H. Bloch, 1835-1891. Fotograf 1863-1891, Horsens, Grenaa, København, Grenaa.
NAVN: Hans Frederik Bloch
DATA: Født 17.7.1835 i Kvong, død 2.9.1891 i København AKTIV: 1863-1891 ADRESSER: !863-sommeren 1868 Nørregade 377, Horsens 27. oktober 1868-1878, Mogensgade 5, Grenå 1878-1886, Kannikestræde, tæt ved Banegaarden, Grenaa Ca. 1886-1890, Amager Nygade 11, 3. Kbh. Ca. 1890, Amagerbrogade No. 19, Kbh. Ca. 1890-1891, Kannikestræde, tæt ved Banegaarden, Grenaa UDDANNELSE: Præstesøn, købmand i Svendborg ca. 1860, rejsefotograf 1865 STEREOBILLEDER: - NOTER: Adskillige billeder på arkiv.dk. Okt. 1865-sommeren 1868: H. F. Bloch Grenaae på visitfoto, ca. 1870, i D.g.B., Århus. ca. 1890: Blåt stempel, ml H. Bloch Grenaa, på bagsiden af stort foto af Lillegade i Amagerbrogade No. 19 Grenaa, ca. 1870, på Grenå bibIiotek. Landskabstegning udført af ham i Grenaa. Se Svenstrup: Grenå bys historie, C 2, s. 606 og 687. ARKIV: ? EFTERFØLGER: - KOMMENTARER: - |
Folkets Avis 3. oktober 1863
Horsens Avis, 9. december 1863.
Horsens Avis, 25. oktober 1865 Hvilsted i Horsens
Aarhus Stiftstidende, 11. december 1868. Bloch
|
Foto herover taget fra Baunhøjvej mod syd. Den hvide stribe til højre for midte er Grønlandsstien (oprindelig konsumtionsdiget). Grønlandsstien blev senere forsynet med en række kastanietræer. Stien krummede sig ud til Markedsgade, den brede, hvide stribe til højre. Markedsgade krummede sig ud til Lillegade, ikke til Baunhøjvej. Mellem stierne/gaderne var der haver. Fotografen er muligvis Hans Bloch. Bag på foto står: Stiftsprovstinde Jacobi.
Fotograf Hans Frederik Bloch, 1835-1891, var født i Kvong som ligger nord for Varde. Her er han repræsenteret med et visitkortfoto af en ung dame fra Grenaa. Man må tro, at dette er et af fotografens tidlige arbejder fra 1868. Fotografiet er mærket med fotografens navnetræk ved brug af en navneskabelon. Bloch var fotograf fra ca. 1863 først i Horsens og som rejsefotograf, fra 1868-1886 i Grenå, hvorefter han flyttede til Amager. Her døde han i 1891.
