Amatørfotograf Niels Fischer, København.

NAVN: Niels Adam Fischer
DATA: Født 29.4.1856 i København, død smst. 25.5.1938.
AKTIV: Ca. 1878-o. 1920 (?)
ADRESSER: Stengade 12, København
UDDANNELSE: Fernisfabrikant, farvehandler
TEKNIK: vådkollodium og tørre plader (se artikel)
PORTRÆTFOTOS: ja
GRUPPEFOTOS: ja
INTERIØRBILLEDER: ja
TOPOGRAFISKE FOTOS: ja
STEREOFOTOS: nej
POSTKORT: ?
UDSTILLINGER: Industriudstilling Kbh. 1888, 1899 og 1903, Hamburg, 1903 Wien, London. 1905 New York.
FAGLIG FORENING: Ja, medlem af Dansk fotografisk Forening fra 1883
FORGÆNGER:
EFTERFØLGER: ?
ARKIV: I KFAK's arkiv er der 54 fotos af NF.
KOMMENTARER: Bror til maleren Paul Fischer og August Fischer, samt organist Erik Elert Fischer.
KILDER: Ochsner 1986.
Portræt af Niels Fischer, 1917, malet af Niels Hansen, 1880-1946. Prov.: Statens Museum for Kunst, KMS3428.
Foto Niels Fischer, nøgenstuedie, 1890'erne. "Höchheimer Gummitryk", 18,3 x 7,6 cm. Det Nationale Fotomuseum, Kongelige Bibliotek, til venstrre  fra Tove Thage, Pictorialisterne 2020. Til højre fra Kongelige Bibliotek.
Signeret Niels A. Fischer 1898. Sydlandsk Vaskescene. 22,7x28,8, gummitryk. Det Kongelige Bibliotek.
Foto Niels Fischer, Kbh. Heliogravure. Købmagergade, Neujahrsnacht Nytårsaften. Kongelige Bibliotek.

Folkelivs- og genrebilleder

Foto Niels Fischer. Vestervold, Halmtorvet ved vejerboden. Foto 1880'erne (?), Kongelige Bibliotek.
Foto Niels Fischer, Kbh. Kaffekomsammen med besøg fra Amerika  Fogdens Plads 7 (eller 10), Dragør. 1901. Kilde Historisk Arkiv, Dragør.
Foto Niels Fischer, Kbh. Opvask efter et selskab i gården til Fogdens Plads 10, Dragør. 1901. Kilde Historisk Arkiv, Dragør.
Niels Fischer, Pige i Køkken, 1904. Bromolie, 19x26 cm. KFAKs arkiv, her fra Tove Thage, Pictorialisterne 20
Foto Niels Fischer, 1898, Gummitryk. En kvinde og heste. Kongelige Bibliotek.

Kjøbenhavns fotografiske Amatør-Klub -

Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 18. oktober 1898. Niels Fischer var en af udstillerne. Udstillere som A. Pedersen, Fischer, E. Reitzel, Alfa m.fl. Frøken Melchiors stereoskopbilleder. C. Bering Liisberg, københavnske gårdinteriører.  Victor Nielsens forstørrelser af månefotografier, gengivelser af røntgenbilleder.
Dagens Nyheder 5. marts 1900: Fabrikant N. Fischer, der er En af Amatørfotografiens ypperste Mænd, møder med et fortræffeligt Billede fra London Bridge, og hvad der især maa vække Beundring, en Række kjøbenhavnske Billeder, tagne ved Nat. ...
Samfundet. 18. marts 1900. N. Fischer.
Nationaltidende. 31. marts 1901. N. Fischer.
Dannebrog 11. juni 1902. N. Fischer.
Dannebrog 1. marts 1905. N. Fischer.
Nationaltidende 24. juli 1917. Niels Fischer.
Fra Amatørfotografiens allerførste Dage.
En Samtale med Fabrikant Niels Fischer.

Der findes vel snart ikke det 10-Aars
Skolebarn, som ikke er Ejer af et Ka-
mera. Men Resultaterne er jo ikke alle_
sammen lige vidunderlige. Det er saa
nemt at løbe til! Et lille Kamera! Et Par
Ruller "Film". Saa trykker man paa
Knappen, sender den eksponerede Rulle
ind til Fotografifirmaet og modtager nog-
le Dage efter de færdige Billeder!

Ja saaden gaar det vel nu til dags -
for de allerflestes vedkommende da. -

Men saa nemt var det ikke for 40 Aar
siden, da de allerførste Amatørfotografer
tog fat herhjemme.

Vi har besøgt en af de gamle Eksper-
ter paa dette Omraade, Fabrikant Fischer,
og bedt ham fortælle os lidt fra Amatør-
fotografiens allerførste Dage.

