Oskar Johansen, f. 1871, fotograf i Jernbanegade 4, Nyk. F. 1907-1921
|
Om Oscar Johansen som fotograf i Jernbanegade i Nykøbing F. HER.
Oskar Johansen var i 1884-1886 ansat som fotograf hos Chr. Neuhaus. Han etablerede sig i Hillerød (Frederiksborg) 1. maj 1895. (Se HER). Efter han i 1921 flyttede fra Nykøbing F, var han i Storeheddinge.
Samtlige billeder på denne side må være taget i årene 1907-1921 og er fra "Det gamle Nykøbing F" med tekst af V. Paamejer, samtlige fotos af Osvald Johansen og udgivet af Falsters Minder. Teksten er suppleret med faktuelle oplysninger fra Trap 1923, fredningslisten mv. Oskar Johansen var en blændende dygtig fotograf, håndværket helt i top. Hvorfor han har taget de mange billeder ved vi ikke. Bestilling? Har han solgt dem som postkort eller andet? Han har fotograferet tilsvarende serier af billeder fra andre byer og steder, fx Nordsjælland (HER) og vist Slagelse. Sikkert andre steder også. |
Kortet er fra Trap Danmark, Maribo Amt 1898. Se det HER.
Søren V. Hansen; Huset med (karnapper og) den nuværende restaurant Italy er langgade 23. Huet er opført i 1908 af min Morfar - fotograf S.K. Søndergaard. Det er også ham der står forrest i billedet til højre med ryggen til. Efter sigende var Langgade 23 den gang det første hus i byen med centralvarme. som noget nyt har bygningen karnapper på 1. og 2. sal - så man kunne se ned ad gaden. På bygningen ved siden af - Langgade 21 måtte man klare sig med et gadespejl (som lige kan skimtes).
|
Billedet er fotograferet ud for Langgade 17 i Nykøbing F.
"Crome & Goldschmidts Fabrikers Oplag. Udsalg ved Christian Høst". Naboen er Tandlæge Schmidt. Forsiden på Mogens Brusen og Wilhelm Paamejers "Det gamle Nykøbing F." u. år. Falster Pres Forlag. Fotos af Oskar Johansen. Vignetter af Kai Jensen. Udg. af Museets Falsters Minder 1968, nyt oplag 1969.
Fotograf Mogens Brusen (som overtog Oskar Johansens atelier), havde samlet billederne og lokalhistorikeren Vilhelm Paamejer havde forfattet teksterne. Iflg. Ochsner (1986) var en fjerdedel af Oskar Johansens glasplader (der blev benyttet i hæftet) på Museet Falsters Minder, resten hos fotograf M. Brusen, der både overtog atelier og glasplader efter Johansen. Fotograf Mogens Brusen havde samtidig (da bogen udkom) en lille udstilling ved sit atelier i Jernbanegade 4 (?) (Kilde Thorsten Rasmussen). |
Jernbanegade med fotoatelier til venstre, muligvis fra Oskar Johansens tid - og muligvis hans fotografi som forlæg for et postkort.
Postkortet - før 1908, hvor Vandtårnet blev opført - tilhører Kurt Munk. |
KLOSTERKIRKEN
|
Klosterkirken (Gråbrødrekirke) i Nykøbing Falster er en senmiddelalderlig/gotisk kirke fra 1400tallet. Klosteret blev grundlagt i 1419 af Erik af Pommern og var oprindeligt viet til Jomfru Maria, Sankt Mikael og den hellige Frans af Assisi. Kirken var del af et Gråbrødrekloster indtil 1532, hvor kirken blev sognekirke. Efter at Gråbrødremunkene forlod klosteret, brugte man klosterfløjen ved kirken som rådhus. En stor del af klosteret er bevaret og bruges i dag som plejehjem. Byens gamle vandtårn, vist fra 1890, ses til højre. Det blev afløst af et stort tårn i Hollands Gaard i 1908. Se mere om kirkens historie HER.
|
Bygningen, der støder op til kirken til venstre, udgjorde oprindelig Gråbrødreklostrets vestfløj. Den var i perioder rådhus og latinskole og var i en periode (som beskrevet på Traps kort fra 1898, der er vist her) bibliotek for den Classenske Bogsamling, som kom fra Corselitze i 1838, i 1914 en del af centralbiblioteket.
