Et miniaturealbum fra 1863 - privateje (Per Christiansen)

Opslag 1. Øverst forfatter og teaterdirektør Erik Bøgh,dernæst H.C. Andersen, derunder Frederik VII samt hans stedmor, enkedronning Caroline Amalie. 

Opslag 2. Alle fire er pt. ukendte.

Opslag 3. Skuespillerne Julie Sødring og Rosenkilde. Nedenunder nogle ukendte børn

Opslag 4. Konseilspræsident Estrup og måske den folkekære skuespiller Olaf Poulsen. Derunder et fotografisk ”frimærke” af ten herre, Nice 1901. Kvindeportræt i profil.

Opslag 5. Øverst fotografiske ”frimærker” af to kvinder, fra Nice 1901. Derunder kong Frederik 8 og en ukendt herre.

Opslag 6. Et ukendt ægtepar må vi tro. Derunder et portræt af kronprins/kong Christian 9.

Et visitkort album en miniature – et album – til dukkerne – eller blot til pynt?
Af Ann Vibeke Knudsen
 
En af vores ihærdige samlere, Per Christiansen, gjorde for nogle år siden et fund – som han glemte, men nu har fundet frem af mølposen! Og sikken en fin lille sag. Jeg har fået lov til at spinde en ende over albummet
Det er det fineste, mønsterprægede og læderindbundne miniaturealbum, med guldkanter og forgyldt messinglukke, med ganske små mini ”visitkort” af nogle af samfundets spidser, fra Frederik VII og Christian IX, H.C. Andersen, flere skuespiller, nogle ukendte børn - til senere statsminister Estrup. Portrætter fra 1860’erne til lidt efter 1900.

Albummet er blot 9,5 x 5 cm, altså lidt mindre end datidens visitkort, der blot måler ca. 10 x 6 cm. Det har plads til 28 bitte små billeder, men kun 23 billeder har fundet vej til albummet, nogle af dem af lidt nyere dato.

Visitkort og Disderi
Fotohistorisk interesserede ved nok, at ”opfindelsen” af visitkortet skal vi søge i Frankrig. I Paris, hvor hoffotograf André Disdéri i sit Atelier på Boulevard des Italiens i 1850’erne fotograferede kejser Napoleon 3. Man siger, at det var Disdéris portrætter i visitkortformat af kejseren, der var startskuddet til den ”cartomani”, der væltede ind over Europa fra sidst i 1850'erne. Borgerskabet samlede som gale på visitkort. Man lod sig portrættere i helfigur, uden at tage overtøjet af, man stod afventende med den høje hat og handskerne i hånden. Sådan kunne pariserne godt lide det - og dermed resten af det borgerlige Europa – og resten af verdenen.
Avisen Flyveposten berettede fx 18. maj 1859. "Før sin Afreise til Italien har Keiser Napoleon ladet sig to Gange photographere af Disderi. Paa det ene Photographi staaer han bagved Keiserinden, som har Sønnen paa Skødet, paa det andet ses han selv siddende i en Lænestol. Af disse Billeder er der taget Aftryk paa Visitkort, hvilke Keiseren selv ved en Afskedsvisit uddelte til den keiserlige Families Medlemmer og flere ansete Stats- og Hofembedsmænd." Tænk, at man på den måde, også i Danmark, kunne interessere sig for en fotografering, det fortæller, hvor nyt og overvældende fotograferingen var dengang.

Første gang jeg kan finde ordet ”visitkort”, i forbindelse med et fotografi i en dansk avis, er i Flyveposten 27. december 1855. "Pariserne ere i denne Tid ivrigt beskjæftigede med Forberedelser til den forestaaende Nytaarsfest. Alverden er i Bevægelse, og den elegante Verden lader sig blandt Andet forfærdige Visitkort, paa hvis Bagside Besøgerens photographiske Portrait findes. Denne nye Maade at komme i Besiddelse af et Galleri af sine fortroligste Samtidige paa vil rimeligvis finde almindeligt Bifald."
Et galleri, kaldte avisen det. Det galleri ville man hurtigt finde ud af at sætte i et album – og fotoalbummet var opfundet.

Kjøbenhavns Adressecvomptoirs 7. december 1860. Industriforeningen. "Hr. Th. Juncker, St. Kjöbmagergade 18, "Pröver af forskjellig Sy-Etuier og Dametasker, samt et Album til photographerede Visitkort og en Lyseskjerm, Alt udfört i hans Værksted".

