Johan Frederik Busch, 1825-1883, fotograf i Næstved ca. 1859-1875

Hovedsiden om J.F. Busch HER. Personalia HER. Danske prospekter 1865 HER. Bornholm HER.     
Maler, elev af Eckersberg. Iflg. Bjørn Ochsner blev han "en af vore mest fremragende eksteriørfotografer, medens hans visitkortportrætter blot er af god gennemsnitskvalitet." (Jeg er ikke helt enig i det sidste!).
Bjørn Ochsner skriver i "Fotografiet i Danmark 1840 til 1940". 1974, at Busch er en "af vore mest fremragende fotografer af bygninger og gader".

Busch's fotografier af Næstved by

Bemærk: Serien herunder er bl.a. sammensat og tekstet af Næstved Museum - Palle Birk Hansen 2002.
Foto J.B. Busch, Et fantastisk prospekt over Næstved, hvor man virkelig for forstået, hvor dominerende de to kirker var. Sct. Mortens Kirke til venstre og Sct. Peders Kirke til højre med gavlprydelserne. Naestvedbilleder.dk.
Landevejen fra Slagelse til Lille Næstved. Fotografen står på Lisbjerg og ser ind mod byen, hvor vi bemærker Sct. Mortens Kirketårn og Sct. Peders Kirketårn samt vindmøllerne på Sandbjerget.
Næstved Havn - til venstre skyder Præstegårdsengen på Lille Næstved-siden sig frem til midt i billedet, bag den ses Boderne foran Sct. Peders Kirke, midt i billedet Kompagnihusets gamle gavl uden kamtakker, foran det lige over engen ses Næstved Gasværk fra 1862, til højre Det Gule Pakhus foran træerne langs Slagkildevej og i Sortebrødreanlægget.
Næstved omkring 1870 - Fotograferet af J. F. Busch, (1825-1883). Johan Frederik Busch blev født 2. januar 1825 i Frederiksværk som søn af kobbersmed Isaak Daniel Busch og Ane Charlotte Agerlin.
Foto J. Busch, Havnen mod Sct. Peders Kirke, Mon ikke skibet er kølhalet, så bunden kan blive renset og malet. Kilde naestvedmuseer.dk
Foto J.F. Busch. Axeltorv i Næstved. Med en obelisk, der netop var blevet opstillet i 1870 til minde om Frederik 7. og Junigrundloven. Naestvedbilleder.dk
Foto J.F. Busch, Næstved. Kattebjerg. Lille pige med kyse, formodentlig J.F. Buschs datter, holder fotografens bowlerhat i hånden. Sct. Mortens Kirke ses i baggrunden. Foto set mod vest.
Foto J.F. Busch, Mod Sct. Mortens Kirke. Til venstre en dreng med en vogn. Stammehæk foran ejendommen til højre. Naestvedbilleder.dk.
Prospekt fra: Album med 13 s/h prospektfotografier fra Næstved og omegn. Ca. 1870. Albummål 39×24. Fotomål 15×22 (let varierende). (BRA)

Johan Frederik Busch (1825–1883) var uddannet maler - elev af C.W. Eckersberg - og malede i sine tidlige år en række genrebilleder og portrætter. Det var også i ungdommen, at han fik interessen for fotografiet, dengang et nyt og til dels uudforsket medium. Med tiden blev det at fotografere hans foretrukne beskæftigelse, fortrinsvis prospektbilleder. I årene 1859–1872 boede og arbejdede Johan Frederik Busch i Næstved.

Foto J.F. Busch, Mod Sct. Mortens Kirke. Til højre på billedet en af byens brønde. Stammehækken her med blade på. Naestvedbilleder.dk.
Apostelhuset - eller nogle af fagene, jvnf. herunder - i Riddergade. Busch fotograferede her det originale, middelalderlige bindingsværkshus, som desværre blev revet ned i 1880'erne og erstattet af en kopi. Kun knægtene, som har båret den oprindelige, udkragede 1. sal, er bevaret, indsat i den nye kopi af huset. En eller to sønner er med på billedet?
Foto J.F. Busch. Næstved. To børn sidder på trappen til Apostelhuset, som det så ud inden restaureringen i 1880'erne. Sct. Mortens Kirke i baggrunden. Børnene er muligvis fotografens. Naestvedbilleder.dk
J.F. Busch, Næstved: Statskasernen med dragonernes ridehus fra 1799 i Grønnegade. Her med højt tegltag, der blev bevaret til 1872. Set mod nordvest mod Nygade.