O. 1913 indrettede man det nyoprettede museum "Falsters Minder" i bygningen. |
|
Det tryggeste sted i verden er trappestenen foran mors dør. Det synes børnene i Lille Kirkestræde i al fald at mene. Det lille stræde er et af byens ældste. Midt i det, mellem to huse, lå en brønd, hvorfra boboerne hentede vand. Til højre ses lidt af det Wichfeldske Enkehus, hvis gavl vender ud mod kirken og Klosterstræde.
Se mere om "Det Wichfeldske Enkehuus" (der er fredet) HER. Det Wichfeldske Enkehuus fra 1828 ligger ved Nykøbing Klosterkirke. Bygningens hovedfacade vender mod det brostensbelagte Lille Kirkestræde. Bygningen er opført som beboelse og anvendes også sådan i dag. Det Wichfeldske Enkehuus er et enetages grundmuret hus. Huset har lav sokkel, gråt puds, kvaderindrammede døre og rødt tegltag. Mod Lille Kirkestræde har bygningen otte hvidmalede vinduer og to dobbelte fyldingsdøre. I tagfladen over det midterste fag er der placeret en frontspids med inskriptionen ”Det Wichfeldske Enkehuus”.
|
|
|
|
|
Den gamle kirkegård var en yndet legeplads for kvarterets børn. Her kunne de tumle sig under krogede træer og i tætte buskadser. Den gamle kirkegård omkring kirken blev i 1873 omdannet til et anlæg.
|
Det brolagte Trollestræde med rendestenen midt i strædet er den sidste eksisterende middelaldervej i Nykøbing. Ved stranden ud for strædet lå "Trollebroen". I skumringen gik børnene som regel i en stor bue udenom strædet, for nok blev navnet stavet "Trolle", men hvem kunne være sikker på, at trolde staver rigtigt?
|
SLOTSGADE, TORVET og NOBELSTRÆDE
|
Peder Rasmussen startede et hotel i en gammel amtmandsbolig i 1887 (den lå, hvor man i 1896 byggede "Palæet", der ses bag betjenten og herren med stråhat til venstre).
På hjørnet til højre ses William Kihls store forretning, hvor man bl.a. kunne købe Bramas Livseleksir, tandpasta, rottegift og meget andet, altsammen forarbejdet på Kihls fabrik på Grønsundsvej. Ordensbetjenten står ved Industri- og Landbrugsbanken til venstre. 5. Asylet
13. Czar Peters Hus 18. Hotel Central 38. Katedralskolen 41. Falster Landbostands Sparekasse 48. Telefonstationen |
|
Industriforeningen opførte i 1867 denne store bygning, som rummede restauration, klublokaler og teatersal. Her holdtes ofte store udstillinger. Blev pladsen for trang, opførtes udstillingshaller i "Hollands Gaard". Det skete fx i 1907 under den store "Automobil, Cykle og Electricitetsudstilling". Det var en meget aktuel udstilling, for byen havde i efteråret 1906 vedtaget at bygge elværk, og folk strømmede til for at se, hvad elektricitet kunne bruges til. Bygningen brændte i 1935, og den nuværende opførtes. Ligefrem er det Østergade.
|
Nykøbing har altid haft ry for sine byfester. Her er torvet i dagens anledning forskønnet med en kolonnade mellem Nobels Fabrik og Honorés Bageri. Orkestret musicerer, men de mange mennesker er optaget af dagens hovedattraktion: piloten Telen, som kredser over byen i sin lille flyvemaskine.
