Eduard Waldemar August Pøckel, fotograf i Nyborg fra 1864-1894.
|
Portrætter HER.
|
|
NAVN: Eduard Waldemar August Pøckel, Pöckel
DATA: Født 1824 i København, død 17.4.1894 i Nyborg. AKTIV: 1865-1892 ADRESSER: 1865-1880 Mellemgade, skraas for Kjöbmand Birch, Nyborg. 1880-1892, Torvet nr. 7, Nyborg. UDDANNELSE: PORTRÆTFOTOS: ja GRUPPEFOTOS: ja REPORTAGEFOTOS: ? TOPOGRAFISKE FOTOS: Ja, en meget flot samling gode billeder fra Nyborg. STEREOFOTOS: ? POSTKORT: ? UDSTILLINGER: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv viste en udstilling af en række af Pøckels fotografier i 2014. FAGLIG FORENING: 1866 udstillet i Stockholm. 1885 udstillet i Odense. FORGÆNGER: EFTERFØLGER: Chr. Langholm 1892. Pøckels atelier overlevede stifteren med mere end 100 år. For efter et par ejere blev atelieret købt af fotograf Behnke i 1904, og under navnet Atelier Behnke eksisterede atelieret frem til 2014, hvor fotograf Anders Schreiner lukkede det. ARKIV: KB har ca. 40 gode portrætter af Pøckel, især militærfolk. Nyborg Arkiv har "Levnedsbeskrifelse for Edv. Pöckel", (Eduard Waldemar August Pøckel Nyborg foto, avisartikler, bibliografi) og en stor samling billeder. KOMMENTARER: Søn af stabshornist Carl Pøckel og hustru Charlotte f. Sørum. 1865 medlem af Den fotografiske Forening. 1865 udstillet i Malmø og Odense, industriudstillinger. medalje begge steder, gengivet i litografi på CDV-bagsider, jvnf. nedenfor. Større kartoner mærket med to ovale skjolde med EP i gotiske bogstaver i blindtryk. Fotograferede prospekter fra Nyborg og omegn, bl.a. med isbådsfarten i Store Bælt. 1866 udstillet i Stockholm. 1885 udstillet i Odense. Større kartoner mærket med to ovale skjolde med EP i gotiske bogstaver i blindtryk. Fotograferede prospekter fra Nyborg og omegn, bl.a. med isbådsfarten i Store Bælt. I 1862 slog fotografen Edv. Pøckel sig ned i Nyborg, hvor han åbnede forretning i Mellemgade. Det var stadigvæk i fotografiets barndom, og Pøckel fik så stor succes, at han i 1880 kunne indrette et rigtigt fotoatelier på Torvet 7. Her arbejdede han indtil kort før sin død i 1894, og i disse godt 30 år gennemfotograferede han det gamle Nyborg og tog et væld af portrætter. KILDER: Ochsner 1986. Lokale dagblade (Nyborg Avis ikke digitaliseret 2021). Pøckels atelier overlevede stifteren med mere end 100 år. For efter et par ejere blev atelieret købt af fotograf Behnke i 1904, og under navnet Atelier Behnke eksisterede atelieret frem til 2014, hvor fotograf Anders Schreiner lukkede det.
|
Fyens Stiftstidende 21. april 1880. Pøckel
Fyens Stiftstidende 23. juni 1892. Pøckel - Langholm.
Herover: Kjøge Avis 19. april 1894.
(Nyborg Avis ikke digitaliseret juni 2019 heller ikke 2021). 
Middelfart Avis 20. april 1894.
|
E. Pøckel, isbådssejlads på Storebælt. Affoto af tegning/akvarel. Tilhører Erik Milling Kristensen.
Foto Ed. Pöckel Torvet Nyborg. Negativ af kabinetbilleder afg Frederikslyst i Teglværksskoven i Nyborg. (Frederik 8. var soldat i Nyborg). 1880. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Prospekter fra Nyborg - slottet
|
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Omkring 1865. Kilde Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Arkivets kommentarer 2021: Nyborg Slot. Slottet blev efter 1879 benyttet som arsenal og tøjhus, hvor der blev opbevaret ammunition, våben og udrustning til garnisonen. I Knudstårnet til venstre blev opbevaret krudt, hvorfor dette tårn i folkemunde kaldes Krudttårnet. På slotspladsen ses oplag af kanonkugler. En lov af 26de februar 1869 var startskuddet til Fæstningens nedlæggelse. Arealerne omkring fæstningen blev overdraget kommunen, der staks påbegyndte en sløjfningen og gennemskæring af voldarealerne. Nyborg Slot 1873. Trap Danmark 1873. Fotografen er Edv. Pøckel og billedet er formentlig fotograferet lidt før, o. 1870.
