Johan Frederik Busch, 1825-1883, fotograf i Næstved ca. 1859-1875

Hovedsiden om J.F. Busch HER. Personalia HER. Danske prospekter 1865 HER. Bornholm HER.     
Maler, elev af Eckersberg. Iflg. Bjørn Ochsner blev han "en af vore mest fremragende eksteriørfotografer, medens hans visitkortportrætter blot er af god gennemsnitskvalitet." (?).
Bjørn Ochsner skriver i "Fotografiet i Danmark 1840 til 1940". 1974, at Busch er en "af vore mest fremragende fotografer af bygninger og gader".

Busch's fotografier af Næstved by

Sct. Peders Kirke og den middelalderlige bebyggelse langs Kirkepladsens sydside set fra Susåen med Store Bredstræde i forgrunden. Foto 1860erne (?). Formentlig J.P. Busch. (Nationalmuseet). Fra "Boderne i Næstved", 1988.
Bemærk: Serien herunder er bl.a. sammensat og tekstet af Palle Birk Hansen 2002.
Næstved Havn - til venstre skyder Præstegårdsengen på Lille Næstved-siden sig frem til midt i billedet, bag den ses Boderne foran Sct. Peders Kirke, midt i billedet Kompagnihusets gamle gavl uden kamtakker, foran det lige over engen ses Næstved Gasværk fra 1862, til højre Det Gule Pakhus foran træerne langs Slagkildevej og i Sortebrødreanlægget.
Næstved omkring 1870 - Fotograferet af J. F. Busch, (1825-1883). Johan Frederik Busch blev født 2. januar 1825 i Frederiksværk som søn af kobbersmed Isaak Daniel Busch og Ane Charlotte Agerlin.
Sct. Mortens Kirke set fra Gåsegade, nu Sct. Mortensgade. Kirkens våbenhus midt i billedet blev opført i 1859 ved en omfattende restaurering af kirken. Gadelampen foran kirken fik gas fra Gasværket, som blev bygget i 1862. 
Bemærk at der på mange af Busch's billeder er en dreng med, man fortæller - og vi kan se - at han gerne brugte sine egne børn og vel sin hustru - på billederne. Her er han på hjørnet.
Huset til venstre er under nedrivning, sikkert forud for gennembruddet af Jernbanegade i 1870. I den forbindelse køber Næstved Kommune huset og retter det til, så det fortsat kan lejes ud. (Først i 1875 opføres den stående bygning i to etager, som netop er blevet restaureret så smukt.) Bemærk de bred fortove med trapperne fra de hævede stueetager og de nydelige rendestene, formet som stensatte grøfter i brolægningen.
Sct. Mortens Kirke i Næstved, foto J.F. Busch. Kunstakademiets arkitektursamling.
Den fantastiske prædikestol i St. Peders Kirke i Næstved. Foto J. F. Busch, fotograf i København og Næstved 1859-1883, hvor han døde. En af vore tidligste fotografer og som flere andre på den tid, uddannet på Kunstakademiet i København. Kilde KB.
Næstved Latinskole, også kaldet Peder Syvs Hus efter skolemester Peder Pedersen Syv (1631-1702). Latinskolen er opført ca. 1500 i østlig forlængelse af Tuesens Boder, hvis østligste skorsten netop ses bag Sct. Peders Kirkes kor. I højre del af billedet ser vi østgavlen af det sydlige sidekor, som blev opført i senmiddelalderen og fjernet ved restaureringen i 1858. Sønnen er der!
Apostelhuset i Riddergade. Busch fotograferer her det originale, middelalderlige bindingsværkshus, som desværre blev revet ned i 1880'erne og erstattet af en kopi. Kun knægtene, som har båret den oprindelige, udkragede 1. sal, er bevaret, indsat i den nye kopi af huset. En eller to sønner?

Herlufsholm - se også Danske, slesvigske og skaanske Prospekter 1865-1866 HER

Photographerede af Maler I.F. Busch. Herlufholms Kirke. Eneret. ES. Er det Busch selv? Og så eksponerer sønnen, når far har gjort klar til fotografering?
Herlufsholm set fra nord ad Nyvej, til højre Store Pil. Og jo, der er vist en søn med.
Herlufsholm set fra plænen øst for Susåen. Parken er opdelt i mindre haver. Her er der så nok to sønner.
Herlufsholm. Nyvej set fra pladsen ud for klosterbygningen mod nord med Store Pil til venstre. Som altid, mennesker med på billederne.
Herlufsholm. Gården ved Rektorboligens gavl med kig over til kirken på tværs af Nyvej. Bemærk brændehuggerens slibesten i vandkasse. Drengen sidder på brændestakken.
Herlufsholm. Vi befinder os neden for klosterbygningen med front mod nord. Til højre ser vi Suhrs Bro, en for længst forsvundet gangbro, som var i brug 1858-74. Bagerst i billedet ses Hvælvingebroen eller Jernbroen fra ca. 1741, som stadig er i brug, nu desværre med moderne overbygning i beton. Her måske to sønner og en datter?
Herlufsholm set fra plænen over for klosterbygningen på tværs af Susåen. Suhrs Bro 1858-74 ses til højre i billedet. Børnene er med.

Maglemose Vandmølle, se Danske, slesvigske og skaanske Prospekter 1865-1866 HER

Fotograf: J.F. Busch, Næstved. 1865-1870. Maglemølle vandmølle med Susåen i forgrunden. Næstved Arkiverne. En søn er med på billedet.
Fotograf: J.F. Busch. 1865-1870. Beskrivelse  Maglemølle vandmølle, hovedbygningen i baggrunden, møllehjulet ses til venstre. Næstved Arkiverne. Kilde Starbas.dk. Her er sønnen med.
Maglemølle Vandmølle set fra Lille Næstved-siden tværs over Susåen. Til venstre ses hovedstrømmen, som kommer fra Styrtet, nu Stryget, midt i billedet udmunder møllestrømmen efter at have drevet møllens tre vandhjul rundt. Maglemølle Vandmølle kendes med sikkerhed på denne plads fra ca. 1300. Møllen blev revet ned i 1872 for at give plads for Gamle Maglemølle Papirfabrik, der i tur forsvandt ca. 1982. To sønner med.
Maglemølle Vandmølles forplads. Møllestrømmen ligger til venstre i billedet bag huset med den store kvist.
Papir, sort/hvid, 19,6 x 16,4. Brunt/gult positiv.  Fotograf: J.F. Busch, Næstved. Datering 1866. Gl. Maglemølle ved Susåen vest for Næstved, senere Maglemølles Papirfabrik, fra 1889 under De forenede papirfabrikker". Den gamle kornmølle 1866. Næstved Museum.
Maglemølles tre store vandhjul ses her fra bagsiden, vandet løber mod højre.
Landevejen fra Slagelse til Lille Næstved. Fotografen står på Lisbjerg og ser ind mod byen, hvor vi bemærker Sct. Mortens Kirketårn og Sct. Peders Kirketårn samt vindmøllerne på Sandbjerget.
Vi står på Storebro i vinterhalvåret og ser ned ad Susåen mod Gule Pakhus. Til venstre ligger farverens skylleflåde, hvor han skyller og vrider nyfarvet klæde. Bemærk de forskellige bredsikringer og de mange småbåde.
Fotografen står på Storebro i sommerhalvåret og ser ned ad Susåen mod Gule Pakhus. Til venstre står farveren på sin skylleflåde neden for farveriet, som har givet navn til Farvergade. NB. Husk! Dette arbejde er udført af Palle Birk Hansen i 2002, scanninger (som jeg har redigeret i denne version) og tekster.