Karl Eriksen's forretning, Torvet 4. Paamejers kommentar til dette billede i 1968: "Forårskollektionen præsenteres - det var før P-pillen." ( Den kom i 1960 i Amerika, men blev først frigivet i Danmark i 1966). Forretningen lå i en bygning overfor Industriforeningens ejendom. Denne karré, hvor C. Honorés Conditori lå i den modsatte ende, blev revet ned i 1930erne.
Nykøbing brandkorps holder sprøjteøvelse. Bag pigen med kurven ses vicebrandinspektør A. Brandrup (med fipskæg) og til højre for ham brandinspektøren, tømrermester Clausen (med kindskæg og lang kappe). Som sædvanlig blev brandsvendene gennemblødt fra utætte slanger, men det var kun en grund mere til at søge ind på et værtshus, når øvelsen var forbi. Brandrup var forøvrigt den første i byen, som kørte med pneumatiske ringe, dvs. dæk og slange, på sin cykel.
|
Gaden til venstre er Asylstræde til højre Nobelstræde.
Foran den dominerende gavl i torvets nordside lå tidligere fire små huse. De blev revet ned for at give plads. Gavlen opførtes for at dække arret i husrækken bagved. Butikkens indehaver var Matilde Andersen, der bag fine tylsgardiner præsenterede hjemmelavet medister, skinke, leverpostej og andet godt. Til højre ligger gæstgiveriet "Lolland", der især var søgt på torve- og markedsdage.
|
Lille Torvegade, der gik fra Gammel Kirkegård til Torvet kaldtes tidligere Kardemommestræde. Bygningen til venstre rummer Nobels Tobaksfabrik, hvor der bl.a. blev lavet snus. I snusblandingen indgik tobak, ingefær og kardemomme. Når snusmøllen malede, spredtes en liflig duft af kardemomme, og derfor fik strædet det maleriske navn. I strædet boede også byens trommeslager. Naboerne var altid kar over, når der var "røg i køkkenet" hos familien, for når konen skældte ud, tog fatter sin tromme og buldrede løs, indtil hun var kørt træt. Læg også mærke til det store telefontårn på taget af ejendommen i forgrunden. Herfra gik der ledninger til de enkelte abonnenter.
|
Slotsgade med det trekantede gåse- eller grisetorv og gæstgiveriet "Det skarpe hjørne" - ikke at forveksle med Czarens Hus, der kaldes "Det skæve Hjørne". Efter en handel på torvet drak man "Lidkøb" ved de små borde i skænkestuen. I den lille nabobutik til venstre blev der handlet med nyt og brugt tøj til "bundpriser". I Sidenius' store købmandsgård til højre var der "faste priser" på varerne. Gården blev opført af skibsbygger Chr. Dresler i 1860.
Det er Slotsgade lige frem og man vil komme til den gamle kirkegård og Nobelstræde til venstre. 5. Asylet
7. Nationalbanken, en filial! 38. Katedralskolen |
Slotsgade med kig i retning mod Tovet. Nærmest til venstre købmand Carl Juuls butik med fortovsbænk til fri afbenyttelse. Ved siden af ligger det gamle magasin med porten ind til staldgården. På den modsatte side bor købmand Niels Rasmussen.
Det store træ står stadig (i 1968) i Krygergården. Pladsen blev benyttet af gøglere, kunstryttere og andre farende folk. I dårligt vejr holdtes der forestillinger i det gamle magasin ud mod Slotsgade. Det hændte også, at der opførtes skuespil. Den opklodsede vogn blev efterladt af en zigeunertrup.
|
Den store toetages bygning til højre er/var Nobels Tobaksfabrik. Den er revet ned. Også dengang var det torvedag onsdag og lørdag i Nobelstræde, men det gik måske mere stilfuldt til. Se blot damernes elegante dragter og hatte, og selv om torvekonerne kom langvejs fra, pyntede de sig for ikke at stikke af mod deres medsøstre i byen. Jo, der var noget særligt ved Nobelstræde.
|
E. Nobel Cigar og Tobaksfabrik havde tobaksforretning i administrationsbygningen på Torvet i Nyk. F. Mellem Nobelstræde og Vestensborg Allé. Inventaret er nu opstillet i Frisegade i Falsters Minder´s gamle bindingsværksbygning, genbo til den genopførte Amtsmandgaard.
