Kølholts Slippe. Den smalle gyde har en yderst malerisk indfatning i de velbevarede bindingsværksfløje af gamle huse, der begrænser den nord og syd, og begge ejendomme har en ikke helt almindelig historie gennem navnene på de ejere, der gennem tiderne har beboet dem, skønt ejendommene nu kun er rester af fordums herlighed.
I vor tid ejes huset syd for slippen af Spare- og Lånekassen for Ribe og Omegn, medens den nordlige ejendom tilhører en datter af afdøde snedkermester Schade, der døde i 1925.

Jeg vil tage den nordlige ejendom først, da en af dens ejere har givet navn til den gamle slippe.
Huset her er bygget ca. 1600 på en tomt, der lå hen efter den store ildsvåde, der overgik Ribe 20 år tidligere og lagde en stor del af byen i aske.
I matrikulen for 1683 omtales ejendommen som tilhørende ”Gilden”, en sammensætning af de mange tidligere eksisterende ”Gilder” eller broderskaber i byen, huset var da lejet ud til Jens Pedersen skomager.
Omkring 1749 hed ejeren af huset Jens Kølholt.
Man ved ikke, hvilken profession denne mand gav sig af med, men nogn helt almindelig borger har han ikke været, idet han tituleredes Monsiur og hans enke senere Madame. Muligt kan hans navn sættes i forbindelse med en slotsfoged af samme navn på Riberhus.
Efter Madame Kølholts død blev guldsmed Bützau ejer af huset. Han var en præstesøn fra Vejen-Læborg, og opnåede en meget høj alder.
Efter Bützauernes tid blev der i en meget lang tidsperiode drevet snedkeri i ejendommen, i 1838 således af en mester ved navn Knudsen. Denne snedkermester var meget dygtig i sit fag og flyttede senere til London, hvor han fortsatte sin profession.
Mester Knudsen var i øvrigt foregangsmand indenfor sine fagfællers kreds i Ribe, idet han, længe før der var drømt om en teknisk skole, samlede snedkerlærlinge om søndagen og underviste dem i tegning.
Knudsens efterfølgere i ejendommen var snedkermestrene Offer og Iver Bang, der drev en efter tiden meget betydelig snedkerforretning. Deres efterfølger blev den i 1925 afdøde snedkermester Schade, der endnu huskes af mange ripensere.
Til ejendommen knytter der sig i øvrigt en lille pudsig historie.
For en lang årrække tilbage blev der drevet beværtning i ejendommens stueetage, og for en årrække tilbage gjorde afdøde byarkivar Termansen et morsomt fund i arkivet, idet han tilfældigt fremdrog en skrivelse, hvori en stakkels kone klager ynkeligt til politimesteren over, at hun må gå på gaden og vente på sin mand, der svirede i beværtningen i Kølholts Slippe. Hun anmoder nu om politiets bistand til at få gjort ende på nattestedet.
Vender vi os nu til ejendommen på den modsatte side af slippen, møder der os et endnu mere interessant stykke ribehistorie.
Sparekassens nuværende hus her blev for den tilbageværende gamle rests vedkommende opført af et af de store gamle ribenavne Mogens Grave i året 1616, og den statelige gård har oprindelig skudt sig frem med en gavl mod Sortebrødregade.
Mogens Graves navn huskes af alle ripenserne den dag i dag for et legat, der uddeles hvert år.
Legatet blev stiftet i 1631. Kapitalen var på 1000 daler, og renterne skulle ”til evig tid” uddeles til 25 husamre med halvdelen 8 dage før Sct. Hansdage og den anden halvdel 8 dage før Sct. Thomæ dag, altså ind mod jul.
Kronikken fortsætter med en uddybning af Mogens Graves bedrifter, der ikke skal gengives her. Tak til Thomas Nielsen i Ribe for historien.

Kr. Hude, foto Weis Hus i Ribe. Nationalmuseet, nr. 1880. Bygningen: Forhuset er opført i to etaper. Ældst er de fem vestlige fag, hvis bindingsværk har stiltræk som muleformede bjælkehoveder, hulkehlsnit i overgangsfod og fyldholter, sparremønstrede knægte og højstolper i den oprindelige gårdside. Trækkene daterer denne første etape til at være opført omkring år 1600. De tre østlige fag er tilføjet nogle årtier senere, og har blandt andet sparremønstrede knægte og højstolper i gårdsiden. Baghuset er fra omkring år 1850, hvor det afløste et 9-fags bindingsværkshus i en etage. Bygningen ud mod Tingslippen, hvori der tidligere var en port til indkørsel, er opført i begyndelsen af 1800-tallet som erstatning for to ældre bindingsværksbygninger.

Kilde: Historisk Atlas.

Indvendig findes et meget velbevaret interiør fra første halvdel af 1700-tallet; bemalede loftsbjælker og paneler, møbler, husgeråd m.m. Familien Weis drev gæstgiveri her fra 1760´erne, og i 1830 fik de rettigheder til at producere brændevin og drive værtshus. Weiss stue ligger lige ved Torvet, og på de store markedsdage var der liv og glade dage, når man mødtes over en lille en efter en velafsluttet handel.
Litteratur:
Hans Henrik Engqvist: Bevaringsplan Ribe. 1969, s. 85-86.
Hugo Matthiessen: Gamle Huse i Ribe 1961, s. 27.
Stig Jensen og Per Kr. Madsen: Med Hugo Mathiessen gennem Ribe september 1917. 1983, s. 18-19.
Trap Danmark, Ribe amt

Ribe, Torvet 2, Weis' Skænkestue. Tv. Nationalmuseet, th. ES. Jvnf. foto ovenfor. Mit bud er, at dette foto, med den hvidkalkede gård, er ældre end billedet ovenfor, hvor gården er restaureret, = tilbageført, som man gjorde det dengang.

Weis' stue, Ribe. Hude, nr.?. Nat. Mus. Dateret søndag 17. juli 1902.

Weis' stue, Ribe. Hude, nr. 2426. Nat. Mus.

Weis' stue, Ribe. Hude, nr. 3607. Nat. Mus.

Weis' stue, Ribe. Hude, nr. 730. Nat. Mus.

Præstegade 15 fra 1576 og portal fra Sct. Catharinæ Kirke. ES.