"Jeg begyndte at fotografere i 1878"
siger Hr. Fischer. "og den Gang var det
sandelig ikke saa nemt at løbe til som
nu om Stunder. Den Gang var de tørre
Plader endnu ikke opfundet. Man foto-
graferede med vaade Plader, som man
selv fremstillede, og det var saare be-
sværligt. Der var bl.a. den Hage ved det,
at man var ude af Stand til at tage ud
omkring for at finde Motiver at fotogra-
fere. Man maatte bogstavelig talt nøjes
med sine egne fire Vægge. Disse Plader
var som sagt ret besværlige at have med
at gøre. Først skulde de fremstilles, og
det gik for sig paa følgende Maade: Man
rensede en glat, fejlfri Glasplade fuld-
stændig, ja kemisk fristes jeg til at sige.
Der maatte ikke være mindste Gran el-
ler Fnug paa den, endsige Fedtstof eller
lignende. Naar dette var omhyggeligt be-
sørget, overhældte man den med Collo-
dium, saa der laa et ganske ensartet og
jævnt Lag af det over hele Pladen. Der-
næst dyppede man den i et Sølvbad, op
og ned, til ogsaa denne Sølvopløsning var
ganske glat og jævnt fordelt over hele
Pladen. Collodiet, der først var kommet
paa Pladen, indeholdt forskellige Kemi-
kalier, bl.a. Jod og Bromsalte. Disse
indgik nu en kemisk Forbindelse med
Sølvet, og dermed havde vi den føl-
somme, fotografiske Plade. Men den skul-
le bruges lige med det samme, inden
den begyndte at tørre. Og det var dette,
der gjorde, at man ikke kunde tage ud
omkring og fotografere. Naa, der var for
Resten een Mand her i Byen, der gjorde
det. Og det var Fotograf Tillge! Han var
jo ikke i den Forstand Amatørfotograf,
men havde Interesser ud over sin forret-
ningsmæssige Portrætfotografering. Han
fik konstrueret sig en lukket, helt lystæt Vogn, som han i sin Fritid kørte ud med
og to Prospekter baade her i Byen og
ude omkring i Byens Omegn. Efterverde-
nen skylder ham megen Tak for de nyde-
lige fotografiske Gengivelser ag Køben-
havn, som den saa ud, før den blev en
Storstad.

Naa, der var altså Amatørfotografiens
allerførste periode, men den varede for mit Vedkommende  ikke mere end nogle
ganske faa Aar. Thi i saadan noget som
1880 opfandt Englænderen Swan den tør-
re Plade, og dermed havde vi Amatør-
fotografer jo faaet langt større Spillerum.
Og jeg benyttede mig af det, kan De
tro. Jeg har endnu mange fornøjelige
Billeder, f. Eks. ude fra Væddeløbsbanen.
Jeg var den Gang det eneste Menneske,
som gik rundt og fotograferede derude,
og jeg vakte virkelig en Del Opsigt! Ja,
det er pudsigt at tænke paa, at det ikke
ligger mere end ca. 36 Aar tilbage i Ti-
den, at der ikke fandtes en eneste
Pressefotograf paa Galopbanen!
Jeg har ogsaa mange morsomme  Bil-
leder fra det gamle København. En hel
Del af dem er forresten blevet offent-
liggjort i det Magasin, som Zachariae
paa Kultorvet har udgivet. En stor Del
opbevares ogsaa i Raadhusets Museum.
Med alt dette gik Tiden jo en halv
Snes Aar eller mere. Men saa blev der stadig opfundet nye Ting, nye Finesser;
og den Bevægelse, som man kaldte
Kunstfotografien, opstod. Jeg har været
en ivrig dyrker af denne Genre og har
ogsaa haft megen Glæde af den. Baade i
England, Tyskland og Frankrig er der
blevet afholdt store Udstillinger af Kunst-
fotografer, og jeg har hentet mange Præ-
mier hjem. Desuden har jeg en Gang
haft den Ære og Glæde, at den ene af de
to Illustrationer, der fandtes i en stor
Katalog fra en Pariserudstilling, var et
af mine Billeder. Ved en anden Lejlig-
hed har et tysk Tidsskrift for Amatør-
fotografi lavet et helt "Niels Fischer-
Nummer", som kun handlede om mine
Billeder og min Teknik og bragte mange
smukke Gengivelser af mine Kunstfoto-
grafier. Og selv om man selvfølgelig ikke
kan lave "Kunst", virkelig intellektuel
Kunst, i Fotografien, saa kan den dog
brindes op til en saadan Fuldkommen-
hed, baade i kunstnerisk Arrangement
og Gruppering, i Benyttelse af Belysning
o.s.v., at det ikke er Overdrivelse at
kalde Resultaterne smaa Kunstværker.
Men nu i de sidste Aar dyrker jeg en
helt ny Genre, nemlig Farvefotografien.
Der er j blot den ene kedelige Ting ved
denne, at man ikke kan reproducere
Pladen. Naa, det kommer jo sikkert
ogsaa snart
Til Sidst viser Hr. Fischer os en stor
Samling af alle sine Fotografer. Der
er også et Billede fra Moskeen i Jeru-
salem:
"Ja, der var jeg lige ved at komme
galt af Sted" fortæller Hr. Fischer. "Vi,
min Hustru og jeg, havde travet rundt i
det mørke, smudsige og uhyggelige Jøde-
kvarter i Timevis, da vi pludselig stod
paa den dejlige aabne Plads foran Omars
Moské. Jeg fik jo i en Fart mit Kamera
frem og fik - heldigvis - lige snappet
en Plade, da der kom en indigneret Ara-
ber styrtende og med vrede Ord og Ge-
bærder gjorde mig begribeligt, at her
maatte ingen fotografere! Men jeg havde
jo altsaa faaet et Billede. En anden Gang
overfaldt en rasende Orientaler mig med
sin Krumsabel, da jeg dristede mig op ad
en snørklet Trappe for at finde et inter-
ressant Motiv. "Harem. Harem!" var det
eneste jeg forstod af hans Udbrud!"
Fabrikant Fischer slutter:
I min Tid var det jo en Videnskab
og - bevares - en Lidenskab at foto-
grafere! Jeg og mine samtidige tog det
sandelig meget alvorligt" Men nu - ja,
man kan jo næsten græde over alt det,
der gaar til Spilde til ganske værdiløse
Optagelser! Folk har altfor travlt nu om
Stunder!"