Nobels butik i Industribygningen lukkede, da bygningen nedbrændte i 1930erne, men butikken i Nobels ejendom på Torvet blev først nedlagt i 1974-75, da fabrikken flyttede. Den dengang nye fabrik langs Vestensborg Allé, havde rejsegilde den 30. nov. 1939 og blev taget i brug 1940/41. Nobel Cigars (Nu Scandinavian Tobacco Group) flyttede i 1974 til Ndr. Ringvej, hvor det stadig ligger. |
E. Nobels Tobaksfabrik ses til venstre. Den blev grundlagt i 1835. To af drengene fra Nobelstræde er blevet landskendte, nemlig Holger og Viggo, sønner af barbermester Christian Brodthagen, hvis forretning ses i huset med barberskiltet. Den ene blev borgmester i Nykøbing, det er ham Holger Brodthagensvej er opkaldt efter. den anden er Viggo Brodthagen, skuespiller. I huset med flagstangen boede urmager Julius Rasmussen. Her kunne man købe ure med ankergang og lommeure med repeterværk.
ØSTERGADE
|
|
|
2. Amtsstuefilial & Skovkassererkontor
3. Løveapoteket 4. Svaneapoteket 8. Landmandsbanken 10. Det Classenske Bibliotek (gl. rådhus) 12. Byfoged, Borgmester & Herredskontor 17. Vester Herredskontor 18. Hotel Central 19. Hotel Dania 21. Landmandshotellet |
24. Industribygning & Teatersal
26. Nykøbing Kirke 27. Nykøbing Kloster (Hospital) 31. Politistation 35. Betalingsskole 37. Friskole [borgerskole] 40. Nykiöbing Sparekasse 48. Telefonstation 49. Statstelegraf & Telefonstation 51. Vandtårnet (det gamle før det nye 1908) 54. Wichfeldske Enkehus |
Vandtårnet i Hollands Gård blev bygget i 1908 og afløste det gamle vandtårn ved kirken. Byens vandværk var blevet opført i 1890 i Systofte. Det leverede vand til forbrugerne gennem 21 km rør.
Tårnet - der er forsynet med en udsigtsetage - er tegnet af arkitekt E. Ambt. |
Lille Torv. Krydset Rådhusstræde til venstre, Østergade lige frem, Jernbanegade til højre, set fra Nygade. Vandtårnet i Hollands Gård. Telefoncentralen i Nykøbing havde ca. 600 abonnenter og lå i Østergade i bygningen med det store telefontårn på taget. Telefonledningerne gik derfra til lignende tårne rundt om i byen. Ledningerne blev tit indviklede i hinanden under storm. Så måtte telefonmesteren til tops i stativet for derfra gennem en råber at dirigere sine folk.
Før jul - dengang Lilletorv havde sit juletræ. Det tændtes den første søndag i december, medens ridende, kørende og gående nisser med lysende fakler drog gennem gaderne og opførte små tableauer fra H.C. Andersens eventyr. Butikkernes udstillinger var et helt usandsynligt skue med en overdådighed af sjældne varer - ikke mindst frugter og legetøj. Overalt var der gran, lys, fest og forventning. Det var, som den gamle eventyrdigter kunne have sagt, så godt, så smukt og så dejligt, at det næsten ikke var til at bære.
|
|
|
Det er morgen ved Christoffersens grønthandel i Østergade. Friske grønsager er lige kommet ind fra gartneriet, og mon ikke kudsken bliver budt på kaffe, inden turen går videre til næste kunde? Christoffersens grønthandel eksisterer ikke mere. I 1968 havde herreekviperingshandler M. Wamsler forretning i bygningen.
|
Fest i Østergade, et jubilæum måske. Her er telefontårnet set fra Torvet.
|
GADERNE nær den gamle SLOTSRUIN
|
Gammel Toldbod, (eller Gamle Toldbod) hovedfærdselsåren til Gåbense og Stubbekøbing indtil 1820, da Slotsgade blev forlænget ud over den gamle slotsplads. Gammel Toldbod blev derefter spærret med et plankeværk og gaden fik snart betegnelsen "den lukkede ende". Toldboden lå på hjørnet af Vandmøllestræde. Det hvide hus med trappen er den gamle slotsvandmølle. I vandmøllehuset boede dengang seks familier med ialt 43 børn og i de øvrige småhuse omtrent 50 børn. At fotografen kun fik to af børnene med, skyldtes måske resten var i skole.