|
|
Prospekter af byen - set fra omegnen - udsigter - militæret
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Udsigt fra Avernakke ind over byen. Kilde Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
|
|
|
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Kongens Bastion. Kilde Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Arkivets kommentarer 2021: Kongens Bastion. Uniformeret soldat går tur på voldstien med sin hund. Til højre ses fem 18 punds kanoner i voldaffutager, hvor kanonernes fælghuller er overdækket som beskyttelse mod regn. Omk. 1870. |
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Kilde Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Arkivets kommentarer 2021: Udsigt fra Voldmøllen. Th. Landporten og i forgrunden tidl. ammunitionsdepoter, flot udsigt ind over Nyborg By med Vor Frue Kirke i baggrunden. |
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Voldene sløjfes. Iflg. kilden: Gl. plade tilh. fotograf Behncke. (Dvs. Edv. Pøckel ?), Nationalmuseet.
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Udsigt fra Dronningens Bastion. Kilde Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Arkivets tekst: Udsigt fra Dronningens Bastion over byens tage. Billedets centrale del er domineret af Rådhusets flotte bygning fra 1803, ombygget med en ekstra etage 1862-63. Lidt til højre for Rådhuset foran de to popler ses Kommandantgården, hvor biblioteket ligger i dag. Den karakteristiske skorsten til højre i billedet hører til Materialskriverens Hus, der ligger ved den lille plads for enden af Blegdamsgade, også kaldet "Ravnekrogen". Nederst til højre i billedet anes rebslagerens hus. Reberbanen løb langs kurtinen mellem Dronningens og Kongens Bastioner. Omk. 1870.
Arkivets tekst: Udsigt fra Dronningens Bastion over byens tage. Billedets centrale del er domineret af Rådhusets flotte bygning fra 1803, ombygget med en ekstra etage 1862-63. Lidt til højre for Rådhuset foran de to popler ses Kommandantgården, hvor biblioteket ligger i dag. Den karakteristiske skorsten til højre i billedet hører til Materialskriverens Hus, der ligger ved den lille plads for enden af Blegdamsgade, også kaldet "Ravnekrogen". Nederst til højre i billedet anes rebslagerens hus. Reberbanen løb langs kurtinen mellem Dronningens og Kongens Bastioner. Omk. 1870.
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Indgang til Nyborg Fæstning. Kilde Nyborg Lokalhistoriske Arkiv
Arkivets kommentarer 2021: Indgang til Nyborg Fæstning over Landportens ravelin kommende ad landevejen fra Odense den nuværende Vestergade. Til højre ses træerne i Lindealleen og ligefor anes skilderhuset ved ravelinens vagtbygning, hvis skorsten kan ses over voldtoppen til venstre.
Arkivets kommentarer 2021: Indgang til Nyborg Fæstning over Landportens ravelin kommende ad landevejen fra Odense den nuværende Vestergade. Til højre ses træerne i Lindealleen og ligefor anes skilderhuset ved ravelinens vagtbygning, hvis skorsten kan ses over voldtoppen til venstre.
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Udsigt mod syd over Nyborg Kirkegård med Vor Frue Kirke i baggrunden, Fra Nationalmuseets Samlinger.
Nyborg Arkivs kommentarer 2021: Kirkegården blev taget i brug som pestkirkegård i 1537 og som byens assistenskirkegård i 1818; den er udvidet af flere omgange, især da Landportens Ravelin blev nedlagt i 1876, hvor begravelser på kirkegården ved kirken endeligt ophørte. I baggrunden skimtes Vor Frue Kirke. Denne kirkegård indgår som del af den nuværende Gamle Kirkegård, 1925 fik byen en ny assistenskirkegård beliggende over for sygehuset. Nyborg Arkiv har tilsvarende billede.
