Th. S. Hermansen, 1867-1930. I Helsingør 1893-1894, i Aarhus 1895-1909

NAVN: Thomas Sørensen Hermansen
DATA: Født i Låsby 3.6.1867, død i Aarhus 31.3.1930
AKTIV: 1894-1909 (1930)
ADRESSER: 1893-1894, Bjergegade 17, Helsingør (Thomsen & Hermansen, HER)
1895-1.11.1909, Guldsmedgade 33, Aarhus
UDDANNELSE: Landmandssøn, i USA som ung, fotograf og biografdirektør i Aarhus. Borgerskab som fotograf i Aarhus først i 1899.
PORTRÆTFOTOS: ja
GRUPPEFOTOS: ja
REPORTAGEFOTOS: ja
TOPOGRAFISKE FOTOS: ja, mange, fx havde han i 1898 samlet ca. 100 prospekter fra Aarhus og omegn i et festligt album udført i lystryk.
STEREOFOTOS: ja
POSTKORT: ja
UDSTILLINGER: ja, oktober, november i Industriforeningen i København
FAGLIG FORENING: Medlem af dansk fotografisk forening i 1894 og igen i 1898.
FORGÆNGER: Havde arbejdet sammen med Thomsen i Helsingør, se HER
EFTERFØLGER: ?
ARKIV: Stor samling billeder i Aarhusbilleder.dk
KOMMENTARER: 1896 panoramafotografi over Aarhus, 1897 eneret til fotografering på Landboforeningens Jubilæumsdyrskue, fik bygget flot atelier på pladsen. I 1898 fik han samlet ca. 100 prospekter fra Aarhus og Omegn i "et festligt Album" ... udført i lystryk. I 1908 stiftedes Aktieselskabet "Th. S.  Hermansen, Fotorama". (Dansk Stumfilm). (Mere hos Ochsner.)
Hermansen tog borgerskab som fotograf i Aarhus i 1899. Han har inden arbejdet som fotograf, da han blandt andet har haft billeder med i Aarhus Stiftstidende i 1896 og 1897. Omtalen i Aarhus Stiftstidende handler om billeder han har taget af Vennelyst Pavillonen, Landboforeningens Dyrskue og panoramafotografier over byen.
En særlig attraktion i Hermansens atelier var, at han havde en kunstmaler ansat til at overføre hans fotografier til lærred.
Hermansen begyndte i 1904 at optage levende billeder.
I 1906 åbnede han en biograf. Og i 1908 stiftede Hermansen firmaet ”Th. S. Hermansen, Fotorama”, hvor Frede Skaarup var direktør. Firmaet blev aktieselskab under navnet Fotorama i 1910. Hermansen forlod firmaet i 1913.
I 1916 tog Hermansen til USA med sin ven, urgrosserer Jens Peter Larsen. Parret havde opfundet et sprængstof som de ville sælge til amerikanerne. De fik solgt deres opskrift i USA og Hermansen investerede en stor del af pengene i ejendomme i Aarhus.
KILDER: Ochsner 1986. aarhuswiki.dk. Objektiv #97, Dorte Pedersen HER eller nederst på siden. Også flere omtaler i forbindelse med hans indsats med dansk stumfilm, fx HER. Se en oversigt over hans film HER.
Th. S. Hermansen, Aarhus. Aarhusbilleder.dk.
Var i USA i sine unge dage, hvor han møde sin kommende kone, Marie Nybo fra Ikast, 5.2.1870-10.4.1914.
Thomas Sørensen Hermansen, der stammede fra Låsby og var søn af Boelsmand Søren Peder Hermansen og hustru Bodil Marie Thomasen, vendte efter ophold i Amerika tilbage til Århus, hvor han i 1895 etablerede sig som fotograf. I 1902 rejste han til Californien, hvor han oplevede starten på Hollywood og mødte sin hustru Marie, som iøvrigt var fra Hinnerup. Han forsøgte sig som guldgraver med et vist held. En guldbarre smeltet af det guld han fandt prydede i mange år kaminen på hans gods Allinggård, hvor han i sine velmagtsdage tog imod det finere borgerskab og tidens førende skuespillere. Han tjente sig en formue ved at forstørre billeder og sælge forstørrelserne over hele landet. Da filmen kom frem blev han - initiativrig og impulsiv som han var - grebet af begejstring for det nye og begyndte selv at optage reportagefilm. Han begyndte at lave levende billeder i 1904 og fik i 1906 biograf. Hans filminteresse førte i 1908 til dannelsen af et filmselskab, der i 1910 fik navnet aktieselskabet "Fotorama". Han forlod selskabet i 1912 og grundlagde samme år filmselskabet A/S Thomas S. Hermansen. Thomas S. Hermansen ophørte som filmproducent i 1913. I 1916 var han igen i USA sammen med vennen, urgrosserer Jens P. Larsen. De havde opfundet et sprængstof, som de mente kunne have amerikanernes interesse. Rygtet om deres forehavende var imidlertid løbet i forvejen, så de blev stoppet i tolden. Da man ikke fandt sprængstof fik de lov til at passere, og de fik siden solgt deres opskrift. Hermansen anbragte sin efterhånden betydelige formue i ejendomme, hovedsagelig i Århus, hvor han en tid var byens største ejendomsbesidder. Thomas S. Hermansen var gift med Marie Nyboe (05-12-170 - 10-04-1941) Kilde HER.
Fyns Stiftstidende 19. august 1898. Lyn. Hermansen tog under tordenvejret et par dage tidligere et fotografi af et kæmpelyn, der slog ned nær Store Torv i Aarhus. (Jeg har desværre ikke kunnet finde billedet).

