Kristian Hude i København - stereobilleder og arkitekturbilleder

DU ER HER: Sjælland > H-J Sjælland > Hude, Kristian, Roskilde.   Tilbage til hovedsiden om Hude HER
#108 Kristian Hude, Roskilde. Kristianshavn, Gl. Huse, Møbler.
Kilde Kongelige Bibliotek.
Nybrogade nr. 22, 20, 18 og 16. Hude, Kr. (1864-1929) fotograf. KB.

Omkring Kongens Nytorv

Picture
Kristian Hude foto, Charlottenborg i København 1909. Samling avk.
Kristian Hude foto, Charlottenborg i København 1909. Dette er bestemt ikke et af Kristian Hudes bedste billeder, man kunne tro, han havde haft svært ved at komme på afstand af palæet, siden der er så mange styrtlinjer. Eller også er der en anden grund.
   Gyldenløves Palæ kaldtes slottet oprindelig, opført i 1677 af greve Ulrik
Frederik Gyldenløve. I 1699 blev det overtaget af enkedronning Charlotte Amalie og efter hende kaldt Charlottenborg.
    Efter enkedronningen død i 1714 gik det efter nogle år i arv til Christian VI og blev brugt på forskellig vis indtil Kunstakademiet, der var oprettet i 1701 med det tilhørende "Male- og Tegneakademi" fra 1744, i 1753 fik lov til at benytte Charlottenborg for endelig at få skøde på det i 1787. Her er i generationer uddannet malere, billedhuggere og arkitekter, og vi er nogle, der har været så heldige at kunne uddanne os i disse formidable rammer. 
    Bygningen til højre er Kongelig Hofbygmester Harsdorffs private bolig, opført 1779-1780. Den var opdelt i to matrikler, Kongens Nytorv 3 og 5 og regnes for dét klassicistiske borgerhus i København, der havde størst betydning for hovedstadens byggeskik (jvnf. litteraturhenvisningen).
Også i fotohistorien har Harsdorffs hus en betydning, idet Kongelig Hoffotograf Jens Petersen, 1829-1905, omkring 1865 overtog ejendommen nr. 3 nærmest Charlottenborg og indrettede den med forretning og fotoatelier i taget. I 1875 flyttede han til Strøget, Østergade 34. Det er Jens Petersen, der har givet facaden det udseende, vi ser på dette fotografi.    Når Harsdorffs hus omtales så indgående her, er det også fordi der i omtalte artikel findes et billede af bygningen (herunder), taget på samme tid og klokkeslæt af Kristian Hude. Det er dateret til 1909. Det er en perfekt optagelse og har måske været hans primære opgave, hvorefter han så lige snuppede en ekstra, knap så vellykket optagelse af Charlottenborg. Billedet har negativnummer 4130. Staten overtog Harsdorffs Hus i 1897 og 1917. Arkitektskolen havde i mange år kontorer og undervisningslokaler i dette hus. 
    Se Kristian Hudes billeder af Harsdorffs Hus herunder og læs artiklen om bygningen af Lene Gerd Larsen, Harsdorffs Hus, En bygningshistorisk undersøgelse, i Architectura 33, 2011.
Harsdorffs Palæ. Kr. Hude. Samling avk.
Moltkes Palæs trappe. Hude, Kr. (1864-1929) fotograf. KB.
Christians Kirkes facade ud mod Strandgade. Hude, Kr. (1864-1929) fotograf. KB.
Foto Kristian Hude. Hjørnet af Prinsessegade og Sct. Annægade - Lille Mølle i Baggrunden. Kabinetkortstørrelse, Hudes egen kopi. (I modsætning til de mange kontaktkopier af hans glasnegativer). KILDE: Kongelige Bibliotek.

Hude og Herkules Pavillonen

Picture
Kristian Hude foto, Herkulespavillonen i Kongens Have i København.  Herkulespavillonen - med en gengivelse af dette billede - er omtalt i Sfinx, nr. 1, 2014.
Samling avk.
Kristian Hude foto, Herkulespavillonen i Kongens Have i København.  Det er virkelig værd at gå ned i Kongens Haves bagerste ende og nyde synet af denne temmelig usædvanlige bygning,  Herkulespavillonen. Allerede Christian IV havde fået bygget et lysthus her, men det var arkitekt Harsdorff, der fik ombygget lysthuset i 1773 til dette nyklassicistiske ”tempel”. Det er dog nærmest en  teaterkulisse, for bagsiden står i bindingsværk.  Pavillonen er – ligesom resten af Kongens Have – fredet.
    
