Fotoalbums, alder, historie mv.
De gamle fotoalbums alder, hvordan kan vi afgøre, hvordan albummoden skiftede. Årstal på album! Næsten alle albums rummer billeder fra mange forskellige tidspunkter. Gamle skiftet ud, nye kommet til. Men oftest med en "kærne" af samtidige billeder. Byd gerne ind!
1850'erne - de tidligste visitkort - cartomanien - og opbevaring - albums
Flyveposten 27. december 1855. Visitkort. Her angives det, at man anskaffer sig et "galleri".
Flyvepostens notits er de første jeg pt. har fundet med beskrivelse af visitkort. "Pariserne ere i denne Tid ivrigt beskjæftigede med Forberedelser til den forestaaende Nytaarsfest. Alverden er i Bevægelse, og den elegante Verden lader sig blandt Ander forfærdige Visitkort, paa hvis Bagside Besøgerens photographiske Portrait findes. Denne nye Maade at komme i Besiddelse af et Galleri af sine fortroligste Samtidige paa vil rimeligvis finde almindeligt Bifald." |
Kjøbenhavns Adressecomptoirs ... 5. juli 1861
Kjøbenhavns Adressecomptoirs ... 7. december 1860. Industriforeningen.
Th. Juncker, St. Kjöbmagergade 18, Kbh. ... "et Album til photographerede Visitkort"... |
Thisted Amtsavis, 21. oktober 1856. photographerede visitkort
Man siger af det var Disderis portrætter i visitkortformat af Kejser Napoleon der var afsættet for den intense cartomani, der væltede ind over Europa fra sidst i 1850'erne. Man lod sig portrættere i helfigur, påklædt, uden at tage overtøjet af, man stod afventende med den høje hat og handskerne i hånden. Sådan kunne pariserne godt lide det - og dermed resten af det højborgerlige Europa.
|
Flyveposten 18. maj 1859. Kejser Napoleon.
"Før sin Afreise til Italien har Keiser Napoleon ladet sig to Gange photographere af Disderi. Paa det ene Photographi staaer han bagved Keiserinden, som har Sønnen paa Skødet, paa det andet ses han selv siddende i en Lænestol. Af disse Billeder er der taget Aftryk paa Visitkort, hvilke Keiseren selv ved en Afskedsvisit uddelte til den keiserlige Families Medlemmer og flere ansete Stats- og Hofembedsmænd." Aalborg Stiftstidende, 21. januar 1861. Disderi
|
Et af de ældste visitkortalbums findes på Christinehof i Skåne, fotos fra 1857
Fra André Disdéris Atelier på Boulevard des Italiens i Paris.
|
Gustaf d'Otrante, Christinehoff
|
Fra André Disdéris Atelier på Boulevard des Italiens i Paris. Ebbe Wilhelmine von Haffner, født i Danmark, og Alfred Piper på Sövdeborg, fik taget visitkortportrætter, da de var på bryllupsrejse til Paris i 1857.
En af de ældste reklamer for salg af albums, Budtz Müller. HER.
Budtz Müllers varekatalog 1863, "Albums i Callicot og Skind". Katalog på Kongelige Bibliotek HER. (Callicot er sort kattun, altså lærredsindbinding).
Læg mærke til, at Danmarks førende engrosforhandler indenfor fotografi, endnu i 1863 kun sælger albums i oktav-format, (dvs. en ottendedel, betegnelsen anvendes nu generelt om bøger med en ryghøjde på mellem 15 og 25 cm. En ottendedel er et bogformat og betyder, at hvert af de trykte papirark foldes tre gange, hvorved der fremkommer otte blade pr. trykark, ialt 16 tryksider. Et af de små visitkortalbums, (kun til visitkort) er ca. 16 cm. højt i ryggen. Albums til to billeder pr. side var aflange, jvnf. herunder. Plads til op til 104 portrætter.
