Søren Lolk Sørensen, Taasinge Tåsinge
DU ER HER: Fyn > Fyn K-P > Lolk, Søren, Taasinge
NAVN: Søren Sørensen Lolk
DATA: 1876-1933
AKTIV: Ca. 1900-1933
ADRESSER: Taasinge
UDDANNELSE: Landmand, fotograf, foredragsholder mv. 
NOTER: Se teksterne herunder
ARKIV: Glasnegativer på Taasinge Arkiv
"Afskedstimens alvor". Hos Jens Pedersen ("Jyde"), Strammelse, ca.1904. Fra venstre ses i sengen Maren Jensdatter, sønnen Jens Pedersen ("Jyde") og dennes hustru, Maren Kirstine Poulsen. Billedet er taget i huset med nuværende adresse Strammelse Gade 56. det er 10,2 x 15cm. (glasplade 13x18).  Fotograf Søren Lolk. Taasinge Lokalhistoriske Arkiv. Kilde arkiv.dk.
Søren Lolk: et blandt mange interiørfotografier blandt den jævne befolkning på Taasinge. Det er hos snedker Per Nielsen og hans hustru i Vornæs. Tjenestepigen (?) ælter sikkert rugbrødsdej i det store æltetrug.  Hustruen kommer med mere vand i en såkaldt flensborgkedel, farmand læser avis og sømmen laver lektier. Fotografen har brug ten magniumbombe for at få lys nok i stuen og derfor er rullegardinet trukket ned.
Mette Rasmusdatter (Skrædder) fra Skovballe. Forstørrelse. Lettere farvelagt. Årstal 1900. Fotograf Lolk, Søren. 34 x 26. cm. Taasinge Lokalhistoriske Arkiv.
Flere af billederne her er benyttet i Valdemar Jensens fine bog: Søren Lolk - den mærkelig tåsingebonde, fra 1985. Valdemar Jensen havde kendt Lolk, da han var en lille dreng på blot 7 år - og historien om det usædvanlige menneske er tolket med stor indsigt. Bogen er på 192 sider og med mange af Lolks fotografier, vist fortrinsvis kopier af glasnegativer, som nogle få år før udgivelsen blev konserveret af Jesper Johnsen. Han fotograferede især på Tåsinge og Sydfyn, men var, som man ser af optegnelsen, også på Sjælland.
Portræt af Søren Lolk. En "selvstuderet" mand, men han havde også været på højskole. Af nogle af hans ideer kan nævnes: at spise vegetarisk mad,  bevare de gamle fortidsminder, ikke slå sine børn, løsdrift blandt sine kreaturer, forkæmper for at bevare den gamle bondekultur, samler af bl.a. gamle kister, tilhænger af "Bedre Byggeskik" osv. Holdninger og interesser, som er naturlige i dag, men absolut ikke var det på den tid.
En side i Søren Lolks fotografiregister med kortfattede oplysninger om ca. 1700 optagelser. Et andet register rummer 466 numre, men der er evt. overlap. Formentlig har Lolk taget ca. 2000 billeder. Det er ca. 25 års produktion. Kun ca. en tredjedel af pladerne er bevaret. Lolks billeder er helt unikke, fordi han, som selv var bonde, har fotograferet den lokale befolkning i deres egne omgivelser. Med den indsigt man kun får, når man selv er en del af lokalsamfundet.
Søren Lolk blev født i 1876 på Vejlegården og blev døbt Søren Sørensen. Han blev kendt af hele Tåsinge for sine ideer som idealist og kulturforkæmper, men også i det øvrige Danmark. Han døde i 1933. Navnet Lolk tog han efter sin mødrene slægt.

I 1903 foretog han en rejse i flere måneder til Amerika for at opsøge udvandrede tøsinger. Hans breve hjem er bevaret i Tåsinge lokalhistoriske arkiv Brevene giver et godt billede af de, der udvandrede fra Tåsinge. Fotoapparatet var også med på Amerika-rejsen.

Litteratur: Søren Lolk - den mærkelige tåsingebonde. Kulturglimt fra et øsamfund Af Valdemar Jensen (f. 1907) (1985). Om den særprægede bonde, folkemindesamler, kulturforkæmper og idealist Søren Lolk. 192 s.
Han var en ivrig og dygtig fotograf, der med sine mange billeder beskrev livet omkring århundredeskiftet 1900. Tåsinge Lokalhistoriske Arkiv har ca. 1100 af hans billeder.

I 1918 giftede Søren Lolk sig med Johanne Albertine Mohr og de fik tre børn sammen. Hans yndlingsvalgsprog var: "Den indre løn er den egentlige" og vidner nok om, at han ikke fik den store påskønnelse for sine ideer af sin samtid. Han holdt folkefester på Vejlegården med underholdning og foredrag ved tidens kendte personligheder som Jeppe Aakjær, Peter Sabroe og Martin Andersen Nexø.

Kilde: Svendborghistorie: HER
Dramadokumentar om den sære idealist og kulturforkæmper, der skulle afprøve alt. For TV 2 og TV2/Fyn.

Dramadokumentarisk film om en utålmodig og kompromisløs, eksperimenterende idealist, kulturforkæmper og foregangsmand på utrolig mange områder. Han burde være kendt langt ud over Sydfyn og Tåsinge, hvor han havde arvet Vejlegården, øens største gård efter Valdemar Slot.  Eller var han blot født 50 eller 75 år for tidligt...?
 