Nyborg Arkivs kommentarer 2021: Kirkegården blev taget i brug som pestkirkegård i 1537 og som byens assistenskirkegård i 1818; den er udvidet af flere omgange, især da Landportens Ravelin blev nedlagt i 1876, hvor begravelser på kirkegården ved kirken endeligt ophørte. I baggrunden skimtes Vor Frue Kirke. Denne kirkegård indgår som del af den nuværende Gamle Kirkegård, 1925 fik byen en ny assistenskirkegård beliggende over for sygehuset. Nyborg Arkiv har tilsvarende billede.
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Landportens Ravelinsport. Kilde Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Arkivets kommentarer 2021: Landportens Ravelinsbro. Foran Landporten, som var eneste adgang til Nyborg fra landsiden, lå Landportens ravelin, et fremskudt fæstningsværk omgivet af en grav. Den lille bro fortsatte i Vestergade mod Odense. T.h. en del af volden i ravelinen, sløjfet 1876. Hele området i forgrunden blev opfyldt og er i dag Eksercerpladsen. bevoksningen bag Vestergade er den daværende assistenskirkegård, som i dag indgår i Den Gamle Kirkegård. Bagerst Svanedammen med jernbanedæmning og Christianslundsskoven. Masten er fra den elektriske telegraf anlagt 1853-54. Resten af ravelinsgraven er smukt indføjet med urnegrave i nuværende kirkegårdsanlæg. Omk. 1865
Arkivets kommentarer 2021: Landportens Ravelinsbro. Foran Landporten, som var eneste adgang til Nyborg fra landsiden, lå Landportens ravelin, et fremskudt fæstningsværk omgivet af en grav. Den lille bro fortsatte i Vestergade mod Odense. T.h. en del af volden i ravelinen, sløjfet 1876. Hele området i forgrunden blev opfyldt og er i dag Eksercerpladsen. bevoksningen bag Vestergade er den daværende assistenskirkegård, som i dag indgår i Den Gamle Kirkegård. Bagerst Svanedammen med jernbanedæmning og Christianslundsskoven. Masten er fra den elektriske telegraf anlagt 1853-54. Resten af ravelinsgraven er smukt indføjet med urnegrave i nuværende kirkegårdsanlæg. Omk. 1865
Prospekter af Nyborg købstad
|
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Torvedag. Kilde Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Arkivets kommentarer 2021: På nordsiden af Torvet havde landslagterne deres stadepladser. Slagterne var kun på Torvet om lørdagen, og da der kun var en slagter i byen, handlede mange ind til en hel uge. Gartnerne havde pladser længere inde på Torvet, og ved rådhusgavlen mod Korsgade handlede man med fisk. I baggrunden ses bla. Sparekassens bygning fra 1856 med lejligheder på 1. og 2. sal. I 1897-98 sammenlagdes og ombyggedes Torvet 4 og 6 til 1. og 2. sal. I 1897-98 sammenlagdes og ombyggedes Torvet 4 og 6 til Sparekassen for Nyborg By og Omegn med den nuværende karakterfulde facade. Pøckel har taget billedet fra sit atelier, Torvet 7, 2. sal. Kort over Nyborg o. 1870. Antal indbyggere: 4812. Fra Trap Danmark 1873.
