Kristian Hude, Elmelunde Kirke, Møn, ca. 1906. Kilde Kongelige Bibliotek.
Liselund på Møn
Det lille fine lystslot, Liselund på Møen, må Kristian Hude have besøgt tidligt i sin karriere, i hvert fald hvis vi skal gå ud fra hans negativnumre. Dette har nr. 122. Jeg har kun dette ene billede, som er fra slottets bagside – oftest ser man det fra den anden side af en lille sø, som slottet spejler sig i. Hude fotograferede også stereobilleder og blandt dem er der fire af interiøret fra Liselund. Tilsvarende billeder findes i glaspladestørrelse 13x18 på Nationalmuseet (iflg. Hudes eget katalog på Det kongelige Bibliotek).
Kristian Hude har taget flere stereobilleder af Liselund o. 1900. På interiørbillederne ser man de velbevarede rum, som menes at være
udsmykket og møbleret af tidens førende interiørarkitekt, hofdekoratør Joseph Christian Lillie. Øverst til venstre havestuen med de fine vægdekorationer, til højre en opholdstue, nederst ”Abestuen” og sidst spisestuen.
Liselund ejes siden 2005 af Nationalmuseet.
Liselund i stereobilleder
Billederne er fra Stereoklubbens samling af danske stereobilleder.