Faderen var sognepræst i Kvong og senere folketingsmand og Hans Frederik var ældste søn. Han blev gift i 1865 med sin kusine, der var datter af provst Hans Carl Bloch, som sidst var præst i Hasle ved Århus. Parret slog sig ned i Horsens, hvorfra de altså flyttede blot tre år senere – til Grenå. Inden da havde Hans Bloch været købmand i Svendborg og havde også været bosat nogle måneder som rejsende fotograf i Skive. Det kunne være spændende at vide, hvor og hvordan han havde lært at fotografere. Måske i Svendborg? I hvert fald var der tilsyneladende et rigt fotografliv i Svendborg. Adskillige rejsefotografer gæstede byen, bl.a. kendte navne som Mads Alstrup og Rudolph Striegler. Men også flere andre, som besøgte de større byer i Danmark, specielt i 1850erne rejste fotograferne fra by til by i Danmark. Det som synes at være noget specielt er, at mere end ti fotografer i kortere eller længere tid logerede i ”Enkemadam Børgesens have i Fruestræde” i Svendborg, fra sidst i 1840erne indtil atelieret – og huset det lå i - angiveligt brændte i 1866. |
I haven har der været en bygning, der må have været indrettet som
fotoatelier og blev benyttet af skiftende fotografer. Den sidste på stedet var M.C. Mortensen. Han havde atelieret da det brændte, selv druknede han i 1867, samme år som enkefruen døde. ”Enkemadam Børgesen”, Dorthea Børgesen ejede det fornemme gamle hus, Anne Hvides Gård i Svendborg. Hun havde giftet sig til den gamle ejendom, Svendborgs smukkeste gård, der var bygget i 1560. Fru Børgesen blev enke i 1837 og drev med stor succes gården til sin død i 1867. Efter nogle ejerskifter indrettedes gården som museum for Svendborg i 1915. Hvorfra ved man nu alt det om fotograferne? Det er takket være afdøde Bjørn Ochsner, forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek, der i sit værk fra 1986, Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920 har samlet et væld af oplysninger. Dansk Fotohistorisk Selskab har nu fået tilladelse af Ochsners arvinger til at digitalisere værket, som man agter at udbygge og supplere med fotografisk materiale. Mens vi venter på det ligger klart på nettet, kan man fordybe sig i en skannet version af værket HER. |
Lillegade med kirken i baggrunden. Foto Hans Bloch, Grenaa. Grenaa Egnsarkiv. Grenaa Kirkes nuværende udseende (til højre) skyldes en omfattende restaurering i 1874-74, hvor de mange kamtakkede gavle, de spidsbuede vinduer og tårnets spir kom til.
H. Bloch, Grenaa, o. 1870. Visitkortformat. Udsigt over Torvets syd- og østside. Under kastanietræerne ses en indhegning. Den skærmer de sidste rester af den kirkegård, der i gamle dage lå omkring kirken. Fra venstre det hus, hvor Andersens Restauration på et tidspunkt havde til huse. Herefter Hermansens købmandsgård, i 2015 Museum Østjylland. Planteværket derefter, dannede hjørnet Søndergade-Kannikestræde. Der bliver i 1881 opført et hus her, blev fjernet igen omkring 1970. Grenaa Egnsarkiv.
H. Bloch, Grenaa. Mogensgade i Grenaa 1865-1868. Mogensgade i Grenaa. F. v. ses Mogensgade 8, herefter Mogensgade 6 og Mogensgade 4 og sidst Mogensgade 2. Bagest på fotoet ses Østergade 2 - "Olsens Hjørne" senere "Hjørnet" i ny skikkelse. Fotografen, Hans Bloch, boede i Mogensgade 5, til højre i billedet. Grenaa Egnsarkiv.
Hans Bloch, Grenaa, 1865-1868. Visitkortformat. Nordlige side af Mogensgade. De nederste huse med kik ud over Nytorv, som ikke var ret meget torv dengang. Grenaa Egnsarkiv. Ejendommene må være Mogensgade 16 og Mogensgade 18. Grenaa Egnsarkiv.
H. Bloch, Mogensgade 5, Grenaa. 1865. Fotografens atelier. Til højre: Storegade, Grenaa. Se G.B.H.., bind B, side 172.
Portrætfotografering
Fotograf Blochs visitkortbillede af en kvinde fra Grenaa-kanten. ES
|
Foto H. Bloch, Grenaa. Lille pige ved en barnekurvestol. Man aner lige nakkestøtten. (18968-1878) Samling pa/avk.
|
Foto H. Bloch, Grenaa, lille barn ved polstret stol, cdv, bagsidetryk. Samling Per Christiansen
Gruppebilleder
Foto af elevholdet på Voldby Højskole fra omkring 1868. Ingen oplysninger om navne på eleverne. Forstander Jeppe Vest ses i midten i forreste række. Jeppe Vest var forstander 1868 - 1908, og Hans Bloch var fotograf i Grenaa fra 1865 til sommeren 1868 (?). Tilhører Nørre Djurs Egnsarkiv.