7. En filial af Nationalbanken
33. Raad-, Ting- og Arresthus |
|
Engvej, (sidevej til Slotsgade, overfor Slotsporten) tidligere kaldt Glahnsstræde, idet den blev anlagt af tømmermester Otto Glahn. Han købte det meste af den gamle slotsplads og bebyggede den. Rækkehuset, som børnene står uden for er et af hans "typehuse". Der er en lejlighed i kælderen, én i stuen og desuden et par værelser i tagetagen. Al plads blev udnyttet, for der var mange børn og få penge - og tømmermesteren skulle have sit udlæg ind og helst "lidt" igen.
33. Raad-, Ting- og Arresthus
34. Ruin af Nykøbing Slot |
Staldgården. Vejen er anlagt på den gamle dæmning mellem slotsvoldgraven og den opstemmede Ladegårdssø. Efter udtørring og opfyldning af voldgrav og sø, blev der omkring 1840 bygget små arbejderhuse langs begge sider. I baggrunden kan man skimte lidt af byens mindste hus.
|
Asylstræde eller Asylgade var den sidste del af den gade, der nu hedder Vestensborg Allé, inden man kommer til Torvet. Her har fotografen stået på Gl. Kirkegård og fotograferet mod Torvet og Østergade med vandtårnet.
Det smalle Asylstræde med dets brolægning og dybe rendestene, kendes især af den, der som barn "gik på asylet". Dette blev opført af godsejer Grandjean i 1839 for at give fattiggårdens mange børn, hvis forældre arbejdede ude, et sted, hvor de kunne lære at blive "nyttige mennesker". Her lærte mange drenge og piger den vanskelige kunst at strikke en strømpe. Kneb det med at sidde stille eller huske indtagning til hælen, vankede der rap over fingrene af asylmutters lineal. Dagens lyspunkt var en stor spølkum varm mælk med boller til.
|
|
Det er søndag og der er tid til en snak udenfor Mathiesens smedje, der ligger på den tidligere kirkegård. "Gamle Kirkegård", dog nyere end kirkegården ved klosterkirken. Den blev indviet 1847, udvidet 1865. Den sidste kirkegård ved Sukkerfabrikken blev indviet i 1883.
Til daglig stod smedens gård åben. Da kunne man se Mathiesen arbejde i en regn af gnister ved ambolten. Ved indgangen til Lille Torvestræde står den gamle vandpumpe, der fungerede som plakatsøjle. 5. Asylet
7. Nationalbanken, en filial! 38. Katedralskolen |
LANGGADE
|
Langgade, byens hovedstrøg, hvor damerne promenerer sidste mode, lange kjoler og store hatte. bag de to damer ses manufakturhandler Peder Christensens forretning. Han har hængt sine varer ud, så folk kan se og føle kvaliteten. Det hændte ofte, at en frakke ikke blev solgt, og når den havde hængt og dinglet et års tid, medtaget af vind og vejr, holdt Peder Christensen udsalg (Mon dog!?).
|
Alle byer med respekt for sig selv havde dengang et blæseorkester, som var på pletten ved festlige lejligheder. Nykøbing havde også sit. Her står musikerne i stiveste puds og for fuld udblæsning ved Landmandsbanken i Langgade. (Nr. 8 på bykortet).
