Vitrotypier - på amerikansk: ambrotypier - fra 1854. Photographi paa Glas (og Papir)

Daguerreotypiprocessen blev afløst af kollodium- eller vådpladeprocessen, der var opfundet i 1851 af billedhuggeren og fotografen Frederick Scott Archer.
I Danmark kalder man de tidligste portrætter i denne teknik for vitrotypier (i engelsktalende lande ambrotypi). I følge avisannoncer kom de første i Danmark i 1854, de sidste i 1861. Et vitrotypi er i virkeligheden et undereksponeret glasnegativ - og man fandt efterhånden ud af, at glasnegativet med korrekt belysning kunne benyttes som negativ, hvoraf man kunne fremstillet et uendeligt antal papirpositiver. Det revolutionerede fotografiet!
1. Et vitrotypi af en ukendt ung kvinde. og ukendt fotograf. Kvindens broche og ring er dekoreret med guld. ES.
2. Den sorte og gulddekorerede glasforside er fjernet.
3. Den gulddekorerede inderpassepartout er fjernet. Glaspladen holdes på plads med tykke papstrimler.
4. Selve glaspladen er skannet. Pladen er monteret på et tyndt stykke sort fløjl og fæstnet med gullige limstrimler (som ikke ville kunne ses på det færdige vitrotypi).
5. Glaspladen er skannet (og lysnet i en billedbehandling. Billedet af kvinden er kun synligt på den sorte baggrund. Emulsionssiden vender udad, dvs. at billedet er spejlvendt.
6. Den sortmalede og gulddekorerede glasforside.
7. Bagsiden af glasforsiden.
8. Den gulddekorerede passepartout under dækglasset.
Fremstilling af et vådkollodium-negativ:
1. En klæbrig kollodium-opløsning, i hvilken jodkalium er blevet opløst, gydes hen over en renset og poleret glasplades overflade. Det kræver fagkundskab at skabe en glat og jævn belægning, især på store plader.
2. Under rød belysning gennemvædes den stadig klæbrige plade i flere minutter med en sølvnitrat-opløsning, der derefter får lov til at løbe af og pladen anbringes omgående i en lystæt holder for at blive bragt hen til kameraet.
3. Eksponering i kameraet, som regel mellem 30 sekunder til to minutter.
4. I mørkekammeret hældes en fremkaldervæske af gallussyre straks på pladen. Man venter indtil billedet ser helt fremkaldt ud, og skyller det derefter i vand.
5. Negativet fikseres i natriumthiosulfat, skylles, tørres (over svag flamme) og ferniseres til sidst.
Kilde: Michael Langford, Fotografiens historie, 1981.
En sød lille vitrotypi (ambrotypi) af en kvinde med barn i etui, evt. udenlandsk. Intet fotografnavn. Det er en "pip" - picture in picture - læg mærke til en stor broche ved kvindens krave, med et mandsportræt, som kunne være en daguerreotypi, fx af hendes mand? Lang eksponeringstid, så barnet er blevet lidt uskarpt. ES.
Vitrotypi af et barn, ukendt fotograf.Indramning af forgyldt, præget karton. ES.
1854. Berlingske 23. juni 1854 (På glas eller saltpapir?)

Burchardi, August W. , ca. 1818-1872, s.m. E. Lange, Kbh 1856-1862. Lange & Burchardi, Etab. 1855. (KB saltpapir derfra)
Lolland-Falsters Stiftstidende 23. juli 1856.

W.A. von Boeckmann, tysk fotograf, får senere dansk indfødsret.

"Photographi paa Glas er en ganske ny Opfindelse, som baade i Skjönhed og Varighed overgaaer alle andre Photographier. Photographier udföres i 1 à 2 Secunder, hvorved jeg seer mig istand til at aftage de mindste Börn."
Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 13.9.1856. Fotograferne Kirchhoff & Henschel.
1857. Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 4.7.1857.

