Balletdansere
Athalia Anna Henriette Reumert, 1858-1952. Dansk
Athalia Anna Henriette Reumert, Balletdanserinde (født Flammé) f. 04.10.1858 d. 29.09.1952 (93 år gammel) gift med Elith Reumert, og mor til Poul Reumert. Anthalias mor var Henriette Christine Flammé (født Restorff). Det er den samme Restorff familie som er på Færøerne, og derfor findes disse billeder í Restorff familiens fotoalbum. Tilhører Birgith Restorff á Lofti. (Kilde Hanna Hansen).
Mariia Surovshchikova-Petipa, 1836-1882. Russisk
André Disderi, 1819-1890, atelierer i Paris og London.
“Petipa” alias balletdanserinden Mariia Surovshchikova-Petipa, 1836-1882, som var solodanserinde ved den kejserlige ballet i St. Petersburg i anden del af 1800tallet. Hun var gift med koreografen Marius Petipa. Foto 1862. (Ikke Petipas - som kunne betyde små skridt). ES.
“Petipa” alias balletdanserinden Mariia Surovshchikova-Petipa, 1836-1882, som var solodanserinde ved den kejserlige ballet i St. Petersburg i anden del af 1800tallet. Hun var gift med koreografen Marius Petipa. Foto 1862. (Ikke Petipas - som kunne betyde små skridt). ES.
Cléo de Mérode, 1875-1966. Fransk/belgisk
Cléo de Mérode, 1875-1966.
Hun var purung, smuk, havde en usædvanlig udstråling og karisma,
balletdanserinden Cléo de Mérode, 1875-1966. Hun var født i Frankrig, faderen var østrigsk landskabsmaler, men af ”fin” belgisk adelsfamilie. Hun debuterede blot elleve år gammel. Kunstnere var betaget af hende, billedhuggeren Alexandre Falguière skabte “danserinden”, som kan ses i dag på Musée d'Orsay i Paris. Henri de Toulouse-Lautrec malede hendes portræt i 1895 ligesom østrigeren Gustav Klimt og flere andre af datidens kendte kunstnere lod sig inspirere af hendes charme og sensualitet. Den franske fotograf over alle, Félix Nadar forevigede hende i 1903. Jeg fik for mange år siden en samling postkort fra en kvinde, der udvandrede til Argentina i 1901. Hun hed Alma Estrup og hendes historie vikler sig som en tynd silkesnor ind i den dansk-argentinske udvandringshistorie. Det er en anden historie, men i hendes postkortalbum findes adskillige postkort, alle af Cléo de Mérode, fotograferet af Reutlinger, udgivet ca. 1905 – og købt i Buenos Aires. Hun samlede på dem. |
Det som fik mig til at stoppe op ved billederne var Cléo de Mérodes påståede kærlighedsaffære med Leopold II, konge af Belgien og ikke mindst tyrannisk enehersker over Congo fra 1885 til 1908. Når man har beskæftiget sig intenst med Kong Leopolds Congos historie, så kan man ikke lade være med at kigge på portrætterne en gang til. Hun var blot 22 år gammel, da han som 61årig i 1896 blev bjergtaget af den unge kvinde og hårdnakket sladder påstod, at hun var kongens sidste elskerinde. Måske var det bare sladder? Leopold døde i 1909.
Fotografen er Léopold-Emile Reutlinger, 1863 – 1937, født i Callao, i Peru, død i Paris. Se den fine hjemmeside: http://tallulahs.com/reutlinger.html. Og prøv at se en sød lille ”film” om hende på: www.youtube.com/watch?v=K4ntx2ywu0w&feature=related Mit ”møde”med Congos enehersker foregik i Ann Vibeke Knudsen (red), Bornholm-Congo-tur/retur, Rønne 2003. |
Se alle billeder i min samling af Cleo de Merode under Europa, Frankrig, Franske fotografer/Reutlinger.