Eduard (Edvard) Meyer, 1813-1880, København. Tidlige papirkopier 1856-ca. 1859

Var fra 1852 tre år i Paris, hvor han lærte at fotografere. Optagelse (på KB) af Meyer af Pavillon de Rohan, Louvre, ca. 1855. (Se herunder)
Edvard Meyer, to prospekter af Kongens Nytorv, øverst med Nyhavn til højre, herover med den gamle Hovedvagt på pladsen. Med tranlamper (? - er det de lamper man ser i Krinsen? ), 1857. (De blev udskiftet med gaslamper 1857-1858). KB.
Eduard Meyer (også kaldet Édouard) (født 6. august 1813 i København, død 4. august 1880) var en dansk journalist, redaktør og fotograf.

Edvard Meyer var søn af en jødisk handelsmand, Meyer Mathiassen (1775-1819) og Frederikke f. Salomon (1786-1832) og voksede op i fattige kår i en jødisk stiftelse og fik kun tarvelig undervisning, men var allerede som dreng stærkt optaget af skriverier. Han kom i drejerlære hos en slægtning i Køge, blev 1831 svend og arbejdede derefter i Kalundborg, hvor han i 1834 ægtede Hanne Engell (1816-1885), datter af købmand, senere slagter, Meyer Levin Engell.
Han blev i 1837 mester og begyndte samme år udgivelsen af Kalundborg Ugeblad, der fik 250 abonnenter og senere tog navnet Sjællandsposten og fra januar 1839 forenedes med M. Goldschmidts Næstved Ugeblad. 1841 måtte han forlade Kalundborg og drog til Slagelse, men blev her aldeles forarmet, fordi man krævede et nyt mesterstykke, og han måtte sælge alt, hvad han ejede, for i 1842 at flytte til København. Her udgav han først Kjøbenhavns Morskabsblad, som i 1843 udvikledes til Friskytten, et humoristisk ugeblad, der ville kappes med Corsaren og nåede op til 900 abonnenter; men herfra udvikledes i januar 1845 dagbladet Flyveposten, der virkeliggjorde hans ønskers mål. Det var grundlagt på en føljeton af spændende franske romaner, på meddelelse af bynyt og til en meget billig pris vandt den hurtig fremgang, især hos den lavere middelstand. Efter et halvt års forløb havde det 3.000 abonnenter, men nåede på sit højdepunkt over 10.000 og indbragte ham 45.000 kr. om året.
Forfulgt af studenternes spot og narret ved flere grove mystifikationer tabte han lysten til at fortsætte, solgte i september 1852 bladet til sine medarbejdere Siesbye og Davidsen og drog til Paris, hvor han optrådte som fransk forfatter.
Hans Contes de la mer Baltique (1855) indeholdt bl.a. Blade af en dansk Journalists Dagbog, en løjerlig blanding af digt og sandhed om hans eget levned; desuden skrev han et skuespil, Struensée, som han med store udgifter fik opført – én gang.På sit treårige ophold i Paris lærte Meyer den fotografiske teknik.
Den franske påvirkning er meget fremtrædende i såvel hans topografiske optagelser som i hans portrætfotografier. Men virksomheden som fotograf var ikke indbringende, og efter at have mistet en væsentlig del af sine penge vendte han i 1856 tilbage til København. Hjemvendt til hovedstaden ansøgte han i 1857 det nyoprettede Thorvaldsens Museum om eneret på fotografering af Bertel Thorvaldsens skulpturer. Meyer ønskede fem år, men blev bevilget tre år, som alligevel yderligere blev forlænget med tre år. I den periode optog Meyer mere end 100 fotografier af Thorvaldsens skulpturer, ligesom han fotograferede skulpturer udført af H.W. Bissen. Han var samtidig en kompetent portrætfotograf, der har produceret nogle meget levende portrætter af samtidige personer, fx C.N. Rosenkilde. Portrætterne er inspireret af Félix Nadars stil. I løbet af sin tid som fotograf tabte han imidlertid resten af sin formue.
Fra 1861 arbejdede Edvard Meyer som trådhandler, men udgav desuden 1858-1867 et månedsskrift, Folket, og flere ugeblade samt en mængde romaner, mest såkaldte historiske. Endelig fik han i 1867 fribolig i en jødisk stiftelse og døde her i stor fattigdom 4. august 1880.
Meyer havde hverken særlige åndsgaver eller kundskaber, men en vis forretningsfiffighed og nogen skrivefærdighed kunne ikke frakendes ham. I sin velmagts dage var han godgørende og hjælpsom, men hans forfængelighed drev ham til at være kunstsamler og føre stort hus, og han savnede helt evnen til at forvalte en formue og var derfor tit i pengeforlegenhed. Desuden var der fra første færd udbredt et komisk skær over hans person og virksomhed.

Kilder: Artiklen er hentet fra Wikipedia, som angiver disse kilder:
Emil Elberling, "Meyer, Edvard", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
Thomas Hansen Erslew, Almindeligt Forfatterlexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814.
Løse Blade af en Journalists Dagbog, 1855.
Folket 15. november og 15. december 1859.
Nær og Fjern, 15. august 1880.
J. Michaelsen, Fra min Samtid I, 67 ff.
F. Dreier, M. Goldschmidt, Med et Anhang om E. M. og Dyrene, 1852.
Meyer var fra 1845-52 udgiver af Flyver-Posten, men rejste derefter tre år til Paris, hvor han lærte den fotografiske teknik. Denne franske påvirkning er meget fremtrædende i såvel de topografiske optagelser som i portrætterne. Se side i KB HER.