FRISEGADE
|
I Brogade-krydset lå hotel "Stad Nykiöbing". Der reklameredes med hyggelige lokaler, palmehave, orkester og en god, solid middag, bestående af tre retter med vin, kaffe og cognac for 6 kr. Til venstre ses bager Rasmussens kringle og lige bagved fotograf Svanholts skilt. Om den tidligere ejer fortælles, at han altid hængte et skilt på døren, "Kommer straks", når han gik i byen. Da skiltet engang havde hængt i nogle dage, brød naboer døren op og fandt huset tomt. Fotografen kom hverken straks eller senere. Han var udvandret til Amerika. (Det er en skrøne, Anders Chr. Svanholt, f. 1872, var fotograf i Holstebro fra 1895, var i Nykøbing fra 1905, i Skive fra 1910 og i Holstebro igen fra 1916. Han kan selvfølgelig have været i USA i mellemtiden). Adressen er vist Frisegade 172 (matr. nr.) hvor V.C. Christoffersen havde til huse fra 1872. HER.
|
Dengang var Frisegade strøggade med store købmandsgårde. I huset med flagstangen boede manufakturhandler L.B. Freuchen. mens huset blev ombygget i 1886 boede familien i købmand Dams gård på hjørnet af Trollestræde og Frisegade, og der blev sønnen Peter født. Den Peter, der senere blev berømt som grønlandsfarer og forfatter.
|
Frisegade. Ejendommen med gavlkvisten bag den cyklende herre var Amtsstuen i Frisegade, der blev revet ned i 1978. For dog at blive genopført igen: Frisegade 40. Det blev revet ned for at give plads til at udstille biler. Ib Jakobsen var entreprenør på nedrivningen og gemte materialerne for selv at bygge af dem. På et tidspunkt tilbød han Falsters Minder materialerne og ved et stort arbejde lykkedes det museets daværende leder, Liselotte Mygh at købe grunden og få genrejst bygningen. Den rummer i dag Museum Lolland-Falsters administration og hedder Amtsforvalterboligen, da amtsforvalter Parelius boede der i 1700-tallet. Jeg (AVK) målte bygningen op i 1976-77 som arkitektstuderende og de tegningerne, fotografier og skitser blev benyttet ved genopførelsen flere år senere.
|
I Hülsens kælder i frisegade havde vinkyperen altid smagsprøver, så kunden kunne være sikker på at få den rigtige årgang. I huset til venstre ved gaslygten var der brændevinsbrænderi og saltsyderi. Inde bag de små ruder var der stald, hvor køerne stod i en konstant rus. De blev nemlig fodret med affald fra brænderiet.
|
|
Til venstre ses købmand Gravesens forretning og lagerbygning. I villaen ved jernstakittet boede læge Tiemroth.
I det lille anlæg midt på pladsen står en obelisk til minde om den folkekære kong Frederik den syvende. Den blev rejst i 1891. I baggrunden ses byens stolthed, det store ridehus. Her trænede medlemmer af Nykøbing F Rideklub under ledelse af skibskaptajn Søtoft. 16. Gasværk
28. Mindestøtte Frederik VII |
|
Byens 260 gaslygter blev tændt i skumringen og slukket hen på natten. Her er lygtetænderen ved lygten på hjørnet af Skolegade og Dronningensgade. Ved hjælp af en bambusstang, forsynet med en krog, åbnede han for gassen, der derefter antændtes af et vågeblus. For drengene var det en oplevelse at følge lygtetænderen på turen rundt i byen og nogle få udvalgte fik endog lov til at tænde.
12. Byfoged, Borgmester & Herredskontor
17. Vester Herredskontor 29. Luthersk Missionshus 31. Politistation 35. Betalingsskole 37. Friskole [borgerskole] |
Huset med de mange markiser, de kraftige sol- og skyggepartier, leder tanken hen på et sydlandsk gadeparti. men det er såmænd Dronningensgade, der indtil 1860 hed Nordre Humlestræde, fordi Nykøbing Slots humlehaver lå der.
|
|
|
Til venstre i billedet ses dommerboligen, bygget i amtmandens have. Til højre ligger den gamle skolebygning. Der er nu (1968) kommunekontor. Skolen lå tidligere i Langgade, hvor nu Landmandsbanken har til huse.
