Billeder fra Jylland, fotograferne er ukendte
Sådan et billede bør ikke bare gå i glemmeposen. En gammel, dansk bondegård, firlænget, måske bindingsværk, måske grundmuret, overkalket, stråtag uden rygningstræer, helvalmede gavle på udlængerne, halvvalmede på stuelængen. Den byggetradition antyder, at vi kan være nord for Limfjorden, måske vest for Jyllands højdedrag? Gården ligger og skjuler sig bag et bakkedrag - hvor der går heste, der ses i silhuet. Bemærk de to herrer i billedets midte, far og søn? To brødre? Fotografen har monteret sit sit billede på et stykke almindeligt købekarton med guldtryk, der var meget benyttet i 1890'erne. Det var dyrere at få ét med navnetræk på, men den sparsommelighed var ikke bare et jysk fænomen, vi har mange anonyme fotografier af denne kaliber desværre. Hvor er vi?
Gårde, måske vest for Jyllands hølderyg
Det lille hjem og arbejdspladsen på landet
|
De to billeder, dette af det lille hjem og arbejdspladsen på landet og optoget i stationsbyen HER. er samtidige.
Billederne har ikke noget med hinanden at gøre, men alligevel. Dette er jo også Danmarkshistorie, men på en anden måde. Bruger vi tråden med kvindernes nyerhvervede valgret, så kan man sige, at det var første skridt på vejen til, at det man ser på dette billede i løbet af nogle få årtier blev til ”museum”. Familien har fået en fotograf til at tage et billede af deres ejendom. Husets herre i midten med det bedste man har, hestekræfterne. Konen er ved at fordre høns og gæs og hendes tjenestepige står ved siden af. |
Husets frue har skrevet en nytårshilsen bag på billedet af familiens hjem – ”det er nu ikke så tydeligt som det burde være” skriver hun, for hun fortæller, at hun er ved at fodre fjerkræet og det er ikke blevet skarpt på fotografiet. Brevskriveren har ikke noteret sted, og der er ingen datering. Men hun hedder fru Jacobsen og den unge familie har lige fået deres førstefødte, en datter ved navn Kristine. De to billeder understøtter hinanden. Dansk kulturarv, ikke på hver deres måde, men som supplement til hinanden.
|
Gården Halkvej 78, Halk (ved Haderslev), Kjestine og Jørgen Scherrebeck ca. 1910
|
Hvis man har kombinationen af fotografi og kulturhistorie som en af sine præferencer, så er de fotografiske postkort, typisk fra o. 1905-1925 nærmest et must. Fotografens navn kan være præget i kortet, men ofte er de desværre anonyme som her. Et godt foto af en landejendom, (ligner Sønderjylland), med gårdens beboere samlet ved et noget specielt havearrangement. Bagsiden giver svar, kortet er fra Kjestine Scherrebeck i Halk (ved Haderslev), juli 1911. Til hendes bror Johan Ravnsgaard, bagersvend og sikkert på valsen med ansættelse hos bagermester Bergten i Leipzig.
|
Hvis man så benytter den nye tjeneste arkiv.dk, får man stort set rammerne for familiens historie. Vi ser familien på gården i Halk, Halkvej 78, opført 1852. Christine (i midten med hvidt forklæde?) var gift med Jørgen Scherrebeck (med pelshue?). De havde to børn iflg. billedet. De tre kvinder er vel familie og tyende. Kjestines bror Johan Ravnsgaard blev siden bager i Kelstrup.
|
|
|
Familien Scherrebeck i haven - og deres hest og vogn.
Luftfoto Halkvej - o 1950 (?). Arkiv.dk
Sønderjylland - måske - Sydjylland
|
Et af de gode, desværre anonyme fotografier. Hvor er vi? I Jylland måske? En gård med hele familien, vel flere generationer og tjenestefolk, karle og piger har stillet sig op, for at lade sig forevige. Tyve personer i alt og en stor, sort puddelhund. Gården - andelstidens gård - har et grundmuret stuehus bygget omkring 1900, med skifertag og kvaderpudset cementsokkel. To nye, store grundmurede udlænger med bliktage. Der er meget på gårdspladsen, der fortæller om landbruget.
