Fyn
Jeg er egentlig ikke så glad for fotografier, hvor man end ikke kender fotografens navn. Så er det svært at bestemme, hvor i Danmark vi er. Men byggeskikken! Er det Fyn eller Østjylland? Bindingsværk med skråstivere, opstregede murstenstavl, selv en lem er blevet murstensmalet, her er halvvalmet stråtag med kragetræer. Det er professionelt fotografarbejde og en kontaktkopi af en glasplade 18x24 cm. Om ikke andet kan man nyde et billede af et lille stykke af Danmark som var engang. For over 100 år siden.
Tre generationer, stadset op i deres bedste tøj. De to gamle bedsteforældre på "aftægt", næste generation har overtaget ejendommen, yngste generation vokser op. Er vi på Fyn et sted?