Med kortet kan man følge Pøckels tur rundt i Nyborg - det er fra værket, Pøckel selv leverede fotografier til. |
|
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Slotsmøllen. Kilde Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Arkivets kommentarer 2021: Slotsmøllen. Torvet med Slotsmøllen til venstre i billedet med to hestetrukne vogne ved rampen. Slotsmøllen består af to møllehuse og en lavere mellembygning. Møllehuset til venstre er opført i 1857 og det højre i 1867. Omk. 1870.T
Arkivets kommentarer 2021: Slotsmøllen. Torvet med Slotsmøllen til venstre i billedet med to hestetrukne vogne ved rampen. Slotsmøllen består af to møllehuse og en lavere mellembygning. Møllehuset til venstre er opført i 1857 og det højre i 1867. Omk. 1870.T
|
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Kommandantgården. Blindstempel .Kilde Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Arkivets kommentarer 2021. Kommandantgården med Oberst Krogh og musikkorpset. Kommandantgården lå, hvor Nyborg Bibliotek ligger i dag og fungerede som bolig for kommandanten i byen, indtil garnisonen flyttede fra Nyborg i 1913. Derefter fungerede bygningen som dommerkontor og embedsbolig for dommeren. På Torvet foran gården ses garnisonens musikkorps opstillet for at musicere for kommandanten, men til stor fornøjelse for byens borgere. Omk.1870. Foto Edv. Pøckel, Nyborg. (Udsnit af ovenstående) Kommandantgården på Torvet i Nyborg. Det skal være oberst Krogh med musikkorpset vi ser. Kabinetkort (?). Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
|
|
Foto Edv. Pøckel, Nyborg: Vor Frue Kirke, Nyborg, o. 1870. Kirken set før restaureringen 1870-1871. Nationalmuseet.
|
|
|
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Mellemgade, 1860'erne. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
|
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Adelgade set fra havnen med kirkespiret i baggrunden. Kabinetkort (?). Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
|
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Vestervold. Kilde Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Arkivets kommentarer 2021. Vestervold 20, Vestervoldgade med smedeværksted midt i gaden. Et stakit ind til voldene med Clémensens have i Strandbastionen o. 1865.
Arkivets kommentarer 2021. Vestervold 20, Vestervoldgade med smedeværksted midt i gaden. Et stakit ind til voldene med Clémensens have i Strandbastionen o. 1865.
Havn og havneområder i Nyborg
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Nyborg Havn set fra kirketårnet. Forrest i midten Hovedvagten, bag den Toldboden og Skibsbroen. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Foto Edv. Pøckel (? usikkert). Nyborg. Adelgade set fra havnen, Hotel Nyborg i to etager, Hotel Postgården, Hvedvagten, Adelgade 7 og Toldboden. Ganske mange skibe i havnen og en hestevogn på midtermplen. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Nyborg Havn. Kilde Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Arkivets kommentarer 2021: Udsigten fra Østervold over Nyborg Havn med Midtermolen og hjørnet af Toldboden til venstre. Til højre Vesterhavnen og vejen mod vest på dæmningen fra 1844, den senere Strandvejen. I forgrunden til venstre ses Havnegade og den brede voldgrav med brolagt vandingssted for kreaturer og heste. I baggrunden anes Dyrehavemøllen og Dyrehavegård. Midt i billedet ses læmolen for Vesterhavnen anlagt 1856. I folkemunde blev læmolen kaldt Djævleøen. På hjørnet ved Vesterhavnen ses lighuset, hvor opfiskede lig blev anbragt. Omk. 1860.
Arkivets kommentarer 2021: Udsigten fra Østervold over Nyborg Havn med Midtermolen og hjørnet af Toldboden til venstre. Til højre Vesterhavnen og vejen mod vest på dæmningen fra 1844, den senere Strandvejen. I forgrunden til venstre ses Havnegade og den brede voldgrav med brolagt vandingssted for kreaturer og heste. I baggrunden anes Dyrehavemøllen og Dyrehavegård. Midt i billedet ses læmolen for Vesterhavnen anlagt 1856. I folkemunde blev læmolen kaldt Djævleøen. På hjørnet ved Vesterhavnen ses lighuset, hvor opfiskede lig blev anbragt. Omk. 1860.
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Nyborg Havn med "Rosalinde", skipper Pulsens trækfærge. I mellem Midtermolen og Banegårdsmolen. Begyndelsen af 1870'erne. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Østervold og havneområdet. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Arkivets kommentarer 2021: Udsigt fra Østervold. Fra et hus på Østervoldgade ses til venstre Havnegade med P. Pedersens skibsværft. I midten af billedet Toldboden fra 1857 og den i 1844-45 anlagte dæmning, senere Strandvejen. Arbejdet hermed blev udført af fanger fra byens stokhus (fængsel). Til højre i billedet ligger Kamhullet, som af dæmningen blev afskåret fra fjorden. Det derved opståede Kamhul udgjorde med sit stillestående vand en sundhedsrisiko og blev opfyldt med jord fra fæstningsvoldene, efterhånden som de blev nedlagt. Den blev endeligt opfyldt i 1878. På bakken bag Kamhullet skimtes Sofienberg. Omk. 1860.