Kirkerne i Næstved - Morten og Peder

Sct. Mortens Kirke set fra Gåsegade, nu Sct. Mortensgade. Kirkens våbenhus midt i billedet blev opført i 1859 ved en omfattende restaurering af kirken. Gadelampen foran kirken fik gas fra Gasværket, som blev bygget i 1862. 
Bemærk at der på mange af Busch's billeder er en dreng med, man fortæller - og vi kan se - at han gerne brugte sine egne børn og vel sin hustru - på billederne. Her er han på hjørnet.
Huset til venstre er under nedrivning, sikkert forud for gennembruddet af Jernbanegade i 1870. I den forbindelse køber Næstved Kommune huset og retter det til, så det fortsat kan lejes ud. (Først i 1875 opføres den stående bygning i to etager, som netop er blevet restaureret så smukt.) Bemærk de bred fortove med trapperne fra de hævede stueetager og de nydelige rendestene, formet som stensatte grøfter i brolægningen.
Sct. Mortens Kirke i Næstved, foto J.F. Busch. Kunstakademiets arkitektursamling.
Sct. Peders Kirke før restaureringen i 1880'erne. Blændingerne var dengang hvidkalkede. Der ses sidekorenes senmiddelalderlige forlængelser, som blev nedbrudt ved restaureringen for at kunne genskabe koret i dets oprindelige form. Bindingsværksbygningen til venstre kaldtes Mester Hansens Gård efter Hans Rasmussen Becker, en præst ved kirken. Ejendommen anvendtes i 1800-tallet som latinskole. Peder Syvs Hus fra ca. 1500 i baggrunden. Mester Hansens Gård og Peder Syvs Hus blev begge revet ned i 1881-1882. Naestvedbilleder.dk
Den fantastiske prædikestol i St. Peders Kirke i Næstved. Foto J. F. Busch, fotograf i København og Næstved 1859-1883, hvor han døde. En af vore tidligste fotografer og som flere andre på den tid, uddannet på Kunstakademiet i København. Kilde KB.
Næstved Latinskole, også kaldet Peder Syvs Hus efter skolemester Peder Pedersen Syv (1631-1702). Latinskolen er opført ca. 1500 i østlig forlængelse af Tuesens Boder, hvis østligste skorsten netop ses bag Sct. Peders Kirkes kor. I højre del af billedet ser vi østgavlen af det sydlige sidekor, som blev opført i senmiddelalderen og fjernet ved restaureringen i 1858. Sønnen er der!

Til højre:
Den gamle Latinskole, Peder Syvs Hus. Billedet er et udsnit af gadeparti i Næstved. Peder Syvs Hus er opkaldt efter Peder Syv, der var Rektor i Næstved 1658-64. Huset er opført ca. 1500 og brugt til Latinskole indtil 1740, Dansk Skole indtil 1814 og Kommuneskole indtil nedrivningen i 1881.

Susaaen

Foto J.B. Busch, Susaaen, Syd for Storebro, udsigt til Sct. Peders Kirke. Naestvedbilleder.dk.
Foto J.F. Busch. Set fra storebro mod havnen. Ejendommen til venstre med tømmerflåden rummede på billedets optagelsestidspunkt et farveri. I baggrunden det gule pakhus, som på Buschs tid var toldkontor.
Fotografen står på Storebro i sommerhalvåret og ser ned ad Susåen mod Gule Pakhus. Til venstre står farveren på sin skylleflåde neden for farveriet, som har givet navn til Farvergade.
Vi står på Storebro i vinterhalvåret og ser ned ad Susåen mod Gule Pakhus. Til venstre ligger farverens skylleflåde, hvor han skyller og vrider nyfarvet klæde. Bemærk de forskellige bredsikringer og de mange småbåde.
Foto (måske J.F. Busch, Næstved - fordi flere billeder, der med sikkerhed er Buschs' i KB's samling er monteret på samme måde) en mark ved Næstved. (fotografens "signatur" er personen midt i billedet). Omkring 1870.
Mon ikke det ligner tørv, der er stillet til tørre i spidse stakke. Og læg mærke til den meget simple bolig/stald, lo mm. til højre i billedet.
Mon det er til at identificere topografisk?
Fotografiet er fra Kongelige Bibliotek uden angivelse af fotograf.