Stereobilleder af Eduard Meyer (sm. Henschel?)

Fra Amalienborg Slotsplads, 1858. Foto på Kongelige Bibliotek. Fra ham også foto af Kongens Nytorv med Thottske Palæ og lidt af Nyhavn, vist 1856. (Mange oplysninger hos Ochsner.) Se flere identiske stereobilleder, tilskrevet Meier, som dog i 1858 ff. var boghandler. HER.
Kærrer på Gammeltorv, 1858. Verso: f.o.m.f.: bet. m. tusch på påklæbet mærkat: Gl. Torv. / F. Meier St. Kongensgade 33. m.f.: påskrevet m. blyant: fot. 1858. m.f.t.h.: påskrevet m. blyant: (set mod Nytorv). Opklæbet på karton, mål: 85 x 176 mm. Gave fra boet efter L. N. Hvidt
Amaliegade, Kbh. Forhandlet af F. Chr. B. Meier, 1858. KB. Verso: f.o.m.f.: bet. m. tusch på påklæbet mærkat: Amaliegade. / F. Meier St. Kongensgade 33. m.f.: påskrevet m. blyant: fot. 1858. Opklæbet på karton, mål: 83 x 175 mm. Gave fra boet efter L. N. Hvidt
Christianshavn.
Pavillon de Rohan, Louvre, Paris, E. Meyer, 1855. KB.

 Picture
Eduard Meyer, satiretegning fra ??, evt. KB
Picture
Flyver-Posten 31.8.1857. Ed. Meyer, affotografering af maleri af Constantin Hansen.
"Eduard Meyer, den tidligere Udgiver af Flyverposten og en af Datidens mest omdisputerede personligheder, var en af de første, der begyndte at fotografere herhjemme. De første fotografier af bekendte, offentlige Personligheder, som kom i Handelen, var billeder af: Geheimeraad Collin, gamle Rosenkilde, Overskou, Kgl. Skuespiller Schneider, Dr. A.W. Wolff og Professor Winther, alle udgaaede fra Meyers Atelier." Kilde: Viggo Lindstrøn: Kjøbenhavn i Tredserne. Kbh. 1913, s. 44.
Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger (1855-1891). 29. maj 1857.
Tillæg til den Berlingske politiske og Avertissements-Tidende, 29. Maj 1857.
Dagbladet Kbh. 14. juli 1857.
Fyens Stiftstidende 28. november 1857.
Det er lidt af en sensation, at Edvard Meyer har formået at fremstille et familieportræt så stort, 1½ alen langt og 3/4 alen bredt. Ca. 95 x 50 cm. Det er vel rigtigt, at det er første gang man i Danmark har fremstillet så stor en forstørrelse, formentlig i den solarteknik, man også benyttede i udlandet. (Men som først var opfundet og patenteret i USA 1857). Så hvordan? Se Georg E. Hansens solarkamera HER.


Picture
Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 26. februar 1858.

... fra Edv. Meyers photographiske Atelier, Pilestrædet 96, Photographier i Portrait-, Sculptur- og Architecturefaget. Afbildninger af Thorvaldsens Værker ere tagne i Thorvaldsens Museum og approberede af Museets Direction. ...
Østsjællandsk Avis 4. september 1858. et månedsskrift udgivet af Edvard Meyer i 1858-1867. Se det online: "Folket" 626 sider er online på Kongelige Bibliotek: http://www.kb.dk/e-mat/dod/130020733722.pdf
Meyer, Eduard (06.08.1813-04.08.1880) journalist - identisk med fotografen Eduard Meyer, samme årstal. Kopi af Fred. Riise. KB.
Søgte på "H.I. Bing & Sön. Hjörnet af Pilestræde og Kronprindsensgade No. 57, Kjöbenhavn". Forlæggeren og boghandleren..
Så dukkede disse tydeligvis meget tidlige visitkortbilleder af Bertel Thorvaldsens billedhuggerarbejder op. På ebay. (Figuren 3294 øverst til venstre er ikke B.T.).
152 St. John. 116 Thorvaldsen, 20 Jesus Christ, 65 Vulcan, 64 The day. Det var meget populært at anskaffe sig billeder af Thorvaldsens arbejder. De pyntede svært i de nye fotoalbums. Hvem har fotograferet dem? Meyer?

Berlingske 2. oktober 1858. "Folket", Eduard Meyer.
Picture
Aarhus Stiftstidende 6. december 1858, Ed. Meyer.
Fotografen etablerer sig med en koncertsal i Pilestræde i Kbh.
Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger. 11. april 1860:
Chr. H. Binau var fotograf i København ca. 1862-ca. 1865. Sidst i 1860erne var han i Randers. Fra februar 1860 til marts 1861 bestyrede han E. Meyer & Co. atelier i Pilestræde. Han var elev af J.E. Wunderlich.
Picture
Kjøbenhavns Adressecontoirs Efterretninger 26. november 1861.