|
Til venstre er det vist en nedliggende hestegang, som den unge mand sidder på. (Cyklen er fotografens - måske). Så kan man få øje på en selvaflægger, som skar kornet ned på et bord, medens vingerne skubbede det af i passende bunker, svarende til et neg. Brønden har monteret en høj træpumpe, som jeg ikke kender til fra min del af landet (Bornholm). Så er der fastvognen til højre med hjul i to forskellige størrelser. Hvor brugte man det? Billedet er fotograferet i det første årti af 1900tallet. Billedet er samlet op på Bornholm, men må være kommet hertil med tilflyttere. Ukendt fotograf. ES.
|
|
|
|
Jeg ved ikke om de tre billeder herover har noget med hinanden at gøre. De stammer fra et loppemarked på Bornholm, men lå sammen og sammen med et billede med titlen "Telegraphenbau . Werkstatt der Stadt Flensburg". Den kullede kvaderstenskirke, med de to flotte murede piller i kirkegårdsdiget - burde man kunne finde ud af hvor er. Bag på billedet står der, at det er indrammet af glarmester E. Finnerup, Torvegade 29 i Esbjerg. (Der er også billede af kirkens indre og præsten, se HER). I samme portion billeder - sikkert fra samme familie, var et billede fra Flensborg, se HER.
|
Jeg bilder mig ind, at ægteparret - hvor den glatte, simple dør ind til soveværelset er lukket op, fordi det giver et bedre lys til fotograferingen - bor på gården med kampestenslængerne og gårdmøllen. Og at den ligger i samme sogn som kirken. Og at en af forældrene var ansat ved "Telegraphenbau i Flensburg" Men det er selvfølgelig rent gætværk - formentlig bliver historien aldrig opklaret. Desværre er der ikke fotografnavn på nogen af billederne.
|
Emborg, Vestermark nord for Mossø - vest for Skanderborg
|
"Hilsen fra Emborg Vestermark". Står der heldigvis særdeles tydeligt på dette billede, som er dukket op på Bornholm. Her er vi lige nord for Mossø og vest for Skanderborg. Hvem parret og sikkert deres søn er, ved vi - selvfølgelig - ikke. M...en billedet er da en del af dansk, folkelig kultur. Det er et postkort, der er blevet forstørret og lettere farvelagt, måler 29x20 cm og har været fint indrammet. Er blevet kasseret for mange år siden og er en anelse medtaget.
|
Og så er det vel den unge mand med de to fine heste, der har fundet sig en bornholmsk kone og har fået dette billede med som minde om sit hjem og sine forældre. Eller også knytter der sig en hel anden historie til billedet. Hvem fotografen er vides heller ikke, men der har været omrejsende fotografer overalt i Danmark, inden det blev "almindeligt" at tage sine egne billeder - da Kodakkameraet udkonkurrede det erhver, altså at være rejsefotograf.
|
Flinthøj i Tved på Mols?
Jylland, på Mols, i Århusbugten. Vel omkring 1915.
|
Ja, men – dette er jo Danmark, dengang Morten Koch var ung! Fotopostkortet er sendt til fru With, Dejet pr. Knebel fra familien i Flinthøj. Sikke nogle stednavne, vi befinder os i Jylland, på Mols, i Århusbugten. Vel omkring 1915.
På en vidunderlig sommerdag har familien fået fotografen til at komme ud i marken – eller også er fotografen selv kommet og har tilbudt sig, for han trængte til at tjene nogle penge. Han er aldeles anonym, men har taget et dejligt billede af et forsvundet Danmark. De brogede køer skal malkes ude på marken. Malkepigerne er der med deres malkeskamler, zinkspande, mælkejunger, karlen der hjælper pigerne og kører mælken tilbage til gården Flinthøj, drengen som har fået lov til at komme med i marken. Der er fire køer på billedet og sikkert flere. |
Dette er et Danmark, som mange mindedes med vemod for 30 år siden, men som nu er nærmest forsvundet ud af folks bevidsthed, ”fjern forhistorie”. Et Danmark som det så ud i lidt mere end halvtreds år, fra sidst i 1800årene, hvor Danmark blev et andels- og mejeriland til lidt efter Anden Verdenskrig. Og jo, på godt og ondt – men bedst i dejligt sommervejr.
|