Klods Hans, søndag 16. oktober 1904.
Klods Hans, søndag 16. oktober 1904. Måske overtog han Riberholts forstørrelsesanstalt.
Fotograf i Aarhus, Thomas Sørensen Hermansen, "Vinterparti ved Aarhus Aa med Sct. Clemens Bro i baggrunden". Kilde RODS.
Foto Thomas Sørensen Hermansen, Aarhus. Ildebrand i Mejlgade, Aarhus i 1899. Kilde RODS (Registrant over danske stereobilleder).
Den 18. august 1899 brød en stor brand ud i Mejlgade. Ilden begyndte i Jacobsen & Petersens tømmerplads og spredte sig til de nærliggende bygninger. Til trods for at man forsøgte at slukke branden brændte mange bygninger ned. Det var også den skæbne der tilfaldt Mejlborg som brændte ned i den store brand. Brandvæsnet og soldater fra byens garnisoner blev sat ind, men til trods for alle deres forsøg på at slukke branden lykkes det ikke. Der var dog delte meninger om hvor god deres indsats reelt havde været, da der gik rygter i byen om at mindst 40 soldater var blevet ”puttet i bøtten” for at have taget for sig af vinen i Cafe Mejlborg. Samme aften skrev direktøren for Købstædernes Brandforsikring til kontoret i København: ”Stor ildebrand heri Byen i dag, Skaden meget betydelig”. I alt brændte 19 bygninger ned, heraf 14 i Mejlgade.
Da Mejlborg var brændt ned stod man tilbage med et stort problem. Mange af væggene stod tilbage i ruinen. Dette gjorde at det var farligt at bevæge sig rundt i bygningen og forhindrede derved oprydningsarbejdet. Løsningen blev at man fik dele af de udstationerede tropper i Aarhus til at beskyde ruinen med kanoner for at få den til at falde sammen.
Nedskydningen af bygningerne gik dog ikke helt som planlagt. Flere andre bygninger i nærheden led skade og kanonskud og lagde sag an mod ejerne af Mejlborg. Tømrermester C. J. Andersen var en af dem der lagde sag an for 200 kr. Han blev dog ikke tildelt nogen erstatning.
Kilde: Aahuswiki.dk
Aarhus Havn, set mod nord. I midten ses Toldboden, i forgrunden ses DFDS kontorer og børsbygningen. Foto Th. S. Hermansen. Aarhusbilleder.dk