Arkivets kommentarer 2021: Udsigt fra Østervold. Fra et hus på Østervoldgade ses til venstre Havnegade med P. Pedersens skibsværft. I midten af billedet Toldboden fra 1857 og den i 1844-45 anlagte dæmning, senere Strandvejen. Arbejdet hermed blev udført af fanger fra byens stokhus (fængsel). Til højre i billedet ligger Kamhullet, som af dæmningen blev afskåret fra fjorden. Det derved opståede Kamhul udgjorde med sit stillestående vand en sundhedsrisiko og blev opfyldt med jord fra fæstningsvoldene, efterhånden som de blev nedlagt. Den blev endeligt opfyldt i 1878. På bakken bag Kamhullet skimtes Sofienberg. Omk. 1860.
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Kamgraven og den hvide Jomfru. Blindstemplet. Kilde Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Arkivets kommentarer: Kamgraven og Den Hvide Jomfru. Fra spidsen af Kongens Bastion til byens vestlige opland gik dæmningen, Kammen, der adskilte voldgraven ved Kongens Bastion fra fjorden. På tværs af Kammen var placeret palisader med en port, så man til fods kunne komme ud af byen sydpå uden at skulle gennem Landporten. for at hindre passage over Kammen opførtes i 1675 spærretårnet kaldet "Den Hvide Jomfru". På grund af tårnets hvide farve blev det i mange år brugt som sømærke. Fjorden gik oprindeligt helt op til Kammen, men blev i 1844 med anlæggelsen af dæmningen (nuværende Strandvejen) afsnøret, og herved fremkom det ildelugtende Kamhul. Omk. 1870
Arkivets kommentarer: Kamgraven og Den Hvide Jomfru. Fra spidsen af Kongens Bastion til byens vestlige opland gik dæmningen, Kammen, der adskilte voldgraven ved Kongens Bastion fra fjorden. På tværs af Kammen var placeret palisader med en port, så man til fods kunne komme ud af byen sydpå uden at skulle gennem Landporten. for at hindre passage over Kammen opførtes i 1675 spærretårnet kaldet "Den Hvide Jomfru". På grund af tårnets hvide farve blev det i mange år brugt som sømærke. Fjorden gik oprindeligt helt op til Kammen, men blev i 1844 med anlæggelsen af dæmningen (nuværende Strandvejen) afsnøret, og herved fremkom det ildelugtende Kamhul. Omk. 1870
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Havnen o. 1868. Det nuværende (1940'erne) færgeleje ligger, hvor badehusene ses. Kilde Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Prospekter af Nyborg institutioner
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Nyborg Borgerskole. Blindstemplet. Kilde Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Arkivets kommentarer 2021: Nyborg Borgerskole. Efter den store bybrand i 1797 flyttede Borgerskolen fra Mellemgade til Rådhuset. Da lokalerne her blev for små, flyttede den i 1861 til Nørretorv. 1875 byggedes en ny Borgerskole på den i 1872-74 nedlagte Gregers Andersens Bastion. I 1898 blev den til den kommunale friskole, dvs. betalingsfri skole. Den blev udvidet med to nye bygninger i hhv. 1906 og 1916. Fra 1915 var den grundskole, dvs. skole for alle byens 1. - 4. klasser. I 1948 indførtes distriktsskoler, og den fik navnet Nørrevold Skole. Den blev nedlagt i 1976, hvorefter de to ældste bygninger blev revet ned. Den bestående bygning rummer i dag kommunens teknik- og miljøafdeling.