Under ledelse af billedhuggeren Johannes Wiedewelt (ham med de mange skulpturer i Fredensborg Slotspark) fik man imellem de to søjler anbragt statuen af Herkules og i sidenicherne Orpheus og Eurydike. Alle tre statuer er skabt af den italienske billedhugger Giovanni Baratta, og Frederik 4. erhvervede dem på en rejse til Italien 1708-1709. 
Ud fra et fotohistorisk synspunkt er det ganske interessant at vide, at Mads Alstrup, 1808-1876, som man regner for Danmarks første fotograf, eller rettere daguerreotypist, optog sine første portrætter i et skur bag Herkulespavillonen i august 1842. Han havde så stor succes med sit atelier der, at han i november samme år kunne bygge et glasatelier i forbindelse med sin bolig i Købmagergade.

Også flere andre fotografer lejede sig ind i atelieret ved Herkulespavillonen, som fra 1840 var overtaget af Georg Carstensen og kapelmester H.C. Lumbye.  De arrangerede underholdning i pavillonen, hvilket trak rigtig mange gæster til stedet. Det var også den spæde start på ”Tivoli”, som Carstensen åbnede i 1843. Der var grøde i København dengang!

Nybrogade 12, København K og Dronningensgade på Christianshavn

Kristian Hude foto, et fornemt indgangsparti til Nybrogade 12 i København? Billedet er vist i samme bløde gengivelse, som Hudes originalbilleder. Billederne har meget stor detailskarphed, fx kan man på skiltene læse (fra venstre) ”Indgang til Listelageret", og midt på døren over håndtaget det meget lille skilt: "Døren er selvlukkende med Zefyr" og så "F.E. Bording". Bording er navnet på en endnu eksisterende virksomhed, oprindelig et gammelt bogtrykkeri, som i flere generationer havde til huse i Nybrogade 12 indtil 1929.
    Fløjdøren synes at være eksempel på husets rokokostil med muslinge- og guirlandeornamentikken nederst på døren og de to større guirlander øverst, et motiv som man genfinder på portoverstykket i facaden. De to liggende løver på hver side af trappen har været en markering af, at her vogter vi, passer på vores herre og hans hus. 
     Døren må på et tidspunkt have været hovedadgangen til bygningen. Men det er vanskeligt at afgøre, hvor denne dør, flankeret løverne, skulle have siddet. Forhuset på hjørnet af Nybrogade og Knabrostræde er en arkitekturperle, et rokokohus, opført i 1732 for hofkonditor Ziegler af murermester Philip de Lange, 1704-1766. En sidefløj til huset er fra 1748, men blev ændret ved salg af bygningen i 1929.
    Kristian Hude optog i årene ca. 1890 til 1920, som vi ser her, en række fremragende billeder af bygninger og bygningsdetaljer.  Han fik statsunderstøttelse fra 1919 mod at hans negativer efter hans død skulle overgå til Nationalmuseet. Kristian Hudes ca. 6.000 glasplader samt hans fotoalbums vil man kunne fordybe sig i på Nationalmuseet. Samling avk.
Kristian Hude foto, hoveddør i Dronningensgade 62 på Christianshavn.
Kristian Hude har været en tur på Christianshavn og fotograferet dette fine indgangsparti til ejendommen på hjørnet af Dronningensgade og Torvegade – som for længst er revet ned. Man må vel forestille sig, at Hude fik opgaver af Nationalmuseets inspektører, blev bedt om at registrere bestemte bygninger og bygningsdetaljer rundt om i landet.
    Dette er en ganske pompøs sandstensdørindfatning i barokstil fra begyndelsen af 1700tallet, man aner begyndelsen på et årstal: ”Ao 17?” udhugget i slutstenen lige over den ovale vinduesåbning. På dørkarmens overstykke kan man også ane en indhugget inskription, men den lader sig desværre ikke tyde her.
     Murværket er i renæssanceforbandt, dvs. med skiftevis en række løbere og en række bindere og dertil er murværket rygfuget. Den ovale vinduesåbning, hvor man nu ser husnummeret 62, har været beregnet til en gadelygte og til højre for indfatningen ses et smedejernsophæng, der var en holder til en jernstang med en ringeanordning. Der er kældernedgange på hver side af døren.

Samling avk.

Man kan se en tegning af huset i ”Gamle Kjøbenhavnske Huse og Gaarde” fra 1894 af Alfred Larsen med tekst af Erik Schiødte.

Store Strandstræde 1908 - før en nedrivning

Store Strandstræde, København. Kr. Hude, 1908, Nationalmuseet.
Foto Hude. Møntergade 34, gården. Nationalmuseet.