G. P.Jacobsen, 1840-1915, fotograf i Odense 1868-1914. Nakskov & Kbh.
Portrætterne HER.
NAVN: Gebhardt Peter Jacobsen
DATA: Født i Svindinge Sogn, Svendborg Amt 28.11.1840, død i Odense 25.11.1915.
AKTIV: 1868-1914.
ADRESSER: 1868-1877, Vestergade 36, Odense
1875-1883, Flakhaven, Vestergade 10-12, Odense
1883-1914, Flakhaven 1 (samme sted som ovenfor), Odense
Filial 17.3.1880-31.1.1881, Brogade 36, Svendborg
Filial 1884-1885, Nytorv, Nakskov
Filial 1892-1894, Østergade 15, forhen Kongens Klub.
UDDANNELSE:
PORTRÆTFOTOS: ja
GRUPPEFOTOS: ja
REPORTAGEFOTOS: ?
TOPOGRAFISKE FOTOS: ?
STEREOFOTOS: ?
POSTKORT: ?
UDSTILLINGER: ?
FAGLIG FORENING: ?
FORGÆNGER:
EFTERFØLGER: ?
ARKIV: ?
KOMMENTARER: Udstillet i København 1872, i Napoli 1891 (guldmedalje for kunstnerisk fotografi), Wien 1891, udmærkelse.
Bestyrer i Svendborg: N.P. Petersen. Bestyrer i Nakskov E.G. Bruun.
Solgte forretningen i 1914.
Nekrolog + portræt i Dansk fotografisk Forening XXXVII, 1915 s. 143.
KILDER: Ochsner 1986
Jacobsen var fotograf i Odense fra 1868 (overtog Suhrs atelier i Vestergade 28). Flyttede til Flakhaven 1 omkring 1875 og var der til han solgte forretningen i 1914. I mellemtiden havde han atelierer i Svendborg, Nakskov og København, som han drev med bestyrere. Jacobsen var en formidabel fotograf. Se fx Odense i fotografiets barndom af Finn Grandt-Nielsen, 1979. Filial i Nakskov 1884-1885 og i Kbh 1892-1893.
Fyns Venstreblad 13. april 1894. Jacobsen. 
G.P. Jacobsen, fotograf i Odense. Nekrolog af Otto Nørmark i Dansk fotografisk Tidsskrift 1915.
Reklametryk 1890'erne. G.P. Jacobsen havde atelier i Flakhaven fra 1875 ff. Odense Bys Museer.
En trykt bagside på en kuvert, fra Odenses førende fotograf
Fotograf G.P. Jacobsen, det "Fotografiske Atelier" på den fornemme adresse Flakhaven No. 1, Odense. Hvor han havde atelier fra 1875-1894.
Fra Gerhard Rydings samling.
Fyens Stiftstidende 12. oktober 1891. G.P. Jacobsen, Odense
Prospekt af Odense og Omegn. Odense Å med Sct. Knuds Kirke. Foto G.P. Jacobsen. Samling avk.
Kabinetfoto: Albani Torv 8 og 9. Hjørnet af Torvestræde. Torvekoner med trækvogne. Kilde: odensebilleder.dk, tilhører Odense Bys Museer - (hvor man kan se et godt udvalg af Jacobsens billeder.)
G.P. Jacobsen, Odense Å. Stereobillede ca. 1870'erne (?). Udsigt fra Frederiksbroen. Kilde: odensebilleder.dk, Odense Bys Museer. Samme kilde har flere stereobilleder, desuden er der 20 stereobilleder på RODS.
Torveliv på Albani Torv omkring 1890. Husene i baggrunden er fra venstre Rådhuset, Albani Torv nr. 15, 14, 13 (hjørnehuset), 12. (Kunne se ud som var det en halvdel af et stereobilede). Kilde odensebilleder.dk. Odense Bys Museer.

Stereobilleder

​Foto G.P. Jacobsen, Odense. Stereobillede. En Sne-Stork i Odense i Marts 1888. Kilde: RODS.
To stereobilleder af snefigurer, måske også fra 1888 - ​en elefant og en statue. I Odense. 
Hvorfor disse figurer til godgørende formål? Kim Bak fortæller:
På Bornholm og i resten af landet var vinteren hård i de første måneder af 1888. Isen lå tykt pakket i havnene og gav problemer for postleveringen samt kul- og andre forsyninger. Vinteren ramte de fattige hårdt, men der var stor lyst til at hjælpe, hvor man kunne.
På Folketeatret i Nørregade i København kunne man i februar 1888 opleve lystspillet “Alt for Damerne - Stridens Pølse”, som udspillede sig omkring et spegepølsetyveri begået af en sergeant ved navn Thim. En gruppe københavnske underofficerer syntes ikke, at man kunne tillade sig at gøre nar af militæret på den måde, og mødte frem ved flere forestillinger for at buhe og pibe af sergeanten, hver gang han viste sig på scenen. Det gav en del offentlig opmærksomhed, og billetsalget gik strygende.
Et andet sted i København, ved Nikolaj kirketårn, lå en markedsplads med slagteboder. Tårnet var alt hvad der var tilbage af den gamle Nikolaj Kirke, og det blev nu brugt som brandstation. En aften sidst i februar fandt en flok slagtersvende på, at de ville drille underofficererne ved at bygge sergeant Thim som en kæmpe snemand op ad tårnet. Det blev en meget vellignende model, og svendene satte et par koøjne i ansigtet på figuren, som også fik et kalvegebis og en kalvetunge i munden. Til sidst fik sergeanten en spegepølse i hånden. Overfor rejstes en lige så livagtig figur af sergeantens kone. Næste dag strømmede københavnerne til for at se de to snemænd, og slagterne fandt snart på at give dem hver en cigarkasse i hånden med en tekst om, at penge lagt i kassen ville gå til bespisning af fattige skolebørn. Slagterne og brandmændene skiftedes til at stå vagt døgnet rundt, dels for at beskytte de indsamlede midler, dels for at beskytte figurerne mod underofficererne, der stadig var i ondt lune.
Sergeant Thim og frue samlede i de næste uger tusindvis af kroner ind til de fattige, og hvad der startede som en spøg blev snart til en massiv, landsdækkende social hjælpekampagne. Snemænd og snekoner, hele snefamilier, sneelefanter og andre væsner skød op i byer over hele landet, alle med samme formål.