Når man søger på ambrotypi i danske aviser (i 2017 hvor alle aviser endnu ikke er digitaliseret og søgefunktionen måske ikke den allerbedste), får man blot en gevinst.
Det er til gengæld den dygtige fotograf F.W. Schmidt, 1829-1903, fra Horsens. Han begyndte at daguerreotypere i 1856 (iflg. Ochsner).
Når han annoncerer i 1861 fotograferer han kun på papir.
1858. Kalundborg Avis 26.8.1858. (Annoncen gentages).

Bemærk, han reklamerer både med Photographi, vitrotypi og panotypi.

Peter Snitker Nielsen var omrejsende fotograf.
Han samarbejdede med forskellige fotografer.
1858 i Kalundborg og Slagelse
1859 i Storehedinge og Faaborg.
Han havde da bopæl i København.-
Var fra 1864-1866 ca. i Næstved.
Fra 1867-1868 i Gisselfelt.
1859. Vitrotypi. Aarhus Stiftstidende 7.6.1859.
Laurids Chr. Ramsing, fotograf i Aarhus, vist fra 1858.
1859. Lolland-Falsters Folketidende 24.6.1859. Fotograf K. Knudsen. Fotografier, vitrotypier og panotypier. Omtalt hos Ochsner som forgylder og spejlhandler. KB har to vitrotypier fra beg,. af 1850'erne af ubekendt, samt visitkortfoto ca. 1865 af kokkepigen Hanne i Stubbekøbing Præstegård.
1860. Ribe Stiftstidende 29.9.1860 - notits under "Blandede".
Fra en "Rechromatypist".
1861. Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 18.5.1861. Bemærk Olsen udfører såvel fotofgrafi på papir, vitrotypi og panotypi. Schur kun papir og vitrotypi.
Lauritz Olsen, fotograf i København, rejsefotograf, se HER.
F. Schur, 1824-1885, fra 1856 daguerreotypist i Horsens, Kippervig 242. Broderen J.W. Schur havde grundlagt et stentrykkeri. Schur blev selv litograf.
Thisted Amtsavis 11.6.1861. Peter Husen, 1822-1895.
Fotograf i Thisted 1858-1863.
Optog fra 1858 vitrotypier, panotypier og papirfotos.
Var amtsvejinspektør i Thisted 1852-1863. Derefter i Svendborg til sin død.

To unikke vitrotypi-stereoskopbilleder fra Assens Lokalarkiv. Foto 7-2-1860.

Lars Larsen Benzon, gift med Christine Benzon. 7. februar 1860. Stereoskopbillede, vitrotypi. Lokalhistorisk Arkiv for Assens By.
Christine Benzon, gift med Lars Larsen Benzon. Vitrotypi. Stereoportræt 7. februar 1860. Lokalhistorisk Arkiv for Assens By.

To vitrotypier fra familien Steenbuch, Odense

To vitrotypier (ambrotypier) fra familien Steenbuch, Odense. Personerne er desværre ikke identificeret og fotografen er ukendt. Tilhører Lene Steenbuch.
Der blev fremstillet vitrotypier, portrætter især på glas, i Danmark fra ca. 1854 til 1860. De var billigere at udføre end daguerreotypier, de var ikke spejlvendte, og man benyttede den nye teknik "vådkollodium", opfundet af briten Frederick Scott Archer i 1851.
Disse er, som man ser, ikke i god stand, (de er mere end 150 år gamle), det ser ud som om en blyhvid retouche er medtaget på billedet til venstre. En vitrotypi er egentlig et glasnegativ, hvor man på bagsiden har anbragt et mørkt stykke karton, klæde eller lak.
Vitrotypi - sandsynligvis amerikansk ambrotypi - i formpresset læderetui, indvendig betrukket med mønsterpresset fløjl og billedet er sat i en forgyldt messingindramning. Portræt af en ukendt herre. Olaf Hansens arkiv, Bornholms Ø-arkiv 1994-12. Formentlig bornholmsk udvandrer der har sent sit portræt hjem til familien.
En næsten ukendt ”fototeknik”. Vitrotypiet eller ambrotypiet, som blev fremstillet fra 1851 til ca. 1860

Et vitrotypi, også kaldet ambrotypi, er et slags glasnegativ, fremstillet ved en vådkollodium-proces. Det færdigt fremkaldte og tørrede negativ blev forsynet med en sort baggrund, og på den måde blev det negative billede vendt, så det fremstod positivt. Effekten kunne forstærkes med et bad som gjorde, at sølvet i det eksponerede motiv blev lysegråt. Vitrotypier blev normalt monteret i specielle rammer med endnu et glas foran til beskyttelse.

