Charles Nielsen, Kolding og Skive
NAVN: Charles Nielsen
DATA: Født i Skive 10.12.1881, død? AKTIV: 1911 ff. ADRESSER: ca. 1907-1911, Jernbanegade 4, Kolding 1911ff. Vestergade 11, Søndergade, Skive, UDDANNELSE: evt. uddannet hos Gunnar Mogensen i Silkeborg (?) TEKNIK: PORTRÆTFOTOS: ja GRUPPEFOTOS: INTERIØRBILLEDER: GENRE/REPORTAGEFOTOS: ja, fx "Skøjeteløberen"# 1914. TOPOGRAFISKE FOTOS: ja STEREOFOTOS: ? POSTKORT: ja UDSTILLINGER: ja, lokalt i Skive 1912 FAGLIG FORENING: ? FORGÆNGER: EFTERFØLGER: ? ARKIV: Skive Byarkiv KOMMENTARER: KILDER: Ochsner 1986. |
Kolding Folkeblad. 25. oktober 1907. Charles Nielsen.
|
Fotograf Charles Nielsen som ung mand, o. 1900. Foto Gunnar Mogensen, Silkeborg. Skive Byarkiv.
|
Foto Gunnar Mogensen, Silkeborg, portræt af Charles Nielsen, knæstykke, empirevisit, og kabinetkort med signatur. 1902. Skive Nyarkiv.
|
Foto Gunnar Mogensen, Silkeborg. må have været læremester for Charles Nielsen, Kolding, senere Skive. Sidstnævnte har brugt samme leverandør af trykte kartoner til sine visitkort som Mogensen, blot er tårbet på Himmelbjerget tegnet om og blevet til Koldinghus.
|
Fotograf Charles Nielsen på restaurant Rosenhøj i Skive 1914. Ukendt fotograf. Skive Byarkiv.
Fotograf Charles Nielsen Vestergade 11. Charles Nielsen arbejdede som fotograf i Skive fra ca. 1911 - 1915. Han havde ikke, som byens andre fotografer, atelier til portrætfotografering, men tog ud og fotograferede folk på deres arbejde, eller i deres bolig. Her er vi i hans eget køkken, hvor Charles Nielsen studerer et glaspladenegativ af en familie, som han netop har fremkaldt. Hvem de to kvinder er, er ubekendt.
Fotograf i Skive ca. 1911-1916
Charles Nielsen udstillede et billede fra Island og små billeder fra Skivegenen i 1912
Skive Folkeblad, 29. marts 1912. Charles Nielsen
|
Kunstfotografi.
Fotograf Charles Nielsen, Skive, der tidligere har henledet Opmærksomheden paa sig ved sine Optagelser fra de smukkeste Partier paa Skiveegnen, udstiller fra i Dag og indtil videre en Række mindre og et enkelt stort Billede i Boghandler Rydtofts Vinduer. Det store Billede er taget under Nielsens Ophold paa Island for nogle Aar siden og gengiver et Pari af Reykjaviks Rhed hen mod Aften. Paa Billedet ses |
flere Skibe, deriblandt et fransk Krigsskib og en
tysk Turistdamper, der anløber Island paa Vej til Nordkap med tyske Turister. I Baggrunden rejser sig i alvorlig Majestæt de høje, islandske Klipper. Til højre ses det ca. 2000 Fod høje Bjerg "Esja", der med sine Tinder stræber op mod den stille Aftenhimmel., Havet ses i stærkt Oprør som efter en Stormfuld Dag, men den sovende Aftenhimmel, bag hvis Skyer man aner den nedgaaende Sol, fortæller, at Stormen nu har lagt sig. Paa det gengivne Parti af Rheden skete i April 1906 en grufuld Søulykke, idet en islandsk Fiskekutter i en rasende Storm strandede paa de farlige Bidey-Klipper. Hele Besætningen, 20 Mand, fandt Døden i det oprørte Hav, og flere af de omkomne var Familiefædre. De smaa Billeder, der saa godt som alle er Optagelser fra smukke Partier i Skiveegnen, viser, hvilken udmærket "Landskabsopdager" Charles Nielsen i virkeligheden er. I hans smaa Landskabsfotografier ligger der meget af en Opdagelse, fordi Charles Nielsen i sjælden Grad har Øjet opladt for dansk Naturskønhed. Hvad alle andre