Ferrotypier - på amerikansk "tintypes"

Det tyder på, at det først blev moderne at fremstille ferrotypier omkring 1880. I hvert fald er der først annoncer i dagbladene, når man søger på ferrotypi* på danske avisers online "mediestream". 75 hints - hvoraf flere er gentagne annoncer (2017).
Ferrotypier (på amerikansk tintypes) er optaget direkte på lakerede blikplader (altså uden brug af et negativ), hvor forsiden var overtrukket med et lysfølsomt jodkollodium. Typiske markeds- og tivolisouvenirs, som man kunne få med sig med det samme. Da de er taget direkte på pladen er de spejlvendte (som daguerreotypier). De er ikke så kendt i Danmark, i Amerika skrives der bøger om tintypes, men de amerikanske tintypes er da også en verden for sig, meget mere fortællende end disse stivnede portrætter.
Berlingske Tidende 17.7.1879. Et fotografiapparat til ferrotypplader. (efter Dr. Fricke).

Ferrotypi: Anglo-American "Gem" Company. C.C. Espersen HER.

Dags-Telegraphen 6.10.1879. I november 2017 er dette den tidligste annonce vedr. ferrotypi i digitaliserede aviser.
Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 12.1.1880. Anglo-American "Gem" Company, Vesterbrogade 62. Digital avislæsning (2017) lader denne være den første annonce for dansk ferrotypi.
Iflg. Ochsner har firmaets indehavere M.E. Rasmussen med H.E. Rasmussen som prokurist. C.C. Espersen fra 1880.
Politiets registerblade: 1-5-1892
Carl Christian Espersen, 26-4-1853, Rønne, fotograf
Ægtefælle Caroline Mathilde Espersen, 10-2-1866, Skælskør
Barn Anne Margrethe Espersen, 19-11-1879
Barn Marie Eleonora Espersen, 6-9-1881
1-5-1892: Lille Kirkestræde 8, 3. 1-11-1896: Frameldt
For- og bagside af C.C. Espersens ferrotypi med hans stempel. Øa 1993-20.
Ferrotypi. Jensine Espersen f. Kofoed., g.m.  Postm. Espersen. Foto C. Espersen, Kjöbmagergade 4, Kjöbenhavn. BØA 2014-32.
​Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 10.2.1880.
Nationaltidende, 27.3.1881.
​Fædrelandet 2.12.1881

Ferrotypi: Joh. Frederik Söndenbro, Kbh.

​Nationaltidende 17.1.1880. Omtale af Industriforeningens forevisning: ​... Fotograf Fr. Sønderho (Søndenbro) viste en del Ferrotypier, der fortjene megen Opmærksomhed paa Grund af den overordentlig ringe Pris, hvorfor det er Udstilleren muligt at præstere virkelig gode og smukke Billeder...
​Fr. Søndenbro, Vesterbrogade 63, Kbh. Ferrotypi. BØA 2004-16. Han boede altså i nærheden af ovenomtalte atelier - på hver sin side af gaden.

Kanonfotograferne i Tivoli med deres ferrotypier - eller "tintypes"

Tre tivoli-ferrotypier, som har tilhørt en familie fra Ringsted. Dateret 1900, (måske 1901?) og 1902. Det ældste er billedet med den firkantede afmaskning. ES.

I Tivoli i København havde nogle ferrotypi-fotografer, "kanonfotografer" deres faste stadeplads. Her kunne publikum få et portræt på nogle få minutter og dermed et dejligt minde fra Tivoli. En lille firkantet ferrotypi-jernplade blev anbragt bag en firkantet eller oval udstansning i visitkortkartonen. Bag på ser man tydeligt jernpladen, som ofte har afslørende rustpletter. Heldigvis kan de være daterede. Pladen til venstre må være skåret til, så den kunne være i det gamle familiealbum. ES.
Tivoli-souvenirs. Det er fotografier optaget direkte på sort- eller brunlakerede jernblikplader, der på forsiden er overtrukket med jodkollodiun. Man kunne få dem med sig næsten med det samme. O. 1900. ES og BØA.