Arkivets kommentarer 2021: Nyborg Borgerskole. Efter den store bybrand i 1797 flyttede Borgerskolen fra Mellemgade til Rådhuset. Da lokalerne her blev for små, flyttede den i 1861 til Nørretorv. 1875 byggedes en ny Borgerskole på den i 1872-74 nedlagte Gregers Andersens Bastion. I 1898 blev den til den kommunale friskole, dvs. betalingsfri skole. Den blev udvidet med to nye bygninger i hhv. 1906 og 1916. Fra 1915 var den grundskole, dvs. skole for alle byens 1. - 4. klasser. I 1948 indførtes distriktsskoler, og den fik navnet Nørrevold Skole. Den blev nedlagt i 1976, hvorefter de to ældste bygninger blev revet ned. Den bestående bygning rummer i dag kommunens teknik- og miljøafdeling.
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Gymnastikhuset. Blindstemplet. Kilde Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Nyborg Arkivs kommentarer 2021: Gymnastikhuset. I nuværende Baggersgade opførte Nyborg Kommune i 1884 et gymnastikhus med smukt udformet murværk og store støbejernsvinduer. Bygningen bestod af ét stort rum med tribune ovenpå to depotkamre. Gymnastikhuset blev opført for byens skoleelever, som hidtil havde benyttet Landportens eksercerhus. Til højre for gymnastikhuset ses et stakit, som spærrede slippen til Nørregade. 1917 købte naboen, garvermester Adolph Hansen, gymnastikhuset og forhøjede det til det nuværende treetagers hus anvendt til garveri. I 1939 blev det telefoncentral, og i dag rummer huset beboelse, tandlægeklinik og Fakta-butik. Omk. 1890.
Nyborg Arkivs kommentarer 2021: Gymnastikhuset. I nuværende Baggersgade opførte Nyborg Kommune i 1884 et gymnastikhus med smukt udformet murværk og store støbejernsvinduer. Bygningen bestod af ét stort rum med tribune ovenpå to depotkamre. Gymnastikhuset blev opført for byens skoleelever, som hidtil havde benyttet Landportens eksercerhus. Til højre for gymnastikhuset ses et stakit, som spærrede slippen til Nørregade. 1917 købte naboen, garvermester Adolph Hansen, gymnastikhuset og forhøjede det til det nuværende treetagers hus anvendt til garveri. I 1939 blev det telefoncentral, og i dag rummer huset beboelse, tandlægeklinik og Fakta-butik. Omk. 1890.
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Sygehusene. Blindstempel. Kilde Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Arkivets kommentarer 2021: Sygehusene. Det civile sygehus med 30 sengepladser ses til venstre og det militære med 54 sengepladser til højre. De blev taget i brug i 1878. De to sygehuse blev opført på fæstningens nordlige glacis som afløsere for byens sygehus på hjørnet af Nørregade og Vægtergade samt det militære i Kongegade 5. Man ser nogle af de haver, der var anlagt ved sygehusene. Haverne blev betegnet rekonvalescenthaver. De to oprindelige bygninger indgår fortsat som en del af det nuværende sygehus. Omk. 1880.
Arkivets kommentarer 2021: Sygehusene. Det civile sygehus med 30 sengepladser ses til venstre og det militære med 54 sengepladser til højre. De blev taget i brug i 1878. De to sygehuse blev opført på fæstningens nordlige glacis som afløsere for byens sygehus på hjørnet af Nørregade og Vægtergade samt det militære i Kongegade 5. Man ser nogle af de haver, der var anlagt ved sygehusene. Haverne blev betegnet rekonvalescenthaver. De to oprindelige bygninger indgår fortsat som en del af det nuværende sygehus. Omk. 1880.
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Fattiggården. Blindstemplet. Kilde Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
>rkivets kommentarer: Fattiggården, Tårnborg. Senere administratinskontor for Nyborg kommune. Senere også børnehave.
>rkivets kommentarer: Fattiggården, Tårnborg. Senere administratinskontor for Nyborg kommune. Senere også børnehave.
Jernbanestationen i Nyborg
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Nyborgs første banegård ved Sølystvej o. 1865. Kilde Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Arkivets kommentarer (redigeret): Nyborgs første banegård, tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe og åbnet 8. september 1865. Banegården lå i området, hvor den senere lokomotivremise kom til at ligge. Bygningen til højre billedet er Husteds Pavillon i folkemunde kaldet Paraplyen. Omk. 1865.