|
Dette parti er meget vanskeligt at genkende, men prøv at se nærmere på den store, hvide villa. Fotografen har stået lige der, hvor gavlen af det nye posthus ligger [ved den ny jernbanestation]. Da Sdr. Boulevard blev anlagt, var det meningen, at der skulle føres en tunnel under jernbaneterrænet til Vesterskovvej, men der gik alligevel over 50 år, inden det blev til virkelighed.
|
Jernbanegade
|
Krydset Jernbanegade - Tværstræde. Et fredeligt sted, hvor intet sker - og tænk så på i dag ... (1968!). Man skimter guldsmed Gøttsches ny forretning. På hjørnet ligger Teilmanns materialhandel og i sidebygningen mod Tværgade har KFUK lokaler. Det lave hus derefter er lånekontoret. Her kom mangen en familie under sygdom eller arbejdsløshed med deres værdigenstande for at låne penge, så de kunne klare dagen og vejen.
|
Et kig ned ad Jernbanegade. På hjørnet ligger blomsterforretningen "Semperflorens", dernæst Chr. Schellenbergs herrelingeri og i fabrikken "Guldborg"s ombyggede udstilling har har Middelbo Outzen åbnet sin manufakturforretning. Bag træet ses facaden af Hotel Royal, det nuværende Scala Bio (1968). På strækningen fra Skolegade (til venstre) til jernbanen lå dengang ikke færre end ti værtshuse og hoteller.
Jernbanegade. Overalt i gadebilledet så man hestetrukne køretøjer. Der var arbejdsvogne, brødvogne, mælkevogne og - ikke at forglemme - ølvogne fra byens bryghus. Kusken fordelte det gode Nykøbing-øl i flasker og ankre. Et almindeligt anker rummede ca. 17 liter øl og kostede mindre end en krone. Et anker var jo en trætønde. Billedet må være fotograferet en gang i 1910erne og bygningerne (som denne historie ikke fortæller om) må have været relativt nye.
HAVNEN
|
Før 1912. Havnekontoret lå dengang på hjørnet af Brogade og havnepladsen. Her var en dejlig krog, hvor snakken gik mellem de gamle, og her kunne de følge skibene og trafikken over broen. Havnekontoret blev flyttet til en ny bygning ved broen i 1912. Pengekassen og det store termometer fulgte med og sad der, til broen og kontoret blev fjernet sidst i 1960erne.
3. Løveapoteket
4. Svaneapoteket 8. Landmandsbanken 18. Hotel Central 19. Hotel Dania 21. Landmandshotellet 22. Hotel Stad Nykiöbing 24. Industribygning & Teatersal 40. Nykjöbing Sparekasse 49. Statstelegraf & Telefon 50. Toldkammer 53. Vejerbod |
|
Eneste offentlige trafikforbindelse mellem Nykøbing og Nysted var postvognen, som også medtog passagerer. Når postillonen blæste i sit messinghorn, skulle alle køretøjer vige. Her ses postvognen holde ved Christian den Niendes bro, for selv den måtte vente på gennemsejlende skib. Hvis et sejlskib skulle passere, kunne ventetiden nemt blive op til en halv time.
|
Niels Ebbe fortæller:
Billedet af postvognen ved broen til Lolland af Oskar Johansen kunne godt være min Oldefader, Christian Ebbe som var postholder i Nysted og kørte dagvogn mellem Nysted og Nyk.F. |
Kongeskibet ved kaj i Nykøbing. Ved rælingen står Christian den tiende og dronning Alexandrine sammen med de to prinser, Knud og Frederik.
På sommerkrydstogt med hjuldamperen "Dannebrog" aflagde kong Christian den Tiende altid besøg i Nykøbing, og det var naturligvis en stor begivenhed for byens borgere. Kongefamilien foretog som regel udflugter i bil til forskellige godser og herregårde. her vinker kongeparret til folk på gaden, mens prins Frederik nysgerrigt kigger gennem sideruden.
