Bjarne Thorstein Gudmundsen, 1828-1872, fotograf fra 1861, i Nysted fra 1862-1872
BEMÆRK! Der er ingen af de her viste fotografier, der har fotografens navn, så de tilskrives ham blot.
Adelgade foran Rådhuset, Nysted, omkring 1860. (Det ældste kendte fotografi fra byen). Tilhører Nysted Lokalhistoriske Arkiv. Fra Huse i Nysted, Nysted Bevaringsforening 2008. Ukendt fotograf.
B. Th. Gudmundsen, der iflg. Ochsner havde været gårdejer i Jylland (Gettrup pr. Hobro) åbnede atelier i Købmand Sidenius' Have i Nykøbing F. Han kom fra København, hvor han havde lært "hos en af Hovedstadens bedste Fotografer".
Nykøbings fotograf Jacob Benjamin Sidenius var søn af samme købmand Sidenius. Han var født 1833 og uddannede sig også til fotograf. De to var næsten jævnaldrende. |
Stereobillede, det indre af Nysted Kirke. Ukendt fotograf, Gudmundsen? Fotografens far, Thorgeir Gudmundsen var født 27 december 1794 i præsteboligen, Olafsvellir, Arnessysla, Island. cand. theol. 29 oktober 1824, gift 1829, Han var 1 januar 1839 sognepræst i Gloslunde-Græshave, Lollands Sønder, Maribo. 8 februar 1849 sognepræst i Nysted-Herridslev. Døde 28 januar 1871 i Nysted i en alder af 76 år af alderdom. Gudmundsen var søn af sognepræsten Thorgeir Gudmundsen (selvfølgelig fra Island) i Nysted og Herritslev Sogn. Så det var vel naturligt, at han
Thorgeir Gudmundsen, præst i Nysted og Herritslev. Ukendt fotograf. KB. |
Lolland-Falsters Stifts-Tidende 12. december 1862. Gudmundsen kom efter Nykøbing til Nysted i 1862. Han "undlader ei at bemærke, at han havde associeret sig med hr. photograph Volcklandt. Samme A. Volkland eller Wolckland etablerede sig i 1869 i Fredericia. Nysted Kirke, et halvt stereobillede af ukendt fotograf. Altertavle fra 1693, alterstager fra 1697. Prædikestol med lydhimmel fra 1605. Lysekroner fra 16- og 1700tallet. Fire var bevaret da kirken blev registreret af Nationalmuseet i begyndelsen af 1940'erne. Til venstre må det være en lukket herskabsstol tilhørende herskabet på Aalholm Slot. Da Nationalmuseet fotograferede kirken var der på denne plads ovefor prædikestolen en "ny herskabsstol, med løse stole, tilhørende ejeren af Aalholm. Øverst i nordre stolerække".
|
B. Th. Gudmundsen kunne åbenbart godt lide at samarbejde med en anden fotograf. I et par år er det Chr. Meyer, som åbenbart kunne arbejde som en lokal rejsefotograf. Og tage prospekter af ejendomme mv. Det ser ud som om deres samarbejde fungerede de næste to år. Det kunne være Frantz Chr. Meyer, 1830-1909, født i Randers død i København. Han var cand. pharm og fra 1866-1875 fotograf i Hobro, derefter apoteker. Hans efterfølger i Hobro blev C.A. Zehngraf. (Gudmundsen havde været gårdejer nær Hobro?).
Familien Gudmundsen boede fra o. 1862 i Adelgade 36. Det var formentlig familien, der havde opført et firefags grundmuret forhus som afløser for et femfags bindingsværkshus. Ejendommen blev revet ned i 1959.
I folketællingen kaldes Gudmundsen for "ekspeditør", i hvert fald var han dampskibsekspeditør i ca. fire år for Dampskibet Thorvaldsen. Gudmandsen var også i en periode formand for lokalafdelingen af Vaabenbrødrene, og fra midt i 1860'erne fungerede han som kommissionær ved strandingsauktioner og hussalg. |
Lolland-Falsters Stifts-Tidende 1. august 1866.
|
"Forvalterens hus i Nysted, sept. 1870" står der bag på dette billede. Kunne evt. være fotograferet af Gudmundsen? Lokale mener det er Adelgade 80., Aarestrups Hus? Det ejedes igennem 1800årene foruden af Aarestrup 1829-1838, af læge Feilberg 1838-1839 og af toldforvalter Brunnemann. Billedet er fra Det Kongelige Bibliotek i min - desværre ikke for gode - affotograferering.
Lolland-Falsters Stifts-Tidende 10. juli 1872.
|
Lolland-Falsters Stifts-Tidende 24. december 1872. Som enke skulle man finde på et eller andet for at skaffe til dagen og vejen. Ingeborg Gudmundsen etablerede sig med butik med blandede varer. Og hun åbnede juleaftensdag, ca, et halvt år efter mandens død.
|

Hustruen var født Ingeborg Sidenius, og stammede fra Vesterborg ved Nakskov.
Jacob Benjamin Sidenius var søn af købmand Sidenius. Han var født 1833 og uddannede sig også til fotograf. De to var næsten jævnaldrende.
Se mere om ham HER.
Jacob Benjamin Sidenius var søn af købmand Sidenius. Han var født 1833 og uddannede sig også til fotograf. De to var næsten jævnaldrende.
Se mere om ham HER.
Adelgade omkring 1880 (eller tidligere?) Bøgelund Rasmussens arkiv, fra Huse i Nysted, Nysted bevaringsforening 2008. Det kan altså også være fotograferet af fotograf Gudmundsens efterfølger i Nysted, Rasmus Nielsen, som indrettede atelier i Adelgade 17 i januar 1878.
Folketællingen 1870. Han er født i Kjøbenhavn, fruen i Vesterborg, Maribo Amt, tre af børnene i Gettrup pr. Hobro (syd for) og det yngste barn i Nysted.
Døde Mandkiøn, Nysted. 1872. 8. juli Bjarne Thorstein Gudmundsen, Nysted, 44 år. (Jeg kan ikke tyde hans profession). Ingen anmærkninger.