Fox Ekspeditionen i 1860 til Færøerne, Island og Grønland 1860 (HER).
Stereobilledet er fra Det Kongelige Bibliotek. Fox Ekspeditionen er beskrevet i en samtidig publikation. Målet var først og fremmest Grønland, men ekspeditionen nåede også Island og Færøerne og man skulle undersøge mulighederne for et telegrafkabel. Uden jeg ved så forfærdelig meget om det, er stereobillederne uden tvivl blandt de ældste gengivelser af disse egne. Man kan godt være fascineret af disse meget tidlige vådkollodium optagelser med kopier på albuminpapir. Det må være ganske unikt. Nogle af stereobilleder kunne være fremstillet af firmaet Budtz Müller i København. Se meget mere via linket i overskriften.
Et af de ældste stereobilleder fra Færøerne, ukendt fotograf
|
Stereoskopbillede fra Færøerne i RODS (Registrant over danske stereoskopbilleder).
Der er rigtig mange af Peter Elfelt fra ca.1900-1930. Se HER. Men dette stereobillede udmærker sig: Det er fotograferet i Thorshavn allerede i 1860-1870'erne. Og dem der har forstand på stereofotografering fortæller, at det er taget med monokamera og de to billeder er så monteret en anelse forskudt. Den type karton, det er monteret på, er brugt af de tidligste stereofotografer i Danmark. (Og i udlandet). Jeg kan ikke se stereoeffekten med et par lorgnetter til det - billederne er forskudt for meget. Så man skal nu forresten ikke være meget specialist for at se, hvordan billedet er monteret, og at man kun har haft en optagelse. Ukendt fotograf. RODS TM. |
Ukendt fotograf, Grindedrab på Færøerne, Thorshavn. Kilde Nationalmuseet.,
Fotograf Else Birgitte Debes, Thorshavn, gift. 1. g. Pommerencke, 2. g. Petersen
|
Else Birgitte Pommerencke f. Debes, 22.6.1854, død 13.1.1927.
Uddannet som fotograf i Aarhus hos V. Svendsen. Gift 1883 med med købmand i Aarhus, Nicolai Eeg Pommerencke i 1881, separeret 1890. I 1890 var Else Pommerencke tilbage i Thorshavn på Færøerne. I 1892 blev hun medlem af Dansk Fotografisk Forening. Gift 1895 med førstelærer, kirkesanger og organist Hans Chr. Pedersen, (Petersen), førtelærer ved kommuneskolen i Thorshavn, f. 1842 i Østtofte ved Maribo. Under navnet Else Petersen blev hun en meget søgt fotograf, iflg. Steffen Stummann Hansen, der har skrevet en udførlig beretning om hende (og andre kvindelige fotografer) i "Kvindelige Pionerer" 2018. Foto Else Pommerencke, Thorshavn.
Et ægtepar med to børn og en bedstemor, fotograferet i Thorshavn først i 1890'erne. Kabinetfoto. Kilde Per Christiansen, #14534,11. |
|
Skibsted, Marie Vilhelmine (31.01.1854-) Fotograf Else Petersen, Thorshavn. Skibsted var handelsmand på Færøerne. Kongelige Bibliotek.
|
Fotograf Else Petersen, Thorshavn. Petersen, Elias (25.05.1835-) degn, odelsbonde, fisker. Kongelige Bibliotek.
|
Foto Else Petersen, Thorshavn. Mindefotografi? Ukendt kvinde, tilhører Hanna Hansen, Færøerne.
|
Steffen Stummann Hansens bøger om fotografer på Færøerne.
Steffen Stummann Hansen, som er bosat på Færøerne, og har i juli 2018 - udgivet en bog om kvindelige fotografer i Færøerne.
Steffen Stummann Hansen udgav i 2013 denne fantastiske bog om en dansk fotografs besøg på Færøerne.
Rudolf Albert Schou junior (Max Schou ejede firmaet fra 1898)
1878-1944.
Albert Schou junior: Færøerne, Hvalfangerstationen "Waag". Stereofoto nr. Nr. 401. (Schou fik fremstillet i alt 627 stereobilleder. Om han selv havde været på Færøerne er uvist, måske var det andres billeder han fik lov til at gengive.) Kilde RODS.