Nykøbing F. Roklub blev verdensberømt, da "smedeholdet" vandt guldmedalje ved olympiaden i Stockholm i 1912. Endnu da dette hæfte blev udgivet i 1968 levede den da 90-årige bogbindermester Poul Hartmann, der havde været med på holdet. Han ses midt i billedet med sweater og kasket.
|
Søvejen hed vejen til Sølodderne, fordi der ved Westenborg Sø lå nogle enge delt op i ca. 100 smalle lodder. Her havde byens borgere græsning til deres kreaturer. Tidligere var der dybe grøfter på begge sider af vejen. Der hvor nu (1968) Industri- og Håndværkerskolen ligger, var en meget besøgt have med traktørsted og forlystelser. Under et kongebesøg skulle der være festmiddag i haven. Da kongen med følge kom til Søvej, kørte Kongens vogn i grøften, men den bomstærke garver Bech sprang til og fik karossen op igen. Ved den efterfølgende middag takkede amtmanden i sin tale for, at Vorherre havde holdt hånden over majestæten, men han blev afbrudt af garver Bech, der sprang op og sagde: "Det kan godt være, at Vorherre hjalp til, men det var sgu mig, der løftede karossen".
1. Amtskontor & Amtsmandbolig
6. Banegaard & Postkontor 15. Frimurerloge 20. Jærnbanehotel 46. Sygehus 47. Epedemisygehus |
|
|
|
Sådan så der ud for ca. 100 år siden (nu 2015) ved det nu så stærkt befærdede kryds Østre Allé/Hovedvej A2. Et hus der blev bygget ved det store Egetræ, bærer endnu navnet "Egehuset". Træet blev fældet for mange år siden.
|
Søvej med det "rullende hus". Huset blev rullet på skinner for at give plads for banen til Stubbekøbing. På grunden ved siden af lå det gamle sommerteater. Efter nedridning genopførtes bygningen ved Marielyst Østersøbad.
|
PÅ FALSTER
|
En sommerdag på Pomlenakke. "Friluftslivet var just ikke - på Oskar Johansens tid - hvad det er i dag". (Paamejer som ikke/aldrig omtaler fotografen). Pomlenakke ligger syd for det lille fiskerleje Hesnæs på det østlige Falster, den eneste havn på Falsters østkyst. Hesnæs er omgivet af Corselitze Østerskov mod nord og Bønnet Skov mod syd, der er højtbeliggende skove ved klinter, skrånende ned mod Østersøens strande. Pomlenakke er et gammelt, kendt traktørsted.
De to godt påklædte herrer har besteget de isskruninger, som østenvinden undertiden dannede ved Falsters østkyst.
|
Marielyst var et nyt udflugssted, "opdaget" i 1906. Der var dog ikke meget at se på endnu, så mange gik di 1938 efter.
PÅ LOLLAND
Fra Christian den niendes bro kunne man rigtigt beundre byens silhouet. Mange ældre nykøbingensere har søde minder fra lyse sommerafteners spadsereture over broen, og en vellykket balaften skulle helst - uanset årstiden - sluttes med en brotur. Meget yndet var en spadseretur over broen, gennem alleen til grusgraven og derfra til Færgegården og hjem. Denne tur kaldtes at "gå Lolland rundt".
|
Der er langt fra datidens stillige skøjtedragt til vore dages "Holiday on ice" kostymer (1968). Men sporten blev dyrket med iver og interesse på forniklede snabelskøjter. Den lokale skøjteløberforening arrangerede tit opvisning af kunstløbere, og undertiden var der endog musik t med møllen. il disse opvisninger. I baggrunden gården Ejegod.
Når Guldborgsund var islagt, fandtes ingen bedre skøjtebane i kongeriget. Store, flotte isbåde strøg afsted for fulde sejl. Det myldrede med skøjteløbere, slæder med og uden sejl, børn og voksne imellem hinanden. Var der ikke råd til skøjter, så var en slædetur med lillesøster det næstbedste.
|