H. Schumann, f. 1831, Svendborg 1857-1871 HER derefter i Flensburg
|
DU ER HER: >Jylland >S-T Jylland >Schumann, H., Flensburg.
|
NAVN: Johann Hermann Engelhardt Schumann
DATA: Født i Egeln, Preussen 1831, død? AKTIV: 1857-1880'erne? ADRESSER: 1857-1871, Gjerritsgade 25, Svendborg 1871 ff. Holm 579, Flensburg UDDANNELSE: TEKNIK: PORTRÆTFOTOS: ja GRUPPEFOTOS: INTERIØRBILLEDER: GENRE/REPORTAGEFOTOS: ? TOPOGRAFISKE FOTOS: ? STEREOFOTOS: ? POSTKORT: ? UDSTILLINGER: ? FAGLIG FORENING: ? FORGÆNGER: EFTERFØLGER: ? ARKIV: ? KOMMENTARER: Se billeder fra Svendborg HER KILDER: Ochsner 1986. Det lykkedes mig at finde to betydningsfulde, historiske nationalsymboler, to fotografier, som er knyttet til de stærke følelser, der fyldte årtierne efter nederlaget i 1864. ”De sønderjydske Piger” stirrer tyngede af sorg ud i en fortvivlet fremtid". Det var meget følelsesladet, kan vi synes i dag, men vi må forstå at det et meget stort nationalt traume.
(Det andet billede er de "sønderjyske mænd" P. Fristrup: "De sidste paa Skansen" HER) Billedet har en forhistorie. I 1877 besøgte maleren og forfatteren Holger Drachmann ”det tabte land” syd for Kongeåen. Han opsøgte personer og steder, der havde været vidne til krigens begivenheder i 1864. Det blev til en bog med indlagte digte, som fik titlen "Derovre fra Grænsen". Bogen blev en stor succes. Et af digtene drejede sig om en træfning ved Bøffelkobbel. Her var to faldne, danske soldater blevet begravet i en families have. Et af versene lød: "De vog dem, vi grov dem en Grav i vor Have, lagde dem ved siden af den alfar Vej, alle vore Blomster skal smykke deres Grave. Sønderjydske Piger I forglemme dem ej". Verset inspirerede den københavnske forlægger Ernst Bojesen til at fremstille en fotografisk opstilling med to unge, sønderjyske piger. Gennem en ven i Flensborg fik han i 1879 overtalt tidligere lærer ved den danske skole i Flensborg, H.M. Toftes to døtre til at lade sig fotografere. Man sagde, at der ikke fandtes smukkere piger i byen! I vinteren samme år blev billedet taget af den flensborgske fotograf J. H. E. Schumann med Helga, den yngste, siddende iklædt en dragt fra øen Før og den ældre, Valborg, stående i en alsinger dragt. Billedet blev suppleret med et digt af Vilhelm Bergsøe. Se teksten til højre. |
"Ret kan visne. Ret kan ældes.
Ret kan tabes. Ret kan fældes. Haabet - Haabet lever kun. Det er det vi har tilbage. I de mørke Vinterdage. Haab om Vaarens Solskinsstund. Vi maa vente, vi maa bie. I maa lide, I maa tie. Sænk Jert Hoved - men hold ud. Endnu Skjæbnens Hjul kan vendes. Endnu Frihedsbavnen tændes. Ved et Solglimt sendt fra Gud." Fotografiet fik hurtigt en vældig udbredelse, ikke kun i danske kredse i landsdelen. Også nord for Kongeåen, i hele kongeriget blev det populært. I løbet af 1879 solgtes det i 50.000 eksemplarer. Næst efter Dannebrog blev billedet det mest brugte nationalsymbol i hjemmene.
Kilder HER og B. Ochsner, Fotografer i og fra Danmark, 1986. Billedet af "De Sønderjyske Piger" blev nærmest et nationalt symbol. Det
fortælles, at Kong Christian 9. fik overrakt det første billede, de to næste fik de to frøkener Tofte og et billede i legemsstørrelse blev givet til kejserinde Dagmar i Rusland. Fotografiet udkom som aftryk af glaspladen i foliostørrelse og i en lidt mindre kabinetstørrelse som ses her. (Fremstillet af fotograf Albert Schou i København efter en kopi af glaspladen). |
H. Schumann, 1880erne. Statsbanegården i Flensburg, set fra Kielern anlægget mod sydvest. Kabinetstørrelse. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.
Sankt Marienkirke i Flensburg. alteret. Foto H. Schumann, Flensburg. 1880erne. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.
|
Arnkielsøre-mindesmærket, Arnkil Monumentet på Als, Als Monumentet. 1864. Kabinetkort. H. Schumann. Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Blev sprængt i luften i juni 1945.
|
Ballastbrücke, Flensburg. Fra skrænten Volkspark ser man ud over vandet mod nordvest. I baggrunden anes Aktiebryggeriet. Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.
Kurhaus, Gråsten Kurhuset set fra søen. Til højre anlægsbroen. Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.
Portrætfotografering i Flensburg
Foto H. Schumann, Flensburg. Ukendt ægtepar. Kabinetkort. Samling pa/avk
|
Foto H. Schumann, Flensburg. Ukendt ægtepar. Samling pa/avk.
|
Foto H. Schumann, Flensburg. Kvindeportræt. Album Vosborg, samling avk