Folk på Tåsinge, som han til sidst kaldte “langsomhedens sønner”, var ikke umiddelbart parat til at spise vegetarisk mad, dyrke nøgenkultur under markarbejdet, respektere fortidsminder og lokal bygningskultur og ikke at udsætte børn for revselse og en terpende og verdensfjern skolegang, og meget mere…

Søren havde været på højskole, læste tidens provokerende forfattere og tog på måneders rejse i Amerika i 1903. Og som led i hans forsøg på at få rystet op i folks stille-stående tankeverden arrangerede Søren Lolk folkemøder på Vejlegården med navne som Martin Andersen Nexø, Jeppe Åkjær, Johan Skjoldborg og Peter Sabroe. ”Var det blot skønne spildte kræfter?”, spurgte han sig selv i sine sidste år...

Filmen bygger på Søren Lolks dagbogsoptegnelser og eminente fotografier, tjenestepigen Johannes dagbøger og på udsagn fra Søren Lolks søn og datter. Foruden en fascinerende personlighed giver filmen et indblik i de vigtige årtier før og efter århundredskiftet, hvor vort kulturelle og åndelige grundlag blev endevendt og vor sociale indstilling ret grundlæggende faldt på plads.

Wessing Film og TV, Odense.
Billedet er fra Taasinge Lokalhistoriske Arkiv, og viser nogle ting, som har tilhørt Søren Lolk, bl.a. hans trompet og hans lysbilledapparat til visning af 8x8 dias, på det røde bord til højre.
Den gamle skomager Laus Smed med sin uundværlige pibe. Man fortæller, at han var en rigtig god fortæller, han kunne berette om ellefolket, nisser og troldde, havmænd og havfruer. Taasinge Lokalhistoriske Arkiv.
"Fader og Baronessen med Cykel". Baronesse Augusta Juel-Brockdorff fra Valdemar Slot på Tåsinge, født 27. august 1870. Hun fungerede som hjemmesygeplejerske på Tåsinge, og her er hun på besøg hos gårdejer Niels Sørensen, Vejlegården, Ny Gesinge. Foto Søren Lolk. (Dansk Sygeplejehistorisk Museum).
Elna Andrea Andersen Svopp var hjemmesygeplejerske på Tåsinge 1911-1946. Her er hun besøg hos patient med koldbrand i benet, som bliver behandlet med varme fra en elektrisk lyskasse. Foto Søren Lolk. Dansk Sygeplejehistorisk Museum.
Tåsinge, en gammel smedje. Foto Søren Lolk, (kopi af Kr. Hude), Nationalmuseet.

Søren Lolks fotografier fra Fyn

Skovballe Kro, som den så ud sidst i 1800-tallet. Til højre ses den gamle rejsestald. ca 1890. Fotograf Søren Lolk. Størrelse 7,5 x 10,5. Arkiv Taasinge Lokalhistoriske Arkiv.
Svendborgvej 452 Vester Aaby 5600 Faaborg, set fra gårdspladsen. I Niels Rasmussen Søkildes bog Holstenshus og Nakkebølle 2. del fra 1875 berettes blandt andet om gården Leiholm, som den hed engang. 1928 Fotograf Søren Lolk, Tåsinge 10 x 15 cm  Vester Aaby Sogns Folkemindesamling.
Pottemagervej 17 Vester Aaby 5600 Faaborg. Lindevad Mølle med søen og et udhus og 3 personer. 1928. Fotograf Lolk, Søren Tåsinge. 10 x 15 cm. Vester Aaby Sogns Folkemindesamling.
”Aagaarden” Strandvejen 78 Vester Aaby 5600 Faaborg. 1928. Fotograf Lolk, Søren Tåsinge. 10 x 15 cm. Vester Aaby Sogns Folkemindesamling
”Vejlegaarden”, matr. nr. 16 a af Gesinge, Søren Lolks Vej 26. Fæste- og ejerlisten for gården viser en ubrudt række af Søren Lolks mors aner som fæstere af gården, hvor den har været i arvefæste fra forældre til sønner eller døtre siden ca. 1635. Gården lå oprindelig i Gesinge by ved Gesingevej, hvor den dannede tvillingegård med nuværende Gesingevej 5. Efter udskiftningen 1799 i Bjerreby sogn, blev den flyttet ud på marken i Ny Gesinge, hvor den (iflg. Valdemar Jensen, bogen om Søren Lolk) blev opført længere inde på jorden øst for hvor den nu ligger. Men i 1854-55 byggede Søren Lolks morfar, Peder Hansen (Lolk), en ny gård ved den nuværende placering. Hans forbogstaver ”P H S L” samt årstallet 1854 blev indhugget i en grundsten under en af gården udlænger.

Søren Lolk overtog fæstet af gården 1908, og i 1911 købte han den til fri ejendom fra Valdemar Slot. I årene 1920-25 bortforpagtede han gården og boede selv i ”Lille Vejlegaard”. Efter hans død i 1933 solgte hans kone gården til Rasmus Nordstrøm Valentin, hvis sønner, Boris og Niels Nordstrøn Valentin arvede gården i 1972. De solgte den i 1979 til Steen Allesø Jensen. Næste ejer var et ægtepar som indrettede et mekanisk dukkemuseum samt loppemarked i bygningerne.