Dette velbevarede vitrotypi af en desværre ukendt herre, findes i Bornholms Ø-arkivs samling. Det har bevaret det oprindelige formpressede læderetui, som indvendigt er betrukket med mønsterpræget, rødligt fløjl. Billedet er sat ind i en forgyldt messingindramning. Det fine lille etui er forsynet med et messinglukketøj som fx en salmebog.

Vitrotypierne bliver meget ofte forvekslet med daguerreotypier, som er billeder, fæstnet på en forsølvet kobberplade, der er højglanspoleret og gjort lysfølsom i en jodopløsning. Det er ikke så svært at se forskel. Vitrotypierne ligner et foto, daguerreotypierne fremstår på en sølvbaggrund, og det kræver en speciel lysvinkel at se de meget detaljerede motiver på daguerreotypiet.

Våd kollodiums-proces: Det var englænderen Frederick Scott Archer, der i 1851 opfandt den våde kollodiumplade som afløste daguerreotypiet og kalotypiet, den engelske papirnegativ-proces. Det var en banebrydende opdagelse, og det er i virkeligheden den, der fik fotograferingen ind på det spor, vi kender så godt – og som i dag har ført til det digitale billede. Vådkollodium-plader var mere lysfølsomme og kunne derfor eksponeres på kortere tider. Man fik et detaljerigt negativ som der kunne fremstilles mange kontaktkopier af.

Ulempen var dog, at emulsionen skulle gydes på glaspladen lige inden optagelsen.  Billedet skulle straks fremkaldes efter eksponeringen. Det betød, at datidens fotografer måtte medbringe et transportabelt mørkekammer, når de fotograferede udenfor deres atelier. Den våde kollodiumteknik kom til at dominere fotografiet helt frem til de "tørre" plader bliver opfundet i 1878. Tørpladeteknikken, dvs. glasnegativer der kunne købes færdige hos forhandleren, kom for alvor i brug i sidste del af 1880erne og betød, at det komplicerede pionerfotografi var slut og fotografiet kom ind i en ny epoke, hvor også amatørfotograferne lettere kunne være med.

Vitrotypi af Andreas Samson, fotograferet 1854-1859 af Wilhelm Schrøder, København.

Vitrotypi                                                                                                  Daguerreotypi
Andreas og Dorthea Samson, f. 1826 og 1832. C.F. Wilhelm Schrøder var etableret som daguerreotypist på St. Kongensgade 44 fra 1854-1859 (derefter fik ejendommen nr. 39). Han er kendt som fotograf, fordi han i 1864 optog stereoskopbilleder af krigsskuepladsen på Als for fotografen Georg E. Hansen, Købenavn. Han blev taget til fange af preusserne, men hurtigt frigivet.

Bornholms Ø-arkiv.

Jørgen Peter Juul, 1836-1864. Fotograferet o. 1860, ukendt fotograf

Vitrotypi, et af de tidligste fotografier på glas, et slags positivt glasnegativ, papirbilledets umiddelbare forgænger. Det forestiller bornholmeren  Jørgen Peter Juul, 1836-1864. Portrættet antages at være fra sidst i 1850erne, da Juul rejste til København for at blive garder. Ukendt fotograf.  Bornholms Ø-arkiv  2003-17.
Vitrotypiets glasforside mangler. Det har været af glas og sortmalet med stafferinger som en ramme. (Jvnf. biledet længere nede på siden).

Den unge mand faldt i krigen 1864, hans historie er beskrevet i Bornholmske Samlinger 2014 af Anette Eriksen.