ikke ser og gaar sløvt forbi, naar de en Sommerdag er ude paa Farten i Skives smukke Omegn, det ser Charles Nielsen, og straks er han der med Apparatet, og kan hænde, at Stenders Kunstforlag et Par Maaneder efter sender Optagelsen ud paa Prospektkort med Eneret. Det er i Virkeligheden utroligt, hvad Charles Nielsen kan faa ud af en Afstikker ud i Omegnen. Tager han ud en tidlig Sommermorgen med Apparatet, kan man være sikker paa, at han ved Hjemkomsten har Kasketten fuld af de herligste Perspektiver, Landskaber, smaa henrivende Idyller og ensomme Hedepartier. Og i Grunden har vi, der bor her paa Skiveegnen, kun Grund til at sige Charles Nielsen Tak for hans Landskabsfotografering, for hans Billeder virker som den bedst tænkelige Turistreklame, ikke alene for Byens smukke Omegn, men ogsaa for selve det smukke Skive. Blandt de mange Billeder her fra Egnen vil vi nævne Partier fra Estvad Hedebakker, Udsigt over Hem (Vinterbillede), Kælkesport paa Møllebakken, flere Partier fra Krabbesholm, Partier fra Flyndersøvigen, Hulvejen i Smollerup, Daugbjerg Daas, Rønbjerg Bakker, osv. osv. Hertil kommer endvidere interessante Partier fra Mønsted Kalkværk. |
Den 18 Januar 1914 fotograferede fotograf Charles Nielsen den 23-årige bankassistent C.V.Møller Hansen (Kilometer Hansen) i Adamskostume på skøjter på de oversvømmede arealer ved Lundbro. I baggrunden ses gården Solvang (Frederiksdal Alle 42) og Holstebrovej. Fotografiet blev signeret af de to, og udstillet i Charles Nielsens vindue i Vestergade. Billedet vakte opsigt og kom i næsten alle landets aviser, den 27 Januar 1914, var det på forsiden af "Politikken".
Bankassistent Carl Vilhelm Møller Hansen var en ivrig sportsmand og Spejderleder, han blev født i 1890. og døde på Nordsjælland den 12 . November 1973. 83 år gammel. Politiken 27. januar 1914. skøjteløberen.
Bankassistent Carl Vilhelm Møller Hansen var en ivrig sportsmand og Spejderleder, han blev født i 1890. og døde på Nordsjælland den 12 . November 1973. 83 år gammel. Politiken 27. januar 1914. skøjteløberen.
Politiken 27. januar 1914. skøjteløberen. Skøjteløberen blev nævnt ved navn, men desværre ikke fotografen. Efterfølgende signerede de begge fotografiet.
Foto Charles Nielsen, Sønderbyen og Skive Å. "Fattighaver". Kolonihaverne mellmen Sønderbyen (de nye Grydeboder) og åen, der var store forekomster af jydepotteskår). Skive Byarkiv.
Foto Charles Nielsen, Fattiggården, Resensvej. Skive. Ca. 1911? Skive Byarkiv. Bemærk der er tremmer for vinduerne.
|
Foto Charles Nielsen, Fattiggården, Resensvej, Skive. Halvrakkeren Jørgen Abrahamsen (kaldet Estvad), i fuld gang med at fremstille en af de vejrmøller, han i stort antal solgte til trælasthandler Stjernholm i Adelgade, Skive. Skive Byarkiv.
|
Foto Charlers Nielsen, Skive, portræt af farvemester Chr. Dahl, Thinggade 24, 1912. På arbejde i sit farveri. Skive Byarkiv
|
Foto Charles Nielsen, Skive. 1910'erne. Baggård i Brøndums Gård i Vestergade 13. Drengene hed Aksel Klock og Arthur Dahl (søn af farvemesteren). Skive Byarkiv.
|
Foto Charles Nielsen, Skive. Flyttedag hos tobaksfabrikant Anton Jespersen, Aagede 20, Skive. Skive Byarkiv.
Fotograf i Kolding ca. 1907-1911
#11.372. Foto Charles Nielsen, Skive, babyfotografering. cdv. bagsidetryk, Samling Per Christiansen, min samling.dk.