Søren Møller Jørgensen, 1794-1873. Daguerreotypist i Studsgade, Aarhus
|
Søren Møller Jørgensen, Født i Hornslet nord for Aarhus 29.1.1794, død i Aalborg 30.11.1873. Tegnelærer i Aarhus 1818-1820, oliemøller 1819-1826, malermester, portrætmaler og altså fotograf. Portrættet er fra 1860. et visitkort af Heinrich Tönnies. Tilhører den gamle by i Aarhus.
|
Aarhuus Stiftstidende 31. juli 1844. Jørgensen.
Annoncen herover: Fædrelandet 1. august 1849. Jørgensen, Aarhus. Optog fem daguerreotypier af general Olaf Rye. Det ene portræt fik generalen selv, de fire blev sendt til København til portrætmaler Vilh. Gertner. Med ham som mellemmand blev der fremstillet litografier af generalmajoren.
|
Malerier af Søren Møller Jørgensen
Søren Møller Jørgensens daguerreotypi(er) af general Olaf Rye
Iflg. annonce 1849 blev der taget fem daguerreotypier af Olaf Rye, de blev forlæg for malet portræt og litografier (Det kgl. Bibl., Billedsamling).-
|
Herover: Olaf Rye blev udnævnt til generalmajor i 1849, og ledede den danske hærs tilbagetrækning gennem Jylland. Han havde æren for sejren i 1849, men blev dræbt 6. juli 1849 i Fredericia, da hans hest blev skudt væk under ham.
Maleriet - som er meget stort - er på Frederiksborg Museet. Foto avk. Øverst til venstre: Generalmajor Olaf Rye, 1791-1849. Daguerreotyperet 1849 af Søren Møller Jørgensen. Prov. apoteker Mikkelsen, Odense. Tilhører Museum Kolding. #01401x10171.
I midten: General Rye. Litografi af maleren Johan Vilhelm Gertner eftert daguerreotypi. Litografi ved Isaac Wilhelm Tegner, trykt hos Em. Bærentzen & Co. Lith. Inst. 1849. Kilde HER. (Her ses flere litografier af generalmajoren. Kongelige Bibliotek.) Nederst: Et litograferet tryk "Vort Forsvar" af generalmajor Olaf Rye, 1791-1849. Kilde Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. B14050. |
Om Søren Møller Jørgensen, Weilbachs Kunstnerleksikon
|
Jørgensen, Søren Møller, 1794-1873, maler og fotograf.
Født 29.1.1794 på godset Rosenholm, død 30.11.1873 i Aalborg, begr. smst. Forældre: Forpagter på Rosenholm, senere ejer af Katholm og gårdejer i Følle på Mols, Jens J. og Karen Kirstine Sørensdatter Møller. Gift 23.10.1814 i Grenå med Frederikke Lovise Bendixen, født 10.3.1798 i Randers, død 5.9.1853 i Århus, datter af rådmand, senere byfoged i Randers, kancelliråd Eske B. og Marie Elisabeth Fischer. S.M. Jørgensen var flittig både som kunstner og håndværker for at klare familiens økonomi, men der kendes ikke meget til hans arbejder. Iflg. E. F. C. Lund fandtes omkring århundredskiftet talrige portrætter på herregårdene omkring Randers og Aarhus og i familien Bang. Sine sidste år tilbragte J. hos datteren Anna Ræbild i Aalborg. Stud. jur; samtidig elev på Kunstakadediet, Kbh. (bl.a. hos C.G. Kratzenstein Stub), 1. frihåndsskole marts 1806, modelskole januar 1809; volontør på byfogedkontoret i Grenå 1814-15; exam. jur. 30.10.1816. Drev en oliemølle i Aarhus 1819-1826; borgerskab som malermester i Århus 2.5.1831; åbnede fotografisk atelier smst. 1844. Tegnelærer ved Borgerskolerne i Århus nov. 1818- 1822. |
Udstillinger: Charlottenborg Forår 1809-11.
Værker: Sokrates, kopi efter Abildgaard (udst. 1809); Profeten Elias, kopi efter Rembrandt (udst. 1810); Coriolan (udst. 1811). Portrætter: Prinsesse Charlotte Frederikke (1820, Jægerspris); H.W. Falckenberg (1829, tidl. Joh. Hansens Saml.); Jørgen Mørch Secher (1832); dennes hustru Dorothea Nicoline (1832); malerens datter Johanne, gift Bang (o. 1840). Fotografier: 2 daguerreotypier af Olaf Rye, der blev forlæg for litografier (Det kgl. Bibl., Billedsamling - som jeg ser det har biblioteket kun litografierne). Litteratur: E.F.S. Lund: Da. malede Portrætter, 1895 ff; Otto Jørgensen: Slægten Jørgensen fra Følle, 1918, 106-09; Roar Skovmand (red.): Jægerspris, 1974, 100; Kat. over billeder fra det gamle Aarhus, II, 1953, 27, 65; Bjørn Ochsner: Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920, I, 1986; Kirsten Bang: Nogle minder fra en borgerlig slægt, privattryk 1989, 5-10. Forfatter: Kirsten Nannestad (K.N.) Oplysningerne stammer fra 4. udgave af Weilbachs Kunstnerleksikon. Redaktionen af leksikonet sluttede 1994. Af ophavsretlige årsager opdateres oplysningerne ikke. Kilde: Kid. KunstindeksDanmark. |