Herlufsholm - se også Danske, slesvigske og skaanske Prospekter 1865-1866 HER

Photographerede af Maler I.F. Busch. Herlufholms Kirke. Eneret. Er det Busch selv? Og så eksponerer sønnen, når far har gjort klar til fotografering? Samling avk.
Herlufsholm set fra nord ad Nyvej, til højre Store Pil. Og jo, der er vist en søn med.
Foto J.F. Busch, Næstved. Herlufsholm klosterbygning med middelalderlig murværk og renæssancegavle fra første del af 1600-tallet. Vinduerne udformede o. 1750. Mindre sø eller branddam i forgrunden kaldet Stark.
Foto J.F. Busch, Herlufsholm. naestvedmuserne.
Herlufsholm set fra plænen øst for Susåen. Parken er opdelt i mindre haver. Her er der så nok to sønner.
Herlufsholm. Nyvej set fra pladsen ud for klosterbygningen mod nord med Store Pil til venstre. Som altid, mennesker med på billederne.
Herlufsholm. Gården ved Rektorboligens gavl med kig over til kirken på tværs af Nyvej. Bemærk brændehuggerens slibesten i vandkasse. Drengen sidder på brændestakken. Photo J.F. Busch, Naestved. 1860's. Herlufsholm Church with a piece of the old ring wall. With ladder and whetstone. The photographer's son is seen on the right, the photographer's "signature". Source: The Royal Photography Collection. HM The Queen's Handbook.
Herlufsholm. Vi befinder os neden for klosterbygningen med front mod nord. Til højre ser vi Suhrs Bro, en for længst forsvundet gangbro, som var i brug 1858-74. Bagerst i billedet ses Hvælvingebroen eller Jernbroen fra ca. 1741, som stadig er i brug, nu desværre med moderne overbygning i beton. Her måske to sønner og en datter?
Herlufsholm set fra plænen over for klosterbygningen på tværs af Susåen. Suhrs Bro 1858-74 ses til højre i billedet. Børnene er med.

Maglemose Vandmølle

(Danske, slesvigske og skaanske Prospekter 1865-1866 HER)
Fotograf: J.F. Busch, Næstved. 1865-1870. Maglemølle vandmølle med Susåen i forgrunden. Næstved Arkiverne. En søn er med på billedet.
Fotograf: J.F. Busch. 1865-1870. Maglemølle vandmølle, hovedbygningen i baggrunden, møllehjulet ses til venstre. Næstved Arkiverne. Kilde Starbas.dk. Her er sønnen med.Den gamle kornmølle. Maglemølle vandmølle, hovedbygningen i baggrunden, møllehjulet ses til venstre.Gl. Maglemølle Papirfabrik blev grundlagt 1875 på dette sted.
Foto J.F. Busch, Næstved. Gl. Maglemølle (vandmøllen).
Maglemølle Vandmølles forplads. Møllestrømmen ligger til venstre i billedet bag huset med den store kvist.
Papir, sort/hvid, 19,6 x 16,4. Brunt/gult positiv.  Fotograf: J.F. Busch, Næstved. Datering 1866. Gl. Maglemølle ved Susåen vest for Næstved, senere Maglemølles Papirfabrik, fra 1889 under De forenede papirfabrikker". Den gamle kornmølle 1866. Næstved Museum.
Maglemølles tre store vandhjul ses her fra bagsiden, vandet løber mod højre.
Nord for Store Bro. Maglemølle Vandmølle set fra Lille Næstved-siden tværs over Susåen. Til venstre ses hovedstrømmen, som kommer fra Styrtet, nu Stryget, midt i billedet udmunder møllestrømmen efter at have drevet møllens tre vandhjul rundt. Maglemølle Vandmølle kendes med sikkerhed på denne plads fra ca. 1300. Møllen blev revet ned i 1872 for at give plads for Gamle Maglemølle Papirfabrik, der i tur forsvandt ca. 1982. To sønner med.