Fotografiske albums
En meget tidlig omtale af et fotografialbum finder vi i en af den københavnske Industriforenings ugentlige forevisninger 7. december 1860. Da har ”Hr. Th. Juncker, St. Kjöbmagergade 18, Pröver” af flere forskellige sager, bl.a. ”et Album til photographerede Visitkort". Når det blev forevist i foreningen, var det en virkelig nyhed. Man kan fra da af følge Th. Juncker i Købmagergade gennem aviserne og få en fornemmelse af, at han må have været førende, når det drejede sig om at sælge ”Fotografi Albums i stort Udvalg og til billige Priser”.
Det er da også dette firma, der i Berlingske Tidende 22. januar 1863, begynder at avertere deres ”Miniatur-Albums” til salg, samt fotografier af kendte personer, passende dertil. Både dette og enkelte andre firmaer averterer med miniaturealbums i 1863, ikke kun i København med også i andre større byer i Danmark, men så synes det at ebbe ud. Det ser ud som om miniaturealbummet var en kort mode i 1863.Hvem kunderne var til disse miniaturealbums, er der ikke oplysninger om. Det må have været det bedre borgerskab, for det var en kostbar, lille pynteting, som man kunne fremvise ligesom det moderne, smarte fotoalbum med visitkortportrætterne af familie og bekendte – og af kongelige og kendte personer. De samme billeder som i miniaturealbummet. De små albums kostede to mark stykket, portrætterne kunne man få til 6-8 skilling pr. stk. De små albums har ikke oprindeligt været tænkt som legetøj, men er vel endt som sådan. Hvem den oprindelige ejer af Pers miniaturealbum var, ved vi ikke.

Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 7. februar 1863.

Pers miniaturealbum
Portrætterne i Pers album er alle udsnit af større visitkortfotografier, taget af forskellige fotografer, og de er kommet til på forskellig tid. I hvert fald er otte portrætter noget nyere, og tre af dem, af elegante kvinder og en mand, er fremstillet som små, fotografiske ”frimærker” i Nice i 1901. Fire andre er også fra århundredskiftet ligesom et portræt af Frederik VIII, som måske er fra 1906, da han blev konge.
To andre, lidt senere portrætter, er nok fra sidst i 1800-årene, det ene er af Jacob B.S. Estrup, konseilspræsident fra 1875, og så en skuespiller, som kunne være den folkekære Olaf Poulsen.
Resten af portrætterne, 13 i alt, synes at være samtidige med albummet, altså fra 1863. Portrættet af Frederik VII er taget få år før hans død 15. november 1863. Han kunne altså godt have været konge, da albummet blev anskaffet i 1863. Enkedronning Caroline Amalie, er anbragt ved siden af kongen. (Kongens hustru, grevinde Danner, ville man åbenbart ikke kendes ved i visse borgerlige kredse). Bagerst i albummet er et portræt af Christian IX, måske som kronprins endnu i 1863. 
Blandt skuespillerne ser vi kgl. skuespillerinde Julie Sødring samt skuespiller og forfatter Chr. N. Rosenkilde. Der er desuden portrætter af børn og unge mennesker som ikke er identificeret.
Portrættet af H.C. Andersen blev fotograferet af hoffotograf Georg E. Hansen i 1862, og det er således med til at datere det lille album. Kronprins Christian (IX) er også portrætteret af Georg E. Hansen, ligesom skuespiller Rosenkilde. Frederik VII og enkedronningen er forevigede af hoffotograf Rudolph Striegler, som også tog portrættet af Julie Sødring. 
Med andre ord, man ”stjal” billederne fra andre fotografer og gengav dem som det vi kalder piratkopier.
Det var selvfølgelig ikke i orden, og der er én fotograf, Harald Fr. Jensen, der i en annonce fra 30. januar 1863 tilbød ”Cartes à visites en miniature” – og han bemærkede da også i sin annonce, at hans miniaturebilleder ikke var kopier efter andres visitkort. Harald Jensen var en dygtig fotograf, kunne åbenbart godt lide at eksperimentere og var en af de få i Danmark, der et par år senere tog opgaven med caméportrætter til sig. I øvrigt reklamerede Harald Jensen for firmaet Budtz Müllers ”Miniatur-Albums med Laas”.
24. marts 1865 udsendte Indenrigsministeriet en bekendtgørelse om ”Eneret til Eftergjørelse af Photographier”. Det betød, at ingen andre havde ret til at eftergøre en anden fotografs fotografi i fem år, hvis det vel at mærke var indsendt til ministeriet med navn og ordet "eneberettiget".

Men – piratkopier eller ej – det lille miniaturealbum er et tidstypisk stykke kulturhistorie, som foruden fotohistorie, fortæller hvad og hvem man dengang interesserede sig for i borgerskabet. Vel ikke i princippet så meget anderledes end i dag!

Der er sikkert flyttet lidt rundt på billederne i albummet - og Christian 9. har fået den fine sidsteplads.
Der er endnu et opslag i det lille album, opslag 7, også med plads til fire små portrætter. Altså i alt med plads til ialt 28 miniatureportrætter.