Johannes Hauerslev, 1860-1921. Københavnerbillederne
Online er der (2022) ca. 700 billeder på kbhbilleder.dk og ca. 300 på Kongelige Bibliotek. (Portrætter og københavnerbilleder mv.). Et imponerende livsværk.
Johannes Hauerslev var en gudsbenådet københavnerfotograf. Fik fanget mange miljøer i årene omkring 1900 - fotograferede meget af det, der skulle rives ned. Jeg ved ikke om og hvordan han var del af den bevægelse, der i 1907 førte til "Foreningen til gamle Bygningers Bevaring"s oprettelse og Nationalmuseets samtidige indsats, hvor det at få dokumenteret de gamle bygninger før de forsvandt var prioritering nummer to - første prioritering var at få bevaret bevaringsværdige bygninger og gennemført en bygningsfredningslov. Hauerslevs styrke er i mine øjne, at han gerne fik gadens liv foreviget i sine billeder. |
Hauerslevs fotografier fra København
Foto Johannes Hauerslev, omkring 1905. Grønnegade, hjørnet af Didrik Badskærs Gang, ca. 1906. Kilde kbhbilleder.dk
Dronningens Tværgade 29, København. Foto Johs. Hauerslev 1898, ca. 10x15 cm. Kilde Kongelige Bibliotek.
Foto Johs. Hauerslev, Baggården til en ejendom i Pilestræde 10, København. 18
|
Hauerslev. Gårdinteriør fra Møntergade, 1898. KB.
|
Vingårdsstræde, foto Johs. Hauerslev. Vingårdsstræde mellem Asylgade og Holmensgade (senere Bremerholm). Til venstre A. Nicolaisens Café og Billard. Den fremspringende bygning midt i billedet er hjørnet af Holmensgade, længst i baggrunden Admiralgade. Periode: Ca. 1905. Foto: Johannes Hauerslev . Kilde: Københavns Museum.
Den del af Slotsholmen som den så ud, før man opførte det ny Kongelige Bibliotek fra 1898. Proviantgården, der ses til højre, findes endnu, men bygningen, der fylder billedet er erstattet af Det Kongelige Bibliotek. I 1906 indviedes Det Kongelige Biblioteks nye bygning på Slotsholmen, tegnet af arkitekt Hans J. Holm.
Foto sidst i 1890'erne. Her ser det vel ud til, at man har gjort klar til nedrivning og pilotering i forbindelse med det ny byggeri. Hauerslevs blindstempel ses til højre. Hauerslev tog en del billeder af det København, der forsvandt. Gad vide om han gjorde det for nogen? |
Christianshavn og Amager
Et godt eksempel på Hauerslevs arkitekturbilleder: Dronningensgade på hjørnet af Christianshavns Torv med Torvegade til højre. I baggrunden har vi Vor Frelsers Kirke. Hjørnebygningen lå overfor Christianshavns Straffeanstalt - det senere Kvindefængsel. I kælderen lå V. Barnsleins Hørkramhandel og over den lå Café "Argentina". Billedet er fra Københavns Museum og dateret 1905. Jeg tror dog, at billedet er fra år 1898-99, hvor Johannes Hauerslev tog flere fotografier fra Christianshavn. Hjørnebygningen blev revet ned og i 1904 opførtes en bygning tegnet af arkitekten Philip Schmidt. Bemærk Hauerslevs blindstempel i hjørnet nederst til højre. Kilde: FB "Bien" Christianshavns Filantropiske Forening.
Johannes Hauerslev, Store Torvegade, ulige numre med butikker, trykkeri og hotel. KB. 1890'erne. Ca. 20x30 cm, kilde KB. Gaden var oprindeligt delt i Lille Torvegade vest for Christianshavns Torv og Store Torvegade øst for.
Johannes Hauerslev er i toppen, når vi taler om gode københavnerfotografer. Se fx dette billede: Amagergade, København 1899, foto Johannes Hauerslev. Fra Kongelige Biblioteks samling.
Herberg for Hjemløse, København.
Dronningens Tværgade nr. 54 som et herberg for hjemløse foto Johannesd Hauerslev.
I køkkenet i Herberg for Hjemløse, Dr. Tværgade 54. 1909. Johannes Hauerslev, Kbh. KB,.