Landsudstillingen i Aarhus i 1909

Foto Hermansen, Aarhus. Den store landsudstillingen blev åbnet af Kong Frederik den 8. og dronning Louise, kronprins Christian og kronprinsesse Alexandrine den 18. maj 1909. Landsudstillingen lukkede 3. oktober 1909 og var da blevet besøgt af 667.000 gæster. Det var den sidste store industriudstilling i Danmark. alb7,keb.
Foto Hermansen, Landsudstillingen i Aarhus 1909. Udsigt over udstillingspladsen. Fra aarhusbilleder.dk
Foto Hermansen, Landsudstillingen i Aarhus 1909. Udsigt over udstillingspladsen. Fra aarhusbilleder.dk
Landsudstillingen i Aarhus. Samling avk.
Landsudstillingen i Aarhus var en industri-, håndværker- og kunstudstilling og publikum kunne se, hvad man formåede i Danmark i 1909, idet ikke færre end 1850 udstillere udbød deres produkter. Udstillingen blev åbnet 18. maj 1909 af Kong Frederik den 8.
     
På Landsudstillingen var bl.a. opbygget en stationsby med en halv
snes bygninger, som repræsenterede den typiske stationsbys bygningstyper - mejeriet, forsamlingshuset, kroen osv.

Thomas Sørensen Hermansen, 1867-1930, arbejdede som fotograf i Aarhus fra 1895 til 1909. Han synes at have været en særdeles virksom fotograf, bl.a. optog han mange prospekter af Aarhus og omegn. Fotograferingen af Landsudstillingen må have været en af hans sidste store opgaver. Avisen ”Demokraten” berettede om ”Det Arbejdende Mejeri på Landsudstillingen” (der ses på fotografiet af Hermansen):
”I går blev det arbejdende mejeri sat i virksomhed og præsenteret for en række indbudte mejerimænd og fabrikanter samt pressen. For straks at overvinde gæsterne blev der for disse i mælkerestauranten af nydelig unge damer i norske jentedragter serveret en frokost bestående af rundstykker med smør og ost samt et glas mælk og som efterret en lækker frugtgrød. Efter dette lille galanteri blev man af mejerisektionens formand ført rundt i mejeriet, som ikke har været magen til i nogen udstilling tidligere. Bygningen er grundmuret og kunne stå mange gange det tidsrum, hvor hvilket den er rejst… For mejerimænd er her meget både at se og at lære. Og for andre udstillingsgæster er mælkerestauranten nok en lille visit værd for den udmærkede – og billige – mælkefrokost der her serveres.”

Landsudstillingen lukkede 3. oktober 1909 og var da blevet besøgt af 667.000 gæster. Det var den sidste store industriudstilling i Danmark.
Ledende arkitekt var Anton Rosen, der sammen med Ulrik Plesner, bl.a. tegnede mejeriet; udstillingens moderne bygninger – opført efter tegninger af ham og andre arkitekter, fik stor betydning for datidens arkitektursyn. Desuden var udstillingen indirekte starten på Den gamle By i Aarhus og på at fregatten Jylland blev reddet og restaureret.

Det gamle Aarhus

Vestergade, Aarhus, gårdparti. Ca. 1900. Aarhusbilleder.dk.

Gruppebilleder

Hver8Dag - Oktober 1905. Udenfor Marselisborg Slot. Prins Christian med familie og 28. bataillons officerer. Foran i billedet prins Frederik, prinsesse Alexandrine, prins Christian og prins Knud. Fotograf Thomas Sørensen Hermansen (1867-1930) - der i perioden 1895-1909 havde atelier på adressen Guldsmedegade 33 i Aarhus. Fotografiet er offentliggjort i Hver 8 Dag 22. oktober 1905. Fra FK. Clarkfeldt.

Portrætter

Foto Hermansen, Aarhus. Kvindelig cyklist. cdv, trykt bagside. Samling Gerhard Ryding.
Foto Hermansen, Aarhus. To "lige høje" drenge. Samling pa/avk.
Foto Hermansen, Aarhus. Herreportræt. Affoto af ældre billede. Samling pa/avk.
Foto Hermansen, Aarhus. To søskende, den ene i fotografens polstrede stol. Blank bagside. Samling pa/avk.
Foto Hermansen, Aarhus. Kvindeportræt. Kabinetfoto. Blank bagside. Samling pa/avk.
Foto Hermansen, Aarhus. Kvindeportræt. Kabinetfoto. Blank bagside. Samling pa/avk.

Objektiv # 97, 2002