Sigvart Werner, København, amatørfotograf, 1872-1959

NAVN: Sigvart Wilhelm Theodor Werner
DATA: Født i København 13.6.1872, død 2.9.1959
AKTIV: ca. 1905-efter 1920 (?)
ADRESSER:
UDDANNELSE: Grosserer, amatørfotograf
PORTRÆTFOTOS: j
GRUPPEFOTOS: 
REPORTAGEFOTOS:
TOPOGRAFISKE FOTOS: ja, mange
STEREOFOTOS: ?
POSTKORT: ?
UDSTILLINGER: ?
FAGLIG FORENING: ?
FORGÆNGER:
EFTERFØLGER: ?
ARKIV: Kongelige Bibliotek har negativer mv.
KOMMENTARER:
KILDER: Ochsner 1986. Fotografier og artikler i Amatør-Fotografen 1912 ff. Kraks Blå Bog. Objektiv #26, s. 7-13.

Sigvart Werner, Guldsmed Einar Dragsted i sit værksted. Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.
(Foto) Sigvart Werner fotograferet i sit hjem, med det til dels hjemmebyggede kamera. Objektiv #26.
Objektiv #26 s. 7-13. Sigvart Werner
DANMARKS STØRSTE NATURFOTOGRAF, AF ELSE HOLST OG F. BERENDT

Sigvart Werner blev født i 1B72, som søn af isenkræmmer T.M. Werner, hvis firma han var medindehaver af fra 1903 til 1931. Som 17årig, da tørpladerne kom frem, blev han en af datidens pionerer. Gennem sin klassiske dannelse og studiet af de gamle mestre skabte han i tiden fremover fotografiske billeder af en sjælden skønhed. Hans dyrehavebilleder er næppe set magen. Det er med stor respekt et, er med stor respekt man erfarer, at han gennem en hel menneskealder til fods, på cykel eller pr. bil systematisk har gennemstrejfet landet, for at skildre dets skønhed. Der findes utallige digtere, som har kunnet skildre Danmarks natur i ord, men kun Sigvart Werner har endnu formået, at fastholde sjælen i den danske natur. Den store danske forfatter Jacob Paludan skriver i et essay:

”Ofte har jeg været stillet overfor fotografiske gengivelser af landskabelige motiver, der har berørt mig på en egen stærk måde. Jeg spurgte ikke mig selv om grunden, men nu er der blevet en foranledning til at gøre det. Det drejer sig gerne om motiver fra den bladløse årstid, vinter, tidligt forår.
I naturfredningsårbogen har jeg navnlig truffet dem i en mængde, ofte var en eller anden bygning optagelsens egentlige foranledning, men i så fald var det omgivelserne, park eller skov, der tændte gnisten. Det kunne også være en tilfældig telefonpæl med sne på, sem slet ikke var tiltænkt nogen hædersplads, eller det kunne være en havstribe, sortgrå bag hældende, snelyst terræn. Ja , det kunne være skæmmende og skandaløs bebyggelse,, der var foreviget for at vække afsky , og det gjorde den også på sin måde, med virkning på et andet hjernecenter. Men kontrasten mellem snepudret jordisk gods og himlen, som den var i det øjeblik, udløste alligeveT en fornemmelse, ganske som den fine struktur af nøgne kviste på de andre billeder gjorde, en masse erindringer og genkendlser.
Danmark, tænkte man."

De tusinder af billeder, han nåede at skabe i en periode, hvor det danske landskab endnu var uspoleret, fri for højspændingsmaster og lignende, er bevaret i dag som et monument over denne store billedskaber. Digteren skriver videre:

På sin vis må den fotograf, der vil levere virkningskraftige landskabsbilleder, skole sig selv, som maleren må det.
Jeg kan af erfaring tale med om de første centimeter af denne lange skolevej. Det dejligste stykke natur, min broder og jeg vidste som barn, var "Udsigten fra Hejrebakkerne over Søndersø". Vi forsømte ikke at se den i nogen af vore ferier hos onklen i Hjortespring, og da vi havde fået et 9x12 klap-kamera med fast linse, var denne udsigt noget af det første, vi vilde indfange. Man kan nok tænke sig, hvordan den blev - ussel og uden åndedrag, søen af bredde som en fingernegl, faldet ned mod den dybere ende fra et stolesæde til gulvet. Det har sine love at fotografere, manden bag linsen må møjsommeligt lære, hvilke motiver der er indenfor evne, som de folk, hvis billeder bringe med denne artikel, har lært den. 

Sigvart Werners store arbejde i Dansk Naturfredningsforening, hvor han blev æresmedlem i 1937, gjorde, at hans billeder blev publiceret, dels i foreningens månedshæfter og årbøger, men først og fremmest i det store værk "Danske Lanclsdele", som blev udgivet i perioden 1927 -1940.
Dette billedværk blev samlet i "Danmark", bind 1-2, som udkom indbundet i 1944. Værket kan købes antikvarisk.
Disse værkers betagende skønhed må bevæge enhver, som har evnen til at opleve et billede og modtage dets budskab. Desværre er reproduktionen af disse billeder ikke den bedste, bl. a. på grund af økonomi og trykningen i krigsårene.
Derfor har Dansk Fotohistorisk Selskab set det som sin opgave, at prøve på at arrangere en bred og alsidiq udstilling bl.a. ved at lave nye fotografiske aftryk efter de gamle glasplader.
De mange glasplader og negativer befinder sig på Nationalmuseet, og her ser man positivt på et arrangement, i bedste fald engang i 1984.
Sigvart Werners datter, fru Else Holst, har været så venlig at give Objektiv nogle erindringsskitser om faderen samt familiens liv og levnes i de "gode gamle dage".
Dette siger vi hende tak for.