Arkivets kommentarer (redigeret): Nyborgs første banegård, tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe og åbnet 8. september 1865. Banegården lå i området, hvor den senere lokomotivremise kom til at ligge. Bygningen til højre billedet er Husteds Pavillon i folkemunde kaldet Paraplyen. Omk. 1865.
|
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Første jernbane. Kilde Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Arkivets kommentarer 2021: Nyborgs første banegård. Fra Prins Frederiks Bastion ses til højre Nyborgs første banegård indviet 1865; placeringen var imidlertid uhensigtsmæssig, og allerede syv år senere blev den flyttet nærmere havnen. Midt i billedet t.v. for vandtårnet ses et kulhus med forperron. Yderst t.v. for vandtårnet ses banegårdens lagerbygning. Prins Frederiks Bastion blev nedlagt 1877. Den var fæstningens flagbastion og eneste rondel (rund bastion). Den lå, hvor Nybrogade 2 og 4 ligger i dag. Bastionens 18 punds kanoner svarede til dem, der i dag bliver skudt med på Dronningens Bastion. Omk. 1870. Foto Edv. Pöckel, Nyborg. Velkomstportalen ved indvielsen af Nyborg Banegård 8. september 1865.
Foto Edv. Pøckel. |
|
Godserne
Fotograf ukendt. Edv. Pøckel (?). Holckenhavn. Omkring 1870? Kilde Herregårds Historie 2021, Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Foto: Edv. Pøckel, Holckenhavn Skovriddergaarden. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Tidlig turisme
Foto Edv. Pøckel, Nyborg. Christianslunds Badehotel, Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Prospekter fra Korsør - Korsør Havn
|
Korsør havn. 1860 - 1869. Fotograf Eduard Valdemar Pøckel. Størrelse 17x23. Materiale s/h positiv. Arkiv Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn. Det ældste kendte foto af Korsør havn. Ved Amerikakajen ses Hotel Storebælt og den første stationsbygning fra 1856.
I forgrunden de åbne oplagspladser. Yderst til venstre indløbet til ophalerpladsen, kaldet "Madam Sommers Hul". Ved Fæstningskajen ses Korsør Fæstning med Fustagehuset, Fæstningstårnet, Chr. IVs Kornmagasin og Kommandantboligen med stald. I baggrunden ses et af de hvide runde ledefyr, Gården "Sølyst" og Kielerfærgen. |
I Korsør Avis 1867 nr. 115 læses følgende:
"Prospect af Korsør Havn med Omgivelser. Hr Photograph Pøckel fra Nyborg har udført et særdeles smukt Photographi af vor Havn, som vi herved tillade os at anbefale. Billedet er taget fra Havnemesterboligens Altan og er fortrinligt udført; man seer Bygningerne paa begge Sider af Havnen og i Baggrunden, ligesom ogsaa Havnens Omgivelser paa Halskov klart og tydeligt fremtræde paa Billedet. Idet vi henvise til omstaaende Avertissement, maa vi tilføie, at et Prøvekort er fremlagt til Eftersyn i Bogladen." Bemærk karantænehuset til venstre i billedet. Jvnf. herunder. |
Foto ukendt, måske Pøckel? Fra William Wichers lokalhistoriske samling, Korsør. Karantænehuset ved Havnen i Korsør. ca. 1890. Korsør Lokalhistorisk Arkiv.
|
Korsør Havn set fra Vestkajen. 1865 eller 1866. Ved Amerikakajen ses Hotel Storebælt og jernbanens stationsbygning og pakhus fra 1856. Fire postdampskibe ligger ved kaj. I forgrunden de åbne oplagspladser og en klokkestabel. Eduard Valdemar Pøckel, Nyborg? Danmarks Jernbanemuseum.
|
Så vidt vides er skibene, set fra højre mod venstre: Post- og Befordringsvæsenets H/S FREYA, der var bygget 1863 og sejlede Korsør - Nyborg, som nummer to rederiet C.P.A. Koch & Wm. Hendersons H/S VESTA, der i 1865 og 1866 sejlede Korsør - Kiel, og som nummer tre Post- og Befordringsvæsenets H/S HERMOD, bygget i 1864, som bl.a. sejlede mellem Korsør og Nyborg. Det fjerde postskib umiddelbart tv. for skuret er uidentificeret.
|