Læg mærke til, at Danmarks førende engrosforhandler indenfor fotografi, endnu i 1863 kun sælger albums i oktav-format, (dvs. en ottendedel, betegnelsen anvendes nu generelt om bøger med en ryghøjde på mellem 15 og 25 cm. En ottendedel er et bogformat og betyder, at hvert af de trykte papirark foldes tre gange, hvorved der fremkommer otte blade pr. trykark, ialt 16 tryksider. Et af de små visitkortalbums, (kun til visitkort) er ca. 16 cm. højt i ryggen. Albums til to billeder pr. side var aflange, jvnf. herunder. Plads til op til 104 portrætter.
1862 - et lille visitkortalbum fra fotograf J. Lindegaard i Christiania
Foto L. Lindegaard, Lille album, har tilhørt "Edle Hammer" dateret "10. maj 1862".
Det er et meget tidligt album - i vores del af verden findes de - vist - ikke før 1860. Visitkortfotografiet blev først almindeligt da. Se mere om dette album, med mange fotograf J. Lindegaards familiebilleder mv. HER. |
Foto J. Lindegaard, Christania. med skulptur af hustruen som står ved siden af kunstnerens arbejdsbord.
Tilhører Susie Thranegaard. |
1863 - Miniatur-Albums
Berlingske Tidende 22. januar 1863, miniature albums.
Et lille aflangt album, kun 5 x 9.5 cm stort.
Tilhører Per Christiansen, minsamling.dk Albummet rummer små miniaturebilleder af kendte og kongelige, bl.a. H.C.- Andersen og Frederik 7. Disse aflange fotoalbum - tror jeg - er de ældste! Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 7. februar 1863. Miniatur-Album.
|
Flere af portrætterne er kopier efter R. Striegler, København (Danmarks vistnok første visitkortfotograf).
Horsens Avis, 6. maj 1863. "Fotografier i Miniatur af Kongen, Prinds Christian og Gemalinde, Prinds Wilhelm, Prindsen af Wales og Gemalinde, Prinds Frederik, Prindsesse Dagmar, med flere berømte og bekjendte Personer"
|
Aarhus Stiftstidende, 30. marts 1863. Miniatur-Albums.
|
Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 11. Februar 1863. Miniatur-Albums
Officersalbum fra Bornholm
Grete Sonnes album.
"Tiil Erindring fra Thomas Christian Pelle til Johanne Louvise Didriksen den 25. Mai 1868". Vi må tro det er Thomas Pelle, der poserer på albummets første side ved fotografens fine stol. Snedker Thomas Christian Pelle. Født 1836. Han udvandrede til Amerika i maj 1857. Vendte åbenbart tilbage o. 1868 og blev gift med Olivia Christiane Lintrup, en søster til Johanne Didriksen. Oline udvandrede til Amerika i maj 1871, 28 år gammel. Thomas Christian Pelle døde i Omaha i 1901. Foto G. Støckel. Portrætterne herunder er fotograferet af G. Støckel, Rønne. Dobbeltopslaget i midten er fotografen selv og hans hustru Henriette Lintrup, g. Støckel. Se hele albummet HER. Privateje. |
Dorthea Larsens album fra 25. September 1870
Dorothea Larsens album, dateret 25. September 1870.
Det er et album med spillemekanisme. Tilhører Bornholms Museum. Dorothea Lasen var født i Nexø og på mødrene side i familie med byens fotograf, Johan Hansen. Derfor er der mange lokale portrætter i albummet bl.a. af fotografens familie. Noget af hendes familie udvandrede til Amerika. Vi fik kontakt til familien i 2011 og der resulterede i flere udvekslinger og en artikel af amerikanske Lorna Koford Wallace i Bornholmske Samlinger samme år. Se lidt mere af albummet HER. |
Et album fra Randers fra omkring 1870
Album fra Randers. En familie fra Randers.
Se hele albummet og billederne HER. Med fotografier fra forskellige tider - som er det mest almindelige i ´gamle albums. Album i privateje. |
1880'erne
Albummets forside (som er det eneste der er bevaret her) er med en kopi af Schumanns fotografi af "De sønderjyske Piger", som blev et meget stort nationalt symbol i årtierne efter nederlaget i 1864. Billedet blev fotograferet af H. Schumann i Flensborg i 1878.
Læs meget mere HER. Tilhører Per Christiansen, minsamling.dk |