Amerikanske ambrotypier i "union cases" ægteparret Rømer.

To vitrotypier i union cases af en tidlig form for plastik, fremstillet af savsmuld og schellak. De forestiller Lars Nikolaj Rømer og hans hustru Jane Johnsen Rømer. Tilhører Gudhjem Museum.

Den spændende og tidlige udvandrerhistorie om familien Rømer kan man læse om i "Bornholmerne Udvandrede", Bornholmske Samlinger 2011. Historien opdateres løbende - fordi der er kommet flere billeder og oplysninger om familien HER.



De to amerikanske "union cases" der rummer to portrætter af ægteparret Rømer.

Vitrotypi af ung dansk kvinde

Picture
En vitrotypi, et knæstykke af en yngre, siddende kvinde, i midten af 20erne.
Hun er iført en kjole med bred krave og vide ærmer og pyntet med hvid krave, sløjfe og hvide pynteærmer. Urkæde, (vielses)ring, armbånd og bæltespænde er forgyldt. 
    
Ansigt, hals, hænder, hvide blonder og smykker er sirligt malet/retoucheret udenpå glasset. Frisuren tidstypisk, midterskilning opsat med bukler ved ørerne. Hendes ene hånd hviler på en gueridon dækket af et mønstret bordklæde.

Tilstand: Rammen som de viste daguerreotypier. Billedet er intakt, men lader sig skille ad, så detaljerne kan studeres.
Mål: ⅙-plade. Billedets ydermål er 11,2 x 12,6 cm.
Mærkning: Ingen tekst på billedet.
Datering:  Sidst i 1850erne.

Egen samling.

Danske udvandrere? Vitro/ambrotypi

Picture
Vitrotypi af tre unge mænd i fotografens atelier, tre muntre herrer med cigarer og paraplyer. Muligvis er pladen amerikansk? Og muligvis er det danske udvandrere der er blevet foreviget og har sendt billedet hjem til venner i Danmark. 
    
Det uhøjtidelige motiv minder om de lidt senere tintypes, ferrotypier).
Tilstand: Emulsionen ligger på billedets yderside. Billedet er defekt, den yderste passepartout og et stykke dækkende glas mangler. 

Mål: Ydermål: 9,8 x 11,7 cm.
Mærkning: Ingen
Datering: o 1860. (?)
  
Husk at daguerreotypier er spejlvendte – og er ligesom vitrotypier (som  kaldes ambrotypier i USA) og tintypes unikaer.

Egen samling.
Jeg har fået en affotografering af en vitrotypi eller ambrotypi, det er et fotografi fra o. 1860, et kollodiumnegativ på glas. Ved at dække negativets bagside med fx sort karton, fremstår vitrotypien som et positivt fotografi.

Billedet er fundet på Bornholm - og forestiller altså - måske - en bornholmer, der var soldat i hovedstaden? Han er menig soldat fra infanteriet

​(Det var først efter 1867 (ny hærlov efter 1864), unge bornholmere skulle aftjene deres værnepligt på Sjælland). At finde ud af hvem han er er nok uladesiggørligt, men måske kan nogen knytte nogle ord til den unge mands uniform og udstyr? Årstal?

(Til venstre:) Lægger man i stedet et stykke hvidt karton bag billedet, fremtræder det som en glasnegativ. Men her er det nemmere at se den fine chakot (hatten) der står på bordet.

Billedet tilhører Ole Hesager.
Måske, Andreas Jørgen Christian Kaas (født 1832) som blev gift med Dina Kirstine Withe Koefoed. Se HER. Tilhører Nexø Museum.
Portrættet af herren er en vitrotypi, forskellen: en daguerreotypi er som et spejl, når man drejer den, vitrotypiet kan ses fra alle vinkler. Det kan være lidt senere, fra midt i 1850erne, for sidst i 1850 fandt man i almindelighed ud af at fremstille kopier af negativer på papir. Hvem fotografen er? De to portrætbilleder er desværre ikke signerede og eventuelle etiketter med fotografernes navne er – hvis de har været der – forsvundet.