Andre danske ferrotypister

​ I.F. Dresler, Aarhus. Jyllandsposten 19.6.1880. (Annoncen gentages tre gange). Mere Dresler se Her.
Carl Harder, Randers. Randers Amtsavis, fra 7. juli 1880 og resten af året. Fotograf Carl Harder, 1830-1897, Randers, fotograf 1863 formentlig til hans død.
​Næstved Tidende 9.4.1881. Fotograf Jacob Langhoff
​Lolland-Falsters Folketidende 2.11.1883. Bodemann
​Østsjællands Folkeblad. 17.5.1894. Ukendt fotograf.

Automatfotografi opstillet på Rådhuspladsen foran det ny Rådhus (1905).

Bosco-automaten var en apparat, der blev brugt til at producere portrætter i ferrotypi. Den blev patenteret af Conrad Bernitt i Hamburg 1890. Kom i brug i 1894. Den var opkaldt efter en af datidens store tryllekunstnere, Bartolomeo Bosco.
Fotografi af Bosco-Automaten fra Deutsches Museum.
Bosco Automat Fotografi, leveret færdigt i Løbet af 3 Minutter. Tilhører Peter Haagen.
Om kanonfotograferne HER. Bl.a. Bosco -automaten af Flemming Behrend. I tidsskriftet Objektiv. 1991, temanummer om Kanonfotograferne.
Dansk Fotohistorisk Selskab.
Teksten på side otte: En af verdens første foto-automater blev, som nævnt, konstrueret af Corrrad Bernitt. I 1894 blev en Bosco-fotoautomat opstillet under en udstilling i Industripaladset i Stockholm, og i det svenske "Fotografisk Tidsskrift" for december samme år blev den beskrevet således:
"Ferrotypipladerne er små tynde, sortlakerede blikplader med en udstanset ophøjet kant, hvorved hele blikpladen udgør sin egen fremkalderskål. Kanten udgør det samtidig for en smuk indramning af billedet. Pladen er overtrukket med en meget tynd emulsionshinde, hvis gelatine er smidig, hermed er den let gennemtrængelig for de forskellige bade, samt skyllevandet. Først anbringes en 25 øre i sprækken (F), et urværk sættes i bevægelse, hvorved magasinet, som indeholder 30 plader, åbnes, og en plade glider ned på plads bagved objektivet.
Nu lyder der et signal fra en klokke, objektivet åbnes, og i samme Øjeblik antændes magnesium-blitzen i lampen (V). Billedet optages, og pladen skubbes i horisontal stilling, overgydes med et afmålt kvantum fremkaldervæske (Rodinal), fra den store beholder (r). Efter et givet tidsrum, som reguleres af valsen (S), hældes fremkalderen fra, og fikseringen fra (z) foretages på samme måde. Derefter skylles med vand direkte fra en vandledning. Til sidst udbleges pladen med kviksølvsublimatopløsning fra beholderen (3). Uden yderligere afskyldning glider pladen i en svag bugtet rende ud på pladen (l) og er nu færdig. Men ikke tør. Det hele foregår på tre minutter. Inde i apparatet brænder en infrarød lampe, som sørger for den rigtige temperatur, som kan aflæses på et termometer. Bosco-automaten arbejder helt automatisk".
"Fotografisk Tidsskrift". (lllustrerad fackblad for yrkesman och amatörer). Nr: 73-96 1894.
Flemming Behrend Bosco-automaten temanummer Kanonfotografen. 1.
Dansk. Medaljon tintype, ferrotypi, portræt af en herre. (Lidt medtaget). Ukendt fotograf. Dateret 20. okt. 1903 (Dansk fotograf).

Kanonfotografernes ferrotypier - portrætter af folk i hel figur.

Foreviget på jernplade på et fashionabelt badested. 1910erne. ES.
​
Fire tapre gutter - på Frederiksborg Slot. Tintype eller ferrotypi. Bemærk - på numrene - at det er spejlvendt. Det er disse fotografier på jern altid. BØA 2013-18, Inger Kinseys samling.
​
Disse to velklædte damer på det lidt mørke fotografi – et ferrotypi - er blevet indfanget af en kanonfotograf ved et badehotel et eller andet sted i Europa. Hotellet på tegningen vil formentlig kunne lade sig genkende. Vi må befinde os i årene lige efter Første Verdenskrig. Damerne på billedet er knap så chikt påklædte som gæsterne på tegningen.
     
​Ferrotypiet (ferrum = jern og typos = aftryk) var i brug ca. 1852-1920. Ferrotypiet er unikt, findes altså kun i et eksemplar. Billedet er egentlig et negativ, men fremtræder positivt – men spejlvendt - mod den sort- eller brunlakerede jernplade. Pladen er dækket af en våd kollodiumhinde og billedet fremkaldes med det samme i en vandopløsning med jernvitriol, som er gjort sur med eddikesyre og det fikseres i en
cyankaliumopløsning.
Det var ganske holdbart – hvis det ikke lige blev udsat for væde så det rustede - og meget populært i USA, hvor man kaldte det tintype (egentlig fortinnet jernplade), og hvor mange indvandrere lod sig forevige på denne nemme og billige måde. Billederne tog heller ikke skade af at blive sendt fx hjem til Europa.    

På bagsiden af dette billede, som må være et af de sidste ferrotypier der er blevet fremstillet, ser man den lille jernplade, der er limet fast til det fortrykte karton. Billedet her er fundet på et loppemarked  i København. Kilde fx: Andrew Daneman, Not on Your Tintype, 2007.

​
​Kanonfoptograf "Hjertelig Hilsner til Frn Pihl Fra os alle A. Epp..." Ferrotypi. ES.
Udsnit af ferrotypi på Gudhjem Museum.
Til venstre, sådan ser billedet ud. Men det er spejlvendt.
Sådan ser det "rigtigt" ud.
Det er jo et resultat af en af de kanonfotografer, der tog øjebliksbilleder, vel et eller andet sted omkring 1920. Billedet er fremstillet på en brunlakeret, tynd jernplade. Der er en lysfølsom hinde på den ene side og de tre kvinder har netop ladet sig overtale til at blive forevigede. Vi kalder det en ferrotypi, amerikanerne det mere ordrette "tintype". Kvinderne fik billedet med sig med det samme, fotografen tog det ud af kassetten, fik det fikseret, og så værsågod. Skulle de have ét hver, måtte han tage tre billeder, de er unika. Og så er de spejlvendte. Og ikke så opstillede, som atelierbilleder altid er. Dette stammer fra familien Mogensen i Melsted, men hvor det er fotograferet, vides ikke. På en markedsplads, bemærk kvinderne i baggrunden. Det tilhører Gudhjem Museum.

Amerikanske tintypes

To ferrotypier, ukendt fotograf, ukendte personer, måske den samme person? Fra bornholmsk album. ES.
(De anderledes farver på ferrotypierne til højre skyldes dårlige scanninger).
 Kvinde og barn (barnet sidder på moderes skørt, "hidden mother"). Amerikansk ferrotypi/tintype. Fra Erichsens Gård i Rønne. Et fotografi af hustru til Hans Christian Olsen født d. 7.8.1836, landmand i Amerika, søn af Dorthea Agnethe Westh. Fotografiet er i fotoalbum 252x303.
Amerikanske. To ferrotypier 1880erne, fra fotoalbum i Gudhjem Museums samling. Rummer næsten kun billeder fra Amerika, især Modesto i California. Historien kendes desværre ikke.
To, med stor sandsynlighed, amerikanske ferrotypier, portrætter af unge - desværre anonyme - udvandrede bornholmere. Ingen oplysninger omn sted eller fotograf. Fra bornholmsk album, ES.
De amerikanske tintypes kan være fantastiske, der er mange tidlige, dvs. 1860-1880erne, man har fotograferet alt mulig med tintypes, ukompliceret og ofte humoristisk, amerikanerne elsker dem og der er skrevet herlige bøger om dem. Her er det to "almindelige" amerikanske tintypes. Sendt hjem af en ukendt dansk udvandrer. Gudhjem Museum. Kvinden fra Bornholms Museums samlinger.

Tre portrætter, ferrotypier af udvandrede bormnholmere, fra Bornholms Museums samlinger.
Tre ferrotypier fra brødrene Rømer, der udvandrede til Amerika og etablerede sig med en stor øksefabrik. Det er de to brødre sammen yderst til højre, dedt må også være dem på de to andre billeder. Se meget mere HER.
Amerikanske. Måske har du selv sådan nogle liggende i gemmerne? En samling amerikanske tintypes af danske udvandrere. De er sendt hjem til familien i Danmark og er, efterhånden som efterkommerne ikke ved hvem de forestiller, havnet i arkiver. Kvindeportrættet herunder til højre er håndkoloreret - og stort: 23x17 cm. Tilhører Bornholms Museum, Bornholms Ø-arkiv, Gudhjem Museum og ES.

Danske portrætter, affotograferet i Amerika på jernplader og hånddekoreret

To tintypes, ferrotypier. "Full-plate tintypes, 165x216 = 6½x8½''. Soldaten til venstre er i dansk uniform - siger kendere. I erindringer fortælles det, at fotografier blev indleveret hos en fotograf i New York for sat blive overført på en metalplade og koloreret. Man fik så et vellignende portræt, et lille "maleri". Vi fandt "maleriet" til venstre i juli 2015 på et loppemarked i Aakirkeby.  Iflg. gamle erindringer afleverede man billeder i New York og fik dem overført til en metalplade, som blev malet. Til højre ES og til venstre BM.

Fra Chicago - måske?

Kanonfograferet i "Mandel's Positive No Negatives Process" i Amerika!  1910erne.

Det her er faktisk et rigtigt interessant ”fotofund”, et af dem der hører hjemme på fotografiets lange udviklingsstige.  Billedet befinder sig i et album, som har tilhørt familien Bøgeskov, der var involveret i Højskolebevægelsen på Bornholm. Hvem de tre nydelige herrer er, ved vi dog ikke. Men danskere er de formentlig.
De har været på sightseeing og er blevet antastet af en ”kanonfotograf”, har sagt ja, og straks fået et billede med sig hjem. Vi befinder os i årene 1911-1920.
Billedet har lidt overlast i årenes løb som vi ser, det er ikke rigtigt blevet regnet – men er trods alt heller ikke smidt ud.
Fotografen kan sit fag. De to herrer på flankerne har beholdt hatten på, midtermanden holder den dekorativt i billedets centrum. Elegante er de med deres hvide skjorter, flipper og slips - og elegante spadserestokke!
   
 Vi aner ikke hvor billedet er taget henne! Altså bortset fra i Amerika.

Billedet bliver fototeknisk interessant når vi får studeret bagsiden. Nederst tyder vi navnet ” Copyright 1911 By The Chicago Ferrotype Co”. Der hvor frimærket skal være har firmaet anbragt sin reklame: Mandel's Positive Process - No Negatives.
Inde i ”frimærket” er der en tegning af et rigtigt kanonfotoapparat – det ligner en kanon - et såkaldt: ”Mandel Wonder Automatic Cannon Photo Button Machine Street Camera”! Hverken mere eller mindre!
Fotografiet er blevet taget på et ”direkte-positivt” fotopapir. Den slags fotografier, unikaer uden negativer, blev fremstillet på papir, blikplade (ferrotypi), glas (vitrotypi), eller forsølvet kobberplade (daguerreotypi). Med ferrotypierne og de ”direkte-positive” fotopapirer kunne man fremstille færdige fotografier ganske billigt og på få minutter – så de var selvfølgelig særlig velegnet til kanonfotografernes brug.
Der er naturligvis meget mere viden at hente om denne form for kanonfotografering, fx på: vintagephoto      

Europæiske ferrotypier

Britisk. Denne herre var skotsk præst: Reverend Sir William Masterton, RD, 1816-1895, Inverkeilor, Angus, Scotland. Gemtype, ferrotypien var fremstillet i Edinburgh i 1880erne. Der blev fremstillet en del af disse meget små "gems", som kunne sættes i en